Search

Denne bog er informeret af min ph.d.-afhandling om samtalegrupper for børn med skilte forældre i skolen. Den er rettet mod fagpersoner, der ønsker at kvalificere deres gruppetilbud til børn og unge - eller står og skal i gang med at etablere samtalegrupper.

At fritids- og ungdomsklubber har vidtrækkende betydninger for børn og unges oplevelser af trivsel hersker der ingen tvivl om. Vennerne, fællesskabet, legen og aktiviteterne kendetegner nogle af de kerneelementer, der udgør drivkraften for børn og unges tilvalg af de fritids- og ungdomspædagogiske tilbud. I dette kapitel vil vi derfor gerne udfolde børn og unges egne oplevelser af, hvilke betydninger det har for dem at være en del af et fællesskabende fritids- og ungdomsklubmiljø og udfolde deres perspektiver på, hvad der kendetegner et godt børne- og ungeliv. Den fritids- og ungdomspædagogiske ramme repræsenterer et mulighedslandskab for mødesteder, hvor (nye) venskaber med andre børn og unge kan gro og fællesskaber spire. Det vil vi gerne kigge nærmere på i nærværende kapitel.

This month in Berlingske, I wrote about two of the largest Danish broadcasting companies (TV2 & DR) and their socially sustainable decision to address racism in their products for children.Both companies pulled (or added trigger warnings to) reruns of Christmas programs with explicitly racist content (blackfacing, the N-word, etc.).These decisions gave rise to a hullaballoo of public outcry and drama. People found it preposterous, that racist content was racist – and even if it was racist – what harm would it do?….Clearly the issue is an emotional one, as racism so often is. Few Danes have viable knowledge about racism. They are not aware of the violence of normalizing racism for children, and the consequent harm it does. I must hope that this is a question of ignorance, because I cannot fathom why anyone would otherwise insist on normalizing racism for children.Notwithstanding, my point in the column is that the decision to critically assess racist and discriminatory content in a company’s products is a socially sustainable one. It is a basic tenet of social sustainability that organizations and companies address their negative impacts, which includes addressing non-discrimination (and racism) internally, in products, and other potential points of influence. This can mean seeing things from another perspective than one’s own (in this case a minoritized perspective). It includes being sensitive to, and considerate of, targets of discrimination that could be harmed by one’s products.TV2 & DR seem to have done some of this work. They appear to have gained some knowledge about non-discrimination (and racism), taken a critical look at their products, and made efforts to reduce their negative impact (on children). From an organizational perspective, this is socially sustainable and responsible. Judging from the public outcry in Denmark, this also requires a strong sense of conviction, knowledge and even bravery. Thank you to these companies for their socially sustainable and responsible practice.

Opråbet om at der må tages fat om roden til overvægt, og der må startes med børn og unge, er fuldstændig berettiget. Debatindlægget d. 15. august i Sundhedsmonitor sætter for alvor streg under vigtigheden i, at der handles – og ikke kun forskes og diskuteres. En af indsatserne er undervisning, for overvægt grundlægges i de tidligere år. Men hvordan sætter man ind i forhold til overvægt, hvis enhver tale om kropsvægt defineres som udskamning? Det er et problem, som er blevet tydeligt i den seneste tids heftige debat om Normstormerne.

I mangel af konkrete forslag i aktiveringsdelen af regeringens udspil til en sundhedsreform kommer reflekterer forfatterne over mulighederne for at øge børn og unges fysiske aktivitet

Artiklen sætter fokus på faglige og etiske overvejelser i forbindelse med brugen af algoritmer baseret på maskinlæring til understøttelse af de beslutninger, socialrådgivere træffer i arbejdet med børn og familiers trivsel. Artiklen tager udgangspunkt i et igangværende forskningsprojekt ’Underretninger i Fokus’. Målet med projektet er, ved hjælp af maskinlæringsmetoder, at udvikle og afprøve en beslutningsstøttemodel. Artiklen diskuterer potentialer og bekymringer ved brugen af beslutningsstøttemodellen i socialt arbejde med børn og familier.

Anmeldelse af bogen: Opvækst i provinsen. Om dem, der bliver, og dem, der rejser (2020)

Over halvdelen af de unge kvinder er stressede, og blandt mændene er det en tredjedel. De har levet hele livet med en smartphone, der skaber et næsten tvangsmæssigt behov for at tjekke notifikationer og beskeder. Det er ikke så mærkeligt, de får stress af det.

