1. Videreudvikling og klargøring af MetalStat for landsdækkende beregninger
- Author
-
Sørensen, Peter Borgen, Damgaard, Christian Frølund, Bak, Jesper Leth, Andersen, Hans Estrup, Voutchkova, Denitza, Thorling, Lærke, Bjerg, Poul Løgstrup, Holm, Peter Engelund, Sørensen, Peter Borgen, Damgaard, Christian Frølund, Bak, Jesper Leth, Andersen, Hans Estrup, Voutchkova, Denitza, Thorling, Lærke, Bjerg, Poul Løgstrup, and Holm, Peter Engelund
- Abstract
Formålet med MetalStat er at udnytte den viden om vandkoncentrationer, der er indsamlet gennem målinger af et udsnit af danske vandløb, til bedst muligt at forudsige tilstanden i alle danske vandløb. For at sikre mest mulig viden om metalkoncentrationerne i de forskellige typer vandområder er det således vigtigt, at betydningen af alle hovedtyper af emissionskilder er dækket ind med de udvalgte målestationer. Disse vilkår dækker over forskelle i kilder til metallerne fra menneskelige aktiviteter og geogene kilder. MetalStat skal ses som en generalisering og kausal forståelse af de indsamlede moniteringsdata og således som en optimeret brug af de ressourcer, der er brugt i moniteringsprogrammet. MetalStat er en statistisk model, hvilket betyder, at modellen beregner sandsynligheden for at måle forskellige koncentrationer på et givent sted. Nogle koncentrationsniveauer vil derved blive tillagt en større sandsynlighed end andre, og dette giver et interval af realistiske koncentrationsniveauer. Beregningen af dette interval afhænger af placering i landet, sæson og år. MetalStat beskriver forekomsten af de fem metaller: bly, cadmium, kobber, nikkel og zink i vandløbsvand (Sørensen m.fl., 2023). De beregnede intervaller af realistiske koncentrationsniveauer blev valideret mod måledata, der ikke var blevet brugt til kalibrering af MetalStat i Sørensen m.fl., 2023. På baggrund af disse resultater blev det i 2023 besluttet at fortsætte med udvikling af Metal-Stat hen mod at kunne understøtte vurderinger af, om miljøkvalitetskrav er overholdt i danske vandområder for de fem metaller. I 2023 blev MetalStat opdateret med målinger for 2020 og 2021 med de prøvetagninger, hvor mindst tre metaller er målt i samme prøve. Disse prøver fordeler sig ret heterogent mellem årene, hvor der er en tendens til, at de seneste år er bedst repræsenteret med prøver. Dette kan øge usikkerheden ved estimering af den generelle betydning af år på tværs af alle ID15-oplande, da
- Published
- 2024