Search

Statistik efter statistik beretter om stigende mistrivsel blandtunge. Unge, forældre, skoler, kommuner, psykiatri, politikere ogmange andre peger utvetydigt på, at vi er nødt til at gøre noget,for at de unges trivsel kan blive bedre. Men hvad er der egentligpå færde? Hvordan kan vi med afsæt i sociologien og socialpsykologienforstå unges trivsel, mistrivsel og udsathed i dag?I denne bog stiller vi skarpt på spørgsmålet om, hvordan samfundsmæssigerammesætninger bidrager til at producere mistrivselblandt unge. Vi undersøger hvilke ungdomsliv, fortællinger ogsammenhænge, der gemmer sig bag den stigende mistrivsel ogsøger begrebsligt at præcisere og indkredse bud på en forståelseaf udsathed og mistrivsel i ungdomslivet i dag. Derudover giver vinogle bud på, hvordan mistrivsel kan forebygges i fremtiden ogafhjælpes her og nu.”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering –om ny udsathed i ungdomslivet” er henvendt til praktikere, derarbejder med unge og til forskere, studerende, undervisere, politiskebeslutningstagere og andre, der beskæftiger sig med ungdomslivog sociologi.Udgivelsen er et led i forskningsprojektet ”Ny udsathed” udførtaf forskere på Center for Ungdomsforskning og realiseret ved enbevilling fra Det Obelske Familiefond.

Aktuelt peger en række tendenser i relation til velfærdsuddannelserne på, at disse er under pres: Søgningen og optaget af studerende er flere steder vigende, ligesom det fremhæves, at for få såkaldt dygtige studerende søger mod velfærdsuddannelserne (særligt læreruddannelsen); uddannelserne (navnlig pædagoguddannelsen) hævdes at være underfinansierede, og de fremstilles jævnligt negativt i den offentlige debat; endelig er frafaldet visse steder højt, og de studerendes tilbagemeldinger i bl.a. evalueringer og kvalitetsmålinger er ofte kritiske (Frederiksen og Fenger, 2019). Billedet varierer naturligvis fra uddannelse til uddannelse, men generelt synes uddannelserne og mere generelt det velfærdsstatslige menneske- eller omsorgsarbejde at være udfordret (Hjort, 2012). Samme billede træder frem, når det gælder de nordiske lærer- og pædagoguddannelser (på nær Finland). Men hvordan kan disse problematikker knyttet til velfærdsprofessionerne forstås? Er der tale om en form for meningskrise i velfærdsuddannelser og –professioner? Og i givet fald, hvad er det så, der skaber henholdsvis mening og meningstab?

Mistrivsel, diagnose-eksplosion, præstationskultur, polarisering og social arv. Mange unge kæmper med en række af udfordringer og det skaber bekymring blandt de voksne. Lærere, vejledere, pædagoger, psykologer og en række andre fagprofessionelle står hver dag i udfordrende situationer med unge, som udviser tegn på mistrivsel. Samtidigt ser vi et væld af begreber, der forsøger at indfange de nye tendenser - men hvad er der på spil? I denne bog kommer 11 forskere med en række forskellige bud på, hvordan vi kan forstå udsathed blandt unge i dag set i lyset af aktuelle samfundsmæssige forandringer. Forskerne kommer derudover med forskellige vinkler på, hvordan man kan arbejde med at fremme de unges livsduelighed. Bogens kapitler bygger på interviews med: Morten Ejrnæs, Hanne Warming, Anders Petersen, Nikolas Rose, Nanna Mik-Meyer, Máirtin Mac an Ghaill, Tracy Shildrick og Robert MacDonald, Christer Hyggen, Kitty te Riele, Jette Kofoed, Line Lerche Mørck. Ny udsathed i ungdomslivet er henvendt til praktikere der arbejder med unge, til studerende, undervisere, politiske beslutningstagere og andre der beskæftiger sig med ungdomsliv og –sociologi. Udgivelsen er et led i Center for Ungdomsforsknings forskningsprojekt: ”Ny udsathed”, som er realiseret vha. en bevilling fra Den Obelske Familiefond.

