Search

I 2007 blev der udgivet en rapport med titlen ”Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV”, der opsamlede viden og erfaringer om bilag IV-arter i Danmark til brug i administration og planlægning. Håndbogen beskrev arternes levevis og udbredelse samt registreringsmetoder og håndtering i forvaltningsmæssig sammenhæng. I de 15 år der er gået siden da, er der opbygget ny viden om arterne og gjort erfaringer med virkningen af forvaltningstiltag. Der er derfor behov for at få opdateret og synliggjort den nye viden om arterne og få samlet op på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med håndtering af arterne. Det er således ønsket, at nærværende rapport videregiver relevante og opdaterede oplysninger om disse arter.

I november 2021 afholdt Miljøstyrelsen i samarbejde med DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, konsensuskonference om vurdering af ikke-hjemmehørende arter i Danmark og deres påvirkning på natur, miljø, økonomi og human sundhed. Nærværende rapport opsummerer det forudgående arbejde med revision af skala og protokol for vurderingen af påvirkningerne, de efterfølgende ekspertvurderinger, samt arbejdet med at skabe konsensus omkring vurderingerne under og efter konsensuskonferencen. Herefter er listerne med vurderinger af ikke-hjemmehørende arter og Horizon-scan arter revideret (Bilag 1 og 2). Desuden er kriteriet, for hvornår en art betragtes som invasiv, revideret. Baseret på konsensusvurderingerne og det reviderede kriterium anses 77 af de 2513 ikke-hjemmehørende arter, der forekommer i Danmark, for at være invasive. Fakta-ark for alle invasive arter er evideret og desuden er udarbejdet fakta-ark for 10 udvalgte Horizon-scan arter. De reviderede fakta-ark findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

This report presents the first proposals for management recommendations that will anticipate resource requirements for a broad composition of rare and endangered species of plants, fungi, mammals, birds, reptiles and insects ( a total of 34 red list-assessed species, of which 31 are redlisted in the categories CR, EN, VU and NT1). Not all species' resource requirements can be accommodated by applying the same management measures. It is the purpose of the project to become more aware of the contradictions between species’ requirements in order to make choices about the type and scope of management initiatives that cater to many species groups simultaneously. The resource habitat concept has been used to assess how best to ensure good living conditions for endangered species in National Park Thy. Therefore, the concept has initially been presented where all the necessary resources to complete a full life cycle are included in the description of the requirements of the selected species groups in relation to the habitat. The concept also includes the spatial and temporal distribution of resources. To the extent possible, the resource requirements of the selected 34 species have been quantified. Where we lack quantitative information about resource requirements, a more general description is stated. We have also considered whether it is necessary to provide quantitative knowledge in order to assess the effect of different conservation measures for the species in the future (i.e. a description of the need for more knowledge). Knowledge has been extracted about the species' known prevalence in the National park and about existing management measures that are typically carried out for the National park's most common types of nature as well as their effects on the species' resource habitats. In some cases, knowledge at national level has been lacking, and here foreign literature from similar ecosystems has been used. At the same time, the project identifies the overlap in the prevalence of many of the species as well as their resource requirements and threats. With this, it is possible to determine which conservation measures will benefit which species groups or may potentially be critical for others. Thus, the report provides a summary of the most important habitat types that host the selected 34 redlisted species in National Park Thy. In addition, an overview is presented of the most important resource requirements, threats and, thus, the most important recommendations for management in order to act against the most important threats to the redlisted species in the National park. Based on the collected knowledge of the species' resource requirements and the impact of the effects of the management measures, the first proposal for a protocol for registering resources that can support as wide a range of species as possible is presented in the final part of the report. Denne rapport er første bud på anbefalinger til forvaltning, som skal imødese ressourcekrav for en bred sammensætning af sjældne og truede arter af planter, svampe, laver, fugle, krybdyr og insekter (34 rødlistevurderede arter i alt, hvoraf 31 er rødlistede i kategorierne CR, EN, VU og NT1). Ikke alle arternes ressourcebehov kan tilgodeses med det/de samme forvaltningstiltag. Det er netop projektets formål at blive mere bevidst om disse modsætninger mellem arternes behov, så der kan træffes valg om type og omfang af forvaltningstiltag, som tilgodeser mange artsgrupper på en gang. Der er benyttet ressourcehabitat-konceptet til vurdering af, hvordan man kan sikre gode levevilkår for truede arter i Nationalpark Thy. Derfor er konceptet indledningsvist præsenteret, hvor alle nødvendige ressourcer for at gennemføre en fuld livscyklus er inkluderet i beskrivelsen af de udvalgte artsgruppers behov i forhold til levestedet. Konceptet indeholder også den rumlige og tidslige fordeling af ressourcerne. Så vidt det kan lade sig gøre, er ressourcebehovet for de udvalgte 34 arter kvantificeret. Hvor vi mangler kvantitative oplysninger om ressourcebehov, er en mere generel beskrivelse af dette angivet. Vi har desuden forholdt os til, hvorvidt det vil være nødvendigt at tilvejebringe kvantitativ viden for at kunne vurdere effekten af forskellige plejetiltag for arterne fremadrettet (altså en beskrivelse af behovet for mere viden). Der er uddraget viden om arternes kendte udbredelse i nationalparken og eksisterende forvaltningstiltag, der typisk udføres i nationalparkens mest udbredte naturtyper, og deres effekter på arternes ressourcehabitater. Viden på nationalt plan har i nogle tilfælde manglet, og her er der anvendt udenlandsk litteratur fra lignende økosystemer. Projektet udpeger samtidig sammenfald i mange af arternes udbredelse, ressourcebehov og trusler. Med dette er det muligt at afgøre hvilke plejetiltag, der vil gavne hvilke artsgrupper eller potentielt kan være kritiske for andre. Rapporten giver dermed en sammenfatning af de vigtigste naturtyper, der huser de udvalgte 34 rødlistevurderede arter i Nationalpark Thy. I tillæg præsenteres en oversigt over de vigtigste ressourcekrav, trusler og dermed de vigtigste anbefalinger til forvaltning for at agere i forhold til de væsentligste trusler mod de rødlistede arter i nationalparken. Baseret på den indsamlede viden om arternes ressourcekrav, samt forvaltningstiltagenes indvirkninger herpå, præsenteres i rapportens sidste del et første bud på en protokol til at registrere ressourcer, der kan understøtte et så bredt udvalg af arter som muligt.

