Search

Diskrimination er af central betydning for forståelse af social ind- og eksklusion. Det har også afgørende betydning for hvordan sociale forskellighed forstås og adresseres på individuel såvel som institutionel og strukturel niveau. I Norden, herunder i Danmark, har diskrimination som videns- og forskningsfelt været underprioriteret, ligesom der findes relativ begrænset materiale der beskæftiger sig med, hvad diskrimination er og hvordan diskrimination kommer til udtryk (implicit såvel som eksplicit) i danske kontekster. Der er mangel på nødvendig grundforskning og dermed også mangel på forskningsbaseret materiale til at informere forskellige fagområder om diskrimination som tværfaglig dynamik med indflydelse og betydning for en række forsknings- og fagområder. Hvor diskrimination ofte forbindes med juridisk og sociologisk forskning, ses der i international kontekster en langt højere integrering og vægtning af, hvordan diskrimination informerer felter som psykologi, ungdomsforskning, antropologi, medicin, tech/IT, osv. Dette er endnu ikke udbredt i Dansk forskning. Denne oversigtsartikel indeholder baggrund om feltets teoretisk bagland og har fokus på nogle centrale diskriminations begreber og tilknyttet udfordringer undervejs., hvor eksempler fra empiriske studier primært bruges illustrativt.

Uddannelsessystemet sigter imod at giver ramme for øget lighed og social mobilitet. På trods af det, ser vi ifølge flere undersøgelser, at uligheden stiger (Olsen et al., 2012, Olsen, 2005, Toft Pedersen & Caspersen, 2020). ”Bekæmpelse af social ulighed og utryghed var ellers en central begrundelse for flere årtiers politiske arbejde med opbygningen af den danske velfærdsstat” som Erik Jørgen Hansen påpeger (Hansen, 2017,15). ”Alligevel er det endt med stigende ulighed” (ibid.15). Spørgsmålet, der rejser sig, er, at når skole og uddannelse tilsyneladende ikke virker i forhold til give alle lige muligheder og at nedbryde social ulighed - hvad gør så? Artiklen belyser dagtlbuds muligheder.

The aim of this Masters thesis is to research if carpenters’ work can become sustainable through the development of democracy. The concept of sustainability in this thesis includes social, en- vironmental, and economic sustainability. The Danish construction industry is responsible for 30% of Denmark’s CO2-emissions, and is known for being physically demanding. Carpentry work is therefore viewed as both environmentally and socially unsustainable in its current form. This thesis builds upon a normative ideal that a sustainable work life implies a democra- tisation of work; this leads to the research question of the thesis: How can democracy be devel- oped in carpenters’ work life? With democracy as the centre of our interest, our examination builds upon our own qualitative empirical data, which was collected through one interview and two workshops with carpenters. We draw upon the German sociologist and critical theorist Oskar Negt and the Danish work-life researchers Helge Hvid, Jeppe Lykke Møller and Jeppe Ajslev in search of answers to the following questions: (a) how sustainability is displayed in carpentry work, (b) which underlying power structures can be detected in the organisation of carpentry work and (c) which consequences they have for a democratisation. Following the analysis, we discuss whether carpentry work can actually become sustainable and how organ- ising in workgroups can democratise work. This report concludes that the systems used to en- sure the carpenters’ influence and work environment are compromised by bad planning and an indispensable focus on economic growth. This obstructs carpenters from participating in the development of their own work. The carpenters themselves point towards many areas in their work life where a democratic inclusion of them would make their work more sustainable both socially and environmentally.

The aim of this Masters thesis is to research if carpenters’ work can become sustainable through the development of democracy. The concept of sustainability in this thesis includes social, environmental and economic sustainability. The Danish construction industry is responsible for 30% of Denmark’s CO2-emissions, and is known for being physically demanding. Carpentry work is therefore viewed as both environmentally and socially unsustainable in its current form. This thesis builds upon a normative ideal that a sustainable work life implies a democratisation of work; this leads to the research question of the thesis: How can democracy be developed in carpenters’ work life? With democracy as the centre of our interest, our examination builds upon our own qualitative empirical data, which was collected through one interview and two workshops with carpenters. We draw upon the German sociologist and critical theorist Oskar Negt and the Danish work-life researchers Helge Hvid, Jeppe Lykke Møller and Jeppe Ajslev in search of answers to the following questions: (a) how sustainability is displayed in carpentry work, (b) which underlying power structures can be detected in the organisation of carpentry work and (c) which consequences they have for a democratisation. Following the analysis, we discuss whether carpentry work can actually become sustainable and how organising in workgroups can democratise work. This report concludes that the systems used to ensure the carpenters’ influence and work environment are compromised by bad planning and an indispensable focus on economic growth. This obstructs carpenters from participating in the development of their own work. The carpenters themselves point towards many areas in their work life where a democratic inclusion of them would make their work more sustainable both socially and environmentally.

