Search

In this thesis we seek to understand how nature effects humans and how humans percieve, understand, uses and senses nature. We have examined this as a casestudy in an eco-village/cohousing in Denmark; Karise Permatopia which is located in Faxe municipality. The residents of Permatopia share a sustainable ideology, which affects all aspects of their co-habitation, from the social life, to their form of governance to their view on and way of living with nature.We ascribe to Hartmut Rosas theoretical work and understand the society we live in as alienating and accelerating, characterized by high speed and a constant need for e.g. economic growth. We also introduce his term resonance as an opposition to the alienation that humans can experience in an accelerating society. Rosa seeks to explain that without alienation there would be no resonance.Through various qualitative methods we examined how the residents of Permatopia understand and resonate with nature in their everyday life. We examined the residents perception of nature with Hans Fink and Karsten Elmose Vad’s definitions of dominating nature perspectives in Denmark.Result: We found that, although the residents have different nature perspectives, there are still some great general similarities in the way the residents use nature and resonate with it. Through our analysis we found three topics in which the residents experience, resonate with and understand nature as: The sustainable nature, Nature as a breath of fresh air and Nature as a playground.Through community and a common ground on climate and environmental importance the residents seem to find meaning with nature as an opposition to the alienation they experience and describe surrounds them. All the residents we met in our study has moved from the city to the countryside, where Permatopia is located. We can thereby conclude with this study, that nature seems to be a contrast and where the residents find meaning for some parts of their lives, as they resonate with nature.

In this thesis we seek to understand how nature effects humans and how humans percieve, understand, uses and senses nature. We have examined this as a casestudy in an eco-village/cohousing in Denmark; Karise Permatopia which is located in Faxe municipality. The residents of Permatopia share a sustainable ideology, which affects all aspects of their co-habitation, from the social life, to their form of governance to their view on and way of living with nature.We ascribe to Hartmut Rosas theoretical work and understand the society we live in as alienating and accelerating, characterized by high speed and a constant need for e.g. economic growth. We also introduce his term resonance as an opposition to the alienation that humans can experience in an accelerating society. Rosa seeks to explain that without alienation there would be no resonance.Through various qualitative methods we examined how the residents of Permatopia understand and resonate with nature in their everyday life. We examined the residents perception of nature with Hans Fink and Karsten Elmose Vad’s definitions of dominating nature perspectives in Denmark.Result: We found that, although the residents have different nature perspectives, there are still some great general similarities in the way the residents use nature and resonate with it. Through our analysis we found three topics in which the residents experience, resonate with and understand nature as: The sustainable nature, Nature as a breath of fresh air and Nature as a playground.Through community and a common ground on climate and environmental importance the residents seem to find meaning with nature as an opposition to the alienation they experience and describe surrounds them. All the residents we met in our study has moved from the city to the countryside, where Permatopia is located. We can thereby conclude with this study, that nature seems to be a contrast and where the residents find meaning for some parts of their lives, as they resonate with nature.

Drift og brandslukning står i vejen for lederes ambition om at skabe vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder. Alle kan se det, men kun få kan ved egen hjælp komme ud af den "trædemølle", der rammer alle SMV-ledere før eller siden. I et stort forskningsprojekt har vi undersøgt, hvilke redskaber der kan hjælpe lederen til at komme op i helikopteren og samtidig sikre stabil økonomisk vækst.

This thesis explores the social system of market capitalism and how the system’s incentive psychology, core drivers and procedural dynamics are structurally organized. In doing so, this thesis takes a ‘structural perspective’, meaning that the mode of analysis sought, to every extent possible, are accounting for larger order relationships, when assessing the problems of contemporary society. The analysis identifies the structural goal and purpose of market capitalism and investigates to which extent the system produces a structural incentive to reduce resource use, mitigate climate change and enhance ecological sustainability overall. The analysis is approached using the methodological framework of systems theory, which accounts for the structural impositions of society’s organizing framework by identifying elements, rules, interconnections and purposes within systems and hereby enables an analysis of root problems.The theoretical framework introduces a brief history of economic thought and presents the assumptions made by classical economist regarding the theories of human nature, the laws of nature, how humans behave and why, what constitutes property and where value comes from. To get a deeper understanding of the social relations within a capitalist mode of production, this thesis introduces Karl Marx and his theory of capital as a theoretical basis that can describe the central structures of contemporary capitalism and the dynamics that can be observed today.Furthermore, this thesis explores the core features of an alternative way of social organization known as degrowth. Degrowth calls for the abolishment of economic growth, as a political and economic objective, and signifies a desired direction, where societies will use fewer natural resources and organize to live differently than today. The basic idea of deaccumulation inherent to the degrowth narrative is assessed and found to be incompatible with the institutional basis of capitalism, which is about infinite accumulation at all costs. The analysis explores how the capitalist market system would react if true technical efficiency were introduced in a holistic sense, on a macro scale. It is found that a sustainable society with a decreasing metabolism and a lower environmental footprint will necessitate a larger system change away from capitalism and all its core features because conservation, waste reduction and true technical efficiency is antithetical to the structural reinforcers that perpetuates the system.

