Search

I april startede jeg en erhvervs ph.d. hos firmaet EnviDan og Aarhus Universitet, der omhandler brugen af sensorer med høj tidsopløsning i overvågningen af danske vandløb. I projektet vil vi undersøge nye aspekter i, og viden om, denfremtidige anvendelse af BIG data indsamlet med høj tidsopløsning ved brug af både vand-, nitrat,- og turbiditetssensorer. Til at forstå denne enormemængde data anvender vi bl.a. machine learning.

Følgende artikel præsenterer data fra en analyse udarbejdet af ”Arbejdsgruppen vedrørende vandkvalitet i relation til recipientudledninger”, som er nedsat under Spildevands-komitéens Faglige Udvalg (tidl. Regnudvalget).

Med ADCP-udstyr (Accustic Doppler Current Profiler) kan grødensbetydning for vandføringsevnen i vandløb dokumenteres.

Implementeringen af EU’s vandrammedirektiv har nået anden planlægningsfase, som strækker sig fra 20162021. I anden vandplansperiode er det besluttet at inddrage vandråd. Vandråd blev ligeledes med succes inddraget i første planperiode. Vandråd består af interesseorganisationer og foreninger, og i den anden planperiode skal de hjælpe med tre opgave: 1) Afgrænsning af små vandløb 2) Udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificeret og 3) kommentering på videreførte indsatser fra første vandplansperiode. Dette speciale beskæftiger sig med opgave 1 og 2. Ideen om inddragelse af interessenter stammer fra EU, men niveauet af inddragelse er i høj grad defineret af medlemslandene selv. Dette speciale ønsker at undersøge samspillet mellem kommunen og vandråd i relation til, hvordan tilgangen til opgave 1, om afgrænsning af små vandløb, og opgave 2, om udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb, bør se ud? Til at besvare problemformuleringen undersøges tre temaer: A) Er regelgrundlaget klart? B) Hvordan er det tekniske grundlag for udpegningen? C) Er klima- og grundvandsproblematikkerne inddraget? Målet med at se på regelgrundlaget var at undersøge vandrådenes rolle. Undersøgelsen viste, at vandrådenes rolle er rådgivende, og vandrådene har ingen hjemmel til at træffe beslutninger. Selv om det er kommunen, der laver den endelige plan, er organisationerne i vandrådene stærke interessenter, der er derfor en risiko for konflikter, hvis kommunerne ikke vælger at inddrage vandrådenes beslutninger. I den tekniske undersøgelse af opgaven kom det frem, at regeringen har fastlagt kriterier for afgrænsning af små vandløb på et specifikt niveau. Der er derfor i afgrænsningen af de små vandløb ikke lagt op til, at vandrådene skal kunne bidrage med deres egen lokale viden. Yderligere er kriterierne besluttet politisk og sat med værdier, hvor små vandløb med gode muligheder for god tilstand udtages, og vandløb med lille naturværdi medtages. Generelt er både opgave 1 og 2 forsimplet på et niveau, hvor det ikke medregner anden planlægning. En måde at inddrage en større kompleksitet er ved inddragelse af Driver, Pressure, State, Impact og Response modellen (DPSIR). DPSIR inddrager en større kompleksitet ved både at se på, hvilke faktorer der er vigtige for erhverv og landbrug, mens den samtidig viser effekten på miljøet og samfundet. DPSIR viser imidlertid ikke tendenser, og skal planlægningen være robust, er særlig inddragelse af klimaforandringer vigtigt. I de kommende år bliver det mere og mere vigtigt, at vandløb kan bruges til at lede større mængder vand væk for at undgå oversvømmelse. Samtidig kan en ændring i nedbørsmønsteret betyde flere og længere tørre perioder om sommeren, der kan gøre det vanskeligt at opnå god økologisk tilstand. Til sidst blev det diskuteret, om opgave 1 og 2 burde have handlet om prioritering i stedet for at gennemgå alle vandløb. En presset tidsplan og to fastlagte fløje ledte til konflikter i nogen vandråd. Interview deltagere til specialet var alle enige om, at en prioriteringsopgave ville have givet et større incitament for samarbejde, og et samlet vandråd vil stå stærkere end individuelle udtalelser., The European water framework directive focus on improving the water quality in all European countries, to “good ecological” condition. This condition is referred to as a natural state, meaning untouched by human interference. In Denmark the second water planning period runs for 2016-2021. Two of the objectives in the second planning period are: 1) To delimit the small streams and 2) To define artificial and heavily modified streams. Denmark follows the Europeans recommendations on the use of stakeholders. In Denmark the stakeholders are represented in the form of water councils consisting of around 20 stakeholders for each of the 23 water councils. This thesis seeks to investigate the decision-making process in the water councils which has been assigned the two tasks. The thesis statement to be investigated: The interaction between the municipality and the water councils regarding, what should the approach to delimiting small stream and defining artificial and heavily modified stream consider? To examine the thesis statement three sub-themes were discussed: A) The legal basis, B) The technical criteria C) Climate change and groundwater. Methods for the thesis include qualitative interview with members of the water councils, document analysis and case study of tree Danish streams. Starting with the legal basis, the role of the water council and the municipality was investigated. It was found that the water councils role was advisory, and the municipality would make their own delimitation and definition on small, heavily modified and artificial streams. This lead to a discussion on the level of involvement. The municipality is not bound to look at the water council’s decisions, but as the water councils consist of power full stakeholders it may politically be unwise not to take their decisions in to account. In the technical investigation of the assignments, it was discovered, that the government had imposed criteria for determination of the delimitation of small streams. The criteria were on a specific level, leaving little to no room for the stakeholder’s own knowledge to come of use. This caused some conflicts in the water councils, furthermore the criteria were politically decided and could lead to a inexpedient designation allowing heavily modified streams to be identified as natural, small natural lakes removed from the plans and visa versa. Another issue was raised, when discussing other planning subjects. The government has simplified the assignment with its criteria to a level, where it may be too simple to be used. To determine whether a stream should have god ecological condition or whether the focus should be discharge of water should be determined by looking at climate change, groundwater abstraction, preservation etc. Using the Drive, Pressure, State, Impact and Response (DPSIR) model, will give an overview of the complex issues regarding the use of streams. Taking the complexity into account will not only make the planning viable, but will also visualize the importance of securing both the discharge and the ecological condition. If the water councils and municipality only determine streams by the criteria the results may come in conflict with other planning. The DPSIR model does not take the future into account. Climate change will lead to a change in rain pattern which can affect not only the ecological condition, but also the risk of flooding. Finally, it was discussed if the water council’s assignment should have been prioritization task rather than a full investigation of all streams. By prioritizing the water councils might have come more in agreement with one another, and the limited budget indicate, that it is unlikely that all streams appointed by the municipality and water councils will reach a good ecological condition by 2021.