The concept of motivational orientations highlights the variations in the encounter between the (school) experiences, expectations and motives pupils bring to school and the sociocultural context which the school represent, as well as outlining a number of different motivational orientations for engaging (or not) in educational contexts and learning processes. The concept of motivational orientations highlights the variations in the encounter between the (school) experiences, expectations and motives pupils bring to school and the sociocultural context which the school represent, as well as outlining a number of different motivational orientations for engaging (or not) in educational contexts and learning processes.

Center for Ungdomsforskning har i samarbejde samarbejde med Epinion og Pluss evalueret Undervisningsministeriets Brug for Alle Unge-indsats (BFAU), som er en række vejledningsindsatser igangsat på 24 UU-centre fordelt over hele landet i et tæt samarbejde mellem Undervisningsministeriet og UU-centrene.Formålet med BFAUs vejledningsindsats har været at udvikle vejledningen for ikke-uddannelsesparate unge og derved bidrage til, at flere unge uanset baggrund får lige muligheder for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.BFAU har i perioden 2015-2018 haft fokus på at skabe et metodeløft i arbejdet med de ikke-uddannelsesparate unge. Indsatsen adskiller sig således fra andre tiltag på området, da projektet – udover at afprøve forskellige redskaber og værktøjer med henblik på at øge de unges uddannelsesparathed – også har fokus på at øge UU-vejledernes kompetencer. Målet har været at gøre UU-vejlederne til forandringsagenter, således de selv kan lede og positivt forandre og udvikle vejledningen i UU-centrene.

Selvom unge insisterer på, at uddannelsesvalget er deres, spiller forældrene en central rolle i at støtte og vejlede i relation til de unges videre færd efter grundskolen. Alle forældre på tværs af sociale klasser er optagede af, at deres børn får en god uddannelse, og de vil gerne hjælpe og støtte dem i uddannelsesvalget. Mange forældre mangler dog overblik over de forskellige ungdomsuddannelser og er i tvivl om, hvordan de taler med deres børn om uddannelse. Der er således i Danmark et markant gab mellem forældres interesse i at tale med deres børn, og deres konkrete viden om muligheder i uddannelsessystemet. Og forældrenes mulighed for at støtte, guide og udfordre deres børn afhænger i høj grad samtidig af forældrenes egne erfaringer med uddannelse. I denne artikel sætter vi spot på forældres betydning i relation til unges uddannelsesvalg og peger på en række udfordringer og muligheder i relation til inddragelse af forældre i vejledningen.

Der er i disse år et intensiveret fokus på at løfte og understøtte skoleelevers læring og trivsel. Forsøg igangsættes, og nye projekter og tiltag ser dagens lys. Et af de fokusområder, der har vundet frem, handler om feedback til eleverne, og det er netop det, som denne rapport sætter spot på. Center for Ungdomsforskning har undersøgt feedbacksamtaler i udskolingen på fire kommuneskoler i København og har forskningsmæssigt stillet skarpt på, hvordan feedbacksamtalerne kan bidrage til elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Undersøgelsen tager afsæt i et konkret forsøgsarbejde i Københavns Kommune med feedbacksamtaler i udskolingen.Undersøgelsen peger overordnet på, at der er en stor variation i såvel udmøntning som udbytte af forsøgene på de forskellige skoler. Variationen hænger snævert sammen med mere overordnede skole- og implementeringsspecifikke forhold, såsom hvor lang tid forsøgsarbejdet har været i gang, i hvor høj grad det er understøttet ledelsesmæssigt, i hvor høj grad det indgår som en integreret del af skolens øvrige undervisningspraksis osv. Således tegner der sig et billede af, at tilfredsheden blandt elever og lærere er stor, der hvor samtalerne er integreret i skolens hverdag, og hvor eleverne er vant til samtalerne og bevidste om, hvad formålet med dem er. Omvendt er tilfredsheden mere begrænset der, hvor der er uklarhed omkring den ledelsesmæssige prioritering, og hvor rammesætningen og organiseringen af forskellige årsager er udfordret.Hvad angår elevernes udbytte af samtalerne peger undersøgelsen bl.a. på, at samtalerne rummer mulighed for, at eleverne oplever at blive set individuelt og får lejlighed til at lufte eventuelle udfordringer og perspektiver. Hertil kan samtalerne, når de bliver til et egentligt procesforløb over tid, understøtte udviklingen i elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Derudover sætter undersøgelsen fokus på, at det helt overordnet er nødvendigt med en ledelsesmæssig opbakning til afholdelsen af feedbacksamtaler, og en sammentænkning af samtalerne med skolens øvrige pædagogiske praksis er afgørende. Det er dermed tydeligt, at organiseringen og rammesætningen af samtalerne er afgørende for at opnå et positivt udbytte af samtalerne. I rapporten angives ydermere pejlemærker for fremtidige indsatser omkring en øget brug af feedback.

