Search

I denne rapport beskrives biogene byggematerialer og deres anvendelse til bærende konstruktioner som bjælker, søjler, skiver og præfabrikerede elementer, men også til bygningsdele som beklædning, overflader, tagdækning, isoleringsmaterialer for varme, lyd og brand; som kapillarbrydende materialer, armering i puds og plader, aptering og interiør. Specielt vil egenskaber med hensyn til nedbrydning, fugt, brand og lyd blive beskrevet, ligesom muligheder for ændring af egenskaber, oparbejdning og industriel fremstilling af byggematerialer behandles. The report describes opportunities and challenges in the use of biogenic resources for construction materials in Denmark. The report examines the possibilities of using biogenic materials in construction and at the consequences associated with growing, harvesting and producing building materials nationally. The report further sheds light on the potentials and barriers that can be identified by increasing the use of biogenic materials in construction in Denmark. Based on an assessment of the need for materials, both types and quantities, and the time horizon with which the materials in the required qualities and quantities can be ready as a resource. The assessments are performed as scenarios. The report shows that the construction can store carbon from atmospheric CO2 in the new construction corresponding to more than the total CO2 emissions from the entire current Danish consumption of concrete. In addition, the biogenic materials will be able to replace conventional building materials such as concrete, steel, brick, and mineral wool to a large extent which will reduce the CO2 emissions related to the production of these materials. In addition, the report highlights and shows buildings where biogenic materials have been used. A review of available biogenic resources shows a great potential for an extensive production of biogenic materials that can be used in construction from forestry, agriculture, and marine environments in Denmark. Resources that are renewable and can be grown and harvested annually from the same land. Furthermore, the report shows that pure fractions of wood biomass can meet a large part of the material requirements for a number of building materials other than materials for load-bearing structures. Supplemented with, for example, straw, the report shows that the need for sheet materials and insulation in construction, both high- and low-rise buildings, can be met by Danish production alone. It is also shown that materials for the load-bearing structures necessitate the import of, for example, construction wood, but can be reduced by greater Danish processing of inferior fractions of wood, which are currently not used for construction wood, for use in glulam or CLT elements. Furthermore, the use of biogenic materials for constructions can be increased by increasing knowledge of the materials and their properties. This is closely related to material knowledge in the construction value and supply chain. The value and supply chain must be familiar with the use of biogenic materials in construction, among other material suppliers, builders, architects, engineers, authorities, construction workers, builders, and users. Further, technical documentation of material properties including product specific EPDs for assessing the suitability of a material for a given function in a building and the assessment of greenhouse gas emissions must be based on facts. Both for the building owner, contractor, craftsman, supplier but also in relation to the government services and in the finance and insurance industry. Knowledge of construction technical solutions that have been tested before can increase knowledge of the materials’ performance and help to develop and improve the solutions in the short term. Knowledge can be accumulated through publicly accessible transparent lighthouse constructions where the economic, practical, design and execution experiences are shared in the construction industry. Knowledge that in this way can be anchored in society as a whole and implemented in educations of the construction supply chain by actors, from craftsmen to scientists, as well as the environments around the cultivation of biogenic materials in Denmark.

Projektet udvikler og etablerer en fuldskala drejbar 1: 1 mockup af en patient sengestue på det kom-mende Ny Bispebjerg Psykiatri Hospital (NBP). Igennem registreringer og analyser af dagslys og tempera-turer og naturlig ventilation i sengestuen, søger projektet at afdække, hvordan naturlige forskelle, forår-saget af den geografiske orientering og udendørs døgnvariationer påvirker indeklimaet, med henblik på, at skabe en balance mellem på den en side dagslys og behov for dynamisk LED-belysning og på den anden side kravet om aktiv og passiv køling ved hjælp af mekanisk og naturlig ventilation. Analysen ser i den for-bindelse også på de potentielle sundhedsmæssige aspekter af dagslys og frisk luft og foreslår en ny stra-tegi for dynamisk kunstig belysning og dynamisk ventilation, kaldet Geographical Orientation Compensa-ted Architectural Planning, GOCAP. En strategi, som inddeler dagen i henholdsvis et morgenscenarie og et aftenscenarie, med henblik på, at reducere bygningens samlede energiforbrug. Rapporten afdækker i den forbindelse indeklimaet og dagslysforholdene baseret på to hovedparametre: 1) Den geografiske orientering (N, S, Ø og V) 2) Årstiden (sommer og vinter). Projektet udvikler og etablerer en fuldskala drejbar 1:1 mockup af en patient sengestue på det kommende Ny Bispebjerg Hospital. Igennem registreringer af dagslys og temperaturer i patient sengestuen, søger projektet, at afdække de naturlige forskelle og begrænsninger, forårsaget af den geografiske orientering og undersøge de udendørs døgnvariationer og deres indvirkning på indeklimaet, med henblik på, at skabe en balance mellem på den ene side dagslys og behov for dynamisk LED-belysning og på den anden side kravet om aktiv og passiv køling ved hjælp af mekanisk og naturlig ventilation. Analysen ser i den forbindelse også på de potentielle sundhedsmæssige aspekter af dagslys og frisk luft og foreslår en ny strategi for dynamisk kunstig belysning og dynamisk mekanisk ventilation, kaldet Geographical Orientation Compensated Architectural Planning, GOCAP. En strategi, som inddeler dagen i henholdsvis en morgenperiode og et aftenperiode, med henblik på, at reducere bygningens samlede energiforbrug. Rapporten analyserer i den forbindelsemuligheden for, at udnytte naturligt lys og naturlig ventilation, baseret på to hovedparametre.