Danmark oplevede i forbindelse med COVID-19-pandemien en høj tilslutning til det danske COVID-19-vaccinationsprogram, men et mindretal på cirka 20 procent ønskede imidlertid ikke at blive vaccineret. Undersøgelser viser, at det i højere grad er personer med begrænsede socioøkonomiske ressourcer, der fravælger vaccinen sammenlignet med andre socioøkonomiske grupper. Regeringen problematiserede i efteråret 2021, at ikke alle havde tilvalgt vaccination, og opfordrede uvaccinerede til at blive det. Regeringens kommunikation var præget af en moraliserende retorik, der kategoriserede de uvaccinerede som egoistiske og usamarbejdsvillige. Denne retorik er af fagpersoner blevet kritiseret for at medvirke til at øge modstanden til vaccinen blandt de uvaccinerede, og regeringen opfordres af en række forskere til at undgå forudantagelser og opnå mere viden om de uvaccineredes behov, hvis det skal lykkes at påvirke flere til at blive vaccineret mod COVID-19. SAGE Vaccine Hesitancy Group, der er underlagt WHO, fremhæver, at vaccineskepsis er et komplekst fænomen, og at det er essentielt at anskue vaccineskepsis i konteksten af vaccinen, tid, sted og population, når man vil forstå årsagerne bag vaccineskepsis, og flere forskere i dansk og international kontekst efterspørger, at der lægges et fokus på at undersøge de narrativer om vaccinen, som de uvaccinerede oplever som sande, den sociale kontekst og de strukturelle forhold, der påvirker denne gruppe til at fravælge en vaccine, hvis det skal lykkes at forstå, hvorfor disse personer ikke vil vaccineres og dermed skabe målrettede indsatser og kommunikationen. Der findes dog ikke meget forskning, der bidrager med den type viden. Den hidtidige forskning differentierer ikke ift. socioøkonomiske determinanter i deres undersøgelser af bagvedliggende årsager, og de årsagsforklaringer som størstedelen af de eksisterende studier præsenterer er kategoriske og generelle. Vi frembringer derfor i dette studie viden om, hvad der kan forklare, at nogle personer med begrænsede socioøkonomiske ressourcer fravælger at blive vaccineret mod COVID-19. Undersøgelsen er baseret på empiri fra interviews med seks uvaccinerede personer, der er udvalgt på baggrund af deres socioøkonomiske karakteristika. Med udgangspunkt i den kritik flere fagfolk har rettet mod regeringens italesættelse og forståelse af vaccineskepsis og vaccineskeptikere, har vi foretaget et empirisk-forankret kvalitativt studie, der har til formål at opnå dyb og specifik viden om, hvad der fordrer et fravalg blandt denne gruppe. Da vi ved at vaccineskepsis er komplekst og ikke kan reduceres til overordnede årsagsforklaringer, har vi haft fokus på at undersøge de narrativer om COVID-19-vaccinen og COVID-19, som informanterne oplever som sande ved at anvende Arlie Hochschilds begreb om deep stories. Vi har yderligere anskuet informanternes forståelser og ageren ift. COVID-19-vaccinen i et perspektiv af Pierre Bourdieus habitusbegreb med det formål at undersøge, om disse personers ageren er særligt relateret til konteksten COVID-19 eller om deres fravalg af vaccinen i højere grad kan ses som et udtryk for indlejrede strukturer for handling, der er særlige for denne gruppe. Med udgangspunkt i Axel Honneths begrebsapparat fra hans teori om anerkendelse undersøger vi, hvilke oplevelser af manglende anerkendelse informanterne har i relation til deres vaccinationsvalg, og teoretiserer med udgangspunkt i empirien over, hvordan disse oplevelser potentielt kan øge informanternes skepsis til vaccinen. Det gør vi, fordi vi ønsker at nuancere forståelsen af vaccineskepsis, fordi vi ser at der under COVID-19 pandemien mellem dem der blevet vaccineret og dem der ikke er blevet vaccineret. Vi ønsker derfor at udlede samfundsrelevant viden der bidrager til den socialvidenskablig forskning og som kan bidrage med en nuancering og en forståelse som Regeringen, myndigheder osv. såvels som sundhedsfaglige personer kan bruge som viden til at udvikle kommunikation og praksis. Dette er derfor også håb om, at dette speciale kommer til at gavne som oplever mistillid til en COVID-19 vaccine uafsagt årsag til dette., By the arrival of the new Corona virus in 2019 we saw a disease that became a widespread pandemic already at the beginning of 2020. This called out for an urgent world-wide health strategy to stop and contain the fast transmission of the disease. This led most countries, including Denmark, to distribute a vaccine against COVID-19. With the introduction of a vaccine against COVID-19 - which was seen as the strongest tool in the ongoing pandemic - a rise in vaccine hesitancy also saw the light of the day. Denmark has one of the highest rates of vaccine willingness, however about 20% of the Danish population are still to accept the offer of the vaccine. International as well as national research on vaccine hesitancy has shown that among different groups in the society, the ones with lower socioeconomic resources are more prone to reject a vaccine compared to groups with more socioeconomic resources. In connection with the roll-out of the COVID-19 vaccine, the Government, including the Prime Minister, has called on the population to accept the vaccine. This, though, has been criticized by several experts for being moralizing; so rather than shaming those who have not yet been vaccinated, the Government has been encouraged by experts to gain knowledge about what creates vaccine scepticism in the given context. This led us to being curious about what might explain why people with limited socio-economic resources opt out of the COVID-19 vaccine during this still on-going pandemic in a Danish context. To be able to explain what makes people with limited socio-economic resources opt out of the COVID-19 vaccine, we conducted a qualitative empirical-led case study. In the spring of 2022, we conducted four individual interviews and one group interview. All participants met the requirement of having limited socioeconomic resources and having opted out on the COVID-19 vaccine. In this study, we apply Pierre Bourdieu's concept of habitus to understand the background of the participants' action. We apply Hochschild's concept of 'deep stories' to find the participants' deep truths about the COVID-19 vaccine and with Axel Honneth's concept of recognition we explored what experiences of lack of recognition our participants had experienced in connection with the fact that they opted out of a vaccine, and how these experiences affect their understandings of the COVID-19 vaccine. The overall explanations are consistent with the results of previous research. However, we found that these causes are part of a deeply rooted narrative about the COVID-19 vaccine and COVID-19, which are rooted emotionally rather than rationally. Feelings of fear are pervasive for all participants in their actions related to the COVID-19 vaccine. Most participants have embedded dispositions to act in a way that predisposes to an opt-out of the COVID-19 vaccine. All of the participants have a habitual distrust of either the state, the authorities, the politicians and/or the pharmaceutical industry. Some of them have embedded dispositions to act in a specific way in relation to health that stands in opposition to vaccination strategies. Our findings also show that several of the individuals in this group experience being shamed and do not experience being recognized with the consequence that they seek out online communities with other vaccine sceptics. Our study and findings calls out for further and deeper research on underlying structures that drives and amplifies vaccine hesitancy among people with limited socio-economic resources.