I de seneste mange år er der sket en betydelig stigning i antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret med en autismespektrumforstyrrelse eller ADHD. Det betyder, at flere forældre tager kontakt til myndighedsrådgivere i de danske kommuners børne- og familieafdelinger med henblik på at få støtte til deres børn og hjælp til, at de og barnets eventuelle søskende bedre kan forstå, støtte og omgås barnet eller den unge, hvis liv afgørende præges af gennemgribende funktionsnedsættelser. Myndighedsrådgivere har dermed en særlig rolle i forhold til at kunne bevilge og iværksætte relevante indsatser i forhold til denne udsatte gruppe. Samarbejdet mellem forældre og myndighedsrådgivere er imidlertid ofte konfliktfyldt. Dette kapitel sætter fokus på, hvordan forældrene oplever kontakten og møderne med kommunen og i særdeleshed med disse myndighedsrådgivere. Kapitlet er baseret på vores kvalitative undersøgelse fra 2011 og foranlediget af denne vores opfølgendekvantitative undersøgelse fra 2018.

Sunde mad- og måltidsvaner kan være med til at fremme og bevare et godt fysisk og mentalt helbred livet igennem og kan også blandt børn og unge være af betydning for læringsforudsætninger, trivsel og sociale tilhørsforhold. Mange børn og unge i Danmark efterlever ikke de officielle danske kostråd, og forekomsten af overvægt har været et stigende problem frem til for 10-15 år siden, hvorefter udviklingen er stagneret – dog stadig, med stor social slagside. Usunde mad- og måltidsvaner er en væsentlig årsag til (svær)overvægt, som ifølge WHO er en af de største trusler mod folkesundheden. I tillæg hertil har en relativ stor andel af danske børn og unge problemer med caries og syreskader i tænder pga. sukkerforbrug og stort indtag af sukkersødede læskedrikke. Denne statusartikel er baseret på en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der giver overblik over status og udvikling i 3-18-åriges kostvaner og kortlægger, hvilke sundhedsfremmende indsatser, der dokumenteret kan forbedre mad-og måltidsvanerne i aldersgruppen.

Forskningsgruppen Capacity Building and Evaluation, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet og Favrskov Kommune blev i august 2018 af Socialstyrelsen tildelt midler til projektet ”Trivsel i hverdagslivet – En forskningsinformeret kortlægning af K-møder i Favrskov Kommune”.Formålet med projektet er, at udvikle og styrke det tværgående samarbejde omkring indsatsen til sårbare børn og deres familier, så almenområdet, socialfaglige rådgivere i skole/dagtilbud samt PPR bedre kan støtte op om barnet og familien, inden problematikken udvikler sig yderligere. Til realisering af dette afholdes i Favrskov Kommune de såkaldte koordinerende møder (K-møder). Deltagerkredsen til K-møderne er det pædagogiske personale og ledelse fra institut/skole, socialfaglig rådgiver, psykolog, læsekonsulent, talehørerlærer og evt. sundhedsplejerske.Kortlægnings resultater viser, at K-møderne fungerer bedst når de professionelle har tillid til hinanden, og deltagerne generelt respekterer hinandens faglige viden. Yderligere virker det bedst når forældrene ”får ordet først", initierer samtalen, mens de professionelle efterfølgende forholder sig til konkrete tilfælde hos barnet, uden at fortolke eller vurdere. Det er velfungerende når der sættes fokus på handlinger, der på kort og lang sigt, kan hjælpe og understøtte barnet i sit videre udviklingsforløb. Ligeledes er det vigtigt at anskue barnet som ”medspiller” og se barnet som central aktør i eget liv.Rapporten er væsentlig i et capacity buildning og empowerment perspektiv, eftersom den anskuer hvordan de professionelle i kommunen anvender den viden børn, unge og familier bibringer, for at daginstitution/skole kan blive klogere på barnet og lære af det, familierne fortæller.