Many taxonomic groups of freshwater insects, such as caddisflies, stoneflies, mayflies, dragonflies and damselflies, have a reproductive terrestrial life stage. Some of these are known tobe extremely sensitive to insecticides in the aquatic environment. However, their sensitivityduring the terrestrial adult stage, when they also reproduce, is literally unknown. Consequently, it is also unknown to which extent they are exposed to pesticides during the adultstage and what effects this may have on population size and structure, both in the short andlong term. So far, risk assessment and management have only focused on avoiding risks toinsect macroinvertebrates in the aquatic environment, and exposure during the terrestrialstage has been completely neglected. Possible cascading effects on food webs, including effects on fish and birds, also lack in the risk assessment, regardless of whether these resultfrom pesticide remnants in exposed food or from reduced food sources.The main objective of the present pilot project has been to investigate whether adult stages ofaquatic insects are sensitive to two insecticides tested in the lab and, if so, to calculate to whatextent realistic exposure may lead to population level effects. The project does not include anyfield measurements or investigations of cascade effects on food webs.For the purpose of investigations, we chose to study the effects of two insecticides on the terrestrial stage of six aquatic insects. The two insecticides were Karate and Confidor, with theactive ingredients lambda-cyhalothrin and imidacloprid, respectively. Listed in Table 4 are thespecies we succeeded doing experiments with. Table 4 also gives a summary of experimentscarried out.

