Search

Essayet er en subjektbåret og objektorienteret afprøvning af tanker i en associativ og ekskursiv form, der kombinerer faglig kundskab med opmærksom sansning og en hengivelse til sprogets egen poetiske tankekraft. Hvis man tænker ”objektet” som bogen og den ”faglige kundskab” som litteraturanalyse og -historie, kunne det for mig også være en opskrift på den ideelle litteraturkritik

Den danske samtidshistoriker Frederik Sneedorff rejste til revolutionens Paris i 1791 og videre til England året efter, hvor han døde i en ulykke. Størsteparten af hans breve blev trykt i tidsskriftet Minerva og var vigtige og anskuelige rapporter fra revolutionstiden forfattet af en vågen rejsende med samfundsfaglige forudsætninger. Der sammenlignes med Jens Baggesens omtrent samtidige rejsebeskrivelse, Labyrinten.

Intet abstract

Sebastian Olden-Jørgensen anmelder: Nicolaus Steno. Biography and Original Papers of a 17th Century Scientist.Edited and Translated by Troels Kardel and Paul Maquet, Springer,Heidelberg, Dordrecht, London, New York 2013, 739 sider, ill., ISBN978-3-642-25078-1, €83,29 (e-bog), €106,95 (indbundet). Henrik Horstbøll anmelder: Kristian Jensen: Revolution and the Antiquarian Book. Reshaping the Past, 1780-1815. Cambridge University Press, Cambridge 2011, 318 sider.ISBN 978-1-107-00051-3. Jesper Düring Jørgensen anmelder: Michael H. Clemmesen: Det lille land før den store krig. De danske farvande, stormagtsstrategier, efterretninger og forsvarsforberedelser omkring kriserne1911-13. Syddansk Universitet/Syddansk Universitetsforlag, Odense,2012. 557 sider, ISBN 978-87-7674-617-9 Lisbeth Bonde anmelder: Erik Aschengreen, Anne Middelboe Christensen og Kirsten Sørensen:Dansen i spejlet. John R. Johnsens balletfotos. Det Kongelige Bibliotek ogGads Forlag, København 2012, 342 sider, ill. ISBN 978-87-12-04687-5,Kr. 349. Niels D. Lund anmelder: Jesper Düring Jørgensen: Den smilende kamæleon. Karl Larsen (1860-1931) – Digter, journalist, militarist. Danish Humanist Texts and Studies, 47.Det Kongelige Bibliotek og Museum Tusculanums Forlag, København2013, 593 s. , illustreret. ISBN 978-87-635-4080-3. Claus Woschenko: J.P.E. Hartmann: Klaverværker/Piano Works/Klavierwerke. Udg. af/Hrsg.von Niels Krabbe. Det Kongelige Bibliotek: Dansk Center for Musikudgivelse.2012. Vol. 1-2. i-lii, 328 s.; liii-lxxxviii, ss. 329-652. Fol. (J.P.E.Hartmann: Udvalgte Værker/Selected Works/Ausgewählte Werke. Udg. afHartmann Udgaven, Det Kongelige Bibliotek/Publ. by The HartmannEdition, The Royal Library / Hrsg. von der Hartmann-Ausgabe, Diekönigliche Bibliothek. Hovedredaktør/Editor-in-chief/Redaktionsleiter:Niels Krabbe. Serie III, bind 1-2/Series III, Vol. 1-2/Serie III, Band1-2). ISMN 979-0706763-12-5 & 979-0706763-13-2. Kr. 1.600