Denne rapport er en faglig udredning om grødeskæring i danske vandløb udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af forskere fra København, Aalborg og Aarhus Universitet under ledelse af DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi. I Danmark er der ca. 70.000 km vandløb, hvor ca. 28.000 km er omfattet af naturbeskyttelsesloven og heraf er ca.19.000 km vandløb medtaget i det foreliggende udkast til vandområdeplaner 2015-21, for hvilke der er sat bindende miljømål. De resterende 42.000 km er små vandløb, hvortil der hovedsageligt er knyttet afvandingsmæssige interesser. Rapporten sammenfatter den eksisterende, publicerede viden om effekter af grødeskæring på afvanding, på vandløbsplanter, smådyr og fisk i vandløbene og på udvalgte miljøforhold.

Der eksisterer her i landet et stort antal vandløbsstrækninger med et ringe bundhældning samt blød og mudret bund. I forbindelse med vandplanerne er der opstået en diskussion om miljømålene for disse vandløb samt de virkemidler, der i giver fald, skal sættes ind. Hensigten med dette indlæg er at skabe en slags forstålsesramme for hvad blødbundsvandløb er morfologisk set

Påstanden i dette indlæg er, at indsatskravene i vandplanerene omhandlende ændret vandløbsvedligeholdelse og vandløbsreguleringer oftest vil være utilstrækkelige til at kunne føre til opfyldelse af de ønskede miljømål for de langsomt løbende blødbundsvandløb. Hovedproblemet er, at mål og virkemidler ikke passer sammen, idet det der skaber den bløde bund, er den lave strømningshastighed som igen er en følge af et lavt fald. Selv om en ændret grødeskæring kan medføre en vis forbedret miljøkvalitet, kan dette ikke kompensere for den lave strømhastighed. Ved en reduktion af grødeskæringen vil bundsubstratet fortsat være blødt og mudret.Vandløb, som er upåvirkede af menneskelig indgriben, har ikke blød bund. Hvis terrænets naturlige fald er meget lille medfører afstrømningen, at der opstår vådområde, moser eller søer. Kun hvor der lokalt forekommer et større fald, vil der dannes en vandløbsseng med en tydelig afgrænsning til omgivelserne. Vandløb med blød bund er opstået ved menneskelig indgriben, hvor de oprindelige morfologiske strukturer (bestående af vådområder forbundet med reelle vandløbsstrækninger) gennem reguleringer og kanaliseringer er omdannet til ensartede retlinede vandløb med lille fald.En reel forbedring af den økologiske kvalitet i blødbundsvandløbene kan opnås ved en langsigtet og gradvis tilbagevenden til ovennævnte morfologisk struktur.

