Search

I hjemmeplejen og på plejehjem findes ældre mennesker med rusmiddelproblematikker, som personalet savner specialiseret viden om for at kunne hjælpe. Det drejer sig bl.a. om komplekse sundhedsudfordringer, som disse ældre mennesker kan have, og om, at arbejdet med de ældre indebærer en række etiske og praktiske dilemmaer.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge duftmiljøerne på aarhusianske pleje- hjem, med henblik på at skabe behagelige og sansestimulerende duftmiljøer for borgere, medarbejdere og besøgende.Moesgårds Antropologiske Analyseenhed, MANTRAs undersøgelse bygger på to datakilder, dels: 1) et litteraturstudie og 2) dels antropologiske feltstudier (deltager observation og interview) på seks plejehjem i Aarhus Kommune. De seks plejehjem har meldt sig på baggrund af Aarhus kommunes konsulenters forespørgsel. Alle seks plejehjem har udfordringer med midlertidige lugte, men generelt har vi mødt et neutralt bagvedliggende duftmiljø. Men med mange forskellige nye og gamle bygninger, der rummer svækkede og syge borgere med forskellige adfærdsnormer under samme tag, har plejehjemmene et væld af midlertidige dufte og lugte, som dog kun i få tilfælde påvirker det bagvedliggende duftmiljø. Plejehjemspersonalet arbejder dagligt via rengøring, pleje m.m. på at neutralisere duftmiljøet. MANTRAs anbefalinger rummer bl.a. erfaringerne fra dette arbejde samt råd fra fagspecialister såsom ventilationsspecialister, vaskerier og litteraturstudier. Det, der er tværgående for de otte anbefalinger er, at arbejdet med duftmiljøer skal tænkes ind i de daglige rutiner. Et behageligt og neutralt baggrundsduftmiljø kræver kontinuerligt fokus og en tværfaglig indsats fra hele personalegruppen.

Kortlægningen, som er beskrevet i denne rapport, er bestilt af Regional Udvikling i Region Midtjylland hos Moesgårds Antropologiske Analyseenhed, MANTRA. Denne kortlægning undersøger, hvor og hvordan kunst- og kulturinitiativer bliver anvendt af hospitalerne i Region Midtjylland samt hvilke muligheder og udfordringer, de midtjyske hospitaler ser i disse kunst- og kulturinitiativer. Kortlægningsanalysen peger på, at den mest centrale tværgående fællesnævner for de forskellige kunstarter er, at de tilbyder et refleksionsrum, et fantasirum, en ventil eller et mulighedsfelt, som rækker ud over den umiddelbare situation, patienten befinder sig i. På den måde bidrager kunst- og kulturinitiativer til både fysiskog mental sundhed gennem afstresning og skabelse af social sammenhængskraft mellem mennesker. Denne kortlægning undersøger, hvor og hvordan kunst- og kulturinitiativer bliver anvendt af hospitalerne i Region Midtjylland samt hvilke muligheder og udfordringer, de midtjyske hospitaler ser i disse kunst- og kulturinitiativer.På hospitalerne i Region Midtjylland findes en lang række forskellige kunst- og kulturinitiativer, som er målrettet patienter, pårørende og personale. Kortlægningen skaber et overblik over et udsnit af disse kunst- og kulturinitiativer. Kortlægningen rummer primært kvalitative resultater men også kvantitative resultater. Derigennem kan kortlægningen medvirke til at fremme videndeling om kunst- og kulturinitiativer i Region Midtjylland og fremme samarbejdet med kommunale aktører og civilsamfundet, herunder kultursektoren.Kortlægningsanalysen peger på, at den mest centrale tværgående fællesnævner for de forskellige kunstarter er, at de tilbyder et refleksionsrum, et fantasirum, en ventil eller et mulighedsfelt, som rækker ud over den umiddelbare situation, patien- ten befinder sig i. På den måde bidrager kunst- og kulturinitiativer til både fysiskog mental sundhed gennem afstresning og skabelse af social sammenhængskraft mellem mennesker.

