Search

IK-kompas Etageboliger – værktøj til holistisk vurdering af indeklima er en dokumentationsrapport, der forklarer brugen af værktøjet IK-kompas. Værktøjet bruges til at vurdere bygningens mulighed for at opnå et godt indeklima. Værktøjet tager udgangspunkt i bygningens fysiske rammer og er uafhængig af brugernes adfærd i bygningen. Værktøjet vurderer bygningens IndeklimaKvalitet, ikke brugernes adfærd. Værktøjet er som udgangspunkt udviklet til at kunne bruges bredt således, at det på sigt vil kunne benyttes til vurdering af indeklima i alle bygningstyper, men i første omgang afgrænses udviklingen til at omfatte etageboligbyggeri. Dokumentationsrapporten henvender sig til bygherrer, rådgivere og eksperter, lejere og Almene Boligselskaber som ønsker at kende til eller forbedre deres indeklima. Værktøjet kan benyttes i alle former for etageboliger. Denne publikation er udgivet som støtte og dokumentation for IndeklimaVurderingsværktøjet IK-kompas, der beregner en boligs potentiale for et godt indeklima, angivet ved en IndeklimaKvalitet. Værktøjet er udviklet i samfundspartnerskabet REBUS (Renovating Buildings Sustainably) og er støttet af Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Innovationsfonden. Det er målrettet renovering i etageboliger, men perspektivet for udviklingen af værktøjet til holistisk vurdering af indeklima er, at det på sigt også skal omfatte andre bygningstyper.Formålet med IK-kompas er at vurdere potentialet for at opnå et godt indeklima. værktøjet angiver en IndeklimaKvalitet (angivet som et bogstav fra A til G) i enten eksisterende byggeri eller ved design af nybyggeri. Det kan også benyttes til at sammenligne IndeklimaKvaliteten før og efter en bygningsrenovering, og dermed fungere som dokumentation af, at de forventede indeklimaforbedringer er opnået.IK-kompas omfatter en samlet vurdering af indeklimaets kvalitet baseret på fire overordnede evalueringsområder, hhv. akustisk, atmosfærisk, termisk og visuelt indeklima, der hver vurderes ud fra tre bygningsrelaterede parametre og en brugerrelateret parameter. I den brugerrelaterede parameter indgår beboerens muligheder for justering af indeklimaet i boligen, da beboernes handlemuligheder spiller en stor rolle for deres tilfredshed med indeklimaet og dermed for opfattelsen af dets kvalitet.Akustisk indeklima; lyd udefra, fra andre lejligheder og fra egen boligAtmosfærisk indeklima; påvirkning fra udeluft, fra bygning og materialer samt fra egen boligTermisk indeklima; temperatur sommer og vinter samt trækVisuelt indeklima; dagslys, direkte sollys samt udsyn, indkig og afskærmningDenne publikation består af dokumentationen til værktøjet, men også en beskrivelse af tilgangen og de valg, der er truffet ved udviklingen af værktøjet. Der er for hvert evalueringsområde beskrevet, hvilke metoder, der benyttes til vurdering af de enkelte parametre og kriterier, som udgør evalueringsområdet.

IK-kompas Etageboliger – værktøj til holistisk vurdering af indeklima er en dokumentationsrapport, der forklarer brugen af værktøjet IK-kompas.Værktøjet bruges til at vurdere bygningens mulighed for at opnå et godt indeklima. Værktøjet tager udgangspunkt i bygningens fysiske rammer og er uafhængig af brugernes adfærd i bygningen. Værktøjet vurderer bygningens IndeklimaKvalitet, ikke brugernes adfærd.Værktøjet er som udgangspunkt udviklet til at kunne bruges bredt således, at det på sigt vil kunne benyttes til vurdering af indeklima i alle bygningstyper, men i første omgang afgrænses udviklingen til at omfatte etageboligbyggeri.Dokumentationsrapporten henvender sig til bygherrer, rådgivere og eksperter, lejere og Almene Boligselskaber som ønsker at kende til eller forbedre deres indeklima.Værktøjet kan benyttes i alle former for etageboliger. IK-kompas Etageboliger – værktøj til holistisk vurdering af indeklima er en dokumentationsrapport, der forklarer brugen af værktøjet IK-kompas.Værktøjet bruges til at vurdere bygningens mulighed for at opnå et godt indeklima. Værktøjet tager udgangspunkt i bygningens fysiske rammer og er uafhængig af brugernes adfærd i bygningen. Værktøjet vurderer bygningens IndeklimaKvalitet, ikke brugernes adfærd.Værktøjet er som udgangspunkt udviklet til at kunne bruges bredt således, at det på sigt vil kunne benyttes til vurdering af indeklima i alle bygningstyper, men i første omgang afgrænses udviklingen til at omfatte etageboligbyggeri.Dokumentationsrapporten henvender sig til bygherrer, rådgivere og eksperter, lejere og Almene Boligselskaber som ønsker at kende til eller forbedre deres indeklima.Værktøjet kan benyttes i alle former for etageboliger.

