Search

Sygeplejerskerne er en central brik i opretholdelsen af de danske hospitaler og velfærdssamfundet generelt. Professionen har dog længe været udfordret af et højt effektivitets- og produktivitetspres, omorganiseringer af sundhedsområdet, stram økonomi, politiske krav, COVID-19 og høj personaleomsætning. I 2030 forventes der at mangle mindst 8.200 sygeplejersker i Danmark. Viden om samspillet mellem sygeplejerskernes arbejdsvilkår og -motivation er en forudsætning for at vende udviklingen. Denne artikel er baseret på seks fokusgruppeinterviews med i alt 18 sygeplejersker på et stort hospital og analyserer forskningsspørgsmålet: Hvad er samspillet mellem erfarne sygeplejerskers arbejdsvilkår og motivation efter COVID-19? Artiklen udleder, at erfarne hospitalssygeplejerskers motivation er langt mere nuanceret end den traditionelle kaldstanke foreskriver og i høj grad indgår i samspil med deres arbejdsvilkår. Mange sygeplejersker er fortsat intrinsisk motiverede af især patientplejen og samarbejdet med kollegerne, og er villige til at nedprioritere både familieliv og fritidsinteresser for deres arbejde. Effektivitetskrav, stram økonomisk styring, tidspres, omorganiseringer og manglende ledelse tilskynder dog til forskellige former for ekstrinsisk motivation. Desuden skaber arbejdsvilkårene dilemmaer mellem sygeplejerskernes moral og handlemuligheder, familie- og arbejdsliv samt deres fysiske og mentale helbred. Artiklen identificerer autonomi, fællesskab, lavere arbejdspres samt tydeligere ledelse som centrale for sygeplejerskernes intrinsiske motivation og fastholdelse.

I foråret 2021 fik en gruppe forskere og studerende ved Musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet en utraditionel opgave, som gik ud på at undersøge, hvordan og hvorvidt baggrundsmusik i en af regionens vaccinehaller kunne afspilles til gavn for både ansatte og borgere i forbindelse med vaccination.

Vejen fra planlægning til flytning til et spritnyt hospital i Gødstrup var lang og for nogle også trang. Et kernegreb var inddragelse, og ikke mindst tålmodighed og respekt for, at forandringerne ikke var besluttet af de ansatte selv. Dertil en opfordring til at se de nye forhold an i 100 dage og så samle op.

Dette kapitel handler om racialisering i sundhedsvæsenet. I første del introduceres og defineres begreberne ”race” og racialisering. Herigennem vil vi begrunde hvorfor det er vigtigt for sygeplejersker at kende til disse begreber da social ulighed i sundhed er høj og stigende for minoritetsracialiserede patienter (Halberg et al. 2022). For at forklare hvordan ulighed opstår, trækker vi bl.a. på postkolonial (diskurs)teori om andetgørelse samt hvidhed som norm. I anden del beskrives racialisering i det danske sundhedsvæsen gennem tre historiske kontekster. Disse tre kontekster har på mange måder formet sygeplejen i Danmark og er derfor vigtige for at få indblik i de rammer og forståelser vi arbejder indenfor. De tre kontekster er den biomedicinske historie, den danske velfærdsstats historie og sygeplejefagets historie. I tredje del defineres racediskrimination og på den baggrund beskrives nogle af de udfordringer racialisering medfører i sygeplejen for både personale og patienter. Afslutningsvis foreslår vi nye veje for sygeplejen, som kan være med til at fremme et bevidst og refleksivt arbejde med racialiseringsprocesser i sygeplejen.

Dette notat udgør en del af forarbejdet til den samlede afrapportering af forprojektet ”IndeklimaKvalitet i enfamiliehuse – en videreudvikling af IK-kompas”. Forprojektet skal afdække værdien og efterspørgslen af IK-kompas i et marked med andre certificeringssystemer med henblik på at videreudvikle det nuværende IK-kompas til etageboliger (udviklet i REBUS-projektet) til at kunne beregne IndeklimaKvalitet for enfamiliehuse.Forprojektet gennemføres af BUILD - Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, Videnscentret Bolius, Realmæglerne, Velux og DTU.Forprojektet er finansieret af Realdania, projektnummer: PRJ-2021-00199.

