Search

Artiklen er en omtale af Faglighedsrapporten/Dansk udgivet som særnummer i skriftserien Gymnasiepædagogik.

I denne artikel præsenterer vi erfaringerne fra et projekt, der har til formål at styrke de studerendes danske, akademiske skrivefærdigheder på uddannelsen It og Sundhed på Københavns Universitet. Projektet bygger på antagelserne, at faglighed og formidlingskompetencer er tæt forbundet, og at sproglig bevidsthed inden for fagets kontekst er et fælles ansvar mellem underviser og studerende. Projektet er knyttet til bachelorkurset i Epidemiologiske metoder, og det er udviklet i samarbejde mellem kursuslederen og en sprogkonsulent i løbet af forårssemestrene 2014 og 2015. Gennem skriftlige afleveringer og formativ feedback på disse har de studerende haft mulighed for at arbejde med deres skriftlige formidling som forberedelse til den skriftlige eksamen i kurset og som styrkelse af deres akademiske skrivefærdigheder generelt. I artiklen beskriver vi baggrunden for projektet og erfaringerne med at udvikle og gennemføre det. Derudover diskuterer vi projektets udbytte samt udfordringerne med at sætte eksplicit fokus på fagets sproglige aspekt. På baggrund af de studerendes eva-luering og eksamensresultater konkluderer vi, at projektet har medvirket til at styrke deres akademiske skriftlighed. In this article, we report on experiences gained from a project designed to improve the Danish academic writing skills of students enrolled on the programme It & Health at the University of Copenhagen. Based on the assumptions that university disciplines and communicative competence are inextricably linked and that language awareness is a joint responsibility between teacher and students, the project focused explicitly on language use on the BSc course Introduction to Epidemiology. Through receiving formative feedback on written assignments, the students got the chance to reflect and work on their writing. This process acted both as preparation for their written exam and a way to improve their academic writing skills in general. The course coordinator worked with a language consultant to develop and refine the project during the spring semesters of 2014 and 2015. In this article, we describe the background to the initiative as well as the experiences of those involved. The learning outcomes are discussed, along with the challenges involved in integrating an explicit focus on language and feedback into students’ disciplinary writing. From the students’ evaluations and their exam results, we conclude that the project had a positive impact on improving the students’ academic writing skills.

The article seeks to highlight penitential themes in Psalm 51 and to situate them within an axial age of history. First popularized by Karl Jaspers, and taken up by scholars like Jan Assmann and Robert Bellah, the axial age is a particular evolutionary stage in which religious thought, to quote Bellah, “convicts man of a basic flaw far more serious than those conceived of by earlier religions.”Holt suggests that within Israel, axial age thinking is manifest in the transition from the lament, a form prominent in earlier Israelite religion, to penitential prayer.

En enkel guide til at skabe medrivende tekster. Gennem tre centrale akter viser de to forfattere, hvordan man skridt for skridt, greb for greb, vækker sine tekster til live: Først får tekstens fokus liv, så tekstens form og til sidst formuleringerne.Hver akt præsenterer tre enkle greb. Skribenten lærer blandt andet at sætte ansigt på stoffet og søge efter sigende og afvigende fragmenter, at blande genrer, vække læserens begær og bruge metaforer, rim og rytme. Med de ni greb er skribenten rustet til at gribe sin læser.

Du kender det godt: Foran dig er en tætskreven planche med en udtømmende forklaring til de genstande, der er fremstillet i montren. Du begynder at læse. Men da du når til den tredje planchetekst, husker du kun en brøkdel, og du opgiver at læse dig gennem resten af udstillingen. Denne artikel bruger eksempler fra henholdsvis en norsk og en svensk udstilling om vikinger til at sætte fokus på, hvor stor betydning en god planchetekst har for om den bliver læst og forstået. Til sidst sender jeg en typisk dansk arkæologisk planchetekst gennem poesimaskinen.

Europarådets "Common European Framework of References for Langauges: Learning, teaching, assessment" (1996,2001) fremstår som en hel central publikation for mange landes uddannelsespolitiske praksis i relation til evaluering af sprog og sprogundervisning. I denne artikel afdækkes det teoretiske og epistemologiske grundlag for forståelsen af skriftlighed i den europæiske referenceramme, og implementeringen af referencerammens tilgang til skriftlighed analyseres på baggrund af etnografiske data fra klasserumsobservationer i dansk som andetsprog (Holm, 2004). Implikationerne af referencerammes skriftlighedsforståelse diskuterers i et pædagogisk og sprogtilegnelsesmæssigt perspektiv og relateres til skriftlige og kommunkative udviklingstendenser i et globaliseret videnssamfund og til spørgsmål om medborgerskab og demokratiske processer.

En introduktion til studiet af oprindelige folks religioner herunder forskningshistorien og idehistorien. An introduction to the study of indigenous religions including the history of the research and history of ideas.

Det internationale område (dio) er et skriftligt projektarbejde i hhx. Det radikalt nye i dio'en i forhold til traditionelt skriftligt projektarbejde er, at eleven eksplicit skal arbejde med sin egen studiekompetence. Elevens arbejde skal munde ud i en rapport, som har fire bestanddele, dels en problemformulering, dels et tværfagligt substantielt afsnit, hvor et emne fra 'det internationale område' behandles, dels et metodeafsnit, hvor de anvendte metoder reflekteres og dels en refleksionsdel, hvor eleven reflekterer sig egen studiekompetence i lyset af arbejdet med rapporten og i lyset af et treårig tværgående forløb, studieområdet (SO), som dio'en er afslutningen på. I artiklen opstilles nogle refleksionsmodeller, som kan benyttes i alle former for fællesfaglig vejledning af eleverne og der gives et bud på nogle bedømmelseskriterier for fællesfaglige projektopgaver.