Haderen, elskeren og læseren: Holdning, underholdning og pædagogisk potentiale i essayistisk skrivelitteratur

I en sammenlignende læsning af to markante eksempler på essayistisk skrivning om skrivning, Ole Meisners ”Haderen” (2008) og Stanley Fishs How To Write a Sentence and How to Read One (2011), udpeges styrker og svagheder ved underholdende og holdningspræget håndbogsretorik. Formen kan engagere urutinerede skribenter, heriblandt journaliststuderende, og styrke deres sprogfaglige selvforståelse. Den ironiske humor hos Meisner synes imidlertid at undergrave dette ærinde ved at fokusere på fejltrin og ufrivilligt komisk sprogbrug. Fishs fokus på bevidst efterligning af gode eksempler synes i højere grad at bemyndige læserne og anvise et videre skrivepædagogisk potentiale.