Artiklen diskuterer og kvalificerer begreberne grunddata og autoritative geodata. Autoritative geodata beskrives som retlige geodata, der umiddelbart og uden yderligere prøvelse kan lægges til grund for retlige beslutninger, og der foreslås nogle kriterier for vurdering af, hvad der kan anses for forvaltningsmæssige geografiske grunddata. Kriterierne illustreres med fire eksempler, der samtidigt viser, hvordan den grundlæggende areallovgivning ofte er skruet sammen på en måde, så lovgivningen står i vejen for at danne autoritative datasæt. Det konkluderes, at udviklingen i retning af autoritative retlige geodata kræver, at lovgivningens arealregulerende bestemmelser stedfæstes på baggrund af kompetencenormer, hvor retsvirkningen er knyttet til selve registreringen., Geoforum Perspektiv, Vol 12 No 23 (2013): Autoritative grunddata

Der har været mange diskussioner vedr. de vandplaner, som staten har udarbejdet som følge af EU's vandrammedirektiv. Særligt har afvandingsforholdene i vandløbene været debatteret i forhold til udvaskningen af næringssalte pga. bl.a. afstrømningen af ferskvand. Kronikkens formål er at gøre opmærksom på vigtige områder på vestkysten i denne forbindelse, nærmere bestemt afvandingssluserne bygget for 80 år siden ved Hvide Sande, Thorminde og Thyborøn Kanal. Der er et kæmpebehov for at bygge sluserne på ny, og der skal tages hensyn til de mere barske forhold, der hersker ved vestkysten både fra havet og fra oven i form af regn, som nedbryder de eksisterende sluser. Således bør der bygges nye og større sluser for at sikre et mere varieret plante- og dyreliv i Nissum og Ringkøbing Fjorde.

Udgivelsesdato: September

DEVANO-programmet understøtter miljømålsloven og er en væsentlig aktivitet i forbindelse med opfyldelse af forpligtigelserne i vandrammedirektivets operationelle overvågning og Natura 2000-direktivernes behov. I DEVANO indgår 5 delprogrammer for henholdsvis søer, vandløb, kystvande, grundvand og naturtyper.For de enkelte delprogrammer gives bl.a. en baggrund baseret på overvågningsbehovene, formålet og den valgte overvågningsstrategi og en beskrivelse af delprogrammernes indhold. Overvågningslokaliteterne i 2008 fremgår af bilagene.

Ingen danske vandløb rummer den nødvendige fysiske og kemiske kvalitet til at fungere som rollemodeller for den beskyttelse og forbedring af vandløbene, som EU's vandrammedirektiv kræver. Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Vandløb i Litauen, Estland og eventuelt Polen kan i et vist omfang komme på tale som "stedfortrædervandløb". Udgivelsesdato: 30. maj

Definition og beskrivelse af referencetilstanden er centralt for implementering af vandrammedirektivet, da bedømmelse af den økologiske tilstand sker som afvigelsen fra den upåvirkede referencetilstand. I denne rapport præsenteres analyser af danske, udenlandske og historiske data med det formål at definere og beskrive referencetilstanden for fisk, makroinvertebrater og makrofyter i vandløb. Med udgangspunkt i NOVANA-data er der foretaget en screening af danske vandløb for referencestatus. Fysiske, kemiske, hydromorfologiske og påvirkningsmæssige kriterier fastsat ud fra REFCOND-anbefalinger blev anvendt i en screening af 128 a priori-udvalgte referencevandløb. Kun 3 af disse opfylder de lempede referencekrav og kan betegnes som værende i lempet referencetilstand. Den væsentligste årsag til manglende opfyldelse af kravene er andelen af landbrug og befæstet areal i oplandet. En screening af samtlige danske vandløb blev derfor foretaget med disse 2 kriterier, men kun få og fortrinsvist meget små vandløb opfylder kriterierne. Det kan derfor konkluderes, at der inden for Danmarks grænser ikke findes tilstrækkeligt med referencevandløb til, at den naturlige variation i de biologiske kvalitetselementer kan beskrives. En analyse og sammenligning af makrofytsamfund i Danmark og Baltikum samt efterfølgende validering med historiske data fra danske vandløb viste stor lighed mellem nutidige plantesamfund i Baltikum og historiske samfund i Danmark. Det er derfor muligt at bruge Baltiske vandløb som referencer for danske vandløb mht. makrofyter. Der kræves yderligere undersøgelser, før det kan afgøres om vandløb i Baltikum kan fungere som referencer for danske vandløb mht. fisk og makroinvertebrater. Rapporten indeholder anbefalinger til fremtidigt arbejde med beskrivelse af referencetilstanden.

Våde enge oprettes i disse år mange steder i det danske landskab. I nogle tilfælde vil områderne give den positive tiltænkte ændring til glæde for naturen, andre steder kan det give problemer og føre til betydelig iltmangel i vandløbene. denne artikel beskriver et sådant tilfælde, og vi forsøger at give overordnede retningslinier for, hvornår det sker, og hvordan det kan undgåes.

Formålet med denne undersøgelse var at vurdere grundvandsindvindingens påvirkning på vandføringen og ørredens (Salmo trutta) fysiske habitatkvalitet i Ledreborg Å. Vandbalance og vandføring blev simuleret med en MIKE 11 NAM-oplandsmodel og der blev opstillet et scenario for vandbalancens og vandføringens referencetilstand. Ved brug af elfiskeri og PIT-teknologi blev der foretaget observationer af 0+-ørreds habitatanvendelse. Der blev opstillet stedsspecifikke habitategnethedskurver (HSC) for ørredyngel og 0+-juvenile ørred. Den fysiske habitatkvalitet (WUA) blev simuleret for fire ørredlivsstadier og ørredføde. Relationen mellem WUA og den biologiske tilstand blev analyseret kvalitativt. Ved at kombinere simuleringer fra NAM-model og RHYHABSIM-model blev grundvandsindvindingens påvirkning på ørredernes fysiske habitatkvalitet vurderet. Ved at kombinere oplandsmodellering med habitathydraulisk modellering er det muligt at vurdere hvorvidt udnyttelsen af ferskvandsressourcen er bæredygtig, og om manglende tilførsel af grundvand er årsagen til forringet økologisk tilstand. Hvis habitathydrauliske modeller skal implementeres i dansk vandløbsforvaltning, er der brug for udvikling af HSC’er fra forskellige typer af vandløb, baseret på habitatobservationer ved forskellige vandføringer og tidspunkter på året. Det vil desuden være en fordel at inkludere vandtemperatur i modelleringen.

Rapporten vedrører en undersøgelse af årsagerne til de lave iltværdier Nordjyllands Amt har målt i Lindenborg Å på strækningen fra Rebild Bakker og nedstrøms. Rapporten fokuserer på indflydelsen fra engområder, der oversvømmes i sommerperioden.

Denne rapport indeholder resultater fra 1998-2003 af overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet som en del af det nationale program for over-vågning af vandmiljø (NOVA-2003) i Danmark. Rapporten indeholder en beskrivelse af kilderne til stofferne samt deres forekomst i grundvand, vandløb, søer, havet og en vurdering af betydningen af stoffernes forekomst. Grundlaget for rapporten er de år-lige rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneområder. Disse rapporter er baseret på data indsamlet og rapporteret af amterne.

Rapporten er del 2 af programbeskrivelsen for NOVANA (Det nationale program for over-vågning af vandmiljøet og naturen). Del 2 giver en mere detaljeret gennemgang af de ni del-programmer NOVANA består af, som er: baggrundsovervågning af luftkvalitet og atmosfæ-risk deposition, punkt-kilder, landovervågning, grundvand, vandløb, søer, hav og fjor, arter og terrestriske naturtyper samt det landsdækkende luftkvalitetsprogram i byerne. For de en-kelte delprogrammer gives bl.a. en baggrund baseret i nationale behov og internationale overvågningsforpligtigelser, formål og strategi og en mere detaljeret beskrivelse af program-mets indhold.