I Danmark kom medborgerskab som term først for alvor på den politiske dagsorden i starten af 00’erne, hvor det i særlig grad blev associeret med begrebet ‘sammenhængskraft’ og knyttet sammen med immigrationspolitik, (mono)kulturel integrationspolitik og initiativer mod radikalisering og ekstremisme. Medborgerskabsproblematikken er imidlertid på et langt mere alment niveau forbundet med samfundets overordnede institutionelle opbygning.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/ogsaa-konservative-og-liberale-partier-burde-bekaempe-ulighed-og

En interessegruppe under DSAM har siden 2016 arbejdet for at få større lighed i patientbehandlingen ind i den travle hverdag i almen praksis. Ønsket har været at sætte to af DSAM’s pejlemærker mere konkret i spil. Det vedrører at ”give mest til dem, som har størst behov” og at ”tage ansvar lokalt, tværfagligt og tværsektorielt”. Nogle af interessegruppens medlemmer har påtaget sig opgaven med at indramme dette arbejde i form af denne hvidbog.Hvidbogen består af to dele. Første del indeholder et baggrundsafsnit med eksisterende viden og den forståelse, der præger tilgangen. Anden halvdel præsenterer eksempler på, hvordan almen praksis allerede arbejder med eller kan arbejde med ulighed i sundhed. Eksemplerne er til inspiration, og grundidéen er – keep it simple – udvælg nogle fokusområder, du kan håndtere i klinikken og adresser øvrige udfordringer til relevante parter.

