Search

Fremdriftsreformen har nu været en realitet i mere end halvandet år. I artiklen peger vi på, hvordan reformen indgår i forskellige - tilsigtede og utilsigtede - alliancer med den målstyrede studieordning og lokale visioner på uddannelserne, hvor en ny didaktisk styring udråbes som meningsbærende for undervisere og studerendes daglige praksis. Gennem analyser af nye og tidligere studieordninger på forskellige uddannelser peger vi på, hvordan fremdriftsreformen blot sætter turbo på en allerede igangværende udvikling. Vi viser, hvordan den målstyring, som blev introduceret i studieordningerne via den danske fortolkning af den europæiske Bolognaproces (2003), lægger op til, at studerende og undervisere tilrettelægger tid og didaktik med entydigt fokus på den afsluttende eksamensperformance. Og vi viser, hvordan det forstærkede tidspres, som følger med fremdriftsreformen, flere steder ledsages af en ny didaktik – en ’soppedidaktik’ – hvor studerende sjældent kommer på dybt vand og får mulighed for at arbejde selvstændigt uden prædefinerede mål og i længere forløb. Afsluttende rejser vi på den baggrund et kritisk spørgsmål om, hvilken type vidensarbejder, alliancen mellem den målstyrede studieordning og fremdriftsreformen kan producere.

Den amerikanske ledelses- og organisationsguru Peter F. Druckers begreb om videnarbejde og ledelse af videnarbejdet har på mange måder været definerende for moderne ledelsestænkning. I denne artikel argumenterer vi via en empirisk case for, at ledelse i videnarbejdet omfatter meget mere og andet end Drucker har blik for. med udgangspunkt i et praksisteoretisk perspektiv beskriver vi arbejdet i et lille team af ingeniører i en videnintensiv virksomhed. Gennem det empiriske materiale viser vi, at videnarbejdet i vid udstrækning er ordnet og styret af ingeniørernes (professionelle) praksisser og de materielle arrangementer, som arbejdet udspilles iblandt. Det praksisteoretiske perspektiv på videnarbejdet fremdrager således andre afgørende forhold i og ved videnarbejdet end Drucker. Artiklen bidrager til at forstå, hvad ledelse af videnarbejde må forholde sig til.

Artiklen beretter om forskningsprojektet "Forebyggelse af stress i videnarbejdet - mellem begejstring og belastning" under rubrikken forsdkning

Dette erfaringsbaserede paper undersøger hvordan erfarne projektmedarbejdere og – ledere i IT-branchen ud fra et trivselsperspektiv oplever praksis i projektarbejde og hvordan en arbejdsmiljøvenlig projektledelse kunne se ud. Fokus i paperet er data indsamlet fra et workshopforløb med medarbejdere og projektledere i fire forskellige IT-virksomheder. Empirien er indsamlet som en del af et udviklingsprojekt - det såkaldte projekt ArbejdsmiljøVenlig ProjektLedelse1 (AVPL-projektet), hvor formålet er at udarbejde vejledende materiale til virksomheder inden for IT-branchen om arbejdsmiljøvenlig projektledelse. Vejledningen giver eksempler på eksisterende erfaringer og forslag til praktiske løsninger. Konkret er løsningerne: forbedret og målrettet kommunikation på alle niveauer (form, timing og dosering er meget væsentligt), mere realistisk estimerede projekter, professionaliseret projektledelse (som indebærer en form for personaleledelse) samt relevante og nyttige projektadministrative systemer. Det anbefales endvidere, at projektledere bliver bevidste om og kan skabe nogle rammer, der giver balance i forhold til de dilemmaer, der er i IT projektarbejdet.