Search

Kunnat ovat keskeisessä asemassa oman alueensa toiminnan ohjaamisessa kohti kestävän kehityksen mukaisia tavoitteita. Indikaattoreita tarvitaan tavoitteiden saavuttamisen seurannassa. FISU (Finnish Sustainable Communities) -kunnat tavoitellevat kestävää kehitystä ja resurssiviisautta, joka on määritelty pyrkimyksenä hiilineutraalisuuteen, jätteettömyyteen ja globaalisti kestävään kulutukseen. Resurssiviisaustoimenpiteiden vaikuttavuuden mittaaminen kestävien kaupunkien johtamisen tukena (REMI) -hanke käynnistyi FISU-verkoston kuntien tarpeesta luoda resurssiviisautta edistävien toimien vaikuttavuutta mittaavia indikaattoreita, joilla tuetaan kaupunkien kestävyyttä edistävien tiekarttojen toimeenpanoa ja johtamista. Työn tavoitteena on myös palvella mahdollisimman hyvin kuntien laajempaa Agenda 2030 -työn seurantaa ja toteutusta. Työn lopputuloksen on tarkoitus hyödyttää kaikkia niitä suomalaisia kuntia, jotka haluavat edistää omalla alueellaan ilmastotavoitteita, kiertotaloutta ja kestävää kehitystä. Tässä raportissa esitetään 94 indikaattoria, jotka soveltuvat kestävän kehityksen mukaisten tavoitteiden mittaamiseen kunnissa. Indikaattorit on ryhmitelty seitsemään kaistaan, jotka ovat energia, liikkuminen ja yhdyskuntarakenne, kulutus ja materiaalit, vedenkäyttö ja luonnonvedet, luonnon monimuotoisuus, ruoantuotanto- ja kulutus sekä elinympäristö (viihtyvyys ja terveellisyys). Indikaattoreiden valintaprosessi toteutettiin kahdessa työpajassa, jossa oli kuntien edustajien lisäksi osallistujia ministeriöistä, Suomen ympäristökeskuksesta sekä Motivasta. Indikaattoreiden valinnassa käytettiin systeemianalyysiin perustuvia menetelmiä. Valintakriteereiksi nousivat indikaattorien edustavuus, mitattavuus ja tavoitteellisuus, relevanttius, vaikutusmahdollisuus ja vertailtavuus. Valitut indikaattorit ryhmiteltiin koko kuntaa koskeviin ja pelkästään kuntaorganisaatiota koskeviin indikaattoreihin. Tärkeimmiksi analysoidut indikaattorit nimettiin avainindikaattoreiksi ja vähemmän painoa saaneet täydentäviksi indikaattoreiksi. REMI-hankkeessa myös selvitettiin, miten FISU-kunnissa on tähän asti hyödynnetty ympäristöindikaattoritietoa. Työpajoissa käytyjen keskustelujen perusteella tärkeimmät selkeyttämistä kaipaavat asiat indikaattorien hyödyntämisessä olivat: miten indikaattoritieto koostetaan osaksi päätöksenteon asiakirjoja, miten seuranta vaikuttaa arjen johtamiseen, ja miten resurssiviisaustavoitteiden sitovuus ilmenee ja ohjaa toimintaa. Oleellinen osa indikaattorityötä on indikaattoreiden liittäminen osaksi kunnan päätöksentekoa. Yksi tärkeä johtopäätös on, että kunnan päätöksenteon vuosikalenteriin eri vaiheissa valmisteltaviin päätösasiakirjoihin tarvitaan erilaisia indikaattoreita ja kunnan eri päätöksentekoelimissä on erilaiset tarpeet indikaattoritiedolle. Kussakin kunnassa tulee harkita ja soveltaa kunnan omien tarpeiden mukaan indikaattorien jaottelu strategisen johtamisjärjestelmän eri tasoille sekä seurantavastuiden ja -syklin määrittely. REMI-hanke on ympäristöministeriön rahoittama ja osa ympäristöministeriön koordinoimaa Kestävä kaupunki -ohjelmaa. Hanke kytkeytyy erityisesti ohjelman kestävyyden johtamisen osioon, jossa kehitetään laaja-alaisten kestävyyshaasteiden parempaa haltuunottoa ja kestävän kehityksen johtamista kaupungeissa ja kunnissa. Loppuraportin lisäksi hankkeessa tuotettiin kunnille suunnattu tiivistelmäkalvosarja hankkeen tuloksista.