Når et ungt menneske vælger videregående uddannelse efter at have gennemført en ungdomsuddannelse, har det betydning for resten af livet. Valget er med til at åbne en række døre på klem for mulige fremtidige jobs og karriereveje. Men det er også med til at lukke andre døre helt eller delvist. Samtidig har en række undersøgelser vist en tydelig sammenhæng mellemen persons uddannelsesbaggrund og for eksempel personens livsindkomst og generelle sundhed. Valget af videregående uddannelse kan således beskrives som et af de mest betydningsfulde valg der gøres i livet. På denne baggrund er rapports formål, at undersøge hvilke tanker om uddannelsesvalg unge mennesker gør sig i deres sidste halve år på ungdomsuddannelserne. Vælger de at starte på en videregående uddannelse umiddelbart efter, at de har gennemført deres ungdomsuddannelse, eller vælger de i stedet at holde et sabbatår? Og hvilke typer af uddannelse vælger de? Foråret 2020 er på mange måder anderledes end alle tidligere forår vi har haft i Danmark idet COVID-19 ramte landet. Dette har haft stor betydning for rigtig mange mennesker, herunder også landets gymnasieelever. Det betød helt konkret at skolerne overgik til onlineun-dervisning i stor udstrækning, og at eksamenerne ikke forløb som planlagt. Derudover må det også formodes at have fået en betydning for de kommende studenters tanker og overve-jelser vedrørende videregående uddannelse –både for de der havde planlagt at søge ind på en uddannelse umiddelbart i forlængelse af deres ungdomsuddannelse, og for de som havde planlagt at holde et sabbatår. I rapporten undersøger vi derfor ligeledes hvad COVID-19 har betydet for 3.g’ernes planer for valg af uddannelse og/eller sabbatår. Rapporten viser en høj grad af ukuelighed blandt de unge, som på trods af COVID-19 krisen i høj grad fastholder deres planer for uddannelse og sabbatår fra før nedlukningen til under nedlukningen. Der ses kun en meget lille stigning på 2 procentpoint i forhold til at ville tage en uddannelse lige efter gymnasiet, mens forventningen til længden af sabbatperioden er stort set uændret. Populariteten for sundhedsfaglige uddannelser heller ikke ud til at ikke ud til at have steget, selvom man kunne have forestillet sig, at COVID-19 havde medvirket til at øge interessen for disse fag. Meget tyder på, at eleverne vil forsøge at gennemføre deres planer om hhv. at holde sabbatår eller starte på en uddannelse inden for de rammer som krisen giver –også selvom rapporten viser, at de er usikre på deres muligheder for rejse, tage et højskoleophold eller få et job samt deres chancer for at komme ind på den uddannelse som de ønsker. Eleverne er derimod blevet lidt mere sikre på, hvilken uddannelse de vil vælge. Rapporten viser også, at COVID-19 ikke har fået eleverne til i særlig grad at opsøge de muligheder de har for at få vejledning om uddannelse og sabatår, hverken på skolen eller hos Studievalg.De overvejelser og spekulationer som COVID-19 har bragt med sig, har dog betydet, at mange elever har brugt deres netværk mere end hvad de ellers ville have gjort til at tale om planerne efter gymnasiet. Det gør sig dog mest gældende for elever, som har højtuddannede forældre. Fra politisk side prioriteres det, at holde uddannelsessystemet gratis og åbent for alle. Det betyder, at hvis man blot har et tilstrækkeligt højt karaktergennemsnit, så er alle veje åbne. Undersøgelser har dog vist, at eksempelvis elevernes socioøkonomiske baggrund har betyd-ning for elevernes uddannelsesvalg. En betydning som ikke blot kan forklares ud fra ele-vernes faglige formåen. I rapporten undersøger vi om 3.g’ernes uddannelsesbaggrund har en særskilt betydning for, om de vælger at læse videre umiddelbart efter, at de har gennem-ført deres ungdomsuddannelse, eller om de vælger sabbatår. Derudover undersøges det om uddannelsesbaggrund har betydning for elevernes valg af uddannelsesniveau. Og endelig om deres uddannelsesbaggrund har betydning for, hvor sikre de er i deres valg, og om valget har ændret sig i det halve år op mod afslutningen på gymnasiet. Rapporten viser, at elevernes forældrebaggrund har forholdsvis stor betydning for deres uddannelsesplaner. De elever som gerne vil starte direkte på en uddannelse efter gymnasiet, har i højere grad lavtuddannede forældre. Det er også i høj grad de elever med høje karakterer og elever fra HTX som vælger at starte direkte efter endt ungdomsuddannelse. Analyserne viser desuden, at de elever som er mest usikre på deres valg af uddannelse, har større sandsynlighed for at skifte mellem uddannelsesniveauer og fagområder i deres uddannelsesovervejelser, hvis deres forældre er lavtuddannede. Vi kan ikke fastslå, om det er COVID-19 eller tiden,der har betydning for de mønstre, og det er desuden vigtigt at pointere, at rapporten kun er et udtryk for et øjebliksbillede, samtat COVID-19-krisen og dens konsekvenser hele tiden ændrer sig.

I sundhedsvæsnet organiseres hovedparten af alle interventioner omkring pa- tientkategorier eller patientpopulationer. Multisygdomsbegrebet og arbejdet med de såkaldt multisyge borgere vinder for tiden stadig større udbredelse; der opret- tes multisygdomsklinikker og multimorbiditet er blevet en del af den sundheds- politiske dagsorden. Med dette nummer undersøger vi, hvordan begrebet bruges i forskningen i dag og hvilke betydnings-systemer/praksisser, det knyttes sammen med.

Sundhedsvæsnet har kun den hjerne, moral og ambitioner, som de ansatte og deres ledere vælger at investere i det. Hvis vi skal lære af coronakrisen, er det nu, at vi skal skabe en struktur, der systematisk samler på læring og gør sundhedsvæsnet lige så klogt som sine ansatte, skriver professor Morten Sodemann i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen.

Sproglig og kulturel mangfoldighed er et vilkår i moderne globaliserede samfund. Derfor er det aktuelt at få belyst, hvordan uddannelsessystemet tackler de udfordringer, der er forbundet med at inkorporere faktuel flersprogethed og flerkulturalitet i curriculære dokumenter om sprog- og kulturundervisning. Folkeskoleloven er et curriculært moderdokument, der afføder en række følgedokumenter såsom forenklede Fælles Mål. Det centrale spørgsmål til de curriculære dokumenter lyder: Hvilken retning bevæger det curriculære fagfelt inden for sprogundervisning sig i, hvis det skal have noget at sige i en inkluderende demokratisk sammenhæng, hvor sprogfagene forventes at kunne åbne døre til diversiteten i samfundet? De analyserede sprogfag er: almindelige indvandrersprog, dansk som andetsprog (basis og supplerende), engelsk, fransk, fransk valgfag, modersmålsundervisning, spansk valgfag, spansk forsøgsvalgfag, tysk, tysk valgfag, samt dansk, som ikke identificeres som et sprogfag.

