Search

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en kønnet proces, men ofte fokuserer forskning kun på forskelle mellem mænd og kvinder. Dermed negligeres betydningen af maskulinitet, ligesom det vanskeliggør at sætte fokus på ikke-strukturelle faktorer for tilbagetrækningsadfærd, der har en kønsdimension. Formålet med denne artikel er at undersøge forskelle i maskulinitet i en gruppe af mandlige bygningshåndværkere: er forskelle i kønsidentitet og kønsidealer associeret med forskelle i forventninger til tilbagetrækningsalder, former for tilbagetrækning samt årsager til at forlade arbejdsmarkedet? Spørgsmålene undersøges ved hjælp af en tilfældig stikprøve af mandlige bygningshåndværkere i alderen 50+ år (N = 1,760), som blev spurgt om deres forventninger til tilbagetrækning ligesom aspekter af deres kønsidentitet (Bem Sex Role Inventory) samt kønsidealer (Male Role Norms Inventory-Revised) blev målt for at afdække forskelle i socialt køn mellem mændene. Resultaterne viser, at socialt køn på forskellig vis er associeret med forventninger til tilbagetrækning – og i visse henseender har sammenhængen en størrelse, der er lige så stor som den, der fi ndes mellem tilbagetrækning og selvvurderet helbred.

Gruppebaseret øvelsesundervisning har et vigtigt, men stadig ikke fuldt (an)er-kendt læringspotentiale som redskab i universitetspædagogikken. I denne artikel formidles hovedresultaterne fra den første større danske undersøgelse af erfaringer med gruppebaseret øvelsesundervisning gennemført blandt samtlige studerende og undervisere på sociologistudiet på Aalborg Universitet. Undersøgelsen viser, at undervisere og studerende er enige om øvelsernes læringsmæssige relevans. Endvidere er der enighed om, at øvelsernes primære formål er at diskutere metodiske og teoretiske begreber samt at koble undervisningens begreber til praksis. Dog er deres incitamenter forskellige; underviserene er ofte orienterede mod at træne kritisk og kreativ tænkning gennem aktiv involvering og kollektiv vidensdeling, mens de studerende er ek-samensorienterede. Undersøgelsen viser desuden udfordringer dels i forhold til koordinering underviserne imellem og dels i forhold til de studerendes faglige diversitet og aktivitetsniveau i forbindelse med øvelsesundervisningen. Artiklen slutter derfor af med at diskutere en række organisatoriske og praktiske tiltag, som kan forbedre de studerendes aktivitet, læring og oplevelse af ’alignment’ mellem øvelsesundervisningen, læringsmålene og eksamen.Group-based exercises have an important but still not fully acknowledged role as a learning tool in university pedagogy. This article reports key findings from a study of the experiences of sociology students and teachers at Aalborg University who participated in group-based exercises. The study reveals that teachers and students agree on the relevance of the exercises and that the main purposes of these are to discuss theoretical and methodological concepts and to connect concepts to practice. However, the incentives they stress are different; teachers are often focused on training academic thinking through collective involvement and knowledge sharing, while students are focused on their exam. The study also indicates challenges in terms of coordination between the teachers and in relation to the students' academic diversity and varied activity during the group-based exercises. The article concludes with a discussion of organizational and practical initiatives that can improve student activity, learning and their experience of 'alignment' between the exercises, the learning objectives and the exam.

En række politiske og samfundsmæssige debatter har igennem de senere år sat fokus på kvaliteten af undervisningen på de danske universiteter. Først kom dimensioneringskravene til især de humanistiske uddannelser med udmøntning senest i 2018. I efteråret 2014 fulgte Kvalitetsudvalgets rapport ”Høje mål - fremragende undervisning i de videregående uddannelser”. Dermed understreges nye politiske krav om både at fokusere på de studerendes gennemførelse (output) men også at inddrage kvaliteten af undervisningen (proces). På Aalborg Universitet (AAU) har undervisningskvalitet derfor fået nyt fokus på alle niveauer i organisationen. Denne rapport er rekvireret af Studienævnet for Sociologistudiet ud fra et ønske om at få indsamlet viden omkring den øvelsesbaserede undervisning på sociologi. På sociologiuddannelsen blev der fra efteråret 2013 ændret i studieordningen på bacheloruddannelsen og fra efteråret 2014 i studieordningen for de kandidatstuderende. I de nye studieordninger er der generelt kommet et større fokus på valgfag og øvelser, især på bacheloruddannelsen, hvor øvelser er en integreret del af de fleste kurser. Fra efteråret 2015 er der indført adgangsbegrænsning på sociologiuddannelsen, således at der fremadrettet max optages 165 studerende mod 198 optagne studerende i efteråret 2014 og 205 i efteråret 2013. Endelig er sociologiuddannelsen, som en del af Aalborg Universitet, karakteriseret ved problemorienteret projektarbejde (PBL-modellen), der betyder, at en stor del af studiearbejdet kan gennemføres i grupper og med fokus på anvendelse af de sociologiske teorier og metoder. Alt sammen faktorer, der påvirker gennemførelsen af øvelser på sociologi. Rapportens formål Vi har især arbejdet på at undersøge følgende tre spørgsmål:• Hvad ser studerende og undervisere som formålet med øvelser? o Hvad kan og skal de bruges til?• Hvordan er undervisernes og studerenes erfaringer og oplevelser med øvelser?o Hvad virker godt og skidt?• Hvad kan gøres bedre? o Hvilke muligheder og barrierer synes der at være ved øvelserne i dag? Herunder de studerendes og undervisernes anbefalinger til de fremtidige øvelser på sociologi