Økologisk fiskeopdræt. Rapport fra en vidensyntese om udviklingsmuligheder inden for økologisk fiskeopdræt i Danmark

Dansk Akvakultur's målsætning for udviklingen inden for økologisk fiskeopdræt frem mod år 2015 er, at 1. Mindst 10% (10.000 tons) af produktionen skal være økologisk 2. Eksportandelen heraf skal være på mindst 50% 3. Der opdrættes mindst tre forskellige økologiske arter 4. Den samlede forskningsindsats i økologi er på mindst 3% af primæromsætningen 5. Senest i 2007 er der etableret et fælles europæisk regelsæt 6. Danmark er EU's førende producent af økologisk fiskefoder Formålet med denne vidensyntese er at identificere de væsentligste indsatsområder af betydning for den målsatte udvikling af økologisk fiskeopdræt i Danmark, herunder en sammenfatning af den eksisterende viden om økologisk fiskeopdræt såvel nationalt som i det øvrige Europa. Den årlige globale produktion inden for akvakultur udgør ca. 45 mio. tons, hvoraf mere end 90 % foregår i Asien, mens europæisk akvakultur tegner sig for ca. 4% af produktionen. Til sammenligning udgør den økologiske produktion ca. 25.000 tons, der primært foregår i Europa. Den danske produktion i akvakultur udgør ca. 32.000 tons regnbueørreder i ferskvand, ca. 8.000 regnbueørreder i saltvand og ca. 2.000 tons ål. Produktion af fisk i Danmark efter økologiske principper startede i 2001. Da et egentligt regelsæt for økologisk fiskeproduktion først forelå i 2004 kom den første danske regnbueørred med det røde Ø-mærke på markedet i 2005. Den økologiske produktion udgør ca. 150 tons ørreder i ferskvand (regnbueørred og kildeørred). Der er p.t. ingen produktion af økologiske ål i Danmark. Førstehåndsværdien af den danske økologiske fiskeproduktion ligger i størrelsesordenen 2,5 - 3 mio. kr. om året. Til sammenligning udgjorde salget af økologiske produkter i Danmark i 2005 ca. 2,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 12% fra året før. I forhold til det totale danske fødevareforbrug udgjorde salget af økologiske fødevarer ca. 4%, hvilket på globalt plan er blandt de højeste markedsandele. Ideologien bag økologisk opdræt er at skabe en mere etisk produktionsform, hvor produktionen foregår ved naturlige processer og primært skal være baseret på opretholdelse af naturens kredsløb og ved anvendelse af lokale ressourcer, d.v.s. bevare naturens balance. Det røde økologimærke garanterer, at producenten efterlever veldefinerede og kontrollerbare produktionsbetingelser (opvækstforhold, fodersammensætning m.m.), som i forhold til konventionel produktion er mere vidtgående. Den økologiske fisk forventes således at repræsentere en reel forskel i forhold til produkter uden Ø-mærket. Økologien er således drevet af en forbrugertillid til, at man gennem køb af økologiske produkter bidrager til et bedre miljø, lavere ressourceforbrug og højere dyrevelfærd og sundere mad (miljø, etik og kvalitet). Fiskevelfærd tilgodeses gennem passende besætningstæthed, gode og stabile interne miljøforhold (ilt mv.), skånsom håndtering, sikring mod smittekilder (afskærmning) samt sundhedsovervågning og – rådgivning. Idet økologibegrebet udelukkende er knyttet til produktionen, hvor alle led er dokumenterbare, kan vildfisk ikke betegnes som økologiske. Det danske økologiske opdræt skiller sig særligt ud ved restriktive krav til anvendelse af medicin og hjælpestoffer (fødevaresikkerhed); toleranceområder for specifikke vandmiljøparametre (dyrevelfærd), mens bæredygtighedskonceptet indgår i foderbekendtgørelsen. Den danske bekendtgørelse om økologisk akvakulturbrug stiller imidlertid ingen krav med hensyn til vand-/ressourceforbrug i forhold til den anvendte mængde energi på et økologisk dambrug. Trods hensynet til faunapassage, forekommer det imidlertid som et paradoks, at der nedlægges en bæredygtig energiform som vandkraft (stemmeværk) til fordel for el-kraft (pumpeenergi) baseret på afbrænding af fossile brændstoffer med følgelig større energiforbrug og udledning af væsentlige mængder af CO2 til atmosfæren. I modsætning til Danmark, hvor den økologiske fiskeproduktion er underlagt statsligt kontrol (Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet), er det private certificeringsorganer, der forestår omlægning og godkendelse i de øvrige europæiske lande. Der er imidlertid væsentlige forskelle i indholdet af de enkelte landes regelsæt, ligesom der ikke er en fælles forståelse af en række centrale forhold indenfor økologisk opdræt, f.eks.: Fiskevelfærd, produktionsetik, miljø, økologisk fiskefoder, antibiotika behandling, vanddesinfektion m.v.. Et fælles EU-regelsæt for økologiske fisk vil være en absolut fordel for hele kæden fra vand til bord, idet den kan bidrage til at reducere eller harmonisere