Thorstad, E.B. & Rybråten, S. 2021. Forvaltning av laks. NINA Rapport 1968. Norsk institutt for naturforskning. Laks er en viktig naturressurs i Norge, og Norge har ansvar for en stor andel av laksen rundt Nord-Atlanteren. Formålet med denne rapporten er å beskrive forvaltningen av laks, hvem som utfører den og hvordan kunnskap om laks brukes i dagens lakseforvaltning. I rapporten beskrives det hvordan lakseforvaltningen er bygd opp. Det beskrives hvordan laksefisket forvaltes, hvem som har rett til å fiske, hvordan fiskeregler bestemmes, og hvordan fangststatistikken fra sjølaksefisket og elvefisket samles og brukes. Videre beskrives det hvordan laksebestander vurderes i forhold til om de når gytebestandsmål og har et høstbart overskudd. Villaksen har en egen kvalitetsnorm under naturmangfoldloven som bestandene vurderes etter, og denne er også beskrevet. Det øverste ansvaret for lakseforvaltningen er det klima- og miljøministeren og Klima- og miljødepartementet som har. Miljødirektoratet ligger under departementet og har fått ansvar for å gjennomføre lakseforvaltningen og regjeringens politikk på området. Samtidig påvirkes laksen av aktiviteter og lover som ligger under andre departement. Lakseoppdrett er en stor næring som i stor grad påvirker villaksen med rømt oppdrettslaks, lakselus og andre sykdomsorganismer. Produksjon av vannkraft, annen bruk av vann fra vassdragene, veibygging, jernbaneutbygging og sikring mot flom er aktiviteter som påvirker laksen og vassdrag og sjøområder der laksen lever. Offentlig forvaltning er knyttet til lover og forskrifter. Viktige lover for forvaltning av laks, og som berører laksens leveområder og miljø, er beskrevet. Noen av disse er lakse- og innlandsfiskloven, naturmangfoldloven, akvakulturloven, vannressursloven og plan- og bygningsloven. Flere internasjonale avtaler er også viktige for forvaltningen av laks. Av stor betydning er Norges tilslutning til NASCO, Den nordatlantiske laksevernorganisasjonen. At Norge følger EUs vanndirektiv har også betydning for laksebestandene. Forvaltning av laks foregår dermed på flere nivå, fra internasjonalt til lokalt, og er et mangfoldig system.

Temaet for avhandlingen er kontroll av forvaltningsvedtak vedrørende miljø. Problemstillingen som reises er i hvilken grad Norges kontrollprosedyrer overholder kravene i Århuskonvensjonen artikkel 9.4. Av kravene er det utledet tre parametere: nøytralitet, tilgjengelighet og effektivitet. Avhandlingen foretar en kartlegging av kontrollprosedyrene i norsk forvaltning. Hensikten med kartleggingen er å danne et grunnlag for å undersøke om det finnes en mulighet for en reell kontroll av miljøforvaltningen, hvor oppfyllelse av parameterne og dermed Århuskonvensjonens krav til kontrollprosedyrene er forutsatt. Forskningsspørsmålet avhandlingen stiller er bredt, og eksemplene fra rettspraksis er få. Avhandlingen er avgrenset til miljørett, og tar for seg enkelte særegenheter ved særlover som faller under miljøretten. Avhandlingen understreker at miljøforvaltningen er fragmentert og sektorovergripende, noe som innebærer utfordringer knyttet til en helhetlig forvaltning. Lovgivningen som regulerer vedtak som vil få betydning for miljøet åpner i stor grad for at forvaltningen kan utøve et vidt skjønn. Dette innebærer begrensninger i kontrollen, ettersom det kun er forvaltningen som kan overprøve vedtakets skjønnsmessige sider. Avhandlingen gjør også flere poeng med hensyn til borgernes rettssikkerhet i miljøsaker, blant annet at klageadgangen er en forutsetning for tillit til forvaltningen og de beslutningene som treffes. I tillegg peker avhandlingen på graden av politiske føringer og mål som utfordrende for en reell kontroll av miljøforvaltningen på bakgrunn av skjønnet forvaltningen kan utøve ved sin utforming av enkeltvedtak og kontroll av dem. Avhandlingens oppsummerende bemerkninger trekker i retning av at det er Sivilombudsmannen som i høyest grad oppfyller kravene Århuskonvensjonen stiller, under forutsetning av at uttalelsene fra Sivilombudsmannen følges opp av forvaltningen. De høye kostnadene ved kontroll i domstolene indikerer at graden av tilgjengelighet er for lav til at borgere lett kan bringe miljøspørsmål inn for domstolskontroll. Forvaltningens skårer lavt på nøytralitet, nærmere bestemt på upartiskhet, ettersom mange forvaltningsorganer er underlagt samme veiledende dokumenter og instruksjoner for sin klagesaksbehandling, i tillegg til at departementenes instruksjonsmyndigheten strekker seg langt. The topic of the dissertation is review of environmental management decisions. The issue raised is to what extent Norway's review procedures comply with the requirements of the Aarhus Convention article 9.4. From the requirements, three parameters have been derived: neutrality, availability and efficiency. The purpose of the survey is to provide a basis for investigating whether there is an opportunity for actual review of environmental management decisions, where fulfillment of the parameters and thus the Aarhus Convention's requirements for reviews procedures are provided. M-EIE

