Search

Energirenovering rummer et stort potentiale til at reducere den eksisterende bygningsmasses klimaaftryk. Livscyklusvurderinger (LCA), som både inkluderer den sparede energi og de anvendte materialer, kan være med til at reducere udledningen af drivhusgasser mest muligt. Rapporten undersøger balancen mellem energibesparelser og klimapåvirkninger fra materialer for efterisolering, vinduesudskiftning og opsætning af solceller. Rapporten er resultat af projektet Balancepunkt mellem materialeforbrug og energibesparelser, som er udført af BUILD og Arkitema og støttet af Grundejernes Investeringsfond. Energirenovering rummer et stort potentiale til at reducere den eksisterende bygningsmasses klimaaftryk. Livscyklusvurderinger (LCA), som både inkluderer den sparede energi og de anvendte materialer, kan være med til at reducere udledningen af drivhusgasser mest muligt. Rapporten undersøger balancen mellem energibesparelser og klimapåvirkninger fra materialer for efterisolering, vinduesudskiftning og opsætning af solceller. Rapporten er resultat af projektet Balancepunkt mellem materialeforbrug og energibesparelser, som er udført af BUILD og Arkitema og støttet af Grundejernes Investeringsfond.

I Danmark findes der 2,53 mio. bygninger med et samlet bygningsareal på 716 mio. m2. Samlet set udgør ”bygningsformuen” 3.700 mia. kr.1 Der blev i 2012 brugt 99,1 mia. kr.2 på hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger (inkl. materialer købt af private). Det nye tal svarer til 2,67 pct. af bygningsformuen. Der udføres yderligere renovering for, hvad der svarer til 50 mia. kr., primært i boliger gennem gør-det-selv eller sort arbejde.3 Efter finanskrisen udgør renovering, reparation og materialer 51% af den samlede produktion i bygge- og anlægsbranchen – og er således væsentligt større end nybyggeriets omfang på 19%

Som noget relativt nyt er der i bygningsreglementet indført krav til efterisolering af bygningsdele i forbindelse med den løbende renovering, som fx udskiftning af en tagbelægning. Hvor meget påvirker det netto-varmeforbruget frem til 2050, hvis der fortsættes med de gældende regler, og hvilken effekt har andre lignende skærpelser, hvis de indføres som et krav i bygningsreglementet?En beregningsmodel af den totale bygningsmasses netto-varmebehov er opbygget for at kunne besvare disse spørgsmål.Rapporten er udarbejdet for Energistyrelsen og er målrettet deltagerne i netværket for energirenovering, især byggebranchen og styrelserne samt de politiske beslutningstagere.Rapporten er den tredje i en række af rapporter som har beskæftiget sig med potentieller energibesparelser i det eksisterende byggeri. De to foregående er Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri og Danske bygningers energibehov i 2050.

Sigtet med denne bog er at belyse samspillet mellem arkitektur og energi i et helhedsperspektiv med afsæt i de nye energibestemmelser for nybyggeri. Samspillet belyses gennem fire samordnede temaer: Dagslys. Samspillet mellem dagslys og arkitektur. Solvarme. Samspillet mellem solvarme og energi. Råhus. Samspillet mellem materialer og energi. Teknik. Samspillet mellem teknologi og energi. Temaerne præsenteres på en let tilgængelig og grafisk inspirerende måde, så fremtidens lavenergiarkitektur kan udformes på kvalificeret, afvejet og effektiv vis. Bogen henvender sig primært til arkitekter, men kan også læses af ingeniører, bygherrer, myndigheder, studerende og andre der interesserer sig for byggeriets energiforhold. Bogens udgivelse er blevet støttet af Dansk Energi-Net's PSO-midler for 2005. Bogen udgives af Statens Byggeforskningsinstitut i samarbejde med Akademisk Arkitektforening.

Skimmelsvampe i bygninger kan være sundhedsskadelige for brugerne og ødelæggende for bygningen, og skal derfor fjernes. Anvisningen beskriver, hvordan man planlægger og gennemfører en renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, samt hvilke midler og meoder, der findes til at fjerne skimmelsvampevækst fra materialer, konstruktioner og inventar i en bygning, der er angrebet af skimmelsvampe.

