Search

I kapitlet gennemgås og vurderes forskellige metoder til vurdering af pædagogisk kvalitet i daginstitutioner og de forskellige metoder diskuteres i forhold til forskning samt metodernes anvendelse i praksis

Artiklen gennemgår en undersøgelse af brug af forskellige redskaber i den kommunale tilsynspraksis. Tre udvalgte daginstitutioner i Frederiksberg Kommune har gennemgået tre udvalgte modeller for tilsynet: ECERS-3, ITERS-3 og KIDS samt kommunens ordinære tilsynspraksis. Pædagoger, ledere og forvaltning er efterfølgende interviewet om det kommunale tilsyn som grundlag for udvikling af læringsmiljøkvalitet. Undersøgelsen viser, at pædagoger og ledere gerne vil bruge tilsynet til at være i dialog og have løbende input og sparring til udvikling af praksis. Det har betydning for udviklingen af praksis, at der er gennemsigtighed i tilsynsmodellen, at pædagoger og ledere inddrages, og at indholdet er relevant for udvikling af kvalitet i det pædagogiske arbejde. Når tilsynet giver mening for pædagogerne og lederne, inddrager de resultaterne og bruger dem i udviklingen af den pædagogiske praksis.

Denne boken undersøker det vi kan kalle de optimale interaksjonene for barnets hjerneutvikling. Utgangspunktet er at utviklingen som foregår i tidlig barndom har avgjørende betydning for vårt generelle livsløp.Ved å styrke bevisstheten om barns hjerneutvikling, vil den profesjonelle voksne kunne gi tilpasset og tilgjengelig omsorg som ivaretar tilknytning, kontaktskaping, forholdet mellom voksen og barn, delt oppmerksomhet og samhandling. Sist, men ikke minst, vil kunnskap om barn tidlig hjerneutvikling bidra til å skape like vilkår for utvikling på tvers av sårbarhet og bakgrunn

Mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom i barndommen kan have store konsekvenser for barnets sundhed og videre færden i ungdoms- og voksenlivet. Forekomsten af disse udfordringer er vidt udbredt blandt børn i Danmark ikke mindst i mere socialt belastede familier.Det er baggrunden for, at Vidensråd for Forebyggelse nedsatte en arbejdsgruppe til at afdække dette område. Mindst 16 procent af 0-9-årige børn i Danmark oplever betydelige mentale helbredsproblemer, heraf bliver 8 procent diagnosticeret med en psykisk sygdom i hospitalsvæsnet, inden de fylder ti år.Der er altså tale om et betydeligt folkesundhedsproblem, som kalder på handling, for mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom kan have omfattende negative konsekvenser for et barns udvikling, læring, helbred, uddannelse, familiedannelse og senere tilknytning til arbejdsmarkedet.Denne rapport kortlægger forekomsten og fordelingen af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt 0-9-årige danske børn, gennemgår henholdsvis risikofaktorer og beskyttende faktorer og præsenterer indsatser, der kan fremme mental sundhed og forebygge mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom i denne aldersgruppe.Kortlægningen viser, at handling i form af tidlig indsats er vigtig. En sådan indsats kan bl.a. bestå i at sikre børn et sundhedsfremmende hjemme- og institutionsmiljø, reducere risikofaktorer og holde fokus på tidlig opsporing og tidlig indsats over for børn i særlig risiko, især børn med tidlige tegn på mentale helbredsproblemer og begyndende symptomer på psykisk sygdom.

Research points to the importance of high-quality environments in particular for children in vulnerable positions. In this research, we have worked with professional development in the municipality in Denmark with the highest numbers of disadvantaged children. The professionals participated in ten workshops with a focus on learning environments and playful learning. In this article, the professionals have been interviewed about their experiences with this way of working with professional development. It turns out that the length and the depth of the intervention were crucial for the professionals to understand and activate the potential in creating new opportunities for children in vulnerable positions. The focus on learning environments was essential. A risk factor in these types of professional developments is spreading the knowledge when only some of the professionals participate.

