International forskning rapporterer om et øget pres på studerende for at præstere i uddannelsessystemet. Samtidig dokumenteres en stigning i studerendes brug af både receptpligtig medicin og illegale rusmidler med henblik på at forbedre koncentration og præstationer – ofte betegnet medicinsk, farmaceutisk eller kognitiv forbedring. På baggrund af denne udvikling, og med udgangspunkt i sociologiske teorier om ’selvet’ og ’præstationssamfundet’, vil der i denne artikel være et analytisk fokus på studerendes narrativer om, motiver for og legitimering af brug af præstationsfremmende midler i uddannelsesmæssig sammenhæng. Artiklen baseres på kvalitative interviews foretaget i 2015-2016 med 60 danske studerende (18-25 år), der har erfaring med at benytte receptpligtig medicin eller illegale rusmidler i forbindelse med uddannelse. Analysen peger på, at de fleste studerende i undersøgelsen oplever præstationsfremmende midler som nødvendige for at opnå deres mål, men at der er interessante kønnede mønstre, både når det gælder den måde, de unge oplever pres på, og de midler, de bruger for at imødekomme dette. Mange, flest kvinder, oplever, at de går på kompromis med personlige idealer for at leve op til samfundsmæssige krav om præstationer, effektivitet og ambition, mens andre, overvejende mænd, har et mere optimerende brug, som de oftest betragter som relativt uproblematisk. Artiklen viser, at de unge overvejende oplever store præstationskrav, men at de håndterer og forhandler kravene forskelligt, samt at de legitimerer medicinbrug for at leve op til dem på meget forskellige måder. Nogle distancerer sig fx fra ’misbrugerne’, der bruger substanser af ikke legitime grunde, mens andre er mere optaget af at optræde etisk. De unges narrativer om præstationsfremmende midler analyseres som manøvrer i spændingsfeltet mellem samfundsmæssige krav om akademisk præstation og den enkeltes dispositioner, herunder de kønnede (Bourdieu, 1997, 1999). Brugen af præstationsfremmende midler analyseres altså i rummet mellem det, som opleves som samfundsmæssige imperativer, og det, som opleves som ønskeligt og muligt.