Denne meddelelse beskriver processen og resultaterne ved forbedringsindsatsen i fem nyere etageboligområder: Egedalsvænge i Kokkedal, Vangdalparken i Randers, Bispehaven i Århus, Kildeparken i Aalborg Øst og Doravej i Aalborg. Disse bebyggelser har fået økonomisk støtte til forbedringer fra Boligministeriet og Boligselskabernes Landsbyggefond. - Hvilke forbedringer blev foretaget? Hvad fik man for pengene? - Publikationen henvender sig til Boligministeriet, boligselskaber og deres lokale boligafdelinger, kommuner, rådgivere, beboerorganisationer m.v.

Å benytte seg av eksisterende bygg i form av ombygging og bygningsrenovering har den siste tiden fått økende oppmerksomhet. Det vil være et fremtidig behov for å redusere energiforbruket til eksisterende bygg, eksempelvis gjennom en renoveringsprosess. Med den økende oppmerksomheten knyttet til bygningsrenovering er det også et økende behov for å optimalisere produktiviteten ved gjennomføringen av slike byggeprosjekter. I forkant av denne oppgaven ble det utført en litteratur- og intervjuundersøkelse i forbindelse med et fordypningsprosjekt, der det ble forsøkt belyst hva utførende anser å være hovedutfordringen ved gjennomføring av renoveringsprosjekter. I fordypningsprosjektet kom det frem at problematikken i all hovedsak var knyttet til den iboende usikkerheten i forbindelse med byggets befatning, samt renoveringsprosjekters prosjektspesifikke forhold. Dette resulterte i at delprosesser som fremdriftsplanlegging, kostnads-, tids og omfangsestimering, samt kost- og tidskontroll, ble ansett som utfordrende. I denne oppgaven er det forsøkt belyst hva som kan være en potensiell tilnærming for å håndtere problematikken knyttet til renoveringsprosjekter, der det i litteraturen blant annet er vist til planleggingssystemet Last Planner System (LPS). I forbindelse med dette temaet er følgende problemstilling formulert; Hvilke erfaringer har Veidekke med Last Planner System (LPS) ved fremdriftsplanlegging av renoveringsprosjekter, og hvilken effekt har LPS på forutsigbarheten og flyten under produksjon. For å belyse problemstillingen nærmere er følgende forskningsspørsmål utarbeidet; • Hva er LPS og hvordan er plansystemet benyttet i praksis sett fra utførende sitt perspektiv? • Hva må legges til grunn for optimalisering av fremdriftsplanegging ved renoveringsprosjekter? • Hvordan kan fremdriftsplanleggingen tilpasses renoveringsprosjekters komplekse og usikre forhold? For å belyse problemstillingen og de tilhørende forskningsspørsmålene, er et kvalitativt undersøkelsesopplegg benyttet, der et litteratur- og observasjonsstudium, og en enkelt-case undersøkelse er utført. Casen som er undersøkt i denne oppgaven er et ferdigstilt renoveringsprosjekt i Trondheim, med navn MAX-bygget, der Veidekke hadde rollen som totalentreprenør. I forbindelse med MAX-bygget er fire intervjuer, samt en dokumentanalyse, gjennomført. Tre planleggingsmøter tilknyttet produksjon av et pågående nybygg, med navn Alo, der også Veidekke har rollen som totalentreprenør, ble observert. Selve Alo-prosjektet er ikke av interesse i forbindelse med oppgavens problemstilling, bare planleggingsmøtene i seg selv. De funn som er gjort gjennom undersøkelsesopplegget viser at Veidekke benytter seg av en videreutviklet versjon av LPS, betegnet som Involverende Planlegging (IP). Basert på resultatene fremstår det som tydelig at det ved fremdriftsplanleggingen innen IP er lagt mer vekt på involverings- og samhandlingsprinsippet mellom prosjektets aktører, samt en kontinuerlig oppfølging av aktivitetenes sunnhetsgrad, til sammenligning med LPS. Hovedelementene og -prinsippene innen IP legger i teorien til grunn de prosjektspesifikke suksessfaktorene som er knyttet renoveringsprosjekter. De funn som er gjort i forbindelse med MAX-bygget viser derimot at evnen og ressursene en har til å etterfølge prinsippene og elementene innen LPS og eller IP, avhenger av de forutsetninger som legges til grunn innledningsvis i prosjektet. Basert på intervjuene og dokumentanalysen ble den overordnede tidsrammen for MAX-bygget for kort og urealistisk, prosjekterende var ikke kommer langt nok i sin prosess da produksjonen ble påbegynt, samt at usikkerhetsmomentene knyttet til byggets befatning ble ikke tatt tilstrekkelig i betraktning innledningsvis i planleggingen. Dette medførte at enkelte av prinsippene innen IP ikke ble fulgt ved prosjektgjennomføringen, og en rekke uforutsette usikkerhetsmomenter dukket opp under produksjon, som dermed måtte håndteres fortløpende da de oppsto. Til tross for dette var den kontinuerlige samhandlingen og kommunikasjonen mellom prosjektets aktører, som muliggjøres gjennom Veidekke sin videreutvikling av LPS, en avgjørende faktor for at MAX-bygget ble ferdigstilt til gitt tid. Med utgangspunkt i de overnevnte funn som er gjort i forbindelse med MAX-bygget kan det dermed konkluderes med at planleggingssystemet LPS, ene og alene ikke kan øke forutsigbarheten og arbeidsflyten under produksjon ved gjennomføringen av renoveringsprosjekter, da virkningen av å benyttes av LPS også avhenger av at en tar de prosjektkarakteristiske trekkene i betraktning fra det tidspunktet prosjektet initieres The