I denne kandidatafhandling undersøges det, hvordan den internationale NGO Street Child har været i stand til at sikre aktiv deltagelse i deres uddannelsesprogram for marginaliserede Musahar piger i Nepal. De mulige implikationer for den nepalesiske stats legitimitet, når denne ikke er den primære uddannelsesudbyder, belyses. Afhandlingen tager udgangspunkt i primær interview data indsamlet via feltarbejde, herunder 27 interviews med unge Musahar piger, deres forældre og lærere samt to eksperter. Social Kapital teori samt Performance Legitimitetsteori udgør den teoretiske ramme, og anvendes i opgavens analyse. Studiet konkluderer at: 1) Street Child lykkes med at sikre deltagelse i deres program gennem strategier, der tilgodeser den lokale kontekst og involverer målgruppen i programimplementeringen. Eksisterende normer ændres herved til fordel for Musahar pigernes uddannelse. 2) Uddannelsesprogrammets succes står i kontrast til statens fejlslagne offentlige skoletilbud, som Musaharerne opfatter negativt eller som irrelevant. Selvom den nepalesiske stat har adresseret Musahar pigernes behov for uddannelse gennem politiske tiltag, er disse ikke blevet gennemført. Selvom statens økonomiske kapacitet kan være påvirket af tidligere konflikter i landet, modtager Nepal en stor andel bilateral finansiering til udvikling. Således konkluderes det, at staten synes at nedprioritere Musaharernes inklusion i uddannelse, hvilket resulterer i, at Musaharerne anser den ikke-statslige organisation Street Child, som en mere legitim uddannelsesudbyder end den nepalesiske stat. Nærværende studie bidrager til den akademiske litteratur, der beskæftiger sig med ulige adgang til uddannelse i udviklingslande. Således kan dets resultater anvendes til sammenligninger og videre studier af denne tematik i andre geografiske kontekster for større indblik i hvordan marginaliserede grupper sikres inklusion i uddannelse., In this study we investigate how the INGO Street Child in Nepal has succeeded in ensuring participation in its educational programme. In addition, the implications of this for state legitimacy are explored. The study is based on primary data gathered through fieldwork, including 27 interviews with young Musahar girls, their parents, teachers and additional experts. The data is approached through a theoretical framework consisting of Social Capital Theory and Performance Legitimacy Theory. The study concludes that 1) Street Child succeeds in ensuring participation in their programme through strategies that consider the local context and involve community members. As SC adapts to existing social norms, they manage to facilitate norms that are in favour of girls’ education. 2) The success of the INGO programme contrasts that of state-provided education, which generally is perceived negatively or as irrelevant by the Musahars. Although the state has identified the educational needs of the Musahars it has failed to meet them. The capacity of the Nepalese state might suffer from economic deficiencies. However, the fact that the state receives a heavy amount of donor funding, suggests that including the Musahars in education is not a priority. The legitimacy of the state is, accordingly, low, whereas Street Child is considered as a legitimate education provider. This study contributes to the academic literature of education governance, specifically within unequal access to education in developing countries. Thus, this study’s findings can be used for comparisons and further studies in other geographical regions, to foster a greater insight in marginalised population groups’ inclusion in education.

Anmeldelsen præsenterer dels selve håndbogen og dels nogle udvalgte kapitler.

Præsentation af ph.d.-projekt

I dette kapitel beskrives en samlet teoretisk baggrund for studierne af medicinsk og faglig rehabiliteringstjeneste, der præsenteres i dette volume. Målet er at vise, hvad der binder analyseniveauerne sammen i de forskellige undersøgelser. Kapitlet gør rede for rehabiliteringstjenesteydelsens afgørende rolle som hjørnesten i velfærdsstaten, især i sine velmagtsdage og gennem modningen i sin gyldne tidsalder. Det handler om at tage fat på kritiske ændringer inden for medicin, statslige styringsstrukturer og i arbejdslivets verden, det vil sige ændringer i den kontekst, hvor medicinsk og faglig rehabilitering finder sted. For at sætte scenen for casestudier om rehabilitering inden for traumatisk hjerneskade (TBI), fortsætter kapitlet med at diskutere sammensætningen og udviklingen af ​​TBI patientgrupper. Det diskuterer TBIs karakteristika som ikke blot fysiske men også biografiske og sociale forstyrrelser. Den drøfter endvidere muligheden for ekstrapolering fra TBI-forskning til andre områder af rehabilitering og sundhedspleje. Kapitlet fortsætter ved at sætte en integreret teoretisk ramme for analyse af rehabiliteringsfeltet. This chapter outlines an overall theoretical background for the studies on medical and vocational rehabilitation services presented in this volume. The aim is to show what binds together the levels of analysis investigated in the various studies. The chapter accounts for the critical role of rehabilitation services as a cornerstone in the welfare state, in particular in its heyday and maturation during its golden age. It goes on to address critical changes in the sphere of medicine, in the state’s governance structures, and in the world of work, i.e. changes in the context where medical and vocational rehabilitation take place. To set the stage for case studies on rehabilitation within the field of traumatic brain injury (TBI), the chapter goes on to discuss the composition and developments of TBI patient groups. It discusses the characteristics of TBIs as not only physical but also biographical and social disruptions. It further discusses the potential for extrapolating from TBI research to other areas of rehabilitation and health-care. The chapter goes on by setting an integrative theoretical framework for analysing the rehabilitation field.