Artikel om KAMIs brug af forretningsmodeltanken i deres strategi og ledelsesarbejde

Kronikken baserer sig på et igangværende "best practice projekt" vedr. "god praksis på nordiske skoler med mange tosprogede elever" under paraplyen "Ny nordisk skole". I kronikken refereres til nogle bemærkelsesværdige tiltag i Trondheim kommune, Norge.

Der er stor inspiration at hente ved at tale med andre, der har prøvet noget, man ikke selv har prøvet. Det er billig rådgivning og på den måde også en billig vej til vækst, der måske kan gøre, at man kan ansætte flere, end man ellers ville have kunnet, siger Tove Brink, der blandt andet har forsket i netværk mellem fødevareproducen- ter.

Virksomheder kan ofte styrke og udvikle deres forretningsmodeller gennem deres relationer til kunder og andre samarbejdspartnere

Nye vækstmuligheder er ikke altid en god idé. Det er naturligvis ikke en populær pointe i en tid med Innovation og Vækst på dagsordenen – men den er ærlig og redelig.

That the humanities are in some kind of crisis has been a truism for as long as I can remember. But while reading the Danish Newspapers I found that a new kind of humanities had emerged, or at least that there existed one that I had not noticed before: a kind of humanities that refused to be in a crisis. The idea of a non-crisis humanities is put forth not only by humanistisc scholars and researcher but also by the Danish minister of research, Morten Østergaard, and is constructed in clear market terms. This valorisation of the obviously useful and marketable seems to be a general development in the western world, both in respect to knowledge, as Francois Lyotard denoted, and in respect to the society as a whole. At the same time there is still a stark opposition to this marketisation of the humanities from researchers who instead point to the intrinsic or democratising value of the humanities. Looking at texts from the period 2009-2012 from the three biggest newspapers in Denmark and using the discourse analytic ideas put forth by Ernesto Laclau and Chantal Mouffe in their work Hegemony and Socialist Strategy I show that these two main antagonistic constructions of the Danish humanistic research are both liberal, e.g. political liberalism and economic (neo-)liberalism. And that the socialist and social democratic discourses that dominated in the early summer of ’68, do no longer hold any important power in the struggle for what the aim of the research should be and who should control it.

Dette forord indleder og sammenfatter hovedpointer fra Barbara Fredricksons bog Positivitet, der af mange betragtes som en milepæl i psykologiens historie.

Dette bidrag beskriver konsulentvirksomheden Jonathan A/S' ledelsesudviklingsforløb 'Virksomheder i Vækst'. Forløbet henvender sig til ejerledere med vilje til og potentiale for vækst. Bidraget gør rede for Jonathan A/S' metoder og forudsætningerne for deres arbejde. Disse sættes løbende i relation til Action Learning-tilgangen med henblik på at perspektivere ideerne bag Jonathans metoder yderligere. Til slut opridses enkelte 'best practice'-forslag uddraget fra Jonathan A/S' arbejde med ejerledere.

Økonomisk vækst er afhængig af tilstedeværelsen af et innovativt og dynamisk erhvervsliv herunder af evnen til at opdage og udnytte nye forretningsmuligheder. En bedre forståelse af iværksætterne og det grundlag, som de starter virksomhed på, har en central betydning i denne sammenhæng, da de normalt er nøgleaktørerne i forbindelse med erkendelsen og udnyttelse af nye muligheder. Denne artikel belyser indflydelsen af forskellige kapitalgrundlag på iværksætteraktiviteterne inden for vidensintensive sektorer og aspekter omkring vækst.