Throughout this thesis I will further identify sponges ecological significance and vulnerability to human activities in the North Atlantic, with interest in Norwegian waters and background research of the integrated Barents Sea management plan. In collaboration with the Institute of Marine Research analyses of dense communities occurring in the western Barents Sea has been conducted to further identify dominating sponge species such as Geodia barretti and G. macandrewii. Further, with the international and national implementation of ecosystem approach (EA) to management, I participated in the workshop: "Making the Ecosystem-based management operational" in Copenhagen, Denmark. Several challenges were addressed and discussions on how to successfully implementing EA to management were identified. As seen in Norway, three fully integrated management plans have been developed, covering the Norwegian Exclusive Economic Zone, the North Sea, the Norwegian Sea and the Barents Sea and Lofoten areas. Management actions towards sponge grounds have been identified, with special interest in the Barents Sea management plans as it was the first of such approach and contains more background reports for assessing objectives, human activities and mapping of benthic fauna. Further, managing the dense sponge communities identified in the western Barents Sea case study. Overall, Norway has successfully implemented ecosystem- based management, aiming for protection of vulnerable marine areas as well as balancing human activities. The plans are thus ambiguous, and no direct monitoring approach towards sponge grounds occur in neither of the plans and are required for protection and sustainability of deep-sea sponge grounds. Finally, recommendations towards fully integration of sponge grounds to management and conservation policies in Norway have been further discussed. Master i Biologi MAMN-BIO BIO399

Den här rapporten vill vända på perspektiven. Den beskriver inte hur samhället anser att miljölagstiftningen och miljötillsynen ska fungera. Här beskrivs istället hur företagen upplever hur den lagstadgade egenkontrollen fungerar i deras egen verksamhet och hur de upplever hur kommunens miljötillsyn fungerar. Forsk­ningen om miljötillsyn är begränsad och har hittills inte haft företagens perspek­tiv. Det är viktigt att både samhällets och företagens perspektiv lyfts fram. Bägge parter behöver arbeta på en enad front för att gemensamt kunna uppnå målet om en hållbar utveckling. Denna fallstudie, med ett begränsat antal företag i två olika kommuner, lyfter fram och bekräftar företagens syn på tillsynsmyndighetens arbete. Detta är en viktig del i dessa miljökontors kvalitetsarbete men även för framtida utveckling och användning av tillsynsmetoder. Företagen ger överlag en positiv bild om hur miljötillsynen och egenkontrollen fungerar. Egenkontrollen är ett viktigt och fungerande verktyg för de verksamheter som bedriver ett aktivt och systematiskt miljöarbete. För en mindre verksamhet kan dock system som bygger på dokumenterade rutiner kännas tungarbetat. Tillsynen upplevs ske i en givande dialog mellan myndighet och företag. Rådgivningen uppskattas och är värdefull för företagens miljöarbete. Företagarna förväntar sig däremot en mer omfattande rådgivning än vad som är myndighetens uppgift enligt lagstiftaren. This report does not describe the way in which society considers how environmental legislation and environmental monitoring should work. Instead it describes the experience of a number of companies of the self monitoring system and the municipality's environmental monitoring functions. The research about environmental monitoring is limited and has not focused on the perspective of companies. It is important to elucidate the perspectives of both society and companies. Both parties work is needed in order to achieve sustainable development. The results of this case study brings out and confirms the view of a limited number of companies on the monitoring authority’s work. This is an important part in the quality work of the studied authorities, but is also necessary for future development and use of monitoring methods. The companies in the study give a positive picture about how the environment monitoring and the self monitoring system work. The self monitoring system is an important tool for a company which has an ongoing and structured environmental management system. For a smaller company systems that build on documented procedures, may however, be perceived as a burden. Another result of the study is that the companies experience the authorities´ monitoring as a rewarding dialogue between them and the authority. The advice given by the authority is appreciated and valuable for the companies' environmental work. Nevertheless, the entrepreneurs expect more extensive support than the authority can provide due to the legislation.