Today’s society are limiting father’s potential of becoming equal caregivers even thoughpsychological research has found that fathers can provide the same degree of care to theirchildren as mothers. A study done by YouGov have found that more than half of 1008respondents still feel closest to their mothers. With this thesis, we will focus on how toequalize the imbalance between mothers and fathers by developing a social intervention,that support father’s important role in their children’s lives.Fathers today do not have the same possibilities to get the same support for caregivingactivities as mothers. As part of the research for this thesis we have collected empiricaldata from 19 informants divided in four semi-structured interviews, two telephoneinterviews, and two future workshops in order to learn more about fathers' wishes andneeds.Based on analysis from our empirical data, Jean Lave and Etienne Wenger's social learningtheory and Kenneth Reinecke's considerations on fatherhood and masculinity, we havefound that the traditional gender perceptions are still influencing family life, which maycontribute to trickle down on society's view of fathers as second-class parents.We find that a shift in the view of fathers is required to change these structures – a socialintervention like fathers' communities could help achieve this. Through participation incommunities, fathers can experience greater autonomy and equality in relation to give carefor their children. By entering communities with other fathers, they have someone tomirror themselves in, which can help them develop their paternity. And hopefully moremunicipalities will offer greater options for fathers in the future. Furthermore, we find thata fifth wave of feminism, which seek to offset the imbalance between mothers and fathersis needed.

Denne artikel omhandler skolens sorteringsfunktion og mere præcist måden, hvorpå denne i dag synes glemt. Hvor sorteringen tidligere blev tilsløret i form af en meritokratisk ideologi, også udtrykt som en ide om chancelighed, synes tilsløringen i dag at ske gennem en tale om og aktiv bestræbelse på at skabe inklusion for alle. Dermed glemmes, at skolen stadig sorterer. I forlængelse af denne forglemmelse beskriver artiklen, hvordan undervisning af frasorterede unge kan udvikle sig til absurditeter præget af galgenhumor, hykleri, benægtelse og bortforklaring. Artiklen er baseret på erfaringer og projekter i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og teoretisk bygger den på den kritiske uddannelsessociologi.

Med sundhedsvæsenet som omdrejningspunkt giver denne rapport indsigt i aktuelle tendenser for samfund, organisationer, professioner, patienter, borgere, uddannelser og læringsformer med henblik på at styrke sammenhængen mellem uddannelse, forskning og forbedringer for patienter og borgere i Region Hovedstaden i fremtiden. Datamaterialet, som består af litteratur og interviews med danske og internationale nøglepersoner, udfolder et mangfoldigt billede af tendenser og de kompetencer, som sundhedsprofessionelle dermed forventes at skulle besidde i fremtiden. Der er konsensus om, at vi kan forvente omfattende forandringer i sundhedsvæsenet. Kompetencebehovene blandt hele viften af sundhedsprofessionelle vil ændre sig i samme hastige takt, og lige så grundlæggende, som sundhedsvæsenet forventes at ændre sig.Organisationer, innovation og omstilling: Internationale forhold og det internationale sundhedsmarked i kombination med national politisk, økonomisk og demografisk udvikling vil få indflydelse på sundhedsvæsenets organiseringsformer. En mere entreprenant tilgang til arbejdet med at udvikle nye løsninger og optimere arbejdsgange vil være helt central, hvilket vil kræve nye og flere samarbejder på tværs af primær-sekundær sektor, offentlig og privat sektor samt inden for institutionerne. Den forventede ombrydning af sektorer, institutioner og en omfordeling af opgaver kan både gavne og føre til modstand. Søjle-, sektor- og institutionstænkning vil blive udfordret gennem samarbejde og koordination af økonomi og organisationer på højeste ledelsesniveau (fx primær/sekundær sektor), men også når sundhedsprofessionelle, fx i forsøgsordninger, skal fungere på tværs af sektorer og institutioner. En afdækning af relevante incitamenter, som motiverer sektorer, institutioner og sundhedsprofessioner til at optimere sammenhænge/patientforløb, styrkelse af svage patient-/klientgrupper og til at fremme lighed i sundhed kan danne baggrund for fremtidige analyser af effekt. En meta-kompetence i fremtiden bliver omstillingsparathed og evnen til at finde løsninger sammen med borgere, pårørende og kolleger på tværs af afdelinger, specialer og sektorer.Nye patient-brugergrupper og nye interventioner: Befolkningen bliver mere heterogen og har dermed mere forskellige forudsætninger i forhold til sygdom og sundhed, og for at begå sig i sundhedsvæsenet. De har desuden uensartede forventninger til sundhedsvæsenets ydelser. Sundheds- og sygdomsopfattelser vil blive mere mangfoldige. Mange patienter og borgere vil optimere deres egen sundhed, livsstil og velvære, mens andre grupper kun i ringe grad vil engagere sig i dette. En række teknologier kan støtte borgernes egen indsats i relation til sundhed, fysisk aktivitet, ernæring mv. Særligt ressourcesvage brugere og patienter vil have behov for støtte, vejledning og hjælp, som ikke nødvendigvis er inkluderet i standardiserede forløb og interventioner. Dette kræver at de sundhedsprofessionelle opnår den nødvendige kompetence og autonomi til at sikre, at ulige forudsætninger, ressourcer og forventninger mødes af en individuelt tilpasset sundhedsprofessionel indsats.Ny teknologi med muligheder og udfordringer: Nye teknologier, som får meget opmærksomhed i både litteratur og interviews, vil påvirke alle arbejdsgange fundamentalt. Afhængigt af hvordan disse tendenser udfolder sig, kan sundhedsvæsenetforvente at få behov for nye sundhedsfaglige kompetencer i forhold til de muligheder som teknologierne tilbyder, men også en ny vægtning af kompetence til inter-professionel kommunikation og samarbejde indenfor og på tværs af afdelinger og sektorer; kritisk stillingtagen til hvad ny teknologi kan tilbyde; og kompetence til at samarbejde med forskellige patienter, pårørende og borgere med ulige ressourcer om anvendelsen af teknologierne.Videnskabelighed og refleksiv kultur: I hele sundhedssektoren vil der blive behov for at videreudvikle den videnskabelige og refleksive kultur som led i udvikling af forbedret patientbehandling og en moden patientsikkerheds- og læringskultur. Samtidig vil grænserne mellem uddannelse og job – at lære og at arbejde – blive stadig mere flydende. Denne udvikling kan medvirke til at sikre fremtidig rekruttering og fastholdelse af personale i sundhedssektoren. Det sundhedsprofessionelle arbejde nødvendiggør kritisk refleksive praktikere, der kan afveje evidens/forskning, professionel viden, borgerens/patientens perspektiv samt etiske, økonomiske, politiske og professionsmæssige interesser. Udøvelse af fag, videnskabelighed, læring og fagudvikling vil i højere grad blive integrerede aktiviteter.Pædagogik, kompetencer og vurdering: Både kendte og nye kompetencer forventes at blive oparbejdet og trænet på nye måder. Grunduddannelser samt efter- og videreuddannelse vil i højere grad kombinere læringsformer og metoder og udnytte læringsmuligheder i klinikken og i simulationer. Nye teknologier til understøttelse af læring, som inkluderer e-learning, virtual reality- og augmented reality-teknikker vil få en stærkt stigende betydning. Udfordringen er at vælge den rette læringsmetode til specifikke læringsmål, og her er et væsentligt tættere samarbejde mellem uddannelsesansvarlige i afdelingerne og udviklerne af læringsteknologi en forudsætning for fuld udnyttelse af potentialerne ved ny læringsteknologi. Supervision og individuel feedback vil stadig være essentiel for læring, ligesom organisatorisk forandring kan være nødvendig for, at ny læring kan blive omsat til praksis. Kompetencevurdering vil i stigende grad foregå relateret til arbejdssituationer. Det er væsentligt at arbejde med grunduddannelsernes opbygning, men det vil være lige så vigtigt at sikre den fortsatte uddannelse af de mange ansatte, som allerede arbejder i sundhedsvæsenet. Uddannelsesinstitutionerne og Region Hovedstaden kan forvente at skulle styrke samarbejdet om at understøtte mulighederne for løbende og livslang læring blandt sundhedsprofessionelle, som er baseret på en opdateret indsigt i kompetencebehov, kompetenceudvikling og kompetencevurdering.