Research points to the importance of high-quality environments in particular for children in vulnerable positions. In this research, we have worked with professional development in the municipality in Denmark with the highest numbers of disadvantaged children. The professionals participated in ten workshops with a focus on learning environments and playful learning. In this article, the professionals have been interviewed about their experiences with this way of working with professional development. It turns out that the length and the depth of the intervention were crucial for the professionals to understand and activate the potential in creating new opportunities for children in vulnerable positions. The focus on learning environments was essential. A risk factor in these types of professional developments is spreading the knowledge when only some of the professionals participate.

Childcare centres and parents are essential to child development. High-quality professional care prevents developmental gaps due to family backgrounds. In this study, differences between childcare centres with high and low quality are researched, as well as the prerequisites for developing qualities. It is crucial to focus on developing high-quality care, particularly in centres with many children from disadvantaged backgrounds. It is also important to support quality leadership and parent engagement.

Dette er en afgrænset læringsrapport baseret på en kortlægningsundersøgelse, der er gennemført i ugerne 38 – 41, 2019, i Svendborg Kommune. Undersøgelsen har fem informantgrupper: 685 børn i alderen 4-5-6 år, 1158 forældre (0-6 årige børn), 682 kontaktpædagoger og 37 ledere i dagtilbud. Undersøgelsen indgår i forsknings- og udviklingsprojektet Program for læringsledelse - dagtilbud. Programmet baserer sig på et partnerskab mellem Billund, Fredericia, Hedensted, Kolding, Nordfyn og Svendborg kommuner, samt Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet (AAU) og Senter for Praksisrettet (SePU), Høgskolen i Innlandet. Arbejdet med programmet i den enkelte kommune kan beskrives som en fælles, kommunal satsning, der har til formål at forbedre kvaliteten i dagtilbud.

Dette er en afgrænset læringsrapport baseret på en kortlægningsundersøgelse, der er gennemført i ugerne 38 – 41, 2019, i Fredericia Kommune. Undersøgelsen har fem informantgrupper: 702 børn i alderen 4-5-6 år, 368 forældre, 731 kontaktpædagoger og 27 ledere i dagtilbud. Undersøgelsen indgår i forsknings- og udviklingsprojektet Program for læringsledelse - dagtilbud. Programmet baserer sig på et partnerskab mellem Billund, Fredericia, Hedensted, Kolding, Nordfyn og Svendborg kommuner, samt Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet (AAU) og Senter for Praksisrettet (SePU), Høgskolen i Innlandet. Arbejdet med programmet i den enkelte kommune kan beskrives som en fælles, kommunal satsning, der har til formål at forbedre kvaliteten i dagtilbud.

Hjernen lærer hele tiden. Men særligt i vores barndom er hjernen formbar og plastisk, og netop det faktum stiller en række krav til de professionelle voksne i landets dagtilbud. Denne bog undersøger det, vi kan kalde de optimale samspil for barnets hjerneudvikling. Udgangspunktet er, at den udvikling, der finder sted i den tidlige barndom, er af afgørende betydning for vores samlede livsforløb. Ved at styrke kendskabet til børns hjerneudvikling vil den professionelle voksne være i stand til at yde en passende og tilgængelig omsorg ? med blik for tilknytning, kontaktskabelse, voksen-barn-relationen, fælles opmærksomhed og samspil. Ikke mindst vil et kendskab til børns tidlige hjerneudvikling kunne bidrage til at skabe lige vilkår for udvikling på tværs af udsathed og baggrund.Bogen er skrevet af Charlotte Ringsmose, autoriseret psykolog og professor ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring samt Jonas Dissing El Kabier, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og med baggrund som familiekonsulent for flygtningefamilier.