Projektet GoInGlobal er et samarbejde mellem MANTRA, Aarhus Universitet og Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet kortlægger udfordringer og muligheder for inklusion og forankring af internationale medarbejdere og tilflyttere i Ringkøbing- Skjern Kommune via et antropologisk studie (145 interviews og deltagerobservati- onsstudier). GoInGlobal belyser inklusion og forankring gennem samspillet mellem virksomheds-, familie- og sprogsporet. Med afsæt i de tre spor har MANTRA udar- bejdet en dybdegående forståelse for erfaringer og bosættelsesprioriteringer blandt internationale medarbejdere/ tilflyttere. Det vil danne baggrund for rapportens konklusion og praksisanbefalinger.Ringkøbing-Skjern Kommune har allerede mange gode initiativer i gang og er en attraktiv kommune at flytte til for internationale medarbejdere/ tilflyttere. Alligevel er det vanskeligt at forankre internationale medarbejdere/ tilflyttere i kommunen, som derfor ønsker at blive endnu bedre til at inkludere disse nye borgere. På den baggrund kortlægger rapporten udfordringer og muligheder ved – især – midler- tidigt migrantarbejde, sprogudfordringer, manglende viden om danske forhold og sociale normer samt ved ledelse af en international arbejdsstyrke.Mange internationale medarbejdere forestiller sig ved deres ankomst til Danmark, at deres arbejde og ophold i Danmark skal være midlertidigt. Det kan også være, at de slet ikke har bestemte planer for deres fremtid i Danmark eller et andet sted. De ønsker at tjene penge og forestiller sig måske at skulle vende tilbage til hjemlandet derefter. Med midlertidighedsperspektivet som udgangspunkt er der flere af de internationale tilflyttere, som ikke umiddelbart prioriterer at inve- stere tid og kræfter i sprogundervisning. Men med mangel på danskkundskaber kan det være vanskeligt at skifte job, begå sig socialt i lokalsamfundet og forstå kolleger på arbejdspladsen. Det betyder, at det midlertidige perspektiv kan blive selvforstærkende: på grund af en midlertidig tidshorisont i Danmark opnår de internationale medarbejdere/ tilflyttere ikke nødvendigvis de kompetencer og færdigheder, som de selv og andre lokale borgere anser for at være nødvendige for deres inklusion og forankring i kommunen.Ofte er det gifte par/ børnefamilier, der etablerer sig mere permanent efter at have boet i Danmark, herunder Ringkøbing-Skjern Kommune, i nogle år. I mødet med det danske foreningsliv, daginstitutioner og skoler får de så ofte lyst til at forbedre deres danskkundskaber. Men på det tidspunkt kan det være en udfordring at lære dansk, da de så ikke længere har mulighed for at benytte gratis tilbud for danskundervisning.GoInGlobal har også vist, at det for ledere på virksomheder kan være en udfor- dring at lede internationale medarbejdere. Det kan betyde, at lederne har svært ved at håndtere potentielle konflikter, hvor kulturelle/ sociale normer spiller en rolle. Og det kan betyde, at det for lederne kan være svært at motivere internationalemedarbejdere til f.eks. at sige gøre opmærksom på en besked, de ikke har forstået og gøre opmærksom på eventuelle fejl i arbejdet. Her kan forestillinger om hierarkier på arbejdspladsen fra hjemlandet spille en rolle for, hvordan internationale medar- bejdere forholder sig til chefen. En stigende international arbejdsstyrke kan altså stille særlige krav til ledelsen. Lignende udfordringer med ikke at stille opklarende spørgsmål kan også gøre sig gældende i daginstitutioner og skoler, hvilket stiller ekstra krav til pædagoger og lærere.

Projektet er et samfinansieret forskningsprojekt mellem MANTRA, Aarhus Universitet og HTX, Tradium i Randers. Projektet kortlægger udfordringer og muligheder for at tiltrække flere elever til HTX med særligt fokus på køn. Med denne kortlægningsrapport har MANTRA skabt indsigt i og forståelse for, hvordan unge 9.-klasseselever træffer ungdomsuddannelsesvalg. Mere specifikt indsigt og forståelse for hvad der påvirker unges valg af uddannelse med fokus på til- og fravalg af HTX. Undersøgelsen viser at oplevelsen af ungdomsuddannelsen er afgørende for, at 9. klasses eleverne føler, de tager et informeret valg. Elevernes valg påvirkes af de sociale og kulturelle miljøer de er i. Samtidig er størstedelen relativt afklarede, når de møder HTX i 9. klasse. MANTRA’s tre overordnede anbefalinger for at accelerere den kulturelle forandring og tiltrække flere elever til HTX er derfor

Denne artikel handler om det rekreative forbrug af stoffer, som finder sted i technomiljøet. Brugerne er bevidste om, at der er en række risici forbundet med at tage stoffer, og de søger at håndtere disse på forskellige måder. I artiklen analyseres det rekreative stofbrug, og den tilhørende risikohåndtering belyses gennem begreber som overskridelse, tid og tillid. Begreberne kan forklare de unges fortælllinger om fester, musikforbrug og stoffer, samt deres risikovurdering og forsøg på at kontrollere eget stofforbrug. This article is about the recreational drug use taking place in the techno field. The useres know that there is a number of risks related to drug use and they intend to manage these risks in different ways. In the article recreational drug use and the related risk management are illuminated though concepts such as transgression, time and trust. These concepts can illuminate young peoples narratives about parties, music consumption and drugs as well as their risk estimation and attemts to control their own drug consumption.

Evalueringsrapport over tilbagefaldsbehandlingen i Ribe Amt. Tilbagefaldsbehandlingen er et samarbejde melllem Ribe Amt, Esbjerg Kommune og behandlingsinstitutionen Kongens Ø. Tilbagefaldsbehandlingen er iværksat i 2000 som et tilbud til misbrugere, der tidligere har været i døgnbehandling, men som igen er på stoffer og ønsker et nyt behandlingforløb. Tilbagefaldsbehandlingen består af 14 dages afgiftning på Kongens Ø, derefter seks ugers Gorski behandling på Knogens Ø, hvor der er fokus på tilbagefaldsproblematikken. Derefter kommer klienterne tilbage til Esbjerg, hvor de starter i Efterbehandlingen i Esbjerg Kommune. Efterbehandlingen er et dagtilbud, som ligger i forlængelse af den Gorski behandling, der er påbegyndt på Kongens Ø. Derudover skal klienterne i Efterbehandlingen igennem en erhvervsafklaring med henblik på tiden efter endt behandling.Evalueringsrapporten indeholder to dele en kvantitativ del og en kvalitativ del. Den kvantitative del bygger på EuropASI-data, som er indsamlet dels ved klienternes indskrivning (af personalet på Knogen Ø), og dels i fobrindelse med denne evaluering i en opfølgende undersøgelse foretaget i perioden fra marts til september 2003.

Udgivelsesdato: December