Search

I denne introduktion til Robert Entmans artikel om framing fra 1993 præsenteres framing-begrebet og dets anvendelse i medie- og kommunikationsforskningen. Begrebets forhistorie inden for psykologisk og sociologisk forskning skitseres, ligesom den videre anvendelse og udvikling af begrebet hos Robert Entman og blandt andre medieforskere gennemgås og diskuteres. Senere teoretiske bidrag har især forsøgt at præcisere, hvordan framing indgår i de sociale og kommunikative processer, der former meningsdannelsen i samfundet. Til forskel fra konkurrerende og mere vidtrækkende teorier som semiotik og diskursanalyse, der også anvendes som afsæt for analyse af medietekster, er teori om framing at opfatte som ’middle-range teori’.

La investigación sobre mediatización comparte la ambición de los estudios relativos a los efectos de los medios, de responder a las difíciles preguntas que refieren a sí y a cómo los medios importan e influencian en la cultura y la sociedad contemporánea. Los dos enfoques sin embargo difieren fundamentalmente en que la investigación sobre mediatización responde a estas preguntas generales mediante la distinción entre dos conceptos: mediación y mediatización. La tradición en cuanto a los efectos de los medios generalmente considera a estos efectos como el resultado de que los individuos estén expuestos al contenido de los medios (por ejemplo, los efectos son vistos como el resultado de la comunicación mediada). La investigación sobre mediatización se preocupa de los cambios estructurales de largo plazo que involucran a los medios, la cultura y la sociedad (por ejemplo, la influencia de los medios es entendida en relación a cómo los medios están implicados en los cambios sociales y culturales y a cómo estos procesos llegan a crear nuevas condiciones para la comunicación e interacción humanas). Desde la perspectiva de la investigación en mediatización, el efecto más importante de los medios deriva de su inserción en la cultura y la sociedad.

Vivemos uma midiatização intensiva da cultura e da sociedade que não se limita àformação da opinião pública, mas atravessa quase todas as instituições sociais e culturais.Cada vez mais, outras instituições necessitam de recursos da mídia, incluindosua habilidade de representar a informação, construir relações sociais e ganhar atençãocom ações comunicativas. Devido a esse desenvolvimento, precisamos analisar o papelda mídia em vários contextos sociais, com uma ancoragem mais sólida da teoria damidiatização na teoria social geral. Inspirado pela teoria de estruturação e pelas lógicasda perspectiva institucional, as mídias são entendidas como estruturas que condicioname permitem a ação humana reflexiva.

Skal man tælle eller tolke, når man bedriver empirisk analyse? Dette tilbagevendende metodologiske spørgsmål har ofte skilt våndene i medieforskningen og delt humaniora og samfundsfag. I denne artikel præsenteres en teoretisk ramme, der gør det muligt at forstå kvantitative og kvalitative metoder inden for ét og samme videnskabssyn.

In this article we consider the present state of the ebook’s diffusion. On the empirical basis of a national survey among Danes in 2013, we consider the volume, usage patterns, and demographics of ebook reading compared to paper book reading. Informed by diffusion theory and mediatization theory, the article concludes that the reading of ebooks is about to reach a “critical mass;” this development has not least been stimulated by factors outside the traditional stakeholders of the book (national publishers and bookstores). Ebook reading is becoming part of a converging digital culture in which global media companies like Amazon, Apple, and Google play a key role for the standards and emerging infrastructure. In addition, Danish public libraries have played an important role for the diffusion of ebooks. The ebook usage patterns reflect influences from the presence of both Anglo-American media companies and national libraries.

Golfkrigsdækningen var et troldspejl. Den var et billede på nyhedsformidlingens teknologiske, æstetiske og samfundsmæssige udvikling, nu og fremover. Golfkrigen indebar et globalt gennembrud for en ny type journalistik i TV.

Usando a midiatização como conceito-chave, este artigo apresenta uma teoria sobre a mídia como agente de mudança cultural e social. A midiatização é um processo de dupla face no qual a mídia se transformou em uma instituição semi-independente na sociedade à qual outras instituições têm que se adaptar. Ao mesmo tempo, a mídia se integrou às rotinas de outras instituições, como política, família, trabalho e religião, já que um número cada vez maior das atividades destes domínios institucionais é realizado através tanto dos meios de comunicação interativos quanto dos meios de comunicação de massa. De forma geral, a midiatização implica uma virtualização da interação social e, observando as affordances institucionais, tecnológicas e estéticas de diferentes meios de comunicação, talvez possamos entender como a mídia molda novos padrões de interação.