use of existing buildings in the form of building conversion and refurbishment has recently received increasing attention, as there is a future need to reduce the energy consumption of existing buildings, for example through a renovation process. With the increasing attention associated with building renovation, there is also a growing need to optimize productivity in the implementation of such construction projects. Prior to this thesis, a literature and interview survey were conducted in connection with a specialization project, in which an attempt was made to shed light on what the actors considers to be the main challenge when carrying out renovation projects. In the specialization project, it emerged that the main problem was related to the inherent uncertainty in connection with the state of the building, as well as the project-specific conditions of renovation projects. This resulted in sub-processes such as progress planning, cost, time and scope estimation, as well as cost and time control, being considered challenging. In this thesis, an attempt has been made to shed light on what can be a potential approach to dealing with the problems associated with renovation projects, where the literature refers, among other things, to the planning system Last Planner System (LPS). In connection with this theme, the following problem is formulated; What experience does Veidekke have with the Last Planner System (LPS) when planning progress of renovation projects, and what effect does LPS have on the predictability and flow during production. In this thesis, an attempt has been made to shed light on what can be a potential approach to dealing with the problems associated with renovation projects, where the literature refers, among other things, to the planning system Last Planner System (LPS). In connection with this theme, the following research questions are formulated; What experience does Veidekke have with the Last Planner System (LPS) when planning progress of renovation projects, and what effect does LPS have on the predictability and flow during production. To shed more light on the problem, the following research questions have been posed; • What is LPS and how is the planning system used in practice one from the contractors perspective? • What must be used as a basis for optimizing progress planning for renovation projects? • How can progress planning be adapted to the complex and uncertain conditions of renovation projects? In order to shed light on the problem and the associated research questions, a qualitative research design has been used, in which a literature and observational study and a single-case study have been carried out. The case examined in this thesis is a completed renovation project in Trondheim, called the MAX-bygget, where Veidekke had the role of turnkey contractor. In connection with MAX-bygget, four interviews, as well as a document study, were conducted. The observation study dealt with the observation of three planning meetings associated with the production of an ongoing new building, named Alo, where Veidekke also has the role of turnkey contractor. The Alo project itself is not of interest in connection with the thesis' problem, only the planning meetings. The findings made through the survey plan indicate that Veidekke uses a further developed version of LPS, referred to as Involving Planning. Based on the results, it is clear that in the progress planning within IP, more emphasis has been placed on the principle of involvement and interaction between the project's actors, as well as a continuous follow-up of the activities' degree of soundness, in comparison with LPS. The main elements and principles within IP are in theory based on the project-specific success factors associated with renovation projects. The findings made in connection with MAX-bygget, on the other hand, indicate that one's ability to follow the principles and elements within LPS and or IP depends on the assumptions that are initially used in the project. Based on the interviews and document analysis, the overall time frame for the MAX building was too short and unrealistic. Designers were not going far enough in their process when production had begun, and the uncertainties associated with the state of the building were not taken into sufficient consideration initially in the planning; This meant that some of the principles within IP were not followed in the project implementation, and a number of unforeseen uncertainties arose during production which thus had to be dealt with continuously when they arose. Despite this, the continuous interaction and communication between the project's actors, which is made possible through Veidekke's further development of LPS, was a decisive factor in the MAX-bygget being completed on time. Based on the above findings made in connection with the MAX-bygget, it can thus be concluded that the planning system LPS, alone cannot increase the predictability and workflow during production when carrying out renovation projects, as the effect of using LPS also depends on that one takes the project characteristics into account from the time the project is initiated.