This thesis is a study of a curating service called Memolane. It is an online service that collects and displays a single user or institutions, social network API’s to a single timeline for the users convenience. According to Memolane themselves, part of their idea is that Memolane could be used in institutions to either collect individual online memory artefacts or be used as a communication tool to display the museums activities in a single medium., meaning the World Wide Web. The main research question is to challenge this assumption by presenting the service to representatives of four major Danish cultural heritage institutions and conducting a series of qualitativeresearch based interviews with The Danish Broadcasting Association (DR), NationalGallery of Denmark (Statens Museum for Kunst), Odense City Museums (Odense Bys Museer), and The State Archive (Statens Arkiver).Halbwachs theories of memory and also Aleida and Jan Assmanns theories is explored to underline the point that memory is a collective endeavour. In the process the thesis will clarify what is the prerequisite for creating a cultural memory, also look at the concept of historical consciousness and historical culture. New technologies lead us to question not only the classical description of social memory but also the ontology, which is a prerequisite for it. Digital cultural memory is a new paradigm that the memory institutions need to take into account when collecting and preserving memory. To underline this assumption José van Dijcks models of the mediation of memories will be integrated in the analysis of Memolane. Memolane is therefore seen as a service that can give the user the framework to memory accumulation and preservation in the digital age. The concluding result of the interviews show that the memory institutions are lacking behind in countering this shift in digital memory preservation.

The paper focuses on the emergence of new initiatives and undertakings in the field of promotion and use of literature in comparison with the possibilities and practices of the traditional public library institutions and of public cultural policy. First a description of a dual development of the public library and of UNESCO’s agenda City of literature makes a setting; then three parts mention different scenes and initiatives: small scenes for performance of literature, festivals of literature as a mode, and – more detailed – the various types of houses of literature - with primarily Danish/Nordic examples. The discussion gives some explanations of these scenes and activities from a sociological view of the literary life and in relation to e.g. experience economy, states that the public cultural policy mostly has fluctuated regarding these scenes and houses, and suggests generally a need to clarify questions of subsiding and relations to libraries and civil society.

Dette Erhvervsrelaterede Projekt er lavet på baggrund af et projekt udbudt af Roskilde Bibliotek. Projektet omhandler digital formidling af en bogsamling ved hjælp af sociale teknologier. Projektet tager teoretisk udgangspunkt i Web 2.0 og Library 2.0. Der foretages en analyse af fire større nationale og internationale bibliotekers anvendelse af sociale teknologier, herunder funktioner og faciliteter. Projektet vil vurdere, hvilke af de sociale teknologier, der med fordel kan anvendes til digital formidling. Projektets grundlæggende præmisser bliver problematiseret, ligesom projektet perspektiveres i en digitaliseringsmæssig og boghistorisk kontekst, der søger at tænke den digitale og den fysiske formidling af De Kulturhistoriske Bogsamlinger i Roskilde ind i en holistisk sammenhæng, der omhandler virtuel og fysisk læring ved on- og offline biblioteksbesøg.

Denne opgave omhandler hvad de 4 udvalgte biblioteker gør for deres læseklubber/læsekredse. Alle 4 biblioteker har læseklubber/læsekredse tilknyttet på den ene eller anden måde. Mange af deres ydelser har de til fælles, hvorimod de på andre områder gør tingene forskelligt. Udfra deres hjemmesider, der omhandler læseklubber/læsekredse, er der formuleret nogle spørgsmål til hvert enkelt bibliotek om, hvorfor de gør, som de gør., This paper focus on how 4 selected libraries service their reading groups. All 4 libraries have reading groups attached in one form or another. Many of their services are the same but there are also differences. Based on the information about reading groups on their respective websites a number of questions have been asked to each library about their reasoning for their practices.

Opgaven analyserer to fremstillinger af Danmarkshistorien, hhv. Bjørn Nørgaards gobeliner (1988-2000) og Carl-Johan Brylds historiebog Danmark fra oldtid til nutid (2002) beregnet til undervisningsbrug i gymnasiet. Formålet er at undersøge, om de to fremstillinger af Danmarkshistorien tager udgangspunkt i et udvidet eller snævert historiebegreb, samt hvilken betydning det har for formidlingen. Først redegøres for begreberne historie og erindring samt deres indbyrdes samspil eller mangel på samme – hhv. det udvidede og snævre historiebegreb. Dernæst redegøres for historiemaleriet og historiebogens historik samt genrernes kendetegn. Analysen tager udgangspunkt i tre udvalgte historiske eksempler fra Danmarkshistorien, hhv. en periode, en længerevarende begivenhed og en person. De to fremstillingers indhold og form analyseres. Desuden analyseres, hvilken betydning de to aspekter har i henhold til formidling. Det konkluderes, at de to fremstillinger adskiller sig væsentligt fra hinanden. Dette skyldes, at Nørgaards fremstilling tager udgangspunkt i det udvidede historiebegreb, mens Brylds fremstilling overvejende tager udgangspunkt i det snævre historiebegreb. Det skyldes endvidere, at de to værker har forskellige forudsætninger for formidlingen i kraft af forskellig fremstillingsform. Derfor foreslås begrebet formidlingsform, som både dækker forskellen i den ydre fremstilling og i forudsætningerne for formidlingen af historien.

