Halesår hos malkekvæg

Hovedformålet med projektet var at kortlægge prævalensen af halelæsioner hos Holstein og Holstein krydsninger i hhv. udvalgte besætninger i Nordjylland, og på et Nordjysk kreaturslagteri. Derudover skulle læsionerne beskrives makroskopisk og histologisk. Der er foretaget to delundersøgelser: en på slagteriet, hvor 457 malkekøer indgik, og her blev der fundet en prævalens på 23% [21,6%-25,2%], samt en i 16 udvalgte besætninger med i alt 2099 malkekøer, hvor prævalensen var 25% [23,6%-27,4%]. Halelæsioner fra slagteriet blev udtaget til histologisk undersøgelse. Udgangspunktet for specialet var læsioner klassificeret i tre makroskopiske grupper: 1. Akut, 2. Kronisk, 3. Ophelet. De histologiske resultater viste, at ingen akutte læsioner var akutte, selvom de makroskopisk var beskrevet sådan. Resultaterne for de kroniske læsioner viste som forventet tegn på inflammation og reparation. For de makroskopisk klassificerede ophelede læsioner viste det sig, at hårfolikler og svedkirtler var intakte, med ophobning af kollagen omkring. Udfra disse resultater kunne man ikke sige om læsionerne startede eller sluttede med denne gruppe. Af denne grund blev gruppe 3. omdøbt til i stedet at hedde ”bindevævsringe”. Det blev observeret, at læsionerne altid sad mellem 2 og 22 cm fra halespidsen, med en gennemsnitsplacering på henholdsvis 8 og 7 cm fra halespidsen for de kroniske læsioner og bindevævsringene fra slagteridelundersøgelsen, og tilsvarende henholdsvis 7 og 6,25 cm fra halespidsen i besætningsdelundersøgelsen. Læsionerne omkranser halen i varierende grad, og i størstedelen af tilfældene er omkring halvdelen af halens omkreds dækket af læsionen. Læsionen fandtes altid dorsalt på halen, hvis ikke den var fuld circumciderende. Udvalgte variabler er undersøgt i forbindelse med de to delundersøgelser. Der er udarbejdet en univariabel og multivariabel analyse på disse. Resultaterne viste en sammenhæng mellem forekomsten af halelæsioner og stig
The purpose of this master’s thesis was to estimate the prevalence of tail lesions in Danish Holstein and Holstein-mix dairy cows. The study was split in two parts, one of which occurred in selected herds, and the other at a cattle abattoir, both in Northern Jutland, Denmark. The tail lesions were described macroscopically and histologically. A sample size of 457 dairy cows in the abattoir dataset found a prevalence of tail lesions at 23% [21,6%-25,2%], whereas in the 16 studied herds with a sample size of 2099 dairy cows, a prevalence of 25% [23,6%-27,4%] was found. Tail lesions found at the abattoir were selected and stored for later histology. Lesions were categorized macroscopically into three categories, acute, chronic, and healed lesions. Histological results suggested, that despite lesions being macroscopically assessed as acute, no histological indicators of this were found. Results from chronic lesions were as expected, with signs of inflammation and reparation. Healed lesions were found to have intact hair follicles and sweat glands, with a buildup of collagen around the named structures. From these results, it cannot be concluded if the lesion arose or ended in this specific group. Therefore, Group 3 was renamed “connective tissue rings”. It was observed that lesions were always placed between 2 to 22cm from tail tip, with an average placement of 8 and 7 cm from the tip of the tail of the chronic lesions and the connective tissue rings from the abattoir data, respectively. The average location in the herd data where 7 and 6,25 cm from the tip of the tail, respectively. The lesions circumcised the tail to a varying degree, but in most cases circumcised half of the tail’s circumference. Besides the characteristic placement and distribution, it was found, that the lesions always initially arose on the dorsal surface of the tail. Selected variables were studied, in both datasets, where a univariable and multivariable analyses were