Der er mange udfordringer og problemer i forbindelse med bygningsrenovering. Mange muligheder forpasses i de tidligere faser af renoveringsprojekter på grund af manglende viden og manglende økonomiske incitamenter, og der er et behov for bedre kommunikation mellem de forskellige interessenter involveret i bygningsrenovering. For at bidrage til at afhjælpe disse problemer har vi udviklet et værdibaseret værktøj: RENO-EVALUE, som på enkel måde kanunderstøtte dialog om målsætninger for renoveringsprojekter i beslutningsprocessen. Det kan tillige anvendes i senere faser til evalueringer af, i hvilken grad de forskellige kriterier indfries og skaber værdi i projektforløbet.

Denne rapport er udarbejdet som led i arbejdet med at realisere handlingsplanen fra Tænketank for Bygningsrenovering. Notatet giver en kort redegørelse for overvejende danske studier om vidensformidling og læring i byggeret og skitserer en analytisk ramme til at forstå videndeling, formidling og læring indenfor renovering. Den teoretiske ramme er suppleret med interview med en række nøglepersoner indenfor byggeriet. Endelig præsenterer notatet en række forslag til indsatser, som Tænketank for Bygningsrenovering kan iværksætte til at fremme videndeling i byggeriet.

Denne rapport indeholder en kvalitativ evaluering af projekt dynamisk varmeregnskab. Projekt dynamisk varmeregnskab har søgt at udvikle og demonstrere et alternativ til det traditionelle varmeregnskab, hvor indeklimamålinger af temperatur, luftfugtighed og CO2, bruges til afregning frem for energiforbrug ved brug af varmefordelingsmålere på radiatorerne. Afregningsformen kan ideelt set fungere som en mere retfærdig fordeling af varmeudgifterne, der tager højde for, at nogle lejemål grundet bygningens udformning kan være sværere at opvarme, samt opfordre beboerne til at fokusere på et sundt indeklima. Evalueringen er baseret på tre interview med fem drifts- og serviceansatte i tre forskellige boligafdelinger, samt på 13 interviews med beboere i to af disse tre afdelinger. Parallelt med denne evaluering gennemføres også kvantitative analyser af indeklimadata. Det skal bemærkes at forsøget med dynamisk varmeregnskab er gennemført samtidigt med, at der er gennemført omfattende bygningsrenovering i flere af de berørte afdelinger. Sammenfattende på tværs af interviews med personale og beboere hører vi mange af de samme oplevelser. Konklusionen syntes at være, at projektet indeholder mange gode ideer, men at manglende kommunikation samt fejl og mangler har stået i vejen for en god modtagelse af det. Dette er delvist forventeligt, idet et udviklingsprojekt altid må forventes at have begyndervanskeligheder. Der fortælles således om, at manglende information og hjælp til at forstå systemet og aflæse månedsrapporterne har været et problem. Beboerne udtrykker det som en samtidig kritik af systemet og af drifts- og servicepersonalet, hvorimod drifts- og servicepersonalet udtrykker det som en kritik af, at de ikke har følt sig ordentligt klædt på til at kunne hjælpe beboerne med at svare på deres spørgsmål. Herunder er der fra begge sider kritik af udformningen af de månedsrapporter, som hver måned sendes til hver enkelt beboer med oplysning om deres indeklima, og hvordan deres betaling er udregnet på baggrund af disse data. Kritikken går dels på, at rapporterne er svære at forstå, men også på at farverne rød, gul og grøn sender nogle uhensigtsmæssige signaler om alarm og farer, som virker formynderisk for de beboere, der gerne vil have lidt højere eller lavere temperaturer. Månedsrapporterne er efter gennemførelse af interview til denne evaluering blevet ændret, men reaktioner på disse ændringer har der af tidsmæssige årsager ikke været mulighed for at inddrage i nærværende evaluering. Både personale og beboere rapporterer også samstemmende om fejl og mangler, som ikke er blevet rettet hurtigt nok, og som over tid har ført til stigende utilfredshed med systemet. Også fra såvel beboere som fra personale gives der eksempler på, at bygningers udformning sammen med vejrforhold har stor betydning for det indeklima, der er i lejlighederne, og at der dermed er mange forhold, som beboerne reelt ikke har indflydelse på, men som deres varmeregning bliver påvirket af. Det betyder, at den retfærdighed, der skulle være indbygget i dynamisk varmeregnskab, til dels vil afhænge af den konkrete udformning og orientering af bygningen i forhold til solindfald samt af muligheder for placering af målere i lejlighederne, i forhold til både solindfald og fugtgenerering. Særligt i den ene af de afdelinger, hvor beboerne er interviewet, har der bredt sig en generel negativ stemning, som formodentlig er blevet selvforstærkende, når beboerne har snakket sammen. En del af grunden til denne negative stemning fortælles at hænge sammen med, at beboerne følte deres beslutning om fastsættelse af temperaturgrænser for merbetaling 7 blev lavet om fra projektets side, uden at de blev inddraget. De oplevede således, at deres medbestemmelse blev tilsidesat. Omvendt i den anden afdeling, har de formodentlig haft glæde af at kunne lære af første afdelings erfaringer, og her er beboerne også mere blandede i deres syn på dynamisk varmeregnskab. I denne anden afdeling er tendensen, at de, der har fået en dyrere regning, er utilfredse, og de, der har fået en billigere regning end hvad det gamle system ville have givet dem, er mere tilfredse. Beboernes oplevelse af retfærdighed i henholdsvis det gamle og det nye system hænger sammen med deres generelle holdning til systemet, men også med hvorvidt de faktisk har forstået, hvordan afregningen foregår, hvilket en del beboere ikke ser ud til at have forstået, eller ikke selv oplever at have forstået. Den konkrete udførelse af projektet i forhold til kommunikation, bygningernes udformning, fejl i systemerne osv. betyder således, at såvel beboere som ansatte er kritiske over for systemet. Blandt de ansatte, og i nogen grad også blandt beboerne, er der dog også flere positive tilkendegivelser omkring selve ideen i dynamisk varmeregnskab. Der er således flere eksempler på, at beboerne er blevet mere opmærksomme på at holde et sundt indeklima, og fra både drift og beboerside peges der også på det positive i, at personalet kan bruge data til at finde fejl i varme- og ventilationssystemerne og dermed forbedre driften af bygningerne.