Only abstract. Paper copies of master’s theses are listed in the Helka database (http://www.helsinki.fi/helka). Electronic copies of master’s theses are either available as open access or only on thesis terminals in the Helsinki University Library. Vain tiivistelmä. Sidottujen gradujen saatavuuden voit tarkistaa Helka-tietokannasta (http://www.helsinki.fi/helka). Digitaaliset gradut voivat olla luettavissa avoimesti verkossa tai rajoitetusti kirjaston opinnäytekioskeilla. Endast sammandrag. Inbundna avhandlingar kan sökas i Helka-databasen (http://www.helsinki.fi/helka). Elektroniska kopior av avhandlingar finns antingen öppet på nätet eller endast tillgängliga i bibliotekets avhandlingsterminaler. Studien handlar om en differentiering av användning och planering av periurbana eller rurbana grönområden. Det huvudsakliga syftet med avhandlingen är att analysera förhållandet mellan naturskyddare och friluftsaktörer med tanke på Noux skogsområde i Storhelsingfors. Också naturskydds- och friluftsorganisationers reaktioner på beslut som tagits inom miljöförvaltningen står i fokus. I arbetet ingår också en idéhistorisk beskrivning av utvecklingen av naturskydd och friluftsliv i moderna samhällen i allmänhet och Noux i synnerhet. Viktiga teoretiska influenser är Jonathan Murdochs och Terry Marsdens studier av differentiering samt Sverker Sörlins idéhistoriska verk om naturuppfattningens utveckling. Centrala miljösociologiska och miljöpolitologiska referenser är Pekka Jokinens och Yrjö Hailas verk. I avhandlingen ingår en empirisk fallstudie av de reaktioner som Helsingfors stads försök att implementera EU:s naturskyddsprogram Natura 2000 väckte hos medborgarorganisationer för naturskydd och friluftsliv. Med hjälp av problemformuleringen söks svar på frågor om vilka argument, konflikter och allianser som kännetecknar miljöaktivisters och fritidskonsumenters kommunikation med varandra och planläggande myndigheter. Som empiriskt material används myndigheters plandokument och medborgarorganisationernas utlåtanden angående dem. Som metod för analysen av det empiriska textmaterialet används diskurs- och argumentationsanalys. Den empiriska studien visar att medborgarorganisationerna ingår allianser för att kunna bevaka sina intressen och påverka den lokala miljöförvaltningens beslutsfattande. De här organisationerna är missnöjda med den möjlighet till brukardemokrati som den lokala miljöförvaltningen ger dem. Teoretiska och konkreta exempel på nätverk och konventioner som en lösning på bristen av brukardeltagande framförs i arbetet. Bland teoretiska lösningar kan nämnas Giddens och Castells nätverksteorier. Konkreta exempel lyfts fram ur det empiriska materialet och i form av Kaisa Raitios studie av medling i konflikter mellan renskötare och skogsägare i Lappland.