Denne rapport omhandler arbejdet med identifikation af de parametre, der i vores indeklima påvirker vores komfort og/eller sundhed. Rapporten skal ses som en afrapportering af de overvejelser og valg, der er truffet forud for identifikationen af de centrale parametre, som kommer til at danne grundlaget for vurdering af indeklimaet i boliger i det videre arbejde i REBUS. 2. udgave af denne rapport er udgivet i december 2020. I 2. udgave er kun afsnit vedrørende akustik revideret. De øvrige afsnit er de samme som 1. udgave fra 2017. Arbejdet med indeklima i REBUS spænder vidt og omfatter både kortlægning af de centrale parametre, der bør indgå ved vurdering af indeklima samt kvantificering og håndtering af parametrene fx ved måling og registrering eller ved brug af spørgeskema. Herudover udvikles et værktøj til vurdering af indeklimaet, IK-kompas, og i sammenhæng med dette en metode til indeklimaklassificering. Arbejdet og de løsninger, der udvikles i forbindelse hermed, er alle målrettet almene boliger som udgangspunkt, men vil på et senere tidspunkt kunne videreudvikles til andre bygningstyper. I forlængelse af arbejdet med indeklima udarbejdes der desuden en SBi-anvisning om indeklimaforbedringer ved renovering.Resultaterne fra arbejdet med indeklima i REBUS skal danne baggrund for dialogen med relevante myndigheder og andre interessenter ifm. implementering, så det sikres at resultaterne bruges fremadrettet til fremme af det gode indeklima også efter REBUS-projektets ophør i fx Bygningsreglement 2020 eller andre relevante steder.Denne rapport er én ud af tre rapporter, udgivet i forbindelse med arbejdet gennemført under arbejdspakke WP2a.3A - Definition af indeklimaaspekter og –parametre, som er den første arbejdspakke af i alt 6 arbejdspakker, der alle omhandler indeklima.Arbejdet i denne delopgave har resulteret i identifikation og definition af de centrale parametre og indeklimaaspekter, der skal beskrive den indeklimamæssige kvalitet i det fremadrettede arbejde med indeklima og totalværdi i REBUS. Resultaterne fra arbejdet er:- En nettoliste med centrale indeklimaparametre, beskrevet i denne rapport.- Et kort spørgeskema til evaluering af det oplevede indeklima blandt lejere i almene boliger før og efter en renovering af deres boliger, beskrevet i rapporten ”Oplevet indeklima”. (Knudsen et al., 2017)- En række testscenarier for kommunikation til brugerne målrettet en forbedret indeklimamæssig brugeradfærd, beskrevet i rapporten ”Brugerkommunikation – vejen til et bedre indeklima?” (Larsen and Knudsen, 2017)Arbejdet er målrettet vurdering af indeklimaet i boliger før og efter renovering med henblik på forbedringer, men værktøj og metode kan også benyttes til vurdering af indeklima i nybyggeri. Spørgeskemaet og testscenarierne vil senere blive anvendt og evalueret via feltstudier i en række almene boliger, som en del af REBUS.2. udgave af denne rapport er udgivet i december 2020. I 2. udgave er kun afsnit vedrørende akustik revideret. De øvrige afsnit er de samme som 1. udgave fra 2017.

Denne rapport omhandler arbejdet med identifikation af de parametre, der i vores indeklima påvirker vores komfort og/eller sundhed. Rapporten skal ses som en afrapportering af de overvejelser og valg, der er truffet forud for identifikationen af de centrale parametre, som kommer til at danne grundlaget for vurdering af indeklimaet i boliger i det videre arbejde i REBUS.

This report describes a harmonised procedure for establishing a list of compounds and their associated LCI (Lowest Concentration of Interest) values for the evaluation of emissions from construction products taking into account existing procedures used in some Member States (i.e. ANSES in France and AgBB in Germany). It provides an appropriate health‐protective, science-based and transparent yet pragmatic approach with a flexible framework that enables review of the procedure to take into account new knowledge (e.g. data resulting from the REACH implementation process) for future revision of the EU-LCI master list in terms of both the compounds listed and their EU-LCI values., JRC.I.1-Chemical Assessment and Testing

Harmonisation of indoor products labelling schemes in the EU is an important aspect of the European Commission’s policy making process in the field of indoor air quality and associated health effects. This report describes the outcome of recent activities and a roadmap setting out the steps being taken by a preparatory working group led by the European Commission for establishing an EU wide harmonisation framework for labelling schemes which consists of core and transitional criteria. The harmonization framework proposed in ECA report no. 27 will help the convergence of existing mandatory and voluntary labelling schemes in EU. This report is the final product of an initiative, coordinated by the JRC-IHCP at Ispra and integrated into the EU strategy on indoor air quality led by the EC Directorate General for Health and Consumer Affairs. This initiative started in 2010 with an international workshop “Harmonized framework on indoor material labeling schemes: challenge with a global perspective”. Member States, the industry and the consumers are concerned by it. Labeling of products will help building designers and consumers making informed choices about the products (existing or new) in the market which are used in indoor environments and also removing existing barriers in trade of consumer products used indoors., JRC.I.1-Chemical Assessment and Testing

I denne publikation har vi samlet en stor del af den forskningsbaserede viden omarbejdsmiljø i åbne kontorer. Indholdet er baseret enten på de interviewede forskeres egen forskning eller andre danske eller udenlandske forskningsresultater,og for de interesserede er der henvist til de relevante forskningsrapporter.