Grøn omstilling af bygningsmassen har vist sig vanskelig på trods af stram regulering af nybyggeri og mange initiativer til bygningsrenovering med henblik på at nedsætte energiforbruget. Der er behov for nye tilgange med vægt på at forstå, hvordan de ledelsesmæssige udfordringer håndteres, så effektiviseringsgevinsten af de mange initiativer kan realiseres.

Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med projektet ”Høje Taastrup Going Green”, som har fået støtte under Energistyrelsens Superpulje. Steen Olesen (Høje Taastrup Kommune) har løbende givet input til analysearbejdet. Formålet med rapporten er at understøtte Høje Taastrup Kommunes (HTK) arbejde med energirenovering i den eksisterende bygningsmasse. HTK har over en årrække arbejdet målrettet med projekter, som har haft fokus på bl.a. dybdegående energirenoveringer i private og kommunale bygninger. I denne forbindelse har HTK også gennemført en evaluering af energimoderniseringsprojekternes kvalitet og effekt i forhold til f.eks. bygningernes energiforbrug og indeklima. Flere opfølgende undersøgelser blandt beboere og bygningsejere i HTK har derudover været med til at danne et billede af, hvilke tiltag og incitamenter som kan motivere borgerne til at påbegynde omfattende energirenoveringer. Økonomiske incitamenter i form af f.eks. tilskud til specifikke energiforbedringer i forbindelse med en bygningsrenovering ser ud til at kunne give stor motivation for bygningsejere. Det er derfor interessant at undersøge HTKs muligheder for at give økonomisk støtte til energirenoveringsprojekter, og at vurdere støttens afledte virkninger i samfundet. Denne rapport fokuserer på sidstnævnte: at opstille en første model til vurdering af de afledte virkninger.Rapporten indeholder en beskrivelse af de typer afledte virkninger, der er fokus på i analysen, samt de forudsætninger og antagelser, som knytter sig til beregningseksempler af de afledte virkninger. Afslutningsvis indeholder rapporten en overordnet følsomhedsvurdering af beregningseksemplernes resultater.