Afhandlingen, “Når miljøet håndteres - videnskonstruktioner i og omkring virksomheders miljø¬arbejde”, rejser spørgsmålet: Hvordan kan vi forstå og beskrive de konkrete miljø¬problemer, som er en del af virksomheders miljøarbejde, når det konkrete miljø skal fast¬holdes som et produkt af heterogene konstitueringsprocesser. På dette grundlag beskriver af¬hand¬lingen, hvordan de konkrete virksomhedsrelaterede miljøproblemer konstrueres i et spil mellem aktørinteresser. Her får viden¬skaben som rolle at fungere som en objektiv tredjepart, hvilket fører til en polarisering af videnskab og politik. I disse processer transformeres miljøet fra at være en abstrakt helhed uden form, som det indgår i en almen miljøforståelse, til en række konkrete partikulære miljøproblemer, som punktu¬aliseres som dele af miljøvidenskaben. Afhandlingen analyserer, hvordan miljø¬problemerne skifter karakter i sammen¬hæng med ændringer i den offentlige miljøregulering og virksomhedernes egen indsats. Teoretisk diskuterer afhandlingen elementer til en sådan miljøbeskrivelse ved hjælp af en række temaer fra den nyere teknologi- og videnssociologi. Afhandlingen trækker på aktør-netværks til¬gangen og elementer fra science-for-policy studierne for at kunne begrebssætte og analysere de proces¬ser, som konstituerer og fastholder virksomhedernes miljøproblemer i bestemte former. De konkrete miljø¬problemer begrebssættes som miljørepræsentationer, og forstås som både resultat af en historie og som indlejret i en række konkrete praksisser. Den teore¬tiske diskussion har to hoved¬linier. Den ene er en diskussion af, hvordan miljø¬repræsen¬tationer fungerer som mediatorer, dvs. som agenter for videnoverførsel dels internt i videnskaben, dels mellem videnskab og politik. Den anden hovedlinie er en problematisering af, hvordan dette skel mellem videnskab og politik bi¬drager til at konstituere miljøfeltet, så det fremstår som præget af delvist prestrukturerede områder, de såkaldte miljøreguleringsarenaer. Empirisk baserer afhandlingen sig på et casestudie af, hvordan det konkrete miljø konstitueres i og omkring virksomheden Rockwool A/S’ stenuldsfabrik i Hedehusene syd for København. Med udgangspunkt i casevirksomheden præsenterer afhandlingen tre casefortællinger, som hver reflekterer konstitueringen af de konkrete miljøproblemer på en karakteristisk miljø¬regulerings¬arena. Den første casefortælling drejer sig om etableringen af en EU norm for klassifikation af mineral¬uldsfibre i forhold til kræftfremkaldende effekter. Denne casefortælling beskriver, hvordan miljø¬problemer bliver konkrete som normer på ’normregulerings-arenaen’. Klassifikationsnormerne konstitueres ved, at meget forskellige forhold som produktionsmaskineri, temaer i den offentlige miljødiskurs og videnskabelig praksis mobiliseres, indrulleres og translateres gennem et centralt videnskabeligt netværk for at kunne deltage i de ’politiske’ forhandlings¬processer. Mineral¬ulds¬¬fiberen fungerer her som omdrejningspunkt for en ’videnskabelig’ konstruktion, hvor det ikke mindst er fiberen selv, der translateres, (re)defineres og bliver til noget egentligt. Den konkrete fiber fremstår ikke som et produkt af den uhildede videnskabsmand, der forsøger at ‘løfte sløret for naturens mysterier’, men snarere som det møjsommeligt tilvejebragte produkt af en kompliceret forhand¬lings¬proces, hvor en række ’politiske’ spil og interessemodsætninger er blevet indfoldet i en videnskabelig procedure. Den anden casefortælling drejer sig om, at case¬fabrikken skal miljøgodkendes af de lokale myndig¬heder. Denne casefortælling beskriver, hvordan miljøet bliver konkret som specifikke vilkår på ’forvaltnings-arenaen’. Det miljø, som konstitueres med miljøgodkendelsens vilkår, er et produkt af en tolkning og afvejning af en række forhold knyttet til casefabrikkens produktionsapparat, idet fabrikken skal redegøre for, hvilke miljøproblemer de forskellige produk¬tions¬¬processer giver anledning til. I casen beskrives, hvordan især to miljøproblemer udvikles gennem denne proces: et ‘oprindeligt’ lugtproblem og et ‘nyt’ støjproblem. Lugt¬fænomenet bidrager i høj grad til, at fabrik¬ken opfattes som en miljø¬gene i lokalområdet af naboer, natur¬værns¬organisationer, embeds¬mænd og lokale politikere. I denne situation svigter myndig¬hedernes autoritet, så de ikke længere kan fastholde deres regulering af fabrikken som en stabil konstruktion. Reguleringen restabiliseres ved at delegere myndighed til en række normer, så det er dem, der udpeger og konkretiserer de væsent¬lige miljø¬problemer. Men i konkretiseringen af lugtfænomenet bruger virksomheden usikkerheden på den tekniske lugt¬bestemmelse til at etablere en tolkningsfleksibilitet for lugt¬repræsentationen. Herved lykkes det virksomheden at begrænse konsekvenserne af den formelle regulering af lugt. Sideløbende sætter en støj¬repræsentation sig igennem som et af den direkte regulerings mest mar¬kante resultater på trods af, at