Search

Danish and European farming increasingly depends on external investments due to a surge in farmland prices, capital intensive production facilities and structural development. In response, the land market has been deregulated giving external investors access to ownership of Danish farmland. Based on farming systems theory, this article explores the impacts of this policy reform. We identify four emerging investment rationales: 1) family business, 2) investment object, 3) social and ecological finance and 4) value-chain cooperation. We argue that the emergence of these new investment rationales reflects a fundamental change in financial conditions; today investors are more involved in asset management and use a range of new devises, such as benchmarking tools, farm advisory boards and contracts, to observe the performance of farming systems and to allocate funding. However, changing conditions are also the result of an evolving agri-food sector, which has deliberately pursued a growth strategy characterised by capital intensive mergers and expansion, financed by external investments. For agri-food studies this implies that the boundaries of farming systems are broadened and the individual farmer cannot be the sole entrance to the analysis, but this financialization constitute a new reality that increasingly need to be considered.

Turistindustrien har i de seneste årtier været set som en vigtig drivkraft i forhold til den økonomiske udvikling af landdistrikterne i takt med, at de mere traditionelle erhverv knyttet til land- og yderområderne mister økonomisk betydning. Det stigende fokus på klima og FN’s verdensmål fylder også stadig mere på turismeområdet. Men set i et landdistriktsperspektiv handlerbæredygtig turisme ikke kun om omsætning, klima og miljø, men nok så meget om, hvad turismen betyder i forhold til livsgrundlaget og livskvaliteten for de mennesker, der bor og lever i disse områder. I Center for Landdistriktsforskning er ”Det gode liv” det centrale omdrejningspunkt for vores forskning. Formålet med dette inspirationskatalog er således, med udgangspunkt i vores forskning og international litteratur, at stille skarpt på landdistriktsperspektivet i relation til udvikling af en bæredygtig turisme. At vi ”husker” de mennesker, der lever og bor der.

En udbredt konklusion er, at finansieringsproblemerne i landdistrikterne er et resultat af den stigendeurbanisering og de mekanismer, der knytter sig til denne. Men på trods af den stigende politiskeopmærksomhed på problemet og de mange tiltag, der igangsættes for at løse problematikken – udflytningaf statslige arbejdspladser, nedrivning af tomme boliger, tilbud om andre låntyper – formår det ikke atvende den generelle udvikling, vi ser på boligmarkedet. Det er derfor oplagt at undersøge, om der er andreog komplementære forklaringer på den skævvridning af boligmarkedet mellem land og by, der er sket sidenførst i 90’erne, og som efter finanskrisen har resulteret i voksende udfordringer med at få bevilgetrealkreditlån i landdistriktsområderne.I rapporten har vi med udgangspunkt i en litteraturgennemgang, registerdataanalyse og casestudier i trekommuner søgt at blive klogere på dette ved at besvare tre hovedspørgsmål:1. Hvordan har rammebetingelserne for boligmarkedet og boligfinansieringen udviklet sig?2. Hvordan har boligmarkedet i landdistrikterne udviklet sig i forhold til det øvrigeboligmarked? Og hvordan spiller rammebetingelserne ind på denne udvikling?3. Hvordan fungerer boligmarkedet og boligfinansieringen i landdistrikterne i praksis?

I dette kapitel diskuterer vi perspektiverne for landdistriktsudvikling med udgangspunkt i en genkobling til jorden som ressource. Historisk set har jordbrug været en vigtig kilde til økonomisk aktivitet i landdistrikterne, både for jordbrugerne selv og de følgeerhverv, de har understøttet. Dansk landbrug har gennemgået en udvikling karakteriseret ved specialisering, strukturudvikling og globalisering af værdikæderne. I denne udvikling har produkternes oprindelse fået stadig mindre betydning. Konsekvenserne er et monofunktionelt landskab og fraflytning fra landdistrikterne. Der er således sket en afkobling mellem jorden som ressource og det lokale liv i landdistrikterne. Værdiskabelsen sker som sådan i stigende grad på bekostning af andre værdier. Der er således god grund til at stille spørgsmålstegn ved den vækst- og volumendagsorden, som har domineret dansk landbrugs- og landdistriktspolitik de seneste 20 år. Har denne herskende landbrugspolitiske vision overhovedet været til gavn for landmændene og landdistriktsudviklingen? På den baggrund bliver formålet med dette kapitel at analysere konsekvenserne, den forsatte fokus på vækst gennem masseproduktionen af standardvarer har for landbruget og dermed også for landdistrikterne, og hvilke alternative udviklingsveje der er under udvikling.

I dette kapitel diskuterer vi perspektiverne for landdistriktsudvikling med udgangspunkt i en genkobling til jorden som ressource. Historisk set har jordbrug været en vigtig kilde til økonomisk aktivitet i landdistrikterne, både for jordbrugerne selv og de følgeerhverv, de har understøttet. Dansk landbrug har gennemgået en udvikling karakteriseret ved specialisering, strukturudvikling og globalisering af værdikæderne. I denne udvikling har produkternes oprindelse fået stadig mindre betydning. Konsekvenserne er et monofunktionelt landskab og fraflytning fra landdistrikterne. Derer således sket en afkobling mellem jorden som ressource og det lokale liv i landdistrikterne. Værdiskabelsen sker som sådan i stigende grad på bekostning af andre værdier. Der er således god grund til at stille spørgsmålstegn ved den vækst- og volumendagsorden, som har domineret dansk landbrugs- og landdistriktspolitik de seneste 20 år. Har denne herskende landbrugspolitiske vision overhovedet været til gavn for landmændene og landdistriktsudviklingen? På den baggrund bliver formålet med dette kapitel at analysere konsekvenserne, den forsatte fokus på vækst gennem masseproduktionen af standardvarer har for landbruget og dermed også for landdistrikterne, og hvilke alternative udviklingsveje der er under udvikling.

Modern societies depend on a growing production of scientific knowledge, which is based on the functional differentiation of science into still more specialised scientific disciplines and subdisciplines. This is the basis for the paradox of scientific expertise: The growth of science leads to a fragmentation of scientific expertise. To resolve this paradox, the present paper investigates three hypotheses: 1) All scientific knowledge is perspectival. 2) The perspectival structure of science leads to specific forms of knowledge asymmetries. 3) Such perspectival knowledge asymmetries must be handled through second order perspectives. We substantiate these hypotheses on the basis of a perspectivist philosophy of science grounded in Peircean semiotics and autopoietic systems theory. Perspectival knowledge asymmetries are an unavoidable and necessary part of the growth of scientific knowledge, and more awareness of this fact can help avoid blind and futile struggles between scientific perspectives, and direct efforts toward more appropriate ways of handling these fundamental knowledge asymmetries. Concretely, we show how different kinds of scientific knowledge, expertise, disagreement and learning can be correlated to the perspectival structure of science, and propose how polyocular communication based on (second order) observations of the observations made by specialised perspectives can be used to handle such perspectival knowledge asymmetries. This can help overcome the observed problems in carrying out cross-disciplinary research and in the collective use of different kinds of scientific expertise, and thereby make society better able to solve complex, real-world problems.