I artiklen udfoldes hvordan menneskesyn på det specialiserede socialområde har udviklet sig og hvordan de visioner om inklusion og lige deltagelsesmuligheder for mennesker med handicap og psykiatriske diagnoser, der begyndte som et opråb fra gruppen selv, har udviklet sig i en politisk-økonomisk virkelighed, der har ændret inklusionens indhold, de moralske forventninger til gruppen og de strukturelle rammer for det social- og specialpædagogiske arbejde. Med afsæt i resultater og empiriske eksempler fra både afsluttede og igangværende forskningsprojekter problematiseres og udfoldes den politiske udvikling, og aktuelle udfordringer og konsekvenser af udviklingen diskuteres på baggrund af aktuelle empiriske nedslag på handicapområdet.

Der bliver i disse tider talt og skrevet meget om udviklingen af god ledelse, bæredygtig ledelse, hybrid ledelse, psykologisk tryghed og det gode teamsamarbejde m.m. Det er alt sammen centrale elementer i nutidens og fremtidens organisationer. Men for at få disse ting til at lykkes i praksis, og hvis ledelse for alvor skal gøre en forskel, er vi imidlertid nødt til at gå et spadestik dybere og helt grundlæggende sætte fokus på de relationelle aspekter af ledelsesarbejdet. Når alt kommer til alt, handler det nemlig om relationer.I denne artikel præsenteres nogle af de vigtige relationelle aspekter af ledelsesarbejdet, og artiklen giver et bud på, hvordan vi kan forstå begrebet relationel ledelse i praksis. Særligt fremhæves betydningen af dialog og facilitering af dialogiske processer som vigtige elementer i en relationel ledelsesforståelse. Lad os i det følgende kigge nærmere på, hvad relationel ledelse er en reaktion på, og hvordan ledelse kan se ud i en relationel optik.

Rapporten er baseret på interviews med ca. 25 virksomheder af forskellig størrelse og type, der producerer eller sælger plantebaserede fødevarer - både virksomheder, der udelukkende sælger plantebaserede fødevarer og virksomheder inden for animalske fødevarer, der har udvidet deres sortiment med plantebaserede fødevarer. Virkemidler til at fremme produktion og forbrug af plantebaserede fødevarer i Tyskland, Holland og Israel er indsamlet gennem litteratursøgning og analyseret ved hjælp af teori om udvikling af markeder for grønne produkter.Rapporten peger på vigtigheden af at fremme både udbud og efterspørgsel, når markeder for plantebaserede fødevarer skal udvikles og peger endvidere på vigtigheden af at have en bred forståelse af plantebaserede fødevarer - og ikke kun have fokus på produktion af planteproteiner og på produkter, der ligner kødprodukter. Startups og små virksomheder synes at have de største udfordringer for en stabil udvikling sammenlignet med større virksomheder inden for området. Det synes at være svært for små virksomheder at komme at komme ind på detailmarkedet for plantebaserede fødevarer, og de efterlyser en større risikovillighed hos detailhandlen i Danmark. Der mangler fysiske og organisatoriske strukturer, som kan hjælpe startups og små virksomheder med viden og infrastrukturer til innovation, test og produktion samt udvikling af en robust forretningsmodel. Der kan hentes inspiration fra Holland og deres nationale alliance Green Protein Alliance, hvor blandt andet supermarkedskæder spiller en central rolle. Der er i Holland et stærkt fokus på etablering af organisatoriske strukturer på fokus på at udvikle stabile værdikæder for plantebaserede fødevarer gennem etablering af forretningsrelationer mellem små og store virksomheder. Endelig peger rapporten på behovet for forskning inden for forbrugeres oplevelse af muligheder og barrierer for at integrere flere plantebaserede fødevarer i madlavningen og landbrugeres erfaringer med at omlægge større eller mindre dele af deres produktion fra foder til fødevarer.