støjproblemet inden miljø¬godkendelses¬forløbet dårligt eksisterede som generelt fænomen. Det er altså støjen, som bliver håndteret og reguleret i stedet for lugten, fordi støjrepræsentationen - måle¬instru¬men¬ter, procedurer og praksis - er stærkere end den tilsvarende lugtrepræsentation. Den tredje casefortælling drejer sig om, hvad der gøres til miljø som en del af casevirksomhedens selvorganiserede miljøarbejde i forbindelse med indførelsen af et ISO 14000 miljøstyringssystem. Denne casefortælling beskriver, hvad det er for en miljøforståelse, der foreskrives som en del af Miljøstyrelsens ’produkt-orienterede miljøinitiativ’, og hvordan disse forskrifter indfoldes i konkre¬tiseringen af miljøet i for¬bindelse med dels virksomhedens prioriterede målsætninger, dels virksom¬hedens redegørelse for sine væsentligste miljøforhold. Det konkrete arbejde på fabrikken med at etablere fungerende miljø¬repræsentationer sættes over for myndighedernes forskrifter for, hvordan det frivillige miljøarbejde bør afdække et miljø, der allerede er gjort til en egenskab ved naturen. Virksomhedsledelsen, som opstiller de konkrete målsæt¬ninger som en pragmatisk kombination af især tekniske muligheder og økono¬miske overvejelser, karakteriserer miljø¬målene som et resultat af “sund fornuft”. I den offentlige miljøredegørelse præsenteres fabrikkens miljø¬forhold dog ikke som resultat af en række praktiske overvejelser, men på en videnskabelig tabel¬form opgjort i forhold til livscyklusvurderings metodens kategorier. Det selvorganiserede miljøarbejdes forskrifter indfoldes dermed i virksomhedens miljøarbejde som en videnskabelig beskrivelse af virksom¬hedens ”væsent¬lige miljøforhold” i forhold til offentligheden - men forskrifterne bidrager ikke til det konkrete arbejde med at udvikle konkrete prioriteringer og målsætninger for virksomhedens miljøarbejde. Sidst i afhandlingen er der på baggrund af casefortællingerne en opsamlende og tematiserende diskussion. Det gennemgående tema er en påpegning af, hvordan de konkrete miljøproblemer udvikles parallelt med og som en integreret del af miljøforvaltningen. De konkrete miljøproblemer er et resultat af mødet mellem forvaltningens stadige bestræbelser på at give essensbeskrivelser og de komplekse og heterogene netværk, som i praksis fastholder miljøproblemerne som håndterbare fænomener. The thesis “Managing the Environment - Knowledge Constructions in and around the Environ¬mental Efforts of the Company” raises the question: How can we understand and describe the concrete environmental problems that are a part of companies’ environmental achievements, while maintaining them as products of heterogeneous constitution processes. On this basis, the thesis describes how company related environmental problems are constructed in a play between actors with different interests. Here science is designated the role as an objective third party, which leads to a polarization of science and politics. In these processes, the environment is transformed from being an abstract unity without configuration, as in the general conception of the environment, to being a number of concrete particular problems that are punctualized as compo¬nents of environ¬mental science. The thesis analyses how the character of the environmental problems changes in relation to changes in the environmental legislation and the environmental achievements of companies. The thesis discusses theoretical elements for such a description of the environment which involves a number of themes from recent debates in the sociology of science and technology. Elements from Actor-Network Theory and Science for Policy studies are used to conceptualize and analyze the processes that constitute and stabilize companies’ environmental problems in specific confi¬gu¬ra¬tions. The environmental problems are conceptualized as representations of the environment and conceived as results of specific chain of events and embedded in a number of concrete prac¬tices. The theoretical discussion has two main lines. The one is a discussion of how represen¬tations of the environment function as mediators, i.e. as knowledge transfer agents inside science as well as between science and politics. The other is a discussion of how this boundary between science and politics contributes to the constitution of the environment, so that this appears as characterized by partly pre-structured domains, called environmental regulatory arenas. The empirical basis of the thesis is a case study of how the concrete environment is constituted in and around the mineralwool factory of Rockwool A/S in Hedehusene south of Copenhagen. The thesis presents three case stories using the case company as a point of departure, each reflecting the constitution of concrete environmental problems on a specific environmental regulatory arena. The first case story is on how an EU classification norm determining potential cancerous effects from mineral wool fibres, is set