produktions-omkostningerne og dermed også styrke den økonomiske bæredygtighed i den økologiske produktion af opdrætsfisk. I forhold til det danske regelsæt knytter den vigtigste problemstilling sig til økologisk fiskefoder i henseender til restriktioner i fodersammensætning, pris, tilstrækkeligt kvantum og udbud af produkter. I mangel af et fælles europæisk regelsæt udelukker det restriktive danske regelsæt reelt produktion og eksport af økologisk fiskefoder og hæmmer derved udviklingen af økologisk fiskeopdræt i Danmark. Under de danske regelsæt er foderet således den mest følsomme parameter i forhold til bæredygtig økologisk produktion. Foderet alene påvirker p.t. produktions-omkostningerne med ca. 6 kr./kg fisk. En bæredygtig produktion af økologiske fisk i Danmark er således betinget af et større udbud af egnede økologiske råvarer til fiskefoder (d.v.s. vegetabilske råvare med et højt fordøjeligt proteinindhold og en relevant sammensætning af aminosyrer) til en konkurrencedygtig pris. Hertil kommer usikkerheden og driftsrisikoen i forbindelse med bestemmelsen i økologibekendtgørelsen om, at der kun må behandles med antibiotika en gang under den økologiske produktionscyklus. Bliver en ekstra behandling nødvendig kan fiskene ifølge bekendtgørelsen herefter kun sælges som konventionelle og følgelig til en lavere pris. En så restriktiv bestemmelse findes ikke i andre europæiske økologiske standarder for fisk. I forhold til fiskesundhed og velfærd i økologisk fiskeopdræt er der bl.a. behov for belysning af følgende problemstillinger: • Kontrol af parasit- og svampesygdomme med de hjælpestoffer, der er til rådighed ved økologisk fiskeopdræt. • Sammenhæng mellem indhold af vegetabilske råvarer i ørredfoder og evt. effekt på fiskenes immunstatus. • Furunkulose vaccine til bækørred, kildeørred og rødding. • Undersøgelse af mulighederne for alternativer til kuldioxid. Det er ikke klarlagt hvorvidt der er forskelle i spisekvalitet mellem økologisk opdrættede fisk sammenlignet med fisk fra konventionelt opdræt. Der er således behov for videnopbygning om spisekvalitet, herunder lagring og oxidativ stabilitet, i forhold til: • Fodertyper med højt indhold af vegetabilsk protein (over 30 %) og vegetabilsk olie • Sammenhænge med længde af fodringsperiode med vegetabilsk baserede fodertyper • Minimeret stresspåvirkning af økologisk opdrættede fisk • Ændringer af protein- og fedtsammensætning hos fisk, der er fodret med vegetabilsk baserede fodertyper. De vigtigste problemstillinger i forhold til videre udvikling af et bæredygtigt økologisk fiskeopdræt i Danmark knytter sig dels til økologisk fiskefoder og dels til konkurrenceforvridende forskelle mellem det danske økologiske regelsæt og de tilsvarende regelsæt i andre europæiske lande. Det er især behovet for konkurrencedygtige vegetabilske proteinkilder med et højt proteinindhold (gerne op ± 70% protein) med relevant aminosyresammensætning i forhold til fiskemel (72% protein) som er centralt for udviklingen af den økologiske fiskeproduktion i Danmark. I planteavls- og grovvaresektoren er der et generelt stærkt ønske og behov for vegetabilske råvarer med et betydeligt højere proteinindhold end i de eksisterende vegetabilske foderstoffer uden at egentlige initiativer på området kan spores. Der bør derfor indledes et samarbejde med landbrugssektoren på dette område, herunder producenter af økologiske foderingredienser. Denne indsats foreslås indledningsvist udmøntet i et målrettet ”forskningsforum”, hvor der knyttes yderligere kontakter mellem erhverv og forskning i form af en ”tænketank”, med det overordnede mål, at øge anvendelsen af økologiske vegetabilier i fiskefoder. Gennem denne fremad rettede og innovative indsats aktiveres de viden- og teknologi ressourcer, der findes i landbrugs- og grovvaresektoren samt akvakultur sektoren. Med foderproblematikken som det centrale omdrejningspunkt er en fremad rettet udvikling af økologisk fiskeopdræt i Danmark således betinget af en indsats på følgende områder: • Tilgængelighed af relevante økologisk producerede vegetabilier med højt proteinindhold, herunder mulighederne for opkoncentrering (under hensyn til økologiske principper) af eksisterende proteinkilder med relevant aminosyreprofil i forhold til fiskemel samt høj fordøjelighed og konkurrencedygtig pris • De respektive økologiske proteinkilders effekt på vækst og fordøjelighed undersøges ved vækstforsøg med regnbueørred • Evt. effekt af økologisk vegetabilsk protein og - olie på spisekvalitet • Evt. effekter af økologiske vegetabilier på fisk’s sundhed og velfærd • Optimering af produktionen ved case studier af økologiske produktionssystemer. • Harmonisering af europæiske regelsæt for økologisk akvakultur