Back to Search Start Over

Screen - or no screen:white paper on mobile phone rules at schools - Why? How? What works?

Authors :
Lieberoth, Andreas
Source :
Lieberoth, A 2019, Skærm / skærm ikke : Rapport om skolers mobilregler Hvorfor? Hvordan? Hvad virker? DPU, Aarhus Universitet .
Publication Year :
2019
Publisher :
DPU, Aarhus Universitet, 2019.

Abstract

"Skærm / Skærm Ikke" analyserer danske skolers mobilregler, inklusive deres effekter og årsager. Læs hvilke modeller der findes, og hvilke effekter skolerne oplever.Rapporten fra DPU billede af de mobilpolitikker, som skolerne hver især har formgivet dem landet over, og samler historier om processer og effekter, som 602 skoler selv har observeret dem.OPSUMMERING AF RAPPORTENS FUNDDer kan identificeres ni praktiske ”mobilmodeller”. Uanset om de har en politik, eller lader lærere og klasser forvalte deres egne regler, tager danske skoler stilling til, at tele- fonerne nu er allestedsnærværende. To tredjedel oplever en effekt. Ofte har der været konkrete problemer og episoder, der fik ledelsen, lærerne, personalet, skolebestyrelsen eller endda elever til at ønske klarere retningslinjer. Hyppige konkrete problematikker, der har ført til beslutningen om at lave en politik eller et regelsæt, er forstyrrelse i timerne, reduceret samspil uden skærmen i frikvartererne, mobning, elever der ringer hjem samt uønskede billeder/film af elever eller lærere. Det allermest almindelige er dog, at mobilerne opleves som en forstyrrelse i timerne. - Der ses ni overordnede slags regler. Det mest almindelige er, at elevers telefoner opbevares eller skal være slukkede i tasken. Så kan det variere om de må tages frem i frikvarteret og/eller om skolen undertiden bruger dem i undervisningen.- De fleste skoler indfører skærmregler eller opbevaring for at mindske distraktioner i timerne, men den største gevinst observeres for det sociale samvær.- To tredjedel af skolerne observerer en positiv effekt af deres skærmregler. En tredjedel gør ikke.- Opbevaring er den mest effektive måde at mindske distraktioner i timen. Opbevaring og aldersdifferentiering er de mest effektive måder at styrke elevernes sociale samvær. Der ses dog fleste forskellige positive effekter når elever indimellem kan bruge deres telefoner i skolen, og ved aldersdifferentiering.- Skoler har held med at lære eleverne digital adfærd og deltagelseskompetence, hvis de ser det som deres opgave. De mest restriktive regler skaber dog praktiske barrierer for at personalet kan lære eleverne skik og brug omkring mobiltelefoner.- Der er ikke socioøkonomiske forskelle på hvilke problemer skolerne søger at løse, eller på deres valg af regler. Der er dog signifikant regional variation.- Elever har kun været inddraget aktivt i ganske få processer, undtagen når reglerne laves i de enkelte klasser. Meget få skoler henviser til forskning og lignende viden i deres beslutningsgrundlag.Mobiler i timen36% af landets skoler bruger undertiden telefoner i undervisningen, hvis læreren vurderer det nyttigt. 4% har det som deres officielle politik, at telefoner ikke skal ses som et problem, men skal anvendes aktivt som en del af den pædagogiske hverdag. Brug af telefoner I timen er ikke signifikant forbundet med bedre faglæring, men heller ikke med nogen negative effekter som f.eks. forstyrrelse eller socialt fravær. Til gengæld lærer eleverne signifikant hyppigere om mobiladfærd og digital deltagelseskompetence.Mobiler i frikvarteretPå 21% af landet skoler må eleverne godt bruge deres telefoner i frikvarteret. I 46,9 % er det forbudt. De resterende har enten klasseregler (12,4 %) eller aldersdifferentierede reg- ler (19,8 %). Skoleforbud imod mobiler i frikvarteret er positivt forbundet med observe- ret socialt samvær, udeliv og leg.De ni mobilmodeller: Telefonen slukket/i tasken (22,8 %) Opbevares hele dagen under lås (19,1 %) Regler laves i klasserne (14,9 %). Differentieres efter alder (14,8 %) Efter lærerskøn (11,8 %) Opbevares med adgang efter skøn/aftale (10,2 %) Bruges som arbejdsredskab (4,4 %) Ingen faste regler (1,6 %) Forbud (0,4 %).Hyppigst observerede effekter Samvær og det sociale (22 %), Ro, koncentration og nærvær (21 %) Digital deltagelse og selvregulering (13 %) leg (11 %) Bevægelse/udeliv (8 %) Løsning af konkrete problemer (8 %) omkring f.eks. mobning, fotografering,opkald, og børn der unødigt ringer hjem.

Details

Language :
Danish
Database :
OpenAIRE
Journal :
Lieberoth, A 2019, Skærm / skærm ikke : Rapport om skolers mobilregler Hvorfor? Hvordan? Hvad virker? DPU, Aarhus Universitet .
Accession number :
edsair.dedup.wf.001..c6d342dc4691459327fe1471dd125b8b