Contemporary media and press theory (e.g. Cook: “Governing with the News”, Hallin & Mancini: “Comparing Media Systems”) tend to agree on the decline of the political press. As news media get more commercial, their political influence is based on their role as independent journalistic institutions and not through ties to the political parties. However, recent developments in the Danish newspaper market seem to contradict this assumption. As free newspapers challenge older morning papers, we simultaneously experience the expansion of a politically neutral and purely commercial press, and a repoliticized press giving more prominence to opinions and values. Political parallelism between part of the press and the political institutions seems to persist.

Denne artikel har to formål: For det første at give en beskrivelse af en række seertal til forskellige reality-tv programmer for derved at skabe et nøgternt grundlag for at vurdere genrens succes. For det andet at levere en egentlig analyse af, hvilke specifikke målgrupper genren har og i sammenhæng hermed diskutere de mulige appeller, som reality-tv har til forskellige målgrupper. Som grundlag for en sådan kvantitativ se- eranalyse gives der først en afgrænsning af genren samt en teoretisk bestemmelse af dens særlige kendetegn med afsæt i mikrosociologien.

Dansk medieforskning har interesseret sig for medieforhold uden for landets grænser længe før, globaliseringen blev et tema. Den måde, hvorpå interessen dyrkes i dansk medieforskning, og det perspektiv der lægges på disse forhold, er derimod ikke kontinuerlig. I sin artikel skitserer Stig Hjarvard, hvordan betoningen er skiftet fra en interesse for udenlandske (fortrinsvis anglo-amerikanske) forhold, via internati- onale (især europæiske) til globale problemstillinger. Dermed har per- spektivet på genstandsfeltet også ændret sig. Hvor man førhen især bedømte medieudvikling og påvirkning fra det danske samfunds ud- sigtspunkt - dvs. 'indefra' - undersøges disse aspekter idag i langt højere grad globalt-olympisk, altså 'oppefra'. Men der er også en gen- nemgående tråd i dansk medieforsknings historie nemlig den nøgterne eller 'usentimentale' holdning til en fælles national kultur. Det er denne holdning, som skal bære fremtidig forskning i globale medieforhold, som vil blive en udfordring for og et centralt tema i rnedieforskningen fremover. Udfordringen består nemlig i at fastholde både det globale perspektiv og den faglige specialisering.

Samtalen mellem mennesker, der står ansigt til ansigt, udgør en kom- munikativ grundform, som alle er fortrolige med. Den udgør imidlertid også en matrice for de elektroniske mediers egne kommunikationsfor- mer, påpeger Stig Hjarvard, som understreger, at dette blandt andet medvirker til at gøre disse medier alment forståelige. Lighedstrækkene mellem den medieformidlede kommunikation og den interpersonelle kom- munikation betyder også, at teorier og analysemetoder fra den interper- sonelle kommunikations område kan anvendes til analyse af medierne.

De senere års dramatiske internationale begivenheder, som ikke mindst TV har været formidler af, har ikke kun signaleret betydelige ændringer i det internationale samfund. TV-dækningen af disse begivenheder har også reflekteret, at TV-journalistikken undergår en markant udvikling i disse år. I denne artikel analyserer Stig Hjarvard den ændrede tids- og rumopfat- telse i TV-nyheder for herigennem at påvise forandringer i TV-nyheds- idealet, nyheds-fortælleformer og nyhedernes funktion i den samlede programflade. Samvirket mellem institutionelle, teknologiske og æste- tiske faktorer har gjort "live"-nyheder til idealet i TV-konkurrencens nyhedsformidling. Hvor monopolets TV-nyheder foretog en autoritativ sammenfatning af dagens begivenheder i en slags daglig historieskriv- ning, skal konkurrencens TV-nyheder levere en kontinuerlig opdatering af begivenheder under udvikling.

Programmer fordeler sig i genrer, som har mange fællestræk. Film ligner film, nyhedsudsendelser nyhedsudsendelser, rundbords- samtaler rundbordssamtaler, o.s.v. på det overordnede plan. Når TV-stationer forsøger at markere sig i forhold til hinanden, er dette derfor ikke særlig tydeligt på enkelt program-niveauet, først når programfladen tages op til analyse bliver profilen markant. Det er på denne baggrund at Stig Hjarvard og Henrik Søndergaard i artiklen analyserer æstetikken i kanal2´s og weekendTV´s pro- gramflader. Programfladeanalysen er ny i den danske Medieforsk- ning.