Back to Search Start Over

Forvaltningsgrundlag for bæredygtig høst af vilde bestande af tang – kystnær blæretang og sargassotang

Authors :
Nielsen, Mette Møller
Schmedes, Peter Søndergaard
Thomasberger, Aris
Nielsen, Mette Møller
Schmedes, Peter Søndergaard
Thomasberger, Aris
Source :
Nielsen , M M , Schmedes , P S & Thomasberger , A 2023 , Forvaltningsgrundlag for bæredygtig høst af vilde bestande af tang – kystnær blæretang og sargassotang . DTU Aqua-rapport , nr. 422-2023 , DTU Aqua , Nykøbing Mors, Danmark .
Publication Year :
2023

Abstract

Makroalger (tang) vokser i havvand og udgør en vigtig fødekilde og habitat for marint liv i kystzonen. Samtidig er vildtvoksende tang en eftertragtet biomasseressource som i en række lande indsamles og anvendes i produktion af kommercielle produkter. I Danmark er udnyttelsen af vildtvoksende tang endnu relativ lille, om end stigende i de senere år i takt med et generelt øget fokus på tang som bæredygtig ressource. Det er dog stort set udokumenteret, hvilken konsekvens høst af kystnær tang har for genvæksten af de høstede arter og der findes i dag ikke en forvaltningspraksis, som regulerer høst af kystnær tang og sikrer beskyttelse af bestandene. Formålet med nærværende projekt var derfor at tilvejebringe videnskabelig dokumentation for høsteffekten af tangarter, som vokser kystnært i Danmark, og på den baggrund give anbefalinger til forvaltningen af den kystnære tangressource. I projektet blev der i perioden 2020-2022 foretaget feltstudier for at undersøge vækstresponsen hos tangarten blæretang (Fucus vesiculosus) i kystzonen på tre forskellige lokaliteter i Danmark (Fegge Klit, Knebel Vig og Isefjorden) ved brug af forskellige høstbehandlinger. Vækstresponset blev moniteret både på individ- og bestandsniveau. Til sidstnævnte blev droneteknologi afprøvet og vurderet som redskab. De forskellige høstbehandlinger bestod i at klippe blæretangen ved enten bladspidserne (TIPS), klippe den helt ned til stænglen (FULL) eller fuldhøste hvert tredje individ (THIRD). Disse blev sammenholdt med en ikke-høstet kontrolgruppe. Med resultaterne fra dette studie står det klart, at der er forskelle på genvækstresponsen hos blæretang afhængig af høstmetode, lokalitet og hvilken skala der vurderes på. På individniveau udviste kontrol-gruppen stort sæsonafhængigt udsving i form af tilvækst og tab af biomasse grundet naturlig slitage. FULL-høstede individer formåede ikke at gendanne den fulde biomasse i løbet af 1-2 år, hvorimod TIPS-høstede individer gendannede

Details

Database :
OAIster
Journal :
Nielsen , M M , Schmedes , P S & Thomasberger , A 2023 , Forvaltningsgrundlag for bæredygtig høst af vilde bestande af tang – kystnær blæretang og sargassotang . DTU Aqua-rapport , nr. 422-2023 , DTU Aqua , Nykøbing Mors, Danmark .
Notes :
application/pdf, Danish
Publication Type :
Electronic Resource
Accession number :
edsoai.on1397135916
Document Type :
Electronic Resource