Search

For at en dampspærre skal være effektiv, er det nødven-digt, at ikke alene selve dampspærrematerialet er tæt, men at samlingerne også er tætte og bliver ved med at være det. I denne rapport afrapporteres resultaterne af projektet ”Ydeevne af damspærresystemer – før og efter ældning”. Afprøvningerne er foretaget på ni forskellige dampspærresystemer og fokuserer på dampspærresam-lingers ydeevne over tid. De afprøvede systemer lever alle op til de krav, der stilles afDampspærre- og Undertags-klassifikationsordningen DUKO’s klassifikationskrav til samlinger med hensyn til peelstyrke, aftrækningsstyrke samt diffusionstæthed før og efter ældning. I de fleste til-fælde skete bruddet ved aftræknings- og forskydningsfor-søgene efter ældning mellem tapens bærelag og lim. Der-med er det efter ældning ikke vedhæftningen til materialet, der er afgørende, men alene tapen i sig selv. Specielt til dette projekt er der desuden udviklet en ny metode til må-ling af lufttæthed. Der er dog behov for yderligere forsøg, før resultaterne fra den nye metode kan omsættes til luft-tæthed i praksis. Projektet indikerer, at der er behov for at sammenholde den ydeevne, der bestemmes for samlinger udført under ideale forhold, med de ydeevner, der ople-ves, når de samme membransystemer installeres under byggepladslignende forhol For at en dampspærre skal være effektiv, er det nødven-digt, at ikke alene selve dampspærrematerialet er tæt, men at samlingerne også er tætte og bliver ved med at være det. I denne rapport afrapporteres resultaterne af projektet ”Ydeevne af damspærresystemer – før og efter ældning”. Afprøvningerne er foretaget på ni forskellige dampspærresystemer og fokuserer på dampspærresam-lingers ydeevne over tid. De afprøvede systemer lever alle op til de krav, der stilles afDampspærre- og Undertags-klassifikationsordningen DUKO’s klassifikationskrav til samlinger med hensyn til peelstyrke, aftrækningsstyrke samt diffusionstæthed før og efter ældning. I de fleste til-fælde skete bruddet ved aftræknings- og forskydningsfor-søgene efter ældning mellem tapens bærelag og lim. Der-med er det efter ældning ikke vedhæftningen til materialet, der er afgørende, men alene tapen i sig selv. Specielt til dette projekt er der desuden udviklet en ny metode til må-ling af lufttæthed. Der er dog behov for yderligere forsøg, før resultaterne fra den nye metode kan omsættes til luft-tæthed i praksis. Projektet indikerer, at der er behov for at sammenholde den ydeevne, der bestemmes for samlinger udført under ideale forhold, med de ydeevner, der ople-ves, når de samme membransystemer installeres under byggepladslignende forhol

I forskningsrapporten – Materialeegenskaber, test af polyethylenmembraners egenskaber før og efter accelereret ældning – undersøges levetiden for dampspærre produceret af polyethylen (PE). Undersøgelsen omfatter dampspærre af ren PE og dampspærre produceret af regenereret PE samt kombinationer af ren og regenereret PE.Der undersøges 9 forskellige dampspærrer, tapede samlinger tilhørende de enkelte dampspærresystemer og samlinger klæbet med bånd af butyl.Tidligere var det almindeligt, at dampspærre var fremstillet af ren PE, men i dag kan man finde et stigende antal dampspærrer, som indeholder regenereret PE, eller en blanding af regenereret PE og ren PE, i handelen. Som en del af den øgede interesse for at fremme bæredygtighed i byggeriet, er det forventeligt, at en stigende andel af dampspærre fremstillet af regenereret PE eller en blanding af ren og regenereret PE, fremadrettet vil blive mere efterspurgte.Undersøgelsen omfatter blandt andet de udvalgte dampspærreres vanddampdiffusionsmodstand, rivestyrke, fladevægt og overfladespænding, og emnerne er undersøgt før og efter accelereret ældning. Accelereret ældning er udført i klimakammer. Ud fra ældningen er dampspærrerenes levetid bestemt.

Denne publikation beskriver eksisterende viden om polyethylen (PE) og i særdeleshed PE-membraner, der anvendes som luft- og dampspærrer i byggeriet. Membranerne kan være fremstillet af ren PE, regenereret PEeller en kombination heraf.Beskrivelsen af PE-membraner omfatter bl.a. produktegenskaber, kemisk sammensætning og ændrede materialeegenskaber ved ældning. Der er lagt vægt på litteratur om PE-membraner anvendt i byggeri i et klima, der er sammenligneligt med det danske. Litteraturstudiet danner grundlag for et testprogram til vurdering af PE-membraners levetid i byggeriet.

Fugt i bygninger fører hvert år til omfattende og kostbare skader. Denne anvisning har til formål at reducere antallet af skader ved at gøre vores bygninger mere fugtsikre - både ved nybyggeri og renovering. Anvisningen indeholder grundlæggende oplysninger om luftfugtighed, materialernes fugtligevægtstilstand og beregning af fugttransport. Anvisningen henvender sig både til projekterende, rådgivere og udførende. Det er hensigten, at læseren ved hjælp af anvisningen bliver i stand til også at bedømme andre konstruktioner end de viste, samt til at foreslå udbedring af konstaterede fugtskader. Anvisningen indeholder mange eksempler på udformning af konstruktionerne i kældre, krybekældre, ydervægge, vinduer og tage samt sammenbygning mellem disse.

Sammenfatning I projektet 'Fugt i træfacader II' er udført fugt- og temperaturmålinger i ventilerede, uventilerede og kompakte facadeelementer i perioden 2005 - 2009. Målingerne er foregået i SBi's fugtforsøgshus i Hørsholm. Formålet med pro-jektet var at dokumentere fugtforholdene med og uden ventilation i en række træfacader med forskellig opbygning og dermed udpege hensigtsmæssige løsninger. Målingerne viste - at det ikke var muligt entydigt at anbefale en ventileret konstruktion frem for en uventileret. Hvorvidt den ene er at foretrække frem for den anden afhænger af facadebeklædningens tæthed, typen af vindspærre og orientering af facaden - at typen af vindspærre har betydning for hvordan en uventileret konstruktion klarer sig, hvis der benyttes en tæt facadebeklædning (vandret eller lodret panel) - at en kompakt konstruktion ikke kan anbefales, hvis der benyttes en tæt facadebeklædning. Yderligere undersøgelser behøves for at konkludere mht. om kompakte løsninger er en mulighed, hvis facadebeklædningen er åben (fx klink) - at træfacader skal være projekteret og udført korrekt, så fugtindtrængning via samlinger og utætheder undgås. I modsat kan vindspærren blive fugtskadet af fugt udefra, også hvis elementet inkluderer en ventilationsspalte - at en perforering af en korrekt monteret dampspærre ikke behøver at påvirke fugtforholdene, forudsat at perforeringen er af begrænset omfang og ikke muliggør konvektion. Parallelt med målingerne er foretaget beregninger af skimmelsvampeindeks (M-index) og simuleringer af fugthold. De viste- at der ikke i nogen elementer blev opnået et M-index, der var højt nok til at indikere skimmelsvampevækst bag vindspærren, når træfacaden er udført korrekt - at det kun i et vist omfang var muligt at opnå overensstemmelse mellem målinger og simulerede fugtforhold vha. programmet MATCH. Mulige årsager til den manglende overensstemmelse mellem målinger og simuleringer kunne være MATCH's manglende håndtering af slagregn, utilstrækkelige oplysninger om de forskellige facadebeklædningers tæthed, samt vanskeligheden med at simulere forholdene i ventilationsspalten.