Det kan undertiden være svært for underviserne i det traditionelle uddannelsessystem at motivere og engagere de unge, og mange unge kæmper selv en kamp for at ”tage sig sammen”. Der findes imidlertid andre unge, der er endog meget motiverede – ja, ligefrem topmotiverede.Omdrejningspunktet i De topmotiverede unge er samtaler med ti unge, der skiller sig ud ved i særlig grad at udfolde engagement og virkelyst inden for et bestemt område. De er entreprenante, kreative, skæve, ambitiøse og stikker på forskellig vis næsen frem. Nogle står på egne ben, andre handler i fællesskab. Nogle er blevet hjulpet frem af uddannelsessystemet, andre har fundet deres vej på trods. Nogle arbejder for en bedre verden, andre er dedikeret til et lille nørdet projekt. Nogle drømmer om succes, penge og berømmelse, mens dette for andre er helt underordnet.Med udgangspunkt i disse ti unges beretninger giver bogens forfattere deres bud på, hvad der uden for uddannelsessystemet skaber motivation for unge, hvilke fremtidsperspektiver fortællingerne peger på, og hvad kan man gøre for at skabe og støtte unges motivation i og uden for uddannelsessystemet.Bogen indledes med en beskrivelse af de samfundsmæssige og kulturelle bevægelser og forandringer, som i disse år er med til at omforme ungdomslivet, og som de unge er en slags seismografer for. To afsluttende kapitler samler trådene ved at påpege sammenhænge og mønstre i fortællingerne.Bogens forfattere er alle tilknyttet Center for Ungdomsforskning. Projektet bag udgivelsen ”Unges lyst til læring” er støttet af Egmont Fonden.

De seneste år har motivation vundet indpas som et centralt tema i en dansk uddannelseskontekst. Motivation fremhæves som afgørende for elevernes læring, ligesom det indgår som et vurderingskriterie for elevernes uddannelsesparathed og deltagelse. I artiklen forstår vi motivation som et socialt fænomen, der produceres og kønnes i relationen mellem elever og undervisere i klasserummet. Vi sætter spot på unge kvinder og mænds muligheder for at blive læst som motiverede eller ikke motiverede elever på ungdomsuddannelsen STX.

De senere år har budt på et øget politisk fokus og nye forsøg med, hvordan man kan arbejde for at øge udsatte unges beskæftigelses-, uddannelses- og jobchancer. Det er blandt andet sket gennem arbejdet i Ekspertgruppen for bedre veje til en ungdomsuddannelse ligesom Undervisningsministeriet for nylig - og med afsæt heri - har lanceret en omfattende reform af det uddannelsesforberedende område. Der introduceres således et nyt og samlende uddannelsestilbud til unge uden uddannelse - den forberedende grunduddannelse (FGU).Uddannelsesprojektet ’Liv og Læring’ blev igangsat forud for introduktionen af FGU, men retter sig mod samme gruppe unge, ligesom ambitionen langt hen ad vejen er den samme - nemlig at udvikle arbejdet med at støtte udsatte unges vej i uddannelse. Center for Ungdomsforskning har fulgt projektet gennem følgeforskning, og har indsamlet erfaringer fra de involverede med henblik på at dokumentere projektets muligheder og deltagernes udbytte.Målgruppen for Liv og Læring har det til fælles, at deres tidligere erfaringer med uddannelsessystemet har været overvejende negative. Udgangspunktet er, at de unge på den ene side har en række personlige, sociale og faglige udfordringer, og på den anden side selv efterspørger udviklingen af basale faglige kompetencer. Omfanget af udfordringer både for de enkelte og i gruppens sammensætning bidrager til, at det kræver en særlig indsats for, at de unge faktisk opnår det faglige løft, de ønsker.På baggrund af forskningsrapporten peges helt overordnet pege på 3 ting som centrale for at uddannelsesprojektet bidrager til at bringe kursisterne tættere på ordinær uddannelse:1) Fleksibilitet og rummelighed i tilrettelæggelsen af undervisningen, så kursisterne kan lære i eget tempo og med afsæt i deres individuelle formåen.2) Forudsætningen for dette er et relationelt trygt læringsrum med fokus på faglig progression.3) Dette kræver endvidere et fintmasket net af professionelle, der arbejder sammen på mange niveauer.