ANMELDELSE:Bernard Eric Jensen: Kulturarv - et identitetspolitiskkonfliktfelt. Gylling: Gads Forlag, 2008. 180 s. Ill.ISBN 978-87-12-04382-9

En af tidens store kulturelle dagsordner drejer sig om digital tilgængeliggørelse af kulturarv. Fortidens spor dukker op i nye former på nettet - næsten alle kulturinstitutioner arbejder med, og befolkningen har fået helt nye muligheder for at se med og deltage. Digital formidling af kulturarv - fra samling til sampling giver nogle bud på forståelsen af denne digitalisering. Den præsenterer en række teoretiske indfaldsvinkler omkring bl.a. medier og institutioner, autenticitet og samlingsrepræsentation, kulturbegreb og oplevelsesøkonomi. Den fokuserer især på formidlingsproblemstillinger - og vil hellere sætte spørgsmålstegn end påstå færdige løsninger. Bogen er den første på dansk inden for dette område, og den er blevet til i et forskningsprojekt på Danmarks Biblioteksskole. Den henvender sig til museums-, arkiv- og biblioteksansatte og til personer der arbejder med historie- og kulturformidling, kulturpolitik og informationsspørgsmål.

Opgaven beskæftiger sig med hvad der sker i udvalgte litteraturmiljøer, hvilke behov mennesker får dækket i fællesskaber omkring skønlitteratur og biblioteketsrolle som formidler i forlængelse heraf. Empiri består af fortællende reportager fra litteraturmiljøer, hvor der opleves og diskuteres litteratur. Fællesskaberne analyseres og diskuteres i henhold til opstillede begreber. Der argumenteres for at Litteraturfællesskaber kan dække nogle behov for refleksion over vores individualiserede liv i det senmoderne samfund og at folkebiblioteket som formidler af skønlitteratur må opprioritere fællesskaber og netværk via synlig involvering og interaktion i det litterære miljø.

Ud fra iagttagelser i den nutidige forvaltning af den tyske forfatter Thomas Manns (1875-1955) forfatterskab skitseres den videns- og kommunikationsinfrastruktur, der på de historiske betingelser er udviklet i hans produktionstid og især hans efterliv på bogmarked, i forskning, i medier og på internettet. Mann anvendes som et illustrativt eksempel og udgangspunkt for spørgsmål til inertien og de komplekse processer i institutionalisering og organisering af viden set i forhold til traditionelle litteraturfaglige koncepter, en kompleksitetsreducerende personmytologisering og litteraturmusealisering, en placering i tysk kulturarvstænkning og Vergangenheitsbewältigung samt til balancer mellem ekspertkultur og bred medieformidling. Overordnet påpeges betydningen af hvorfor-spørgsmål og behovet for, via nyere boghistorie og litteratur- og tekstsociologi, i et mediesamfund at udvide BDI-fagets litterære og bogkuturelle sider hen imod en bredt orienteret videns- og informationshistorie.

Intet abstract

1. udgave, marts 2004ISBN 87-88524-75-2 ISSN 0106-2514TEMA: Kulturarv © Forfatterne og Danmarks Biblioteksskole Det er tilladt at kopiere frit til privat brug med tydelig kildeangivelse. Kopiering i større omfang til undervisningsbrug o.l. kan kun ske efter indhentning af forfatternes og Danmarks Biblioteksskoles tilladelse eller i henhold til kopieringsaftale med Copy-DanRedaktion Hans Jørn Nielsen (ansvh.) Marianne Lykke Nielsen Camilla Moring Lennart BjörnebornRedaktør af dette nummer: Nan Dahlkild og Niels D. LundLayout Bruno Kjær

Intet abstract

Anmeldelse af Niels D. Lund

2. udg.

Intet abstract