Forskningsprojektet Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud blev iværksat i Fremfærd Børn, der er et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked om at udvikle velfærdssamfundets kerneopgaver omkring børn og unge. Fremfærd børn har i dette projekt samarbejdet med forskere fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet med henblik på at kortlægge de politiske prioriteter og de pædagogiske organiseringer og målsætninger i forhold til at sikre høj kvalitet i dagtilbud med relativt mange børn i udsatte børn. Ønsket er at forstå, hvordan forskellige betingelser får betydning for børns deltagelse, læring og trivsel i et dagtilbud. Gennem interviews og observationer er det undersøgt, om der kan peges på nogle fællestræk blandt kommuner, som arbejder målrettet for at bryde mønstre for børn i udsatte positioner. Det er også udforsket, hvilke ledelsesmæssige muligheder og udfordringer der er i arbejdet med at skabe øget inklusion i dagtilbud beliggende i socialt belastede områder. Vi er med andre ord optaget af, hvad der kendetegner pædagogisk praksis i 20 dagtilbud, som lykkedes med at skabe inkluderende fællesskaber.

Kronik i Politiken

Many school children complain about recurrent abdominal pain. These children have diminished quality of life, increased school absence and functional disability. Despite the high prevalence and well-documented consequences for patients, their families and society, there is a remarkable lack of evidence-based treatments available. Hypnotherapeutic treatment (HT) has shown promising results. In this review, we discuss current research on HT of these patients. In conclusion, further studies are needed to confirm the effect of HT on functional abdominal pain disorder and to optimise the treatment format.

The rate of current young citizens in Denmark is decreasing in participation in local democracy. This image is confirmed in Danish media. By the resent election for the municipalities, local and national media paid a lot of attention to youth’s lack of participation in the election.Former generations are criticizing the youth for being ignorant and less willing to show participation in society in which they were raised.Resent research has also shown, that youth’s participation is low, and attempts to enhance participation is needed.This thesis describes three possible solutions to the problematic consequences of falling election rates. Three major Danish municipalities are working with three types of co-creation with the local youth. The organizational designs are very different, but they are all working with the same rationale: To motivate the youth to participate in forming the local society.The research question is as follows: How does the organizational framework around the municipalities affect the interaction between local politicians and young people, when they develop youth policy? And why is it necessary to involve the young people?With inspiration from resent research and theory in co-creation, New Public Governace, and innovation of the local democracy the aim is to show why local participation can inspire the elected politicians to form new and innovative policies to the benefit of the society.The thesis concludes, that innovation of the framework around democracy is essential to motivate young people to participate. It also shows that some policies rather than others are more common to discuss, and that municipalities inspires each other. Public schools have responsibility to teach the youth about their democratic rights and the possibilities to participate in democratic youth communities.The thesis does not seek to produce ‘a how to guide’ for Danish municipalities, that are working toward making committee’s and councils for youth. It might rather inspire others to possible solutions and outcomes from these different municipalities.

Sundhedsstyrelsens nationale kampagne Get Moving sætter fokus på at fremme fysisk aktivitet blandt børn og unge. Get Moving kampagnen har været gennemført hvert år siden 2006 med det overordnede formål at udbrede kendskabet til anbefalingerne om fysisk aktivitet blandt børn og unge samt at gøre flere børn og unge fysisk aktive (1).Denne publikation har til formål at tilvejebringe et forskningsbaseret vidensgrundlag om kampagner for fremme af fysisk aktivitet blandt børn og unge. Publikationen indeholder en oversigt over international forskning på området med fokus på dels at undersøge effekten af fysisk aktivitetskampagner rettet mod børn og unge, og dels om der kan identificeres bestemte tilgange og virkemidler, som er mere effektive end andre ved tilrettelæggelsen af en national fysisk aktivitets kampagne rettet mod børn og unge i aldersgruppen 10-17 år.

This is a report looking at artist/school partnerships in the Danish Open School.

starthjælp blev en social katastrofe for foruroligende mange flygtningefamilier.Det så vi bl. a. på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.Børnene i de flygtningefamilier, der modtog starthjælp, havde ikke mulighed for at deltage i de normale sociale sammenhænge, hvor man skaber venskaber og lærer dansk. Der var ikke råd til fritidsaktiviteter, hytteture eller fødselsdage.Børnene kunne ikke deltage på lige fod med andre børn og faldt ud af de sammenhænge, hvor politikerne mener integrationen foregår. Deres barndom blev præget af negative og ubehagelige oplevelser af en familie i opløsning: Familiens overhoved kunne ikke forsørge dem, og den normale struktur falder sammen, når børnene må overtage økonomien og tolkerollen på kommunen og sygehuset.Ny forskning har vist, at negative barndomsoplevelser forfølger børnene ind i voksenalderen, hvor de øger risikoen for kronisk sygdom, psykisk sygdom, selvmord, kriminalitet og tidlig pension.

