En styringsteknologi bliver til

Hos Michel Foucault og Nikolas Rose er magt ikke noget, man besidder, men noget der skal udføres og derfor betinget af handlinger og intentioner hos de, som søges styret. Alligevel fremstilles styringsteknologier i governmentality litteraturen ofte som mere eller mindre direkte afledt af beskrivelser i policy-papirer. De interesserer sig først og fremmest for at studere, hvordan færdige styringsteknologier griber ind i menneskers liv og medvirker til, at subjekter bliver til på bestemte måder. En styringsteknologi har en tilblivelseshistorie, der er værd at beskrive. Denne artikel viser gennem en Latourinspireret analyse af en implementeringsproces, hvordan en lov udfoldes som translationer i et netværk. Analysen følger implementeringen af loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud med henblik på at identificere koblinger mellem viden, magt og subjektivitet og andre aktanter, der danner grundlag for, at loven kan fungere som en styringsteknologi for arbejdet i dagtilbud. Analysen bidrager til en nuancering af vores forståelse af policy som flydende og med et element af uforudsigelighed, som ikke indfanges af governmentalitystudier, der studerer lovgivningsprocesser ud fra et styringseffektperspektiv.