Et dyrehovedformet bronzebeslag med forgyldt højreside og sølvindlagt venstreside tolkes som et beslag til drikkehorn, der symboliserer de to solulve Skroll og Hati, der iflg. nordisk mytologi jager Sol og Måne over himlen.

På baggrund af resultaterne fra den danske pesticidkontrol 2020 konkluderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet, at restindholdene af pesticider i fødevarer på det danske marked generelt overholder gældende regler.Kontrollen omfattede i 2020 i alt 1751 prøver analyseret for indhold af pesticidrester. Kontrolprogrammet omfatter både stikprøver og mistankeprøver. Prøverne var fordelt på 225 forskellige typer fødevarer. Stikprøverne tilstræbes udtaget repræsentativt for det danske marked, mens mistankeprøverne udtages, hvor der der er mistanke om en væsentlig større hyppighed af overskridelser. Mistankeprøverne kan derfor ikke bruges til sammenligninger.For stikprøverne holdes antallet af prøver på de enkelte hovedafgrøder forholdsvis konstant, hvilket giver basis for en vis sammenligning mellem årene. Det skal dog bemærkes, at der kan være forskelle fra år til år, der ikke nødvendigvis er tegn på en udvikling over tid. Forskelle kan f.eks. skyldes variationer i oprindelsesland og forskelle i prøvetyper - eller at behovet for behandling med pesticider kan være forskellig fra år til år, at grænseværdierne løbende ændres, og at analysemetoderne løbende udvides med flere pesticider.I stikprøvekontrollen blev der udtaget 448 prøver af konventionel frugt, 449 prøver af konventionelle grøntsager, 129 prøver af konventionelle cerealier, 100 prøver af økologisk frugt og grøntsager, 40 prøver af økologiske cerealier, 3 prøver af babymad inkl. økologisk, 79 prøver af forarbejdede vegetabilske fødevarer (tørret abrikos, figen, jordbær og æble, vin, sveske, melonkerner, kogt bulgur, cornflakes og tørret pasta) og 286 prøver af animalske fødevarer inkl. økologiske. I den nationale mistankekontrol blev der udtaget i 180 prøver, 26 prøver blev udtaget som specifik EU-mistankekontrol af økologiske fødevarer, og 11 prøver blev udtaget som skærpet importkontrol (EU-koordineret mistankekontrol, forordning 2019/1793).I stikprøvekontrollen blev der fundet 8 prøver af frugt, 13 prøver af grøntsager og 2 prøver af cerealier med pesticidrester over maksimalgrænseværdien svarende til henholdsvis 1,8%, 2,9% og 1,6% af alle prøver af konventionelt dyrket frugt, grøntsager og cerealier. For 15 af de 23 prøver med indhold over maksimalgrænseværdien var overskridelserne signifikante (3 prøver af frugt, 10 prøver af grøntsager og 2 prøver af cerealier).Der blev fundet pesticidrester i 81% af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og 47% af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager samt i 37 % af konventionelt dyrkede cerealier. Pesticidindholdene var under maksimalgrænseværdien i 98% af de undersøgte stikprøver af konventionelt dyrket, ikke forarbejdet frugt, grøntsager og korn. Der blev, som i de foregående år, oftere fundet pesticidrester i frugt end i grøntsager. Andelen af dansk produceret frugt med pesticidrester er på niveau med frugt fra udlandet, mens der oftere findes pesticidrester i udenlandsk produceret grøntsager sammenlignet med grøntsager produceret i Danmark. Der ses således en stigning i andelen af dansk produceret frugt med pesticidrester i forhold til tidligere år. Det er dog usikkert om dette er en tendens, eller det skyldes, at det statiske grundlag er påvirket af, at der pga corona er udtaget færre danske prøver i 2020.I forarbejdede konventionelle prøver blev der ikke fundet overskridelser af maksimalgrænseværdien. Der