Sygeplejerskemanglen er et højrelevant tema i Danmark og internationalt. I Danmark mangler der aktuelt 4700 sygeplejersker, et tal der forventes at stige i de kommende år. Sygeplejerskekonflikten fokuserer på lønspørgsmålet. Studier viser dog, at arbejdsmiljø og -vilkår er ligeså vigtige for sygeplejerskernes arbejdsmotivation og lyst til at blive i professionen. Ny forskning viser en klar sammenhæng mellem sundhedspersonalets psykosociale arbejdsmiljø og kvaliteten af sundhedsydelserne. Ud fra dybdegående interviews med sygeplejersker, teoretiske begreber fra Antonovsky og Karasek samt relevant forskning bidrager denne artikel med flere arbejdsmiljømæssige perspektiver på, hvad der skal til for at fastholde sygeplejersker i professionen.Forfatterne foreslår en strategisk prioritering af arbejdsmiljøet og arbejdsrelationerne mellem kollegaerne, herunder et større fokus på organisering af vagtplanerne, samt et øget fokus på sygeplejerskernes faglige udvikling. Endelig betones, hvorledes erfarne sygeplejersker besidder en væsentlig tavs viden af betydning for oplæring af nyansatte samt den samlede kvalitet af sygeplejen.

Thomas Hylland Eriksen leverer et klart blik på, hvorfor kultur gør en forskel på betydningen og brugen af mobile applikationer i bogen "Appernes planet. Hvordan smartphonen ændrede verden". Gads Forlag

BaggrundSkovskolen under Københavns Universitet skal udvide skolens afdeling på Eldrupgaard, Djursland til at kunne rumme flere studerende og tilbyde flere og opdaterede undervisningsfaciliteter. I forlængelse af dette ønskes opført et kollegiebyggeri. Med opførelsen af kollegiebyggeriet vil Skovskolen gerne medvirke til, at udvikle og demonstrere anvendelsen af biogene byggematerialer såsom træ, men også fremtidens byggevarer produceret fra de ressourcer skovbruget, landbruget og vandmiljøet omkring Danmark, primært Djursland, kan bidrage med i fremtiden, herunder bidrage til opbygning af lokale og regionale værdikæder til byggevarernes produktion. Samtidig er ønsket at byggeriet bidrager til vidensopbygning om brugen, robustheden og udfordringerne ved at anvende biogene byggematerialer til konstruktioner i bygninger, der skal fungere i det danske klima. Opbygningen af viden skal ske gennem opsamling og analyse af data fra bygningernes indeklima, udeklimaet samt fra konstruktionerne som sammenholdes med erfaringer fra design-, projekterings- og byggefasen. Vidensopbygning skal ske i de første års drift. Vidensopbygningen har til formål at vurdere på nødvendig og tilstrækkelig vedligeholdelse og skal relatere til konstruktionernes design, projektering, opførelse og brug.Grøn omstilling af byggerietByggeri har et massivt aftryk på klima og miljø og står på globalt plan for ca. 38 % af vores CO2- udledninger, hvoraf 10 % stammer fra materialeproduktion og opførelse (UNEP 2020). Samtidig forbruger byggebranchen mere end halvdelen af alle ressourcer, der udvindes fra jordkloden (UNEP 2016). Det er primært knappe, ikke-fornybare ressourcer såsom sand, grus og singels, der anvendes til at lave beton. Byggematerialer af biogene ressourcer kan mindske byggeriets klimaaftryk og forbrug af ikke-fornybare ressourcer, og dermed spille en vigtig rolle i den grønne omstilling af byggeriet, såvel byggebranchen som dens leverandører af byggevarer. Biogene ressourcer er det materiale som biologiske organismer producerer og inkluderer bl.a. træ, halm, hør, muslingeskaller og ålegræs. I dette notat er fokus på de plantebaserede biogene ressourcer, der alle har det til fælles, at de indeholder kulstof fra atmosfærens CO2 som planten indfangede under væksten. I det følgende henviser ordet ”biogen” således til plantebaserede ressourcer. Mængden af kulstof i disse ressourcer udgør omkring halvdelen af deres tørmasse. Ved at bygge med byggevarer produceret af biogene ressourcer kan vi derfor indlejre kulstof fra CO2 i bygningsmassen. I Danmark kan brugen af biogene byggematerialer årligt indlejre kulstof svarende omtrent til den CO2-udledning som vores nuværende forbrug af beton medfører (Rasmussen et al. 2020). Samtidig kan konventionelle byggematerialer baseret på ikke-fornybare ressourcer, såsom beton, stål, tegl og mineraluld, i stor udstrækning i forhold til dagens byggeri substitueres, hvorved CO2-udledninger fra produktionen af disse byggevarer mindskes proportionelt med det mindre forbrug af dem.Formål med notatetMed udgangspunkt i det kommende kollegiebyggeri for Skovskolen Eldrupgaard på Djursland gives der i dette notat en kort redegørelse for den nyeste viden om biogene byggematerialer, teknologier og løsninger, der vil kunne bringes i anvendelse i byggeriet. Derudover vil notatet beskrive de lokale og regionale potentialer for primærproduktion af træ og andre biogene ressourcer samt udvikling af industri til forarbejdning af disse ressourcer til anvendelige byggevarer med kommercielt potentiale. Slutteligt vil notatet skitsere potentialer for at kollegiebyggeriet kan bidrage med ny viden om byggeri med biogene materialer i form af løbende opsamling af data og erfaringer fra design-, projekterings- og byggefasen samt de første års drift og vedligeholdelse.

