Search

daværende amter til opgave at udpege de områder, som er særligt følsomme for bestemte typer af forurening samt at prioritere den indsats, der skal gennemføres i disse områder for at beskytte vandressourcen. Lovgrundlaget er L 56 26/6 1998 om ændring af lov om vandforsyning m.v., samt lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning, Udpegningen m.v. skulle ske på baggrund af en detailkortlægning, som amterne skulle gennemføre. Disse forpligtelser er efter Kommunalreformen pålagt Miljøcentrene. I Drikkevandsudvalgets betænkning blev det vurderet, at der ikke forelå et tilstrækkeligt videngrundlag til at gennemføre en sådan kortlægning af følsomheden overfor udvaskning af pesticider, og at arbejdet med at udarbejde en vejledning om kortlægningen baseret på faglige, geologiske kriterier skulle gives høj prioritet. På denne baggrund fik Miljø- og Energiministeriet i første omgang Finansudvalgets tilslutning til at disponere midler til at etablere det nødvendige videngrundlag vedrørende risikoen for udvaskning af pesticider på sandede jorde og muligheden for at zonere på dette grundlag. Der blev også givet midler til at afklare om det metodisk vil være muligt at etablere et analogt kortlægningsrelevant videngrundlag for lerjorde. På grundlag af resultaterne vedrørende muligheden for at etablere et datagrundlag for lerjorde blev det gennem Miljøministeriet bevilliget at ”videreudvikle projektet med etablering af det faglige grundlag for at udpege områder, der er særligt følsomme overfor pesticidudvaskning” for lerjorde (Pesticidplan 2004-2009, Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, 13. oktober 2003). Om pesticidfølsomme områder hedder det i Pesticidplan 2004-2009: ”En yderligere sikring af grundvandet kan opnås ved at udpege områder, hvor der er størst risiko for forurening, således at der kan indgås dyrkningsaftaler med landmænd for at minimere risikoen for forurening af grundvandet. Sigtet vil dermed være at beskytte grundvandet i de mest følsomme områder. Projektet om etablering af det faglige grundlag for at udpege sådanne områder har vist, at det er muligt at udpege de sandjorder, der er mest følsomme for pesticidudvaskning. Ved den endelige afrapportering af projektet ved udgangen af 2003 vil det blive vurderet, hvordan projektet kan videreudvikles til eventuelt også at omfatte lerjorde.” Opgaven med at etablere dette videngrundlag blev givet til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS, tidl. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF, Aarhus Universitet, tidl. Danmarks JordbrugsForskning) i fællesskab. Den praktiske løsning af opgaverne er gennemført af en projektgruppe og en række undergrupper (delprojekter) ved de deltagende institutioner og under en styregruppe med både eksterne og interne medlemmer. Finansieringen (Bilag 1 til Pesticidhandlingsplan 2004-2009) udgør 1 mil. kr. i hvert af årene 2004-2008 til hver af de to deltagende institutioner, ialt 10 mil. Kr. På baggrund af projektets økonomi er det næsten udelukkende gennemført med baggrund og udgangspunkt i eksisterende data og kun i begrænset omfang suppleret med nyindsamlede data. Herudover udnyttes resultater fra andre projekter, som arbejder indenfor samme problemkreds. Arbejdet er udført af et stort antal bidragydere på institutionerne. De overordnede retningslinjer er udstukket af Styregruppen, mens selve gennemførelsen er tilrettelagt af Projektgruppen.

Udgivelsesdato: 12. januar