Der har i de senere år været stigende bevågenhed omkring de mulige helbredsmæssige konsekvenser af PCB-udsættelse i indeklimaet og ved bygningsrenovering og affaldshåndtering. Parallelt hermed er der i videnskabelige undersøgelser rejst mistanke om, at forskellige helbredseffekter har kunnet sættes i forbindelse med PCB-niveauer, som ligger tæt på baggrundsbefolkningens. På den baggrund har Arbejdsmiljøforskningsfonden efterspurgt en udredning til belysning af de mulige sammenhænge mellem erhvervsmæssig PCB-eksponering og risiko for udvikling af sygdom. Vi har foretaget litteratursøgning i National Library of Medicine (PubMed) for perioden 1966- april 2012. Formålet var at finde alle fagfællebedømte engelsksprogede artikler, som beskriver helbredseffekter som følge af arbejdsmæssig udsættelse for PCB. Vi fandt i alt 46 artikler, 13 erhvervskohortestudier der belyser cancerdødelighed, og 33 artikler der belyser ikke-maligne helbredseffekter. Undersøgelserne af kræftforekomst omfatter erhvervskohorter fra tre amerikanske og to europæiske kondensatorfabrikker, hvor den luftbårne PCB-eksponering langt overskred vore dages grænseværdier. I disse erhvervskohorter er det et gennemgående træk at den samlede kræftdødelighed er lavere end baggrundsbefolkningens. Mortalitetsstudier har en række begrænsninger når, det drejer sig om at påvise øget risiko for sjældne cancerformer. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at man i ét studie fandt en øget risiko for kræft i lever og galdeveje, idet netop denne type kræft også er observeret i dyreeksperimentelle studier. En række mindre tværsnits- ogcase-studier af højteksponerede arbejdere og enkelte nyere undersøgelser af bygningsarbejdere og indeklimaeksponerede giver beskeden evidens for påvirkning af leverenzymer, immunfunktion og skjoldbruskkirtlen. Nyere undersøgelser antyder en mulig sammenhæng mellem PCB-udsættelse og udvikling af neurodegenerativ lidelse hos kvinder. Mens det samlede resultat af litteraturgennemgangen af helbredsrisiko ved erhvervsmæssig udsættelse således er beroligende, må man på basis af eksperimentelle forskningsresultater anbefale at unødig udsættelse for PCB undgås i forbindelse med håndtering af PCB-holdigt materiale. Indtil videre er der ingen evidens for, at PCB-udsættelse i indeklimaet medfører øget sygdomsrisiko.