Latter er på én gang noget ganske naturligt og noget, der i mange tilfælde er kunstigt. Den italienske forfatter Umberto Eco skrev i sin roman "Rosens Navn", at latter er noget særegent for mennesket.

Hvert år rammes omkring 17.000 danskere af en hjerneskade som følge af hjerneblødning, blodprop, tumor, eller skader efter slag, forgiftning og iltmangel. Hjerneskade er den hyppigste årsag til erhvervet handicap i de vestlige lande. Over halvdelen af de ramte har efterfølgende behov for tværfaglig og personligt tilrettelagt rehabilitering. I Danmark tilbydes patienter rehabilitering på hospitaler og efterfølgende i kommunalt og regionalt regi. I en række vestlige lande anvendes musikterapi i neurorehabilitering, mens det i Danmark endnu er i sin spæde start med kun et fåtal ansatte musikterapeuter. Vi vil i denne artikel give et indblik i musikterapi i genoptræning og uddybe, hvordan Line Malmskov, som er førsteforfatter til artiklen, integrerer musik i sit arbejde på Bispebjerg Hospital ud fra hendes model, MTIN (Musikterapi i Neurorehabilitering). Vi illustrerer musikterapien med anonymiserede vignetter fra Lines arbejde og efter godkendelse fra hendes ledelse.

Musik spiller for mange af os en afgørende rolle i livet. Måske som et lydspor af, hvem vi er, eller som det der toner stemmen når vi taler, eller sætter takten når vi bevæger os. Musik kan nå os og kan påvirke os, på et utal af måder. På trods af demens kan en sigende melodi eller en smittende rytme tænde en gnist, vække erindringer, trigge følelser, skabe engagement. Denne viden om musik og demens ønsker vi at integrere i demensomsorgen. På plejehjem, hvor mange af beboer-ne har demens, kan medarbejdere bruge musik til aktiviteter, men først og fremmest kan de med musik skabe en stemning som fremmer tryghed, nærvær og trivsel. Musik kan bruges som positive hverdagshandlinger og som kommunikation, og kan på den måde åbne for nærvær og samvær. Musik er sansning, stemning og samvær, og denne viden kan bevidst anvendes til at skabe trivsel. Det er der brug for i demensomsorgen, og derfor er der også brug for viden om hvorfor og hvor-dan musik bør integreres i en personcentreret demensomsorg.

Denne artikel handler om udviklingen i viden, menneskesyn og politik i det sociale arbejde med mennesker med kognitive, mentale eller fysiske funktionsnedsættelser. Det udfoldes hvordan forståelsen af den situation som mennesker med handicap oplever, er sammenfaldende, og delvist styret af politiske idealer om ressourcestyringen og bidrager til en styrkelse af et neoliberalt menneskesyn som beskrives som værende progressivt og anerkendende i de socialpædagogiske og politiske målsætninger. Artiklen leverer et kritisk bidrag til diskussionen af udviklingen i den specialiserede viden, styring og menneskesyn på voksenhandicap området og er et indspark i debatten om den socialpædagogiske selvforståelse og den forskningsbaserede diskussion om tendenserne i den socialpædagogiske udvikling.

Dansk forskning har skabt stor værdi i udviklingen af e-sporten samt bidraget til at ændre opfattelsen af sportens vækstpotentiale. Der er dog stadig meget, vi ikke ved endnu, som forskningen skal være med til at afdække, skriver en række forskere fra Aalborg, Aarhus og Københavns Universitet.

Time efter time i en gamerstol kan påvirke unges sundhed på sigt. Derfor bør der være mere fokus på fysisk aktivitet i forbindelse med esport, mener Christian Lund Straszek, som forsker i esport og sundhed.

To indeklimaeksperter fra BUILD, professor Peter V. Nielsen og lektor Chen Zhang på Aalborg Universitet skriver om luftbåren smittespredning.Artiklen diskuterer ”smittespredning, både i nærfeltet og i fjernfeltet mellem personer” og viser eksempler på ” betydningen af personers orientering, afstand imellem personer samt indflydelsen af ventilationssystemet”. Artiklen er rigt illustreret med tegninger, der f.eks. viser overførsel af virus mellem to personer, der står over for hinanden i forskellig afstand.

Developing Co-creative Leadership As an alternative to hierarchical top-down management, leadership that encourages co-creation, participation and dialogue has become important because organizations nowadays need continuously to navigate and solve complex problems to thrive under rapid changing conditions and contexts. However, it is not an easy task to develop co-creative leadership. In this article, we initially explain the emergence of co-creation as a dialogical, collaborative and practice based approach to leadership. We then explain how action research based on dialogue and democratic participation can be a framework to develop co-creative leadership. The article is based on qualitative research material from a 4-year action research project in a public institution for people with special needs. The development of co-creative leadership through action research is illustrated through case material where a group of managers are engaged in developing co-creative and dialogically based ways of leading in their own department in collaboration with employees and colleagues from other departments in the institution As an alternative to hierarchical top-down management, leadership that encourages co-creation, participation and dialogue has become important because organizations nowadays need continuously to navigate and solve complex problems to thrive under rapid changing conditions and contexts. However, it is not an easy task to develop co-creative leadership. In this article, we initially explain the emergence of co-creation as a dialogical, collaborative and practice based approach to leadership. We then explain how action research based on dialogue and democratic participation can be a framework to develop co-creative leadership. The article is based on qualitative research material from a 4-year action research project in a public institution for people with special needs. The development of co-creative leadership through action research is illustrated through case material where a group of managers are engaged in developing co-creative and dialogically based ways of leading in their own department in collaboration with employees and colleagues from other departments in the institution.

Denne bog handler om oplevelseserhvervene – og især museer og kulturinstitutioner – under corona-pandemien, samt om hvordan institutionerne har mødt og håndteret corona-krisen på forskellige innovative måder. Efter et kort anekdotisk anslag i form af tre uventede konsekvenser af corona-pandemien og et ligeledes kort state-of-the-art afsnit om den foreliggende faglige littaretur om museer, corona og innovation ses der indledningsvist på, hvordan corona-nedlukningen generelt har påvirket oplevelseserhvervene og særligt museer og kulturarvsinstitutioner. Dernæst præsenteres firetre teoretiske frame works. Først præsenteres en række undersøgelser af oplevelseserhvervenes og museernes situation under corona-pandemien. For det andet gennemgås en række strukturelle træk ved oplevelseserhvervene, som har betydning for, hvordan corona-krisen specielt har påvirket disse erhverv. For det tredjeandet introduceresgennemgås 4 typologier for innovation, der inddeler innovationer i forhold til: 1) hvad det er, der innoveres; 2) hvad graden af innovationen er; 3) hvorfra innovationen trækker sin viden og sine ressourcer og drivkræfter; samt 4) i relation til hvilken kontekst, noget kan betragtes som innovativt. For det fjerdetredje præsenteres foreliggende såvel videnskabelige som mere faglige-formidlingsmæssige bidrag til behandlingen og forståelsen af komplekset mellem oplevelseserhvervene, corona-pandemien og innovation. Endelig gennemføres 5 case-studier blandt museer og kulturinstitutioner, der illustrerer og eksemplificerer de forskellige innovative tiltag, som institutionerne har mødt krisen med, belyst og analyseret gennem de tre præsenterede teoretiske frame works. Bogen afsluttes med en konklusion og en perspektivering

I danske etageejendomme fordeles bygningens samlede varmeudgift som regel blandt lejlighederne ved hjælp af varmefordelingsmålere. Denne regnskabsform resulterer ofte i et lavere varmeforbrug sammenlignet med metoder, hvor udgiften fordeles efter lejlighedernes areal. Men den traditionelle regnskabsform tager ikke højde for den varme, der overføres gennem vægge, gulv of loft til de omkringliggende lejligheder, som i nogle tilfælde kan udgøre op mod 90% af opvarmningsbehovet. På den baggrund er der i fire boligforeninger blevet gennemført forsøg med dynamisk varmeregnskab, hvor varmeudgifterne fordeles efter målinger fra indeklimamålere i de enkelte lejligheder. Denne rapport udgør en kvantitativ forskningsbaseret evaluering af forsøgene. I forsøget blev der indført dynamisk varmeregnskab, og de eksisterende varmefordelingsmålere blev fortsat aflæst og brugt til at følge lejlighedernes forbrug for at se, hvordan varmeudgiften ville være blevet fordelt, med det traditionelle regnskab. Generelt set var der ringe sammenhæng mellem lejemålenes udgifter i de to regnskabsformer. Lejemål med høje udgifter i det traditionelle regnskab kunne have både lave og høje udgifter i det dynamiske regnskab og omvendt. Spredningen af udgifter var meget forskellig i de to regnskabsformer. Med det traditionelle regnskab var den højeste udgift op til 8 gange højere end den laveste. Med det dynamiske regnskab var spredningen generelt lavere, og den højeste udgift var ca. dobbelt så høj som den laveste udgift.Med det traditionelle regnskab var der generelt set store forskelle på udgiften blandt lejligheder med ens gennemsnitstemperatur. I én boligorganisation havde udgiften i det traditionelle regnskab en stigende tendens med stigende indetemperatur. I en anden boligorganisation var der ikke samme systematik. Blandt lejligheder med ens gennemsnitstemperatur var forskellen på højeste og laveste udgift markant. I lejligheder, der havde ens gennemsnitstemperatur, varierede udgiften i det traditionelle regnskab med mere end 100 kr/m² (i enkelt tilfælde tæt på 200 kr/m²). I det dynamiske regnskab var variationen typisk mindre end 30 kr/m².Skiftet til dynamisk varmeregnskab betød en omfordeling af udgifterne, så de hos nogle beboere kom til at stige, mens de faldt hos andre. Der var altså nogle, som vandt, og andre, som tabte på at skifte til dynamisk varmeregnskab. Ved hjælp af socioøkonomiske oplysninger fra Danmarks Statistik blev det undersøgt, om omfordelingen i to af de fire boligorganisationer havde social slagside. Generelt havde de sociale forhold ikke indflydelse på om ændringen i afregningsform gav større eller mindre varmeudgifter, men i den ene boligorganisation vandt enlige kvinder signifikant mere end enlige mænd på skiftet til dynamisk varmeregnskab, og beboere i store lejligheder tabte mere end beboere i små lejligheder. Bortset fra det, var der ingen indikation på, at omfordelingen af udgifterne ramte nogle grupper af beboere hårdere end andre grupper.De to forskellige regnskabsformer har forskellige incitamentsstrukturer. Derfor er det relevant at undersøge, om regnskabsformen påvirkede indeklimaet, og om beboerne evt. skruede op for varmen, hvilket kunne øge energiforbruget. I boligorganisationen med den højeste gennemsnitstemperatur var temperaturen lavere med dynamisk varmeregnskab end med traditionelt regnskab. I boligorganisationen med laveste gennemsnitstemperatur, steg temperaturen ved indførelse af dynamisk varmeregnskab. I den sidste boligorganisation kunne der ikke påvises en signifikant forskel på temperaturen under de to regnskabsformer. Der var altså ikke nogen entydige indikationer af, at beboerne hævede temperaturen ved overgang til dynamisk varmeregnskab.Sammenligning af bygningernes samlede varmeforbrug med de to regnskabsformer blev besværliggjort af, at flere af bygningerne blev renoveret kort tid inden indførelsen af dynamisk varmeregnskab. I én af de fire boligorganisationer forelå en komplet opgørelse af varmeforbruget med traditionelt regnskab efter renoveringen. Denne blev brugt som sammenligningsgrundlag for det graddagekorrigerede varmeforbrug i perioden med dynamisk varmeregnskab. Ud fra denne opgørelse er der ikke noget, der tyder på, at regnskabsformen påvirkede forbruget markant. Men der er brug for flere undersøgelser i en længere periode for at kunne fastslå, om regnskabsformen påvirker afdelingernes samlede varmeforbrug systematisk.

