Search

The data presented were collected from 34884 commercial smart heat meters and 10765 commercial smart water meters with a span of up to 5 years (2018 - 2022), all located in buildings within the Aalborg Municipality. In addition, building characteristics from the Danish Building and Dwelling Register (BBR) and Energy Performance Certificate (EPC) input data were collected for each building, resulting in up to 86 different characteristics per building. All smart meter data was processed using an established method to obtain equidistant data without erroneous values. The building characteristics derived from the EPCs were filtered based on rule sets to increase the quality of the data. All data can be linked. It is expected that researchers in the built environment, district heating and water sectors will find such a dataset of great value.

Dette notat løfter sløret for nogle af de første resultater, der er kommet frem i en igangværende undersøgelse om bevaringshensyn ved energirenovering af etageejendomme fra før 1950. Notatet bygger på registeroplysninger, interviews med nøgleaktører og gennemgang af udvalgte ejendomme i Danmark.

​I denne rapport undersøges omfanget af enfamiliehuse der rives ned og erstattes af et nybygget enfamiliehus, og på årsager til, at der vælges nedrivning og ikke renovering af de pågældende huse. Rapporten er baseret på registerdata fra BBR, og på survejs blandt boligejere der har nedrevet og nyopført et parcelhus, og blandt ejere der har gennemført omfattende renovering af deres enfamiliehus.

Ved dimensioneringen af vandinstallationer i boligbyggeri spiller samtidighed for tapninger envæsentlig rolle. Vandinstallationer bliver i Danmark projekteret ud fra anvisningerne beskrevet iDS 439 (Dansk Standard, 2009), hvor der antages en samtidighedsbetragtning, som blevudarbejdet i forbindelse med SBi-rapport 178 ”Nye muligheder for udformning af vand- ogafløbsinstallationer” (Nielsen, 1986). Vandforbruget per person er dog faldet med ca. 40 % siden1986, da den oprindelige beregningsmetode blev udarbejdet. Dette skal også ