Search

Cultural ecosystem services in the form of experiences derived from landscapes are potentially important, but often overlooked. Given the large and unprecedented landscape changes many of the Nordic countries are undergoing, there is a need to find ways of including people’s preferences and the value of landscape impacts in policy assessments and decision-making processes. The project aim has been to synthesize knowledge about the magnitude and value of landscape experiences, and investigate current practices and examples of how landscape impacts are incorporated (or not) in policy assessments and decision-making contexts in the Nordics. The literature demonstrates potentially high unaccounted welfare loss from landscape change. We find clear weaknesses in current practices, that a second phase will try to address. The project was carried out by Vista Analysis in Oslo and Department of Environmental Science at Aarhus University from 2014-15.

CONTEXT 2010/2011 består af 16 artikler og essays, forfattet af forskere og undervisere på Arkitektskolen Aarhus. Forfatterne præsenterer hér deres individuelle, faglige tilgange til kontekst-begrebet, som det helt aktuelt anvendes i forskning og undervisning på Arkitektskolen. Teksterne ledsages af projekteksempler og illustrationer udført af studerende i studieåret 2010/2011. Derved giver publikationen også et mangfoldigt indblik i, hvordan tilgange til kontekst omsættes metodisk og processuelt i uddannelsen af arkitekter - inden for både design, bygningsarkitektur, urbanisme og landskabsarkitektur.

Mainstreaming ecosystem services in EU decision making processes requires a solid conceptual and methodological framework for mapping and assessing ecosystem services that serve the multiple objectives addressed by policies. The PRESS-2 study (PEER Research on Ecosystem Service – Phase 2) provides such an analytical framework which enables the operationalization of the present scientific knowledge base of environmental data and models for application by the EU and Member States for mapping and assessment of ecosystem services. This study was structured along three strands of work: policy and scenario analysis, mapping and valuation. Linking the maps of ecosystem service supply to monetary valuation allowed an analysis of the expected impact of policy measures on benefits derived from ecosystem services.The recreation case, which Marianne participated in, presents evidence that millions of people visited forests several times per year and they expressed their willingness to pay to continue doing so. The visitor statistics that were used in this study confirmed the usefulness of the ROS approach (Recreation Opportunity Spectrum) to identify areas in terms of their accessibility and potential to provide recreation services. In addition, PRESS-2 presents a spatial analysis of city population density and green urban areas.

Udgivelsesdato: Maj 2010

Rapporten diskuterer, hvorledes ændringen i dødsrisikoen bedst beskrives som ændringer i de aldersbetingede overlevelsessandsynligheder frem for ændringer i de forventede levetider eller ændringer i antallet af dødsfald af en bestemt årsag. Det diskuteres endvidere, hvorledes ændringer i personers livstidsnytte som følge af en ændring i dødsrisikoen bør opgøres. Endelig diskuteres det, hvorledes personers betalingsvillighed for en ændring i dødsrisikoen bør fortolkes samt aggregeres til en samlet betalingsvillighed herfor.

Publikationen ligger som netpublikation pg har form som et eksperiment hvor systematik og metoder til værdisætning af historiske bygninger afprøves - i dette tilfælde med en fredet fabriksbygning som objekt.

Fleksibelt elforbrug kan blive et vigtigt led til at opnå et mere samfundsøkonomisk efficient elforbrug. En måde at opnå fleksibelt elforbrug er ved at lave aftaler med private forbrugere om at lade dele af deres elforbrug afkoble i spidslastperioder. Omdet er samfundsøkonomisk efficient afhænger af, hvor stort et velfærdstab forbrugerne oplever i forbindelse med såkaldte aftaler om kontrollerede strømafbrydelserne. Dette velfærdstab har ikke været målt, hvorfor det er nærværende rapports formål atbelyse, hvor stort velfærdstabet reelt er. I rapporten er det søgt at afdække og værdisætte private forbrugeres præferencer for udvalgte karakteristika ved kontrollerede strømafbrydelser af henholdsvis vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Dissekarakteristika er betingende for den gene forbrugerne forbinder med de kontrollerede strømafbrydelser. Desuden er de valgte karakteristika væsentlige for anvendelsen af kontrollerede strømafbrydelser. De udvalgte karakteristika, der er undersøgt, erstrømafbrydelsernes varighed og antal gange om året, de forekommer. Der udledes kompensationskrav for at acceptere ændringer i de forskellige karakteristika. En kombination med en given varighed et givent antal gange om året er at betragte som en aftaleom kontrollerede strømafbrydelser. Data er indsamlet ved udsendelse af spørgeskemaer, og analyseres efterfølgende ved hjælp af værdisætningsmetoden Discrete Choice Experiment. Metoden baserer sig på valg mellem alternative sammensætninger af aftaler omkontrollerede strømafbrydelser. Udover at give mulighed for at værdisætte ændringer af enkelte karakteristikas, giver metoden mulighed for at estimere en samlet værdi for en ændring af en aftale. Undersøgelsen viser, at respondentgruppen har stigendevelfærdstab, desto længere tid afbrydelserne varer og desto oftere de forekommer. Præferencer og kompensationskrav for de forskellige aftaler har vist sig ikke at afhænge af, hvorvidt respondenterne har fået information om aftalernes benefits for miljøet.Der er et lavere kompensationskrav for husstande med få personer og for respondenter, der tænker meget på at spare på strømmen. Undersøgelsen har endvidere vist, at hvilke aftaletyper, der er de mest efficiente, afhænger af, hvor meget fleksibeltelforbrug, der er behov for. Konklusionen på denne rapport er, at forbrugerne oplever et velfærdstab i forbindelse med at indgå aftaler om kontrollerede strømafbrydelser. Hvor stort velfærdstabet er, afhænger af, hvor mange aftaler der er behov for atindgå og hvilke aftaletyper, der benyttes til at dække dette behov.

Denne rapport afrapporterer det fortsatte arbejde med udvikling af miljøøkonomiske beregningspriser. På grundlag af EcoSense 4.0 fra ExternE-projektet, er der foretaget nye beregninger af eksternaliteter ved luftforurening med sundhedseffekter. Samtidig giver rapporten en vurdering af luftspredningsmodulerne i EcoSense og de opgjorte eksponeringsfaktorer. Der vurderes at være rimelig overensstemmelse mellem resultaterne på EcoSense og på mere avancerede DMU-modeller for partikler.