Det ønskes med denne rapport og det tilhørende arbejde, at afklare, om der er efterspørgsel efter en mærkningsordning for IndeklimaKvalitet for enfamiliehuse i et marked med andre certificeringssystemer. Afklaringen foretages med henblik på en evt. videreudvikling af det nuværende værktøj IK-kompas til etageboliger (udviklet i REBUS-projektet), til også at kunne beregne IndeklimaKvalitet for enfamiliehuse. Arbejdet har omfattet en vurdering af hhv. 1. IK-Kompas i relation til andre certificerings- og mærkningsordninger 2. Efterspørgsel på mærkning af IndeklimaKvalitet samt udkast til forretningsmodel 3. Pilottest af indeklimamærkning og IK-kompas hos ejendomsmæglere samt via Bolius Det ønskes med denne rapport og det tilhørende arbejde, at afklare, om der er efterspørgsel efter en mærkningsordning for IndeklimaKvalitet for enfamiliehuse i et marked med andre certificeringssystemer. Afklaringen foretages med henblik på en evt. videreudvikling af det nuværende værktøj IK-kompas til etageboliger (udviklet i REBUS-projektet), til også at kunne beregne IndeklimaKvalitet for enfamiliehuse.Arbejdet har omfattet en vurdering af hhv.1. IK-Kompas i relation til andre certificerings- og mærkningsordninger2. Efterspørgsel på mærkning af IndeklimaKvalitet samt udkast til forretningsmodel3. Pilottest af indeklimamærkning og IK-kompas hos ejendomsmæglere samt via Bolius

En bygning bliver normalt renoveret mere eller mindre omfattende flere gange i løbet af den lange brugsperiode, de fleste bygninger har. Årsagerne til renoveringerne er typisk nedslidte bygningsdele, ændret anvendelse, dårligt indeklima eller ændrede rammebetingelser som stigende energipriser, klimaforandringer og støj i omgivelserne. De mere omfattende renoveringer har typisk flere af ovennævnte årsager. Under de pludseligt kraftigt stigende energipriser i 1970’erne foretog mange bygningsejere renoveringer med et ensidigt sigte på at spare energi under bygningsdriften. Indgrebene resulterede dog ofte i beklumret luft, lave luftskifter og opfugtede byggematerialer. Indeklimaets kvalitet blev dermed ofte kompromitteret, og der har lige siden været tvivl, om man kunne renovere for at spare energi og efterfølgende have et godt indeklima. I denne rapport gennemgås konsekvenserne for energieffektivitet og indeklimaets kvalitet af tre klogt gennemførte renoveringer. Det vises derigennem, at det er muligt at energirenovere under opretholdelse af god indeklimakvalitet. Men det er oplagt, at den iboende modsætning mellem termisk komfort og god luftkvalitet inden døre på den ene side og det deraf afledte energiforbrug til klimatisering af bygningerne på den anden side kræver, at der anlægges et helhedssyn på indeklimakvalitet, holdbarhed og energiforbrug både ved omfattende og afgrænsede renoveringer af bygninger.