up. This case story describes how environmental problems become concrete on the ‘norm-regulation arena’. The classification norms are constituted as heterogeneous elements, when production machinery, themes of the public environmental discourse and standard scientific practice are mobilised, enrolled and translated through a crucial scientific network in order to take part in the ‘political’ negotiation processes. The mineralwool fibre is at the centre of a ‘scientific’ construction, where it is also the fibre itself that is translated, (re)defined and becoming an entity. The concrete fibre does not appear as a product of an open-minded scientist uncovering the secrets of nature, but rather as a product of meticulous negotiation processes, where ‘political’ conflicts of interest are incorporated into a scientific procedure. The second case story is on how the case factory is awarded an environmental permit by the local environmental authorities. This case story describes how environmental problems become concrete as specific conditions on the ‘administration arena’. The environment constituted with the condi¬tions of the environmental permit, is a product of interpretation and juxtaposition of a number of relations of production, as the case company has to account for the environmental problems caused by different production processes. The case describes how in particular two environmental problems are developed through this process: an ‘original’ smell problem, and a ‘new’ noise problem. The smell problem contributes to a large extent to the factory being conceived as an environmental nuisance in the local area by neighbours, the nature conservation society, civil servants and local politicians. In this situation, the authority of the local administration fails to keep the existing regulation of the factory as a stable construction. The regulation is re-stabilised by delegating authority to a number of norms, so that they are empowered to select and specify the essential environmental problems. However, in the concretizing of the smell problem the lack of precise smell measurements is used by the company to establish a wide interpretative flexibility of the representation of smell. By doing this, the company is successful in limiting the consequences of the formal regulation of smell imposed by the authorities. At the same time a concrete problem of noise is established as one of the most pronounced results of the formal regu¬lation, even though the noise problem hardly existed as a general concern before the develop¬ment of the environmental permit. Thus, it is noise which is managed and regulated, and not smell because noise through its embedding in measuring instruments, procedures and practices, is a stronger representation of the environment than the comparative representation of smell. The third case story describes the environment, which is constituted in the context of the volun¬tary self-organised environmental efforts of the company, as an ISO 14000 environmental manage¬ment system is implemented. The case describes the conception of the environment pre¬scribed with the DEPA’s ‘product-oriented environmental initiative’, and how this conception is incorporated into the process of concretizing the environment as part of the case company’s environmental accoun¬t¬ing and established priorities. These efforts in the company to establish well functioning concrete environmental problems are juxtaposed with the standardised prescriptions of how the self-orga¬nised environmental effort shall uncover an environment, which has already been made an attribute of nature. The environmental priorities of the company were made by a pragmatic combination of especially technical possibilities and economic consi¬derations. The management, which established the priorities, charac¬terises the result as established on “common sense”. However, in the public environ¬mental account the significant environmental aspects of the company are not pre¬sented as a result of practical consideration, but rather through the categories of the scientific life-cycle assessment methodology. The prescriptions for the self-organised environmental efforts are thus incorporated into the company’s environmental efforts through a scientific account of the company’s ”significant environmental aspects”, but the prescriptions are not contributing to the concrete development of the company’s specific environmental priorities and goals. At the end of the thesis there is a thematic discussion based on the case stories. The recurrent theme is how the concrete environmental problems are developed in parallel with and as a part of the environmental regulation. The concrete environmental problems are a result of a meeting between the administrations continuous attempts to develop essential descriptions and the complex and heterogeneous networks that in practice constitute the environmental problems as manageable identities.