Rapporten er resultatet af en større empirisk undersøgelse, der er et delprojekt under projektparaplyen ”Broen til bedre Sundhed”. Projektet tager udgangspunkt i, at en mindre kreds af fagpersoner med særlig viden om udsatte børn og unge gennem en periode på 9 måneder afdækker den foreliggende evidens af tidligere indsatser i forhold til socialt udsatte børn, unge og deres familier på Lolland-Falster for herved at kunne give et overblik over eksisterende indsatser samt beskrive forslag til en portefølje af fremtidige indsatser målrettet socialt udsatte børn og unge. Denne afsluttende rapport beskæftiger sig derfor med følgende forhold: 1. En operationel målgruppedefinition anvendelig for den videre indsats blandt partnerskabets aktører. 2. En systematisk tværfaglig evidensafdækning omfattende eksisterende data omkring tiltag, der reducerer ulighed hos socialt udsatte børn og unge. 3. Afdækning af hvor der mangler evidens i forhold til de tre niveauer, som projektet tager afsæt i – familien, skole/institution samt det strukturelle niveau. 4. Et konkret oplæg til en portefølje af aktiviteter, som ved koordineret implementering fra efteråret 2014 understøtter hinanden i forhold til at reducere ulighed i sundhed blandt udsatte børn og unge på Lolland-Falster. 5. Oplæg til forskningsaktiviteter og -samarbejder med operationelt sigte i samarbejde med førende danske forskningsinstitutioner med fokus på udsatte børn og unge – og med afsæt i Lolland-Falster.Rapporten adresserer disse fem punkter.

Arbejdsløsheden blandt unge er betydelig større end den generelle arbejdsløshed i de nordiske lande. En voksende gruppe af unge i Norden har risiko for ikke at komme ind på arbejdsmarkedet – ikke blot som ung, men også i deres voksne liv. Flere og flere virksomheder tager et ansvar i forhold til at hjælpe de unge nærmere en plads på arbejdsmarkedet. Ofte kan virksomheden være vejen til at komme videre i uddannelse eller få læreplads for en ung arbejdsløs. Virksomhederne kan tilbyde de udsatte unge noget andet end fx en sagsbehandler eller et skoleophold kan. De unge får bl.a. mulighed for at prøve sig selv af i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver og brancher, og de lærer noget om ansvar, samarbejde og arbejdsmarkedskultur. Denne undersøgelse kortlægger eksempler på best practice for virksomheders indsatser for at sikre, at udsatte unge med svag forankring på arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Kortlægningen ser på praksis i de fem nordiske lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De udvalgte cases har alle til formål at sikre udsatte unges integration på arbejdsmarkedet.

Om Norden, 1900-talets demokratiska genombrott och folkligt samarbete över nationsgränser som förutsättning och bakgrund till både det officiella nordiska samarbetet och barn- och ungdomsfrågornas betydelse.

The Nordic welfare model has received a lot of positive attention around the world. High standard of living, small income disparities and substantial social mobility looks like a very attractive package. Moreover, sound public finances and strong emphasis on environmental sustainability suggest that today’s success has not been accomplished at the expense of future generations. But is there really a unique “Nordic Supermodel”, unshaken by the global economic crisis and capable of producing continuous high growth and world class welfare services when many developed economies struggle with the impacts of global competition and population ageing? This book shows that Nordic performance has not been quite as unique or uniform as often claimed. The recent global and European crisis and country specific shocks have affected also the Nordic countries, some of them very strongly. And there are as many variants of the Nordic model as there are Nordic countries. Going forward, also the Nordic countries will be challenged by ageing, globalisation and technological change, some more than the others. On the other hand many fundamentals remain strong in the Nordic countries, and, what is perhaps most important, the Nordics have proved themselves capable of adjusting. Labour market practices, pension policies, and production of public services have been reformed to match new circumstances. Public policies have been aimed at creating new jobs and helping people in transition, not at protecting uncompetitive businesses. There is a strong, rational tradition of consensual policy making. Further reforms are needed, and some widening of income disparities may be inevitable. The message of the book is, however, that refocused and recalibrated in a realistic scale the Nordic model has good chances of thriving well into the future.