Center for Ungdomsforskning evaluerer i samarbejde med Epinion og Pluss en række vejledningsindsatser igangsat på 24 UU-centre fordelt over hele landet. Fokus i indsatserne er udvikling af vejledning for ikke uddannelsesparate unge. Vi har netop afsluttet arbejdet med midtvejsevalueringen af indsatserne.Evalueringen er bygget op som et inspirationskatalog med det formål, at få spredt de gode erfaringer undervejs i processen, og give inspiration videre til andre, der arbejder med lignende indsatser.

Young boys living in deprived Copenhagen neighbourhoods are increasingly in risk of joining street gangs and thereby commencing a criminal life course. This tendency strongly indicate of the growing segregation be- tween social groups in Denmark. Taking the perspective of young boys on the curb of joining street gangs, this presentation demonstrates that, to the young boys, street gangs represent alternative societies that seems much more accessible than school and work communities. Street gangs seemingly gives access to social recognition and networks, economic opportunities and material status objects, and offer an enticing gangster identity, a place to belong and the thrills of fighting enemies.However, findings from the ‘Local Network for Youth’ (LNY), a three-year-long local police initiated project aiming to prevent gang joining through shared sports activities, frequent dialogues, access to the police sta- tion and a short police internship, show that the boys are very attracted to the police profession and find that it offers many of the same opportunities; network, recognition and thrills. Thus, indicating that, for the40boys, the line between civic and anti-civic participation can be surprisingly blurred and having role models is of great importance. s. 40 i Book of Abstract

’Picture perfect’ – when perfection becomes the new normal This paper draws on perspectives from three different studies. One study, which focuses on youth life and lack of well-being (Sørensen et al 2011), one study on youth life on the margins of society (Katznelson et al 2015) and one study on young people and school motivation (Pless et al 2015). Across the different studies and the different groups of young people, we have identified a number of common traits in the young people’s narratives on youth, school and everyday life. One common denominator is a seemingly increasingly narrow concept of normality, where the normal and the perfect tend to blend together. Where perfection earlier was perceived as an unachievable ideal, today it seems to have become a standard, which young people are trying to meet (Sørensen & Nielsen 2014). The studies point to developments within youth life towards a performance-culture, where it is through performing (perfectly), that one becomes acknowledged as a young person, and where top-performances and the ability to position oneself as a ’winner’ is accentuated in young people’s narratives (Sørensen et al 2013, Jackson 2006). In the paper we ask how – and to what extent – performance-culture, and following from this, the narrow concept of normality, is something that different young people relate and define themselves in relation to. At the same time we maintain a focus on how common social demands and structurations affect and are managed by different young people in different social positions. We thus explore, how different young people take on, deal with or reject and formulate tentative alternatives to these ideals and cultural norms: from young people for whom an outside position is part of everyday life, to young people, who, at least offhand, occupy attractive positions in youth- and school life.