The idea of basic income has been revitalized in the international debate as a solution to certain problematic trends, including labor market polarization or segmentation. This paper discusses two dominant issues in the debate, namely financing a basic income, and its ability to alleviate labor market segmentation. This means that the normative logics behind basic income with regard to justice, liberty and ecological sustainability will not be discussed. Following insights from the most recent international debate, the paper discusses the dilemma between the adequacy or generosity of basic income on the individual level, and its economic feasibility via taxation. A low or partial basic income model in combination with traditional income benefits could be feasible within the framework of existing tax levels. However, the paper also concludes that segmentation in terms of inequalities in exit and voice opportunities on the labor market is not solved by basic income by itself. Particularly low or partial basic income models may even support such inequalities.

Som i alle andre moderne økonomier har vi i Danmark et pengesystem, der kontrolleres af private banker. Det er i sin kerne ustabilt, og det producerer finansielle bobler og kriser. Centralt for systemet er bankernes evne til at skabe nye penge. Mønter og sedler (kontanter) skabes af Nationalbanken, som alle ved, men kontanter udgør kun 5 % af pengemængden. Resten er indeståender på private bankkonti, såkaldte kontopenge. Kontopenge skabes af banker, når de yder kredit. Banker videreformidler ikke deres indskyderes penge til låntagere. Ved udlån indskriver banken de relevante cifre på låntagers konto, uden at penge overføres andetsteds fra. Banken skaber derved nye penge. Når et banklån afdrages, forsvinder pengene igen, dvs. de fratrækkes pengemængden.Når banker i opgangstider øger udlånet – i skarp indbyrdes konkurrence om fortjeneste og markedsandele – skabes der mange nye penge. I nyere tid har disse nyskabte penge primært bidraget til at presse prisen på boliger og finansielle aktiver i vejret.Bankernes pengeskabelse kan anses for at være hovedårsagen bag økonomiske bobler. Som regel sprænges de, når banker har skabt penge til så dårlige låntagere, at lånene ikke afdrages. Banker bliver nødlidende og ‘interbankmarkedet fryser til’. Efterfølgende undlader banker at yde lån i samme omfang som tidligere, hvilket reducerer pengemængden, og recession følger. Systemet er procyklisk og ustabilt: Det gør gode tider bedre ogdårlige tider værre.Pengesystemet kan ses som et fælles gode på linje med vejvæsen og vandforsyning. Der foreslås en pengereform, der fratager bankerne retten til skabe kontopenge og udvider Nationalbankens monopol på pengeudstedelse til også at gælde kontopenge. Et pengeskabelsesudvalg skal i regi af Nationalbanken periodisk vurdere samfundets behov for penge. Det kan skabe penge ved at kreditere statens konto i Nationalbanken, hvorefter nyskabtepenge indgår i regeringens finanspolitiske råderum.Alle borgere og virksomheder tilbydes en ‘nemkonto’ i Nationalbanken. Herfra foretages betalinger direkte mellem konti, eventuelt via andre private udbyderes betalingsløsninger. Efter reformen skal banker formidle penge (som mange tror, de gør i dag), men kun de midler, som investeringsvillige aktører stiller til rådighed for dem. Banker skal altså kun kunne udlåne allerede eksisterende midler. De skal ikke skabe nye penge.Dette vil hæmme dannelsen af bobler, idet pengeskabelsen vil foregå i roligt tempo – i Nationalbankens regi, ikke i bankernes indbyrdes konkurrence om overlevelse.