Vi har i denne rapport undersøgt baggrunden for at insekter er gået tilbage. Tilbagegangen er tydeligst for sommerfugle, bier og løbebiller. Det er gennemgående, at arter, der enten har en begrænset spredningsevne, er specialister, er tilknyttet næringsfattige habitater eller lever i områder med lav landskabsdiversitet, alle går tilbage. Analyser af rødlistedata understøtterde tendenser, som er beskrevet i litteraturen, men tilføjer nogle flere insektordener til rækken af truede insektgrupper. Det er blandt andet ordner, som indeholder insektfamilier, der ikke er specialister eller spredningsbegrænsede, men som er afhængige af ressourcer, som ikke længere er så almindelige som tidligere (blomster, dødt ved, ådsler, møg, og specifikke planter). Hertil kommer, at der er nogle arter, som kræver specielle fysiske forhold. De omfatter vandløbsarter og arter, der er tilknyttet tørre, solrige og næringsfattige habitater.Rapporten gennemgår, hvilke forhold, der er af betydning for, om et insekt trives. På baggrund disse levevilkår, diskuteres de eksterne faktorer, der kan påvirke insekterne. Påvirkningsfaktorerne omfatter således: Habitatødelæggelse og fragmentering, forurening (sprøjtemidler, organisk stof, kvælstof/fosfor, veterinære lægemidler og lysforurening), invasive arter, klimaforandringer og forvaltning af levesteder.På den baggrund anbefales en række overordnede tiltag, der kan forbedre vilkårene forarter, der er truede og i tilbagegang

We report observations of disappearance of Erica tetralix in wet heathland, which is unlikely to be caused by competition, as E. tetralix is dying before its place is taken up by other species. To investigate the causes, we used both old and new data. Results showed that presence of Molinia caerulea and Calluna vulgaris were substantial in the former E. tetralix dominated areas. Measurements of the C/N ratio in the morlayer were between 21 and 26 under the E. tetralix stands. As the expected C/N ratio in a healthy nutrient poor ecosystem like the E. tetralix wet heathland is around 30, this indicates that the ratio is probably decreasing and, correspondingly, the probability of nitrogen leaching from the ecosystem is increasing. The morlayer pH was extremely low—between 3.03 and 3.78. This represents a pH decline since the 1960s, where pH values generally were above 4. This supports the hypothesis that the decrease in morlayer pH is the major factor explaining the disappearance of E. tetralix and that measures to increase pH should be considered as part of

The landscapes in which many plant communities persist today are increasingly modified by anthropogenic activities, especially in Denmark, where most communities are influenced by for example atmospheric deposition of Nitrogen, changes in soil moisture levels (e.g. ground water-table changes caused by drainage) and changes in management regimes (primarily reduced grazing-pressure). Such modifications of the environment are filtering the persistence of species into those that are adapted to these new conditions (winners) and those that are not (losers). Across the landscape, it is reasonable to expect species with similar traits to respond similarly to systematic shifts in habitat conditions and disturbance. Consequently, contrasting traits of winner and loser species could be a powerful tool in identifying mechanisms that might be driving community changes. In this study, we use a large dataset of vegetation surveys from 207 semi-natural non-forested sites in Denmark, identifying temporal short-term changes in vegetation cover, notably identifying those species that are winners and losers. A further goal is to identify environmental drivers of contemporary vegetation change in Danish semi-natural habitats by quantifying which functional traits makes species decline or increase. We therefore assess whether winners and losers differ with regard to key functional traits and ecological indicator values, and whether these results match our expectations given the current anthropogenic disturbance regime. Notably, do winner and loser species display distinct sets of traits of the ones related to: exotic species invasion, eutrophication by nitrogen deposition, management changes (decreasing grazing and associated encroachment by woody plants), soil moisture changes (due to excessive water extraction and drainage)? Preliminary results suggest that even during a relative short time span of just seven years, it is possible to identify winner and loser species, indicating that significant shifts in species composition are currently taking place in Danish semi-natural ecosystems. The number of identified loser species was greater than the number of identified winner species, suggesting that homogenization of species composition across the landscape may be a concern. Today, management of semi-natural habitats is a common conservation measure. However, despite traditional management, habitats may still be vulnerable to compositional changes due to e.g. surrounding land-use and atmospheric nitrogen deposition. The preliminary results from this study, are dichotomous in that it seems some factors as for example soil moisture and woody species encroachment are being managed in a way that opposites expectations from human disturbances, whereas management can not combat the effects of nitrogen deposition. Further analyses are still being developed to differentiate the landscape pattern of winners and losers into the specific habitat-types to induce differences between them in their responses to environmental drivers.