Projektet er en del af undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsprogram og er konkret en del af rammeforsøget: "Øget fokus på overgang til eud efter avu". Formålet med forsøget har været at: 1) Øge avu-kursisters overgang til gennemførelse af erhvervsuddannelse. 2) Opnå viden om effekten af øget samarbejde mellem VUC og erhvervsskoler mhb på at styrke avu-kursisters overgang til uddannelse. Og 3) Få vidensgrundlag for effekten af tonede tilrettelæggelser i et eller flere fag. I projektet har CeFU fulgt fem konkrete VUC skolers forsøgs- og udviklingsarbejde med øget overgange af kursister fra avu til eud. På den baggrund har CeFU foretager en forskningsbaseret evaluering, der vurderer projektets samlede erfaringer og resultater og dets fremadrettede potentiale i relation til avu-områdets udvikling. Rapporten konkluderer, at der er gode potentialer i at arbejde med tonede undervisningsaktiviteter på avu i forhold til at øge kursisternes orienteringer mod eud. Samtidig peger rapporten på, at der vil være større chancer for, at kursisterne fortsætter på en erhvervsuddannelse, hvis avu-lærerne får større viden om uddannelserne. Endelig slår rapporten fast, at det ledelsesmæssige engagement i indsatsområderne er helt afgørende for, at den bredspektrede indsats kan blive iværksat på skolerne.

Region Hovedstaden har i samarbejde med UU-centrene; UU København, UU Tårnby og UU Øresund igangsat et udviklingsprojekt, som skal udvikle og afprøve forskellige vejledningsaktiviteter. Det overordnede formål med projektet er at styrke elevernes grundlag for at træffe et uddannelsesvalg i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Udviklingsprojektet bliver fulgt af Center for Ungdomsforskning, og denne rapport udgør følgeforskningens midtvejsrapport. Med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt 1400 ottende- og niendeklasseelever i Region Hovedstaden sættes der fokus på baggrunden for de unges valg af ungdomsuddannelse. Herunder hvordan de unge oplever uddannelsesvalgprocessen, hvad de ved om de forskellige ungdomsuddannelser og hvilke de orienterer sig i mod. Ligeledes undersøges det, hvilke erfaringer de unge har med forskellige vejledningsaktiviteter, og på hvilken måde de vurderer disse som relevante for deres uddannelsesvalgproces. Spørgeskemaundersøgelsen suppleres med en række kvalitative interviews med elever. Følgeforskningens slutrapport publiceres i juni 2016.

Den faldende søgning til erhvervsuddannelserne har i medierne og den politiske debat ofte været begrundet med, at de unge ikke ser erhvervsuddannelserne som prestigefyldte. Nyt forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning viser, at de unges opfattelser af erhvervsuddannelserne er mere nuancerede. De unges valg skal i højere grad ses som et tilvalg af gymnasiet end et egentlig fravalg af erhvervsuddannelserne.

The financial crisis has hit hard across Europe. Especially young people at the margins of the educational system and the labor market seem to be particularly vulnerable to these (and wider) social changes. Alongside economic crisis we are witnessing other profound social changes. Pedersen (2012) points to a shift from welfare state to competition state. This development entails an increased focus on employability and competition, and education is in Denmark highlighted as the answer to global completion and to social problems of exclusion. The latest social policy-reforms thus marks a significant shift in focus from unemployment to ‘educational readiness’ (kontanthjælpsreform 2014). This paper draws on a qualitative study amongst Danish young people at the very margins of society. In addition to dealing with unemployment and low levels of education, these young people are often struggling with a number of structural, social and personal difficulties (eg. homelessness, druguse, mental health problems, lack of family and other networks etc). Statistics show that this group is increasing (Andersen 2012, Benjaminsen & Lauritzen 2013). We have substantial knowledge about specific issues related to social disadvantage. But we know less about the complex interplay between such issues, which these young people are often forced to deal with in their everyday lives. In the paper we focus on the different strategies these young people apply in their everyday lives and in regards to future hopes and dreams. Furthermore, we ask which role social and structural changes play in regards to processes of social inclusion/exclusion. The financial crisis has hit hard across Europe. Especially young people at the margins of the educational system and the labor market seem to be particularly vulnerable to these (and wider) social changes. Alongside economic crisis we are witnessing other profound social changes. Pedersen (2012) points to a shift from welfare state to competition state. This development entails an increased focus on employability and competition, and education is in Denmark highlighted as the answer to global completion and to social problems of exclusion. The latest social policy-reforms thus marks a significant shift in focus from unemployment to ‘educational readiness’ (kontanthjælpsreform 2014). This paper draws on a qualitative study amongst Danish young people at the very margins of society. In addition to dealing with unemployment and low levels of education, these young people are often struggling with a number of structural, social and personal difficulties (eg. homelessness, druguse, mental health problems, lack of family and other networks etc). Statistics show that this group is increasing (Andersen 2012, Benjaminsen & Lauritzen 2013). We have substantial knowledge about specific issues related to social disadvantage. But we know less about the complex interplay between such issues, which these young people are often forced to deal with in their everyday lives. In the paper we focus on the different strategies these young people apply in their everyday lives and in regards to future hopes and dreams. Furthermore, we ask which role social and structural changes play in regards to processes of social inclusion/exclusion.