blev ikke fundet pesticidrester i babymad. I animalske prøver blev der fundet indhold i tre prøver af honning. Indholdene var under maksimalgrænseværdien.I de danske og udenlandske fokusafgrøder (gulerødder, jordbær, tomater, pærer, æbler og hvede) har andelen af prøver med pesticidrester ligget på et nogenlunde stabilt niveau de seneste fem år. Der ses udsving mellem de enkelte år, men der er ikke grundlag for at konkludere markante tendenser i udviklingen. Dog ses, at andelen af prøver med restindhold er højere for fokusafgrøderne jordbær, pære og æble end de foregående år både for prøver fra Danmark og udlandet.Der er en større andel af prøver med multiple fund (mere end et pesticid i samme prøve) i prøver fra 3. lande og i prøver fra andre EU-lande sammenlignet med prøver fra Danmark.Alle overskridelser af maksimalgrænseværdien er blevet vurderet i forhold til den akutte referencedosis (ARfD) og det accceptable daglige indtag (ADI). På den baggrund blev 25 prøver vurderet til at kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko eller at en sundhedsmæssig risiko ikke kunne udelukkes. Af disse 25 prøver var 7 prøver udtaget som stikprøver: Ris (land ikke oplyst) (tricyclazol, buprofezin), chili fra Tyrkiet (buprofezin), peberfrugt fra Tyrkiet, (buprofezin), vindrue fra Egypten (chlorpyrifos), tørret bønne fra Madagaskar (chlorpyrifos), ærter med bælg fra Peru (carbendazim og benomyl) og ris fra Pakistan (carbendazim og benomyl). 18 prøver var udtaget som mistankeprøver, herunder udtaget som led i pesticidkampagnen om egenkontrol: Sød basilikum fra Thailand (triazophos, carbendazim og benomyl), hellig basilikum fra Thailand (chlorpyrifos), svampe fra Vietnam (dimethoat og chlorpyrifos), aubergine fra Thailand (omethoat), selleriblade fra Thailand (omethoat, quentozen, chlorpyrifos, tecnazen), dild fra Thailand (carbofuran og chlorpyrifos), frisk koriander fra Thailand (chlorpyrifos), limeblade fra Thailand (chlorpyrifos), aubergine fra Tyrkiet (omethoat), aubergine fra et EU-land (land ikke oplyst) (omethoat og dimethoat), daddel fra Egypten (carbendazim og benomyl), pære fra Tyrkiet (diflubenzuron), sød basilikum fra Thailand (chlorpyrifos), ris fra Indien (tricyclazol), ris fra Indien (buprofezin, tricyclazol), ris fra Pakistan (carbendazim og benomyl, tricyclazol), hvide ris fra Pakistan (carbendazim og benomyl) og bukkehornsblade fra Indien (chlorpyrifos, tricyclazol).Partier med en sundhedsmæssig risiko bliver trukket tilbage fra markedet, og der bliver udsendt Rapid Alert.Ud over overskridelserne af MRL blev der påvist chlorpyrifos eller chlorpyrifosmethyl i fem stikprøver. Fundene blev påvist i stikprøver af henholdsvis appelsin, banan, citron og to mandariner. En sundhedsmæssig risiko kunne ikke udelukkes på trods af, at MRL ikke var overskredet. Læs mere i afsnit 4.2.8 og se en oversigt i bilag 4.Der blev udtaget 145 prøver af økologiske vegetabilske fødevarer (inkl. forarbejdede). Der var påvisninger i syv af disse prøver: vindruer fra Egypten (spinosad), to prøver persille fra Italien (spinosad), salat fra Italien (azadirachtin og spinosad), tomat fra Spanien (spinosad), samt to prøver havregryn fra Tyskland (chlormequatchlorid). Det blev vurderet for alle prøverne, at de var i overenstemmelse med varestandarden [1]. Varerne kunne derfor deklareres som værende økologisk.Ud fra den nuværende viden vurderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet fortsat, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, udgør en ubetydelig sundhedsmæssig risiko. Indholdene af pesticidrester påvirker derfor ikke kostrådet om at indtage frugt og grønt.