Så enkelt og nænsomt kan kærlighed skildres i den bedste litteratur:Kristin Vego har skrevet en smuk, intens og gribende novellesamling om kærlighedens svære øjeblikke

Hverdagens miraklerKristin Vego har skrevet en smuk, intens og gribende novellesamling om kærlighedens svære øjeblikkeEn ung kvinde har været sammen med to nære venner på ferie, da det viser sig, at vennerne i al hemmelighed er blevet kærester. En studerende kvinde forlades af sin gifte elsker, som skal have barn i sit ægteskab. En datter finder ud af, at hendes mors kæreste har et forhold til morens bedste veninde. Sådan lyder nogle af de på en gang almindelige og forfærdelige øjeblikke, som hovedpersonerne oplever i Kristin Vegos ”Se en sidste gang på alt smukt”, der er en betagende samling på ni korte historier om unge kvinder i eksistentielle krisesituationer.Når jeg skriver betagende, skyldes det, at Vegos noveller har en særegen blanding af noget velkendt-dagligdags og noget eventyrligt-fremmedartet over sig, og at de virkelig griber læseren, fordi forfatteren formår at indkredse stemninger i hele deres fylde og kompleksitet i sine sjældent smukke beskrivelser. Og at skildre sådanne situationer, hvor jalousi, svigt og lidenskab folder sig ud i kærlighedens på en gang vilde og kontrollerede univers, er bestemt ikke nogen let sag, for hvor ofte ser man ikke dette gjort med svulstig patos og teatralske fagter.Blandt de smukkeste af fortællingerne er ”Åbning”, der modsat de fleste andre af historierne omhandler et omslag fra en negativ situation til en positiv. Vi møder her Anna, der føler sig træt, usikker og desillusioneret, efter at have kørt Wales tyndt med sin succesfulde kæreste Louis, der er på turne, da der pludselig kommer et gennembrud i den fastlåste stemning mellem de to, som pludselig må stoppe deres bil under en lang køretur sent om aftenen: ”I lang tid sker der ikke noget. Så kommer de til syne: store, langsomme dyr med kantede kroppe og tunge hoveder som bryder gennem en åbning i hækken lidt længere fremme. Anna og Louis sidder tavse ved siden af hinanden i ti minutter mens køerne bliver gennet over marken fra den ene græsmark til den anden. Louis smiler varmt og udmattet da hun lægger en hånd om Annas nakke.”Så enkelt og nænsomt kan kærlighed skildres i den bedste litteratur, hvor man er bevidst om, at følelser og tanker er noget, der altid fungerer i et tæt netværk af sansninger og stemninger fra det det konkrete liv, der omgiver os. Som store langsomme køer, der pludselig åbenbarer sig i den dunkle og stille aften, er således den bjergtagning, som indimellem kan fortrylle livet, hvad enten vi kalder det en åbenbaring, en epifani eller hverdagens mirakler.