I de senere år har debatten om 'Udkantsdanmark' raset i medierne, og et af de gennemgående temaer har været, at de ressourcestærke unge flytter væk fra disse områder. Der tegner sig efterhånden et ganske trist billede af ungdomslivet på landet og i yderområderne. Vi har imidlertid relativt sparsom viden om, hvordan de unge rent faktisk forholder sig til at være ung på landet og i yderområderne.Med henblik på at skærpe blikket på denne problemstilling har CEFU, på opdrag af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, gennemført en undersøgelse, der bygger på interview med unge, som bor i fire forskellige lokalområder i Danmark: to af lokalområderne ligger i landdistrikter nær en større by, og to af lokalområderne ligger i yderområder langt fra en større by. Hensigten med undersøgelsen har været at kaste lys over de unges egne perspektiver på ungdomslivet i landdistrikterne og yderområderne.

The primary educational objective in Denmark is to ensure ‘education for all’,and one decisive logic within educational policy is that young people’s transitionsthrough the educational system and into the labour market should be acceleratedand streamlined. This logic presupposes a normal transition with regard to youngpeople’s educational choices and a view of educational choice as ‘rational’ andindividual. Drawing on an understanding of educational choice as sociallyembedded, this article focuses on ‘youth at risk’ in education, post-15 educational choices and educational transitions. The main focus of this article will be the relationship between the subjective narratives of young people and dominant political storylines on education. I shall ask how political storylines on education can be traced in young people’s narratives, and if and how they affect the narratives and transitional processes of the young people in question. I shallargue that the normal transition, which is currently held up as the political ideal,risks further marginalising young people who are already on the periphery of theeducational system.

Der er i dag ca. 30.000 15-30-årige i hovedstadsregionen, som hverken er i uddannelse eller arbejde, og som heller ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenlagt udgør de 8 % af alle regionens unge i aldersgruppen. Nogle er kommet lidt sent i gang med en uddannelse, nogle holder pause, nogle kæmper med personlige eller sociale problemer, andre kan ikke finde et arbejde. Årsagerne til ikke at være i gang med uddannelse eller arbejde kan være meget forskellige. Gruppen udgør samlet set en væsentlig samfundsmæssig udfordring, og for den enkelte unge er der tale om en situation forbundet med både personlige og økonomiske omkostninger.Det er regionens fælles udfordring og politiske mål at få disse unge i uddannelse og job. Region Hovedstaden har derfor fået en analyse udarbejdet af Pluss Leadership, Epinion og Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet.Det er første gang, at der udarbejdes en samlet regional analyse af målgruppen. Med analysen er der skabt et unikt regionalt vidensgrundlag om denne gruppe unge, som kan give aktørerne i uddannelses- og vejledningssystemet en fælles forståelse af regionens kerneudfordringer. Analysen kan på den baggrund udgøre en solid platform for mere samarbejde mellem de regionale aktører om de unge uden job og uddannelse, så der kan igangsættes relevante og effektfulde initiativer der sikrer, at langt flere unge får en erhvervskompetence, så de på sigt kan klare sig selv.