Undersøgelserne i denne rapport beskriver effekter af suspenderet og sedimenteret uorganisk materiale på udvalgte dyrearter. Der blev gennemført 3 typer undersøgelse: "Katastrofescenarium", hvor et stykke havbund blev dækket med sand og udviklingen i dyrelivet efterfølgende blev fulgt. "Akutte effekter" blev målt ved at bestemme filtreringshastigheder og adfærdsrespons hos forskellige fastsiddende bunddyr. "Sublethale effekter" blev bestemt i længerevarende vækstforsøg. I katastrofescenariet forblev bunden dækket af sand i flere måneder og der var en betydelig effekt på forekomst af forskellige arter i op til 1 år efter udlægning af sandet. Der kunne ikke dokumenteres akut dødelighed i laboratorieforsøg, men såvel aktivitet hos mosdyr som filtrering hos søpunge og hestemusling blev påvirket af stigende koncentrationer af partikulært materiale. Der kunne i vækstforsøg ikke demonstreres effekter af forhøjede koncentrationer af suspenderet uorganisk materiale i vandfasen på hverken mosdyr eller søpunge. Samlet kan det konkluderes at i umiddelbar nærhed af indvinding af råstoffer, vil der være betydelige effekter på bundfaunaen, men at effekten af suspenderet materiale længere fra indvindingsområdet vil være af begrænset varighed og betydning.

Den kraftige og vedvarende vækst i USA og det tilhørende boom i IT-sektoren er grundlaget for begrebet 'Den nye Økonomi', der er dukket op i sidste halvdel af 90'erne. Den grundlæggende sammenhæng mellem de to fænomener er, at IT-industrien i sig selv og produktivitetsstigninger i de øvrige brancher, som følge af øget anvendelse af IT, har skabt kraftig fokus på IT-industrien, herunder har den nuværende regering som erklæret mål at gøre Danmark til verdens bedste IT-nation. Spørgsmålet er, om der kan spores samme tendens i Danmark som i USA? I denne artikel undersøges for første gang på basis af virksomhedsdata, om der kan identificeres produktivitetsstigninger i slutningen af 90'erne, og det teoretiske grundlag for analyserne er total faktor produktivitetsmodeller. I Finansredegørelse (2001) påvises der generelle produktivitetsstigninger på makroplan, og der argumenteres for, at denne stigning skyldes øget IT-anvendelse. Denne analyse supplerer således disse analyser ved at påvise, at der fra 1994 og frem er øget produktivitet i IT-sektoren. Den del af IT-sektoren, der findes i industrien, har haft en stigende men stagnerende vækst, og de seneste år er det det først og fremmest IT-sektoren i servicesektoren, der har haft store produktivitetsstigninger. Det gælder også for telekommunikationssektoren, medens der blandt IT-konsulentvirksomheder lidt overraskende ikke kan påvises tilsvarende produktivitetsstigninger.

Bogen belyser, hvordan nyetablerede højteknologiske og vidensbaserede virksomheder udvikler sig fra den spæde start og frem til den første vækstfase. Bogen præsenterer ny viden og praktiske erfaringer fra et igangværende forskningsprojekt (SNE)

Begrebet den nye økonomi opstod 1990erne i takt med en række ændringer i den økonomiske udvikling. Blandt økonomer udviklede der sig nærmest det syn, at den til tider eksplosive udvikling i informationsteknologien så godt som havde fjernet normale konjunktursvingninger - endog uden tidligere tiders inflationære pres. Medens begrebet 'ny økonomi' således er relativt klart på makroniveau, er begrebet mindre entydigt på virksomhedsniveau. Dertil kommer, at det ikke på forhånd er entydigt om virksomhederne i den nye økonomi oplever bedre indtjening, øget vækst og/eller jævnere konjunkturudvikling end andre virksomheder. Det er disse spørgsmål denne artikel søger at afklare. På baggrund af en database, der rummer regnskabsoplysninger for danske virksomheder over en syvårig periode samt information om deres patent aktivitet, argumenteres der for, at virksomhederne i den nye økonomi kan afgrænses til de, der er patentaktive. Artiklen påviser, at virksomhederne i den nye økonomi er udsat for de samme konjunkturmæssige svingninger, ligesom vækst og indtjening er af samme størrelse. Det konkluderes derfor, at fordelene ved den nye teknologi især kommer forbrugerne til gode i form af bedre og billigere produkter.

Innovationsforsker Tove Brink har igennem en årrække set på innovationens betydning for virksomheder. Med udgangspunkt i Nykredits Ejerleder analyse løfter Tove Brink her sløret for nogle af de vigtigste konklusioner omkring vækst og innovation