Et forskerhold på Aalborg Universitet startede i år et projekt, der skal udvikle en exoskelethandske med nye og bedre muligheder til brugere med lammelser i hånden. Handsken skal bl.a. styres ved hjælp af et nyt tungestyringssystem, der ikke kræver en piercing som det tidligere system.

På det nyåbnede Center for Rehabiliteringsrobotik på Aalborg Universitet har man afprøvet verdens første, tungestyrede exoskelet-arm, EXOTIC på danske brugere med komplet tetraplegi. Og resultaterne er lovende.

Dette kapitel handler om ledelse som samskabende, relationel praksis og bygger på antagelsen om, at det er i relationelle processer, hvor mennesker mødes og arbejder sammen, at betydninger opstår, opretholdes og transformeres. Det er i disse møder, vi forhandler forståelser og mening med hinanden. Ligeledes er det i relationelle processer, der skabes konflikter, fremmedgørelse og dårligt fungerende organisationer. I et relationelt perspektiv handler ledelse i høj grad om at styrke de relationelle processer i organisationen og i forholdet mellem organisationen og dens omverden.Det relationelle perspektiv på ledelse bevæger sig væk fra forestillingen om den individualiserede, heroiske leder og sætter fællesskabet i forgrunden. Ledelse forstås i dette perspektiv som en aktivitet, der opstår ud af samtaler, interaktion og koordineret handling, dvs. noget, der udvikler udvikler sig gennem hverdagsinteraktion i mikro-processer i og omkring organisationen. I denne forståelse er ledelse ikke noget, som en person kan udøve alene, men noget, der opstår og vokser ud af det organisatoriske fællesskab og i responsiv relation til organisationens omverden. Det relationelle perspektiv på ledelse repræsenterer et skift i vores forståelse af ledelse fra at se personer, objekter og organisationer som uafhængige størrelser til at se alting som forbundet i relationelle, responsive processer. Samtidig er det ikke altid nemt at forlade tidligere tiders paradigme, hvor ledelse primært er betragtet som en enkelt mands bedrift.

Denne bog sætter fokus på ledelse i sociale processer, dvs. ledelse som social og kommunikativ praksis i organisatoriske fællesskaber. I en tid præget af øget globalisering, stigende behov for grøn omstilling, øget digitalisering, stigende forventninger om medarbejderinddragelse og trivsel på arbejdspladesen, behov for kreativitet og innovation mm. kombineret med høje krav til effektivitet, dokumentation og målinger er både ledere og medarbejdere udfordret, og mange oplever, at grænsen for kontrol, præstation og højhastighed er ved at være nået. De seneste årtier med New Public Management i den offentlige sektor har vist sig at have flere menneskelige og sociale omkostninger og været en dyrere løsning for samfundet end først antaget. Hvis vi vil skabe organisationer, hvor ledelse både handler om at skabe resultater og rum for trivsel, læring og bæredygtig udvikling, kan vi ikke længere reproducere tidligere tiders ledelsespraksis, men må udvise modet til at gå nye veje. Bogen er skrevet på baggrund af igangværende store sociale, politiske, økonomiske og miljømæssige forandringer i vores samfund, og forfatterne diskuterer og giver deres bud på, hvilke nye syn på ledelse og nye ledelsesformer i praksis, som disse forandringer kalder på.