Unges uddannelsesvalg og veje er i politikernes søgelys. Det overordnede uddannelsespolitiske mål (i Danmark) er både at sikre ’Uddannelse til alle’ og sørge for at de unge gennemfører uddannelse hurtigere end det er tilfældet i dag (Regeringen 2006/2011, AE-rådet & DI 2012). Disse målsætninger har skabt stigende politisk interesse for unges overgange (transitioner) i uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet. Én dagsordensættende logik i uddannelsespolitikken er, at unges overgange i uddannelsessystemet skal ske hurtigere og omvalg begrænses, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Denne logik hviler på en forestilling og et ideal om en ’normal-overgang’ i forhold til unges uddannelsesvalg som er direkte og lineær. Det stærke policy-fokus på normal-overgange er ikke enestående for Danmark. Det er i høj grad del af en europæisk dagsorden.

Young people’s involvement in education is receiving enormous political attention in Denmark. The political aim is to ensure ‘education for all’. The background is the fact, that despite an ongoing political focus on the importance of ‘youth education’ over the past 30 years, a relatively stable figure of almost 20% of a youth-generation, still does not complete a youth education. Furthermore, research shows clear patterns in regards to, who is at risk in the educational system; Young people from a social background with little or no tradition for education are statistically less likely to attain success in the educational system compared to young people who come from backgrounds with a strong educational tradition. Drawing on two longitudinal research projects (Pless&Katznelson, 2007; Pless, 2009) based on both quantitative and qualitative data, we will focus on the factors that seemingly shape and influence young Danish people’s educational choices and pathways from primary school and onwards – focusing especially on ‘youth at risk’ in the educational system. The studies aim at understanding the narratives of young people at risk in regard to education and more broadly their dreams and visions of the future (as grown ups). In the paper we will illustrate some of the dilemmas and challenges that especially ‘youth a rick’ face as part of their life-and educational pathways from primary school and onwards. A main focus will be on the dialectic relationship between subjective narratives on education – and the dominant political discourses. How can political discourses on education be traced, in young people’s narratives, and to what extent are these discourses reproduced, or challenged in this process? Furthermore the paper will address a pivotal theme in youth research; that youth transitions and young people’s perceptions of education and work is changing profoundly. The view is that the notion of linear, focused ’normal’ biographies increasingly is being outpaced by unpredictable, individualised and fragmented yoyo-transitions and ‘choice’ biographies (eg. De Bois-Reymond, Wyn&Dwyer, Beck). Drawing on our researchstudies we will discuss to what extent the young people’s narratives can be said to support a movement towards choice biographies and yoyo transitions, or if alternative understandings are needed?

A pivotal theme (and discussion) in youth research is that youth transitions and young people’s perceptions of education and work is changing profoundly. The view is that the notion of linear, focused ’normal’ biographies increasingly is being outpaced by unpredictable, individualised and fragmented yoyo-transitions and ‘choice’ biographies (eg. De Bois-Reymond, Wyn&Dwyer, Beck). Drawing on two longitudinal research projects (Pless&Katznelson, 2007; Pless, 2009) based on both quantitative and qualitative data, in this paper I will focus on the factors that seemingly shape and influence young Danish people’s educational choices and pathways from primary school and onwards – focusing especially on ‘youth at risk’ in the educational system. The studies aim at understanding the young people’s narratives s and meaning-making in regard to education and more broadly their dreams and vision of the future (as grown ups). The longitudinal design furthermore makes it possible to get an insight into how the narratives– and not least the young people’s pathways – actually develop over time. Focusing on two of the young people’s narratives and actual pathways, I will illustrate some of the dilemmas and challenges that especially ‘youth a rick’ face as part of the life and educational pathways from primary school and onwards. Finally I will discuss to what extent the young people’s narratives can be said to support a movement towards choice biographies and yoyo transitions, or if alternative understandings are needed?

Projektets overordnede formål er at kvalificere diskussionen om hf's rolle i uddannelsessystemet med særligt henblik på at belyse søgningen til og gennemførelsen afhf set i lyset af arbejdet med at nå målsætningen om, at mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Konkret har forskningsprojektet 3 mål: At afdække hf-kursisternes tidligere uddannelsesforløb og -erfaringer, før de starter på hf på VUC.At afdække, hvordan mødet med uddannelsens studiemiljø opleves af kursisterne, og ikke mindst kursisternes oplevelse af undervisningsformer, lærere mm.At afdække, hvad der har fået kursisterne til at søge hf, og hvilke forestillinger de har om hvad de skal bagefter.