Udvikling af metode til helhedsorienteret energirenoveringI det seneste årti har Den Europæiske Union arbejdet intenst på at øge energieffektiviteten i byggesektoren med henblik på en frigørelse fra brugen af fossile brændsler. Fokus er i årenes løb blevet flyttet fra nye energieffektive bygninger over mod eksisterende bygninger. Dette medfører, at energirenovering sandsynligvis vil blive intensiveret i de kommende år.En metode til helhedsorienteret energirenovering blev udviklet. Metoden inkluderede gennemførelsen af renovering på bygningsniveau så vel som projektering af energibesparende foranstaltninger. Fokus var på etageboliger bygget i perioden 1850-1930 med indlejrede træbjælker i fuldmurede ydervægge. Resultaterne viste en betydelig reduktion i energiforbruget af disse bygninger. Reduktionen blev opnået ved at forbedre klimaskærmens termiske ydeevne samt installation af mekanisk ventilation med varmegenvinding. Renoveringens holdbarhed kan dog blive reduceret pga. råd i træbjælkerne eller skimmelsvamp bag den indvendige isolering.Det energibesparende potentiale i to etageboliger blev undersøgt ved parameteranalyser af eksisterende energibesparende foranstaltninger for både klimaskærmen og den mekaniske ventilation. Efterfølgende blev en metode til en komponent-baseret, økonomisk optimering udviklet, hvor evalueringskriteriet var energiprisen for vedvarende energi. Resultaterne fra begge analyser gav en besparelse på ca. 70% for det teoretiske energiforbrug. En økonomisk sammenligning blev udført mellem en ny bygning og den optimerede energirenovering. Resultaterne indikerede, at energirenovering var fordelagtig i forhold til en udskiftning af bygningen.Et indvendigt efterisoleret, massivt murværk med indlejrede træbjælker blev undersøgt ved brug af 2D hygrotermiske simuleringer og fuldskala forsøg. To energibesparende foranstaltninger blev designet; en med isolering påført hele væggen, og en hvor isoleringen stoppede 200 mm over træbjælken. Risikovurdering blev anvendt til at bestemme de kritiske dele af konstruktionen. Simuleringsresultaterne viste, at meget slagregn og høj indvendig relativ fugtighed i bygningen øger risikoen for både råd i bjælken og skimmelvækst bag isolering.Simuleringerne indikerede, at en lille slagregnspåvirkning ikke øger risikoen for nedbrydning af bjælken. Dette blev understøttet af målinger. Målinger af temperatur og relativ fugtighed viste, at betingelserne for skimmelvækst var til stede. Der blev imidlertid ikke dokumenteret skimmelvækst ved demontering af den indvendige isolering. Der blev udviklet en metode til projektering af energibesparende foranstaltninger baseret på både Failure Mode and Effect Analysis og Limit States Design. Denne metode blev kombineret med den tidligere udviklede metoden til økonomisk optimering af bygningsrenovering: Først blev den optimerede kombination af energibesparende foranstaltninger bestemt. Kombinationen af foranstaltninger blev evalueret i forhold til om den eksisterende bygningen skulle erstattes af en ny bygning. Derefter vurderedes udformningen af de energibesparende foranstaltninger i forhold til re-design, udfærdigelse af en vedligeholdelsesplan eller vurdering af holdbarheden. Development of a method for holistic energy renovationDuring the last decade, the European Union has worked intensively to improve the energy efficiency in the building sector, aiming at liberation from the use of fossil fuels. The focus has shifted from new energy efficient buildings towards existing buildings. This implies that energy renovation likely will be intensified in the coming years. A method for holistic energy renovation was developed that embraced the viability of the whole building renovation as well as the design of the energy saving measures. The focus was on multi-family buildings built in the period 1850-1930 with embedded wooden beams in solid masonry walls. The results indicated significant reduction of the energy usage of these buildings. This was obtained by improving the thermal performance of the building envelope and installing mechanical ventilation with heat recovery. The long-term performance of the renovation may be reduced due to mould growth behind the interior insulation or decay of the wooden beams. The energy saving potential in two multi-family buildings was investigated by parameter studies of existing energy saving measures for both the building envelope and mechanical ventilation. Subsequently, a method was developed for a componentbased economical optimisation using the energy price for renewable energy as constraint. The results from both investigations showed an approximately 70% reduction for the theoretical energy usage. An economical comparison was conduct ed between a new building and the optimised energy renovation. The results indicated that energy renovation was beneficial compared to replacing the building. An interior post-insulated, solid masonry wall with embedded wooden beams was investigated by two-dimensional hygrothermal simulations and full-scale measurements. Two energy saving measures were designed; one with insulation applied on the entire wall surface, and one leaving a 200 mm gap in the insulation towards the wooden beam. Risk assessment was conducted to determine the critical part of the structure. Simulation results showed that a large amount of wind driven rain and a high indoor relative humidity increases the risk for both mould growth behind the insulation and decay of the wooden beam. A small wind driven rain exposure indicated no risk regarding deterioration of the beam. This was supported by measurements. Measurements of temperature and relative humidity showed that conditions for mould growth were present. However, no signs of mould growth were documented at dismantling of the interior insulation. A method was developed for the design of energy saving measures based on both Failure Mode and Effect Analysis, and Limit States Design. This method was combined with the previously developed method for economical optimisation of building renovation: Firstly, the optimised combination of energy saving measures was determined. The combination of energy saving measures was evaluated against replacing the existing building with a new building. Secondly, the design of energy saving measures was assessed whether to re-design, formulate a maintenance plan or assess the durability.

En række store almennyttige etageboligbebyggelser var i midten af 1980'erne ramt af både fysiske, økonomiske, organisatoriske og sociale problemer. Rapporten evaluerer de forbedringsindsatser, som blev gennemført i sidste halvdel af 1980'erne. Hovedkonklusionen er, at der er fundet rimelige løsninger, hvad angår bygningsrenovering og miljøforbedringer på friarealer. Men der er stadig uløste organisatoriske og sociale problemer i flere bebyggelser. Rapporten henvender sig til boligafdelinger og -selskaber, kommuner, rådgivere og til Bolig- og Socialministeriet.