Thomas Mann und kein Ende. Bogkulturens institutionalisering, efterlivets vidensorganisering og forfatterskab som kulturarvssymbol

Ud fra iagttagelser i den nutidige forvaltning af den tyske forfatter Thomas Manns (1875-1955) forfatterskab skitseres den videns- og kommunikationsinfrastruktur, der på de historiske betingelser er udviklet i hans produktionstid og især hans efterliv på bogmarked, i forskning, i medier og på internettet. Mann anvendes som et illustrativt eksempel og udgangspunkt for spørgsmål til inertien og de komplekse processer i institutionalisering og organisering af viden set i forhold til traditionelle litteraturfaglige koncepter, en kompleksitetsreducerende personmytologisering og litteraturmusealisering, en placering i tysk kulturarvstænkning og Vergangenheitsbewältigung samt til balancer mellem ekspertkultur og bred medieformidling. Overordnet påpeges betydningen af hvorfor-spørgsmål og behovet for, via nyere boghistorie og litteratur- og tekstsociologi, i et mediesamfund at udvide BDI-fagets litterære og bogkuturelle sider hen imod en bredt orienteret videns- og informationshistorie.