Back to Search
Start Over
DTU Sektorudviklingsrapport - Lad os skalere cirkulært byggeri
- Source :
- Jensen, L B, Michaelsen, L, Christiansen, S, Damø, A J, Thuesen, C, Ryberg, M, Lütken, S, McAloone, T C, Astrup, T F, Brückner, L, Petersen, A E K, Ottosen, L M & Odgaard, M H 2021, DTU Sektorudviklingsrapport-Lad os skalere cirkulært byggeri . Technical University of Denmark .
- Publication Year :
- 2021
- Publisher :
- Technical University of Denmark, 2021.
-
Abstract
- Pilotprojekter har høstet værdifulde erfaringer om cirkulært byggeri. Men nu skal vi gå skridtet videre og skalere cirkulært byggeri. Vi skal begynde med at få dokumentationen helt på plads og derefter følger en række aktiviteter i et roadmap. Dermed vil vi kunne realisere den store fortælling om cirkulært byggeri. Stadig flere arkitekter, ingeniører og bygherrer eksperimenterer med cirkulært byggeri. De forsøger at tænke ind fra første dag, at affald ikke skal ende i deponi eller som fyldstof under motorvejen, men anvendes i byggeriet. Men indtil videre bliver det mest ved pilotprojekterne. Man kan ellers roligt sige, at der er en brændende platform for byggeri i sin nuværende form. Stigende urbanisering og den voksende middelklasse betyder, at verden får behov for at bygge mere, end der har været bygget i de sidste 4.000 år. Det skaber pres på ressourcerne. Byggeri anvender 50 % af de materialer, vi udvinder.1 Flere steder i byggebranchen forventer virksomhederne stigende problemer med at få tilstrækkelige forsyninger med visse materialer. Desuden skaber byggeri og produktion af byggematerialer store mængder affald. En særdeles høj andel af nedrevne byggematerialer genbruges ikke, men nedgraderes: Biobaserede materialer bliver omsat til energi ved forbrænding, metal smeltes om og bruges i nye varer, og de tunge materialer som beton og tegl nedknuses og anvendes som fx bærelag under veje. I EU udgør byggeaffald 35 % af den samlede affaldsmængde. Byggeri og produktion af byggematerialer står for betydelige udledninger af drivhusgasser. Det anslås, at disse udledninger udgør 5-12 % af verdens samlede CO2-udledning.2 Beregninger viser, at op til 80 % af byggeriets udledninger kan spares gennem mere effektiv brug af materialer.3 I mange industrialiserede lande, inklusive Danmark, udnyttes bygningsmassen dårligt. 50 % af beboerne vurderer, at de bor for stort. Hertil kommer, at mange bygninger står ubrugte hen eller kun anvendes i kortetidsrum i løbet af dagen. Dermed er nytteværdien af de meget store investeringer i bygninger relativt lille.
Details
- Language :
- Danish
- Database :
- OpenAIRE
- Journal :
- Jensen, L B, Michaelsen, L, Christiansen, S, Damø, A J, Thuesen, C, Ryberg, M, Lütken, S, McAloone, T C, Astrup, T F, Brückner, L, Petersen, A E K, Ottosen, L M & Odgaard, M H 2021, DTU Sektorudviklingsrapport-Lad os skalere cirkulært byggeri . Technical University of Denmark .
- Accession number :
- edsair.od......1202..d3e9e9ff6022e5893045a604e2041ec5