Search

Den kommunale styring er præget af lineære styringsforståelser, der forudsætter en 1:1 sammenhæng mellem styringsmodel, styringspraksis og resultat. Vi spørger i artiklen hvordan sådanne praksisser kan være produktive? Hvad producerer de og hvilke utilsigtede konsekvenser har disse styringspraksisser? I artiklen undersøges disse spørgsmål gennem en analyse af dele anf en større empirisk undersøgelse af dagtolbud for 0-6 årige børn, arbejdet med pædagogiske læreplaner, deres implementering og evaluering. I undersøgelsen finder vi en de-kobling mellem styringsdiskurs og styringspraksis, samtidig med at den lokale styringspraksis fremstilles som sammenhængebnde og rationel. I artiklen viser vi hvordan alle parter i de forskellige dele af den kommunale organisation arbejder hårdt for at kunne konstruere dokumenter, redskaber, møder, diskurser, der lever op til intentionerne i styringsforståelsen og at de gør dette gennem abstrakte fremstillinger af praksis, selv og "de andre". Det vises, hvordan aktørerne i de netværk, der er indrulleret i disse styringspraksisser, konstruerer identiteter og selvledelsesprakssiser, der i sidste ende på paradoksal vis får styringslogikken til at være produktiv.

Denne artikel undersøger, hvordan vi skal forstå den organisatoriske, styringsmæssige praksis, hvor elementer som "implementering", "dokumentation" og "evaluering" indgår, men også, hvordan det kan erfares af den professionelle pædagog, at tage del i denne type organisatorisk praksis. Vores analyser peger på et styringsmønster, der skaber en organisering, beslægtet med det "teater", Goffman pegede på, i hans analyser af virksomheder. I teateret er der aktører og karakterer, og vi har beskæftiget os med det ubehag ved evaluering, en gruppe af aktørerne, nemlig pædagogerne, fra tid til anden har givet udtryk for. Hvordan kan det forstås i den dramaturgiske organisering og hvilken funktion tjener der? Artiklen bygger på en empirisk undersøgelse af et organisatorisk mønster i een kommune, hvor alle "led", fra forvaltningschef, administration, forældrebestyrelser og institutionsledere til stuepædagoger, pædagogisk praksis og børneliv, indgik.

Børns skolestart er et vægtigt diskussionsemne i dansk pædagogik. Det forekommer måske helt naturligt at skolestart diskuteres, men det sker kun de steder hvor der er muligheder forat træffe valg mellem forskellige måder at starte på. I lande hvor børn uomtvistelit starter som 6 årige, med første dags omtvistelige pensum, er der ikke noget som helst at diskutere og det sker derfor ikke. Men sådan er det ikke i Danmark. Det finder jeg glædeligt og vil gerne bidrage med flere spørgsmål. Udgivelsesdato: juni 2008

Et udviklingspsykologisk perspektiv på børns skolestart. Udgivelsesdato: juni

Udgivelsesdato: june, This editorial introduction frames the special issue by highlighting its choices: examining transitions in the educational process, so as to highlight common features of many educational phenomena, often considered separately; and conceptualise transitions as time-embedded processes. Such theoretical choices raise methodological questions. among which, that of preserving the dynamics of education. Three main methodological options for doing so are considered: time construction (verbal or graphic); real-time data gathering; and focus on the individual-social articulation. Each of the papers are thus presented through its specific methodological choices. Finally, two transversal characteristics of transitions are highlighted: the person-and-environment mutual responsiveness, and their inherent playfulness; some consequenses for education are suggested.

Udgivelsesdato: june, How do children conceptualise their own development? From their point of view, what serve as constraints for their movements in time ans space? The thoretical framework for the experiment described here was a cultural-historical first person developmental perspective. The concept of transition is here put into use to capyure the children's experience of their movements with or against a dynamic, inviting and demanding socio-cultural landscape over time. An interpretation of children's experience of their developmental timing with temporalities of childhood landscape is presented

Artiklen diskuterer dialogen mellem den fin-kulturelle og den kommercielle børnekultur og hævder, at disse to kulturelle tilbud og deres interessenter ville have glæde af at gå i dialog med hinanden.

Bidraget diskuterer integration eller segregering af særligt talentfulde skoleelever Udgivelsesdato: april 2008

Udgivelsesdato: Fall 2007

Artiklen vurderer læreplaners mulige rolle i forhold til "særligt udsatte børns" personlige udvikling. Forfatteren strukturerer sine overvejelser i forhold til tre nøglefelter: barnets engagementer, projekter og interesser; dets positioner i sociale fællesskaber og dets personlige historie. Udgivelsesdato: 1.11.07