Only abstract. Paper copies of master’s theses are listed in the Helka database (http://www.helsinki.fi/helka). Electronic copies of master’s theses are either available as open access or only on thesis terminals in the Helsinki University Library. Vain tiivistelmä. Sidottujen gradujen saatavuuden voit tarkistaa Helka-tietokannasta (http://www.helsinki.fi/helka). Digitaaliset gradut voivat olla luettavissa avoimesti verkossa tai rajoitetusti kirjaston opinnäytekioskeilla. Endast sammandrag. Inbundna avhandlingar kan sökas i Helka-databasen (http://www.helsinki.fi/helka). Elektroniska kopior av avhandlingar finns antingen öppet på nätet eller endast tillgängliga i bibliotekets avhandlingsterminaler. Syftet med avhandlingen var att undersöka hur miljöförvaltningen, d.v.s den formella strukturen, i ett antal utvalda kommuner med olika slag av industristruktur, antingen pappers- och cellulosa industri eller kemisk industri eller bådadera varierar mot bakgrunden av näringsstrukturen. Är det alltså så att industristrukturen påverkar utformningen av den administrativa miljöförvaltningen i kommunerna. Ett annat delsyfte med uppsatsen var att beskriva de informella nätverk som finns inom miljöförvaltningen då det gäller pappers- och cellulosa industrin samt den kemiska industrin och samtidigt se på beroendeförhållandet mellan den formella strukturen och den informella strukturen. Som teoretiska utgångspunkter använde jag mig av kontingensteorin samt av teorier om nätverk. Då det gäller kontingensteorin använde jag mig främst av Henry Mintzbergs hypoteser gällande komplexa versus enkla omgivningar. Enligt Mintzberg är omgivningen komplex i de kommuner som har många olika sorters industrier, medan omgivningen är mera enkel i de kommuner som har endast en slags industri på orten. De kommuner som har en komplex omgivning borde enligt teorin även ha en mera komplex organisation både gällande den formella och den informella strukturen och de mera enkla kommunerna borde i sin tur ha en enkel formell och informell struktur. I undersökningen gick jag först igenom kontingensteorin samt teorier om nätverk. Därefter undersökte och beskrev jag den formella strukturen, d.v.s den administrativa miljöförvaltningen i de utvalda kommunerna och jämförde dem med varandra. Efter det undersökte jag den informella strukturen i samma kommuner och jämförde dem sinsemellan. Avslutningsvis jämförde jag den formella- och den informella strukturen i kommunerna med varandra. I mitt arbete kom jag fram till att industristrukturen inte kan sägas påverka utformningen av den administrativa miljöförvaltningen i kommunerna. Komplexa kommuner kunde ha enkla formella strukturer och tvärtom. Däremot följde kommunens komplexitetsgrad och de informella nätverkens komplexitetsgrad varandra. Om omgivningen i kommunen var enkel var även den informella strukturen enkel. Var omgivningen komplex var även den informella strukturen komplex. Källorna i min undersökning var av olika slag och bestod främst av litteratur, statisitk samt intervjuer.

*

Forskningsprogrammet Virkemidler for miljøvernforvaltningen (MILFOR) staret i 1992 og ble avsluttet i 1997/98. Fra 1994 ble MILFOR administrativt slått sammen med KOMTEK-programmet (Kommunalteknisk effektivisering og miljøvennlig utvikling). Norges forskningsråd, Område for Miljø og utvikling har hatt det overordnede administrative ansvar for programvirksomheten. Miljøverndepartementet har stått for finansieringen. Sluttrapporten for MILFOR er programstyrets samlede evaluering av programvirksomheten når det gjelder gjennomføring og kunnskapsutvikling i forhold til programmets mål og mandat. Norges forskningsråd (NFR)