I dette speciale ønskes en undersøgelse af hvordan sundhedsfremme er opstået, hvilken betydning sundhedsfremme har i dag, og om sundhedsfremme har relevans for reduceringen af social ulighed i sundhed. Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i Danmark, men vil inddrage relevante internationale undersøgelser og sammenligninger. Til trods for at den økonomiske ulighed i Danmark er relativ lille, og at vi som samfund aldrig har vidst så meget om sundhed og sociale forhold, som vi aktuelt gør, så har vi ikke formået at reducere den sociale ulighed i sundhed. Med udgangspunkt i en foucauldiansk tilgang anvender jeg Reinar Kellers metoder til at undersøge hvordan dette kan være tilfældet. Specialet er delt ind i tre hovedafsnit: Afsnit 4; som med en idéhistorisk tilgang ser på hvordan sundhedsfremme opstod som en idé fra WHO i 1978, hvor etableringen af fællesskaber og empowerment stod centralt. Et afsnit der dog også ser på den politiske modstand som sundhedsfremme mødte, bl.a. fra de vestlige lande i form af neoliberalisme og new public manegement. Afsnit 5; som i forlængelse af afsnit 4 kommer frem til, at Danmark i dag fører en sundhedspolitik som i overvejende grad er individualiserende og livsstilsorienteret, hvor det i høj grad er den enkelte borgers ansvar at holde sig sund og rask. En tilgang og en sundgedsforståelse som ligger langt fra den oprindelige sundhedsfremme. Afsnit 6; som afslutningsvist diskuterer, konkluderer og perspektiverer hvordan sundhedsfremme kan anvendes til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Et afsnit som bl.a. kommer frem til, at sundhedsfremme ikke må blive så altomfavnende og styrende, at den bliver genstand for sin egen kritik, men at kritik af sundhed og sundhedsforståelser omvendt heller ikke må blive så kritisk, at interventioner og planer bliver umulige. Konkluderende kommer jeg frem til, at det skandinaviske velfærdsparadoks er en hæmmende betingelse for sundhedsfremme, men at vi ved at etablere fællesskaber hvor vi tager udgangspunkt i borgerne og deres situation kan komme udenom dette paradoks., This master thesis desires a study to examine how health promotion has occurred, the importance of health promotion today, and if health promotion has relevance regard- ing the reduction of social inequalities in health. The source of this study is Denmark, but it will involve relevant international studies and comparisons. Despite the fact that economic inequality in Denmark is relatively small and that we as a society have never known so much about health and social issues as of now, we have not managed to re- duce social inequality in health. Based on a Foucauldian approach I use Reinar Kellers methods to investigate how this can be the case.This thesis is divided into three main sections: Section 4; where an approach us- ing History of ideas look at how health promotion arose as an idea from WHO in 1978, when the creation of communities and empowerment stood central. A section that al- so looks at the political opposition health promotion met, including the western coun- tries in the form of neoliberalism and new public management. Section 5; An extension of section 4 that found it appears Denmark today leads a health policy which is pre- dominantly individualizing and lifestyle oriented, where it is largely the individual citi- zen's responsibility to keep fit and healthy. An approach and a understand of health far from the original health promotion ideas. Section 6; which discusses, concludes and puts into perspective how health promotion can be used to reduce social inequality in health.A section that reaches the conclusion that health promotion should not be so all-encompassing and guiding that it becomes the subject of it’s own criticism, but crit- icism of health and health understandings in turn does not become so critical that in- terventions and plans become impossible. In conclusion I come forward to that the Scandinavian welfare paradox is an inhibitory condition for health promotion, but by establishing citizens based communities their situation can get around this paradox.

We use historical publications and micro data from the tax returns to construct internationally comparable estimates of the development in income inequality in Denmark over the last 140 years. The study shows that income inequality and top income shares have declined during several distinct phases in between periods of stability. Furthermore the quality of the Danish data allows us to analyse not only the development in top income shares but also broader inequality measures such as the Gini coefficient. These analyses show that top income shares are a good proxy for the underlying development in inequality.