Search

Denne rapport beskriver udviklingen af en dansk naturindikator (DNI), som kanbruges til at synliggøre i hvilket omfang vi har givet plads til biodiversiteten og den vilde natur. Indikatoren bygger videre på biodiversitetskortet, som viser hvilke områder, som har størst betydning for de truede arter. I DNI-projektet har vi desuden kortlagt naturbeskyttelseslovgivningens evne til at beskytte biodiversiteten mod de største trusler. Det har vi gjort ved at konsultere eksperter i biodiversitet og eksperter i naturbeskyttende lovgivning. Endelig har vi kortlagt hvor det er lykkedes at realisere naturlig hydrologi, naturlig kystdynamik og naturlig græsning – tre af de vigtigste naturlige processer i vores økosystemer. I DNI kombinerer vi tilstand, beskyttelse og processer i en samlet dansk naturindikator. For at få en høj DNI-score skal naturenstilstand være god, naturbeskyttelsen effektiv, og der skal være plads til de naturlige processer. Resultaterne fra projektet præsenteres i rapporten, men først og fremmest vises de på et offentligt tilgængeligt kort, hvor brugerne selv kan vælge et landområde og få beregnet en rapport med diagrammer for dette område. Kortlægningen af en Dansk Naturindikator dokumenterer at Danmark mangler strengt beskyttede naturområder med plads til vilde processer.

Increasing species richness of light demanding species in forests may not be a conservation concern if we accept a macroecological and evolutionary baseline for biodiversity. Most of the current biodiversity in Europe has evolved in the Pleistocene or earlier, and in ecosystems markedly influenced by dynamic natural processes, including grazing. Many threatened species are associated with high-light forest environments such as forest glades and edges, as these have strongly declined at least partially due to the decline of large herbivores in European forests. Hence, moderate grazing in forests should be an ecological baseline and conservation target rather than a concern.

The abundant and widespread Common Starling (Sturnus vulgaris) is currently declining across much of Europe due to landscape changes caused by agricultural intensification. The proximate mechanisms causing adverse effects to breeding Starlings are unclear, hampering our ability to implement cost-efficient agri-environmental schemes to restore populations to former levels. This study aimed to show how this central foraging farmland bird uses and selects land cover types in general and how use of foraging habitat changes in relation to distance from the nest. We attached GPS-loggers to 17 breeding Starlings at a Danish dairy cattle farm in 2015 and 2016 and analysed their use of different land cover types as a function of distance intervals from the nest and their relative availability. As expected for a central place forager, Starlings increasingly avoided potential foraging areas with greater distance-to-nest: areas ≥ 500 m were selected > 100 times less frequently than areas within 100 m. On average, Starlings selected the land cover category Grazed most frequently, followed by Short Grass, Bare Ground, Meadow and Winter Crops. Starlings compensated for elevated travel costs by showing increasing habitat selection the further they foraged from the nest. Our results highlight the importance of Grazed foraging habitats close to the nest site of breeding Starlings. The ecological capacity of intensively managed farmlands for insectivorous birds like the Starling is decreasing through conversion of the most strongly selected land cover type (Grazed) to the least selected (Winter Crops) which may be further exacerbated through spatial segregation of foraging and breeding habitats.

This paper tests the hypothesis that high dry season grazing pressures around watering points in rangelands in northern Senegal has a negative effect on vegetative productivity. Time series of NOAA AVHRR satellite images for three rainy seasons are used to estimate integrated NDVI (iNDVI) at a resolution of I km2, and assess the dependence of iNDVI on distance to the nearest dry season water source. The observed ‘iNDVI gradients’ around watering points differ greatly between watering points and through time, leading to a rejection of the hypothesis. Possible explanations are discussed, and it is argued that iNDVI gradients are not well-suited as indicators of land degradation.

*

Sammenfatning og anbefalinger Overvågning af danske orkidéer har med udgangen af 1998 forløbet i 12 år. I 1998 har 65 overvågere indsendt oplysninger om 262 bestande tilhørende 36 forskellige orkidéarter fordelt på 138 lokaliteter (se Tabel 1). I nærværende arbejdsrapport er de indberettede oplysninger om de faktorer, der påvirker orkidébestandenes trivsel på voksestederne, blevet præsenteret og diskuteret. På baggrund af denne diskussion og af projektets erfaringer og resultater er disse påvirkningsfaktorer blevet defineret for første gang i projektforløbet. Påvirkningsfak-to-rer-ne er fordelt på 4 hovedkategorier: Græsning, skovdrift, tilgroning og publikumsslitage. Omfanget af de 4 kategorier er af overvågerne blevet vurderet i felten efter en skala, der belyser intensiteten af påvirkningen spændende fra ingen over ringe/svag og moderat til hård/kraftig påvirkning. Endvidere er hensigtsmæssigheden af den enkelte faktor og dens intensitet på voksestederne blevet vurderet, dvs. om den enkelte faktor har en gunstig eller skadelig indflydelse på mulighederne for den enkelte orkidébestands trivsel. Heraf følger, at det hidtil i projektforløbet har været op til de enkelte overvågere at afgrænse påvirkningerne og fastsætte de enkelte trin i skalaen for deres intensitet og hensigtsmæssighed. I rapporten er der udarbejdet definitioner af de 4 hovedkategorier af påvirkningsfaktorer på orkidébestandenes trivsel. De indsamlede oplysninger om påvirkningsfaktorerne har dannet udgangspunkt for en diskussion af deres omfang og intensitet. På baggrund af denne diskussion er der givet en første beskrivelse og afgrænsning af hvert af de 4 intensitetstrin. Overvågerne har hvert år haft mulighed for at indberette de aktuelle trusler, der er konstateret mod de enkelte orkidébestande. Truslerne for året 1998 er medtaget lokalitetsvis i rapporten. Dette giver de forvaltende myndigheder en mulighed for at gribe ind og modvirke den udvikling, negative faktorer mod orkidébestandenes trivsel medfører. Rapporten giver definitioner af påvirkningsfaktorerne, deres intensitet og hensigtsmæssighed. Den rummer dermed et standardiseret redskab, der kan medvirke til en ensartet udfyldning af indberetningsskemaerne. Hidtil har udfyldningen af rubrikkerne om påvirkningsfaktorerne været behæftet med usikkerhed og mangler. Rapporten peger samtidig på, at der er et behov for en grundig beskrivelse af de enkelte påvirkningsfaktorers omfang og intensitet samt hensigtsmæssighed på baggrund af de kommende års tilbagemeldinger fra overvågerne.