To områder med våd indlandshede (type 4010) med klokkelyng på Borris Hede er blevet undersøgt for at afklare årsagerne til, at de er under forandring og for at give baggrunden for udvikling af plejetiltag, der kan vende udviklingen. NOVANA overvågningen viser, at klokkelyng i denne naturtype arealmæssigt er gået tilbage med ca. 10% fra 2004 – 2009, hvilket svarer til den periode, overvågningen er blevet udført. Andre danske observationer og undersøgelser bekræfter, at udviklingen har været negativ i en periode i det mindste siden omkring 1995. Samtidig står det klart, at der ikke findes sikker erfaring om pleje af denne naturtype, der vil kunne vende udviklingen. Undersøgelserne på Borris Hede blev udført for at kvantificere den nuværende status for naturtypen på Borris Hede. De to undersøgte transekter viste, at dækningen og strukturen (kompaktheden) af klokkelyngbevoksningerne er lav, at klokkelyngområderne er under forandring pga. øget forekomst af bl.a. hedelyng og blåtop, men også at der stadig er områder med dominans af klokkelyng, som dog synes at være i tilbagegang, hvilket blandt andet ses ved, at der i områderne forekommer en del død eller døende klokkelyng. Målingerne af kulstof og kvælstof i morlaget viser et ugunstigt lavt C/N forhold i de fugtige områder, hvor klokkelyng tidligere har været meget dominerende. I forhold til det anbefalede C/N-forhold som ligger på 30 eller derover, sås der i de fugtige områder på Borris Hede C/N-forhold mellem 21 og 26. Det viser, at den pleje, der er blevet foretaget på Borris Hede i form af afbrænding ikke har været tilstrækkelig til at genoprette områdets evne til at opbygge kulstof. Dette skyldes efter al sandsynlighed, at afbrændingen er foregået på et tidspunkt, hvor de fugtige områder ikke er blevet nævneværdigt påvirket af afbrændingen. Konklusionen er, at kvælstofnedfaldet overstiger naturtypens tålegrænse, og at de aktuelle plejeformer ikke er tilstrækkelige til at fjerne overskuddet af kvælstof, hvilket har til resultat, at kvælstof akkumuleres i de fugtige områder og fører til, at vegetationen langsomt ændres. En forandring som stadigt forløber, og som sit sandsynlige endepunkt vil have en vegetation domineret af græsser med blåtop som den dominerende art. Som en konsekvens af at en deposition på 12 – 14 kg N ha-1år-1 og derover medfører at klokkelyng forsvinder fra de våde indlandsheder, foreslås det ud fra statistiske analyser, at tålegrænseintervallet for naturtypen våd indlandshede (type 4010) begrænses fra den aktuelt gældende publicerede tålegrænse for naturtypen på 10–25 kg N ha-1år-1, til 10 – 14 kg N ha-1år-1. Det vil sige at heder som aldrig har været belastet udover 12 - 14 kg N ha-1år-1 fremover må formodes at kunne tåle belastninger herunder. Våde indlandsheder der tidligere har været udsat for Ndepositioner højere end 12 - 14 kg N ha-1år-1 vil kunne tåle mindre end tålegrænsen. Der er behov for at udvikle plejemetoder, som kan vende udviklingen. Her begrænses mulighederne af, at Borris Hede fungerer som skydeterræn, hvilket gør, at pleje i form af græsning og afskrælning af tørvelaget i praksis er udelukket henholdsvis pga. skydningen og risikoen for at støde på ueksploderet ammunition. Derfor står afbrænding i tørre somre tilbage som eneste realistiske mulighed for at vende udviklingen. Sådan pleje kræver dispensation fra den gældende bekendtgørelse om bl.a. afbrænding af hede, som ikke giver mulighed for afbrænding af lyng m.v. i perioden 1. april - 31. august. En generel dispensationsmulighed for kommunalbestyrelsen til at tillade afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser gælder udtrykkeligt ikke i denne situation (§ 3, stk. 1). Anvendelsen af denne plejeform i sommerperioden kræver derfor en ændring af bekendtgørelsen, hvilket hermed anbefales.