Dette er en afgrænset læringsrapport baseret på en kortlægningsundersøgelse, der er gennemført i ugerne 38 – 41, 2019, i Billund Kommune. Undersøgelsen har fem informantgrupper: 420 børn i alderen 4-5-6 år, 905 forældre (0-6 årige børn), 423 kontaktpædagoger og 25 ledere i dagtilbud. Undersøgelsen indgår i forsknings- og udviklingsprojektet Program for læringsledelse - dagtilbud. Programmet baserer sig på et partnerskab mellem Billund, Fredericia, Hedensted, Kolding, Nordfyn og Svendborg kommuner, samt Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet (AAU) og Senter for Praksisrettet (SePU), Høgskolen i Innlandet. Arbejdet med programmet i den enkelte kommune kan beskrives som en fælles, kommunal satsning, der har til formål at forbedre kvaliteten i dagtilbud.

Dette er en afgrænset læringsrapport baseret på en kortlægningsundersøgelse, der er gennemført i ugerne 38 – 41, 2019, i Kolding Kommune. Undersøgelsen har fem informantgrupper: 1854 børn i alderen 4-5-6 år, 3132 forældre (0-6 årige børn), 1878 kontaktpædagoger og 91ledere i dagtilbud. Undersøgelsen indgår i forsknings- og udviklingsprojektet Program for læringsledelse - dagtilbud. Programmet baserer sig på et partnerskab mellem Billund, Fredericia, Hedensted, Kolding, Nordfyn og Svendborg kommuner, samt Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet (AAU) og Senter for Praksisrettet (SePU), Høgskolen i Innlandet. Arbejdet med programmet i den enkelte kommune kan beskrives som en fælles, kommunal satsning, der har til formål at forbedre kvaliteten i dagtilbud.

Dette er en afgrænset læringsrapport baseret på en kortlægningsundersøgelse, der er gennemført i ugerne 38 – 41, 2019, i Nordfyns Kommune. Undersøgelsen har fem informantgrupper: 440 børn i alderen 4-5-6 år, 456 forældre (4-5-6 årige børn), 497 kontaktpædagoger og 14 ledere i dagtilbud. Undersøgelsen indgår i forsknings- og udviklingsprojektet Program for læringsledelse - dagtilbud. Programmet baserer sig på et partnerskab mellem Billund, Fredericia, Hedensted, Kolding, Nordfyn og Svendborg kommuner, samt Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet (AAU) og Senter for Praksisrettet (SePU), Høgskolen i Innlandet. Arbejdet med programmet i den enkelte kommune kan beskrives som en fælles, kommunal satsning, der har til formål at forbedre kvaliteten i dagtilbud.

Dette er en afgrænset læringsrapport baseret på en kortlægningsundersøgelse, der er gennemført i ugerne 38 – 41, 2019 i seks danske kommuner. Undersøgelsen indgår i forsknings- og udviklingsprojektet Program for læringsledelse - dagtilbud. Programmet baserer sig på et partnerskab mellem Billund, Fredericia, Hedensted, Kolding, Nordfyns og Svendborg Kommuner, samt Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet (AAU) og Senter for Praksisrettet Utdanningsforskning (SePU), Høgskolen i Innlandet. Arbejdet med programmet i den enkelte kommune kan be-skrives som en fælles, kommunal satsning, der har til formål at forbedre kvaliteten i dagtilbud.

Dette er en afgrænset læringsrapport baseret på en kortlægningsundersøgelse, der er gennemført i ugerne 38 – 41, 2019, i Hedensted Kommune. Undersøgelsen har fem informantgrupper: 843 børn i alderen 4-5-6 år, 1067 forældre (4-5-6 årige børn), 894 kontaktpædagoger og 40 ledere i dagtilbud. Undersøgelsen indgår i forsknings- og udviklingsprojektet Program for læringsledelse - dagtilbud. Programmet baserer sig på et partnerskab mellem Billund, Fredericia, Hedensted, Kolding, Nordfyn og Svendborg kommuner, samt Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet (AAU) og Senter for Praksisrettet (SePU), Høgskolen i Innlandet. Arbejdet med programmet i den enkelte kommune kan beskrives som en fælles, kommunal satsning, der har til formål at forbedre kvaliteten i dagtilbud.

This book present a tool for evaluation of educational quality in child care. The book is a revised and changed edition from the book published in 2014, and also contains the validation proces of the tool.