Kommunal samskabelse: mægtiggørelse eller maskefald? : et kvalitativt casestudie af samskabelsesprocesser, samskabelses muligheder og udfordringer i en dansk kommunal kontekst

Dette speciale undersøger samskabelse i en dansk kommunal kontekst gennem en casestudieanalyse af to samskabelsesstiltag i Hørsholm kommune. Undersøgelsen er fokuseret på forholdet mellem formålet, faciliteringen og udbyttet af disse samskabelsesstiltag. Dette undersøges gennem forskningsspørgsmålet: Hvordan stemmer Hørsholm Kommunes formål med de to borgerinddragelsestiltag, som er en del af udarbejdelsen af Hørsholm Kommunes DK2020-klimaplan, overens med udformningen af de konkrete samskabelsesaktiviteter og udbyttet af samskabelsestiltagene? Undersøgelsen har til formål at give ny indsigt i, hvordan samskabelse foregår i en dansk kommunal kontekst, og hvordan det kan forstås og gribes an både teoretisk og i praksis. Denne undersøgelse er designet som et casestudie af samskabelse i Hørsholm kommune, hvor to underenheder undersøges, nemlig de to samskabelsestiltag klimaborgerpanelet og masterclass i klimahandling. Undersøgelsen har til formål at skabe en dybdegående kontekstafhængig forståelse af disse tiltag. Dette gøres gennem tre teoretiske perspektiver på samskabelse, beskrevet af Vanleene et. al. (2015) og Agger et al. (2018), hvilket giver undersøgelsen mulighed for at undersøge formålet med og udbyttet af disse initiativer fra forskellige perspektiver. Endvidere undersøges selve faciliteringen af samproduktionsaktiviteterne gennem Jens Ulrichs (2016) typologi for kommunal samskabelse. Undersøgelsen konkluderer, at der er en positiv sammenhæng mellem formål, facilitering og udbytte for initiativet masterclass i klimahandling, som opnår den mægtiggørelse af borgerne, som den satte sig for at gøre. Men den organisatoriske og demokratiske kontekst i en dansk kommune påvirker klimaborgerpanelet, da panelets mest innovative forslag blev ignoreret af kommunalbestyrelsen. Tiltaget opnåede øget legitimitet, men det førte ikke til innovative politiske forslag, som var en del af dets formålet. Dette illustrerer behovet for at være opmærksom på den orga
This study examines co-production in a Danish municipality context through a case study analysis of two co-production initiatives in Hørsholm municipality. The study is focused on the relation between the purpose, the facilitation, and the yield of these co-production measures. This is examined through the research question: How does the purpose of Hørsholm Municipality's two co-production initiatives, which are part of the preparation of Hørsholm Municipality's DK2020-climate plan, align with the design of the specific co-production activities and the yield of the two initiatives? The study aims to provide new insight into how co-production is carried out in the context of Danish municipalities, and how it can be understood and approached theoretically and in practice. This study is designed as a case-study of co-production in Hørsholm municipality, with two sub-units being examined, that being the two co-production initiatives the climate citizen panel (klimaborgerpanelet) and masterclass in climate action (masterclass i klimahandling). The study aims to create an in-depth context-depended understanding of these initiatives. This is done through three theoretical perspectives on co-production, described by Vanleene et. Al. (2015) and Agger et. al. (2018), which allows the study to examine the pur-pose and yield of these initiatives from different perspectives. Furthermore, the actual facilitation of the co-production activities is examined through Jens Ulrich’s (2016) typology of municipality co-production. The study concludes that there is positive relation between purpose, facilitation and yield for the masterclass in climate action-initiative, which achieves the empowerment of citizens that it set out to do. But the organizational and democratic context of a Danish municipality affect the climate citizen panel, as the panel’s most innovative proposals were ignored by the municipal council. It did achieve increased legitimacy but didn’t lead to innovat