Rapporten giver en oversigt over Inst. for Bioscience ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi’s arbejde med økologisk risikovurdering af genmodificerede planter (GMP) i 2010 der understøtter Miljøstyrelsens myndigheds-opgave vedrørende økologiske effekter og konsekvenser af GMP. Der var 94 nye forsøgsudsætninger i EU med 12 forskellige plantearter i 2010. De fleste var herbicidtolerante (74 %) eller insektresistente (40 %). Antibiotikaresistensmarkører indgik kun i 11 % af forsøgsplanterne mod 16 % i 2009. I Danmark var der ni fortsatte forsøgsudsætninger med dem glyfosattolerante NK603-majs samt et fortsat forsøg med den glyfosattolerante GA21-majs. Der var ni nye markedsføringsansøgninger i EU i 2010: To insekt- og herbicidtolerante majs, en insektresistent majs, en tørketolerant majs, to insektresistente sojabønner, en insektresistent og herbicid-tolerant sojabønne samt to sojabønner med ændret fedtsyresammensætning. Ingen af de ny markedsføringssager inkluderede dyrkning og konkrete overvågningstiltag. DCE konkluderede i alle sagerne, at der ikke forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser. DCE besvarede også 25 forespørgsler fra Miljøstyrelsen om bl.a. anvendelse af sikkerhedsklausulen til lokale forbud i medlemslandene mod MON810-majs og Amflora-kartoflen. Desuden kommentarer til EFSA-Guidance-dokumentet for ikke-målorganismer, antibiotika-resistensgener og grænseværdier for GMO-indhold af GMO-frø. På verdensplan blev der i 2010 dyrket ca. 148 mil. ha GM-afgrøder af Bt- og HT-majs, HT-sojabønne, Bt/HT-bomuld og HT-raps. I EU blev der kun dyrket Bt-majs MON810 på 81.098 i seks lande hvor de største arealer fandtes i Spanien mens der ikke var nogen GM-dyrkning i Frankrig og Tyskland.

Rapporten giver en oversigt over DMU’s arbejde med økologisk risikovurdering af genmodificerede planter (GMP) i 2009. Arbejdet understøtter Miljøstyrelsens myndighedsopgave vedrørende økologiske effekter og konsekvenser af GMP. Der var 121 nye forsøgsudsætninger i EU med kun 9 forskellige plantearter i 2009. De fleste var herbicidtolerante (81 %) eller insektresistente (60 %). Antibiotikaresistensmarkører indgik kun i 13 % af forsøgsplanterne mod 16 % i 2008. I Danmark var der tre nye markforsøg med glyfosattolerant NK603-majs samt fire fortsatte forsøgsudsætninger. Desuden var der to fortsatte forsøg med glyfosattolerant GA21-majs. Der var kun syv nye markedsføringsansøgninger i EU i 2009: To herbicidtolerante majs, fire insekt- og herbicidtolerante majs samt en herbicidtolerant sukkerroe. Tre af majssagerne og én sukkerroe inkluderede dyrkning, hvor DMU foreslog konkrete overvågningstiltag. DMU konkluderede i alle sagerne, at der ikke forventes uønskede økologiske konsekvenser, dog under forudsætning af overvågning i sager med dyrkning. DMU besvarede også 24 forespørgsler fra Miljøstyrelsen om bl.a. lokale forbud og revurdering i flere af medlemslandene mod Bt11- og MON810-majs. Desuden kommentarer bl.a. vedr. antibiotika-resistensmarkører, nye afrapporteringsformater og ændret praksis vedr. registrering i databaser. På verdensplan blev der i 2009 dyrket ca. 134 mil. ha GM-afgrøder af Bt- og HT-majs, HT-sojabønne, Bt/HT-bomuld og HT-raps. I EU blev der kun dyrket Bt-majs MON810 på 94.760 ha i nu kun seks lande hvor de største arealer fandtes i Spanien mens der ikke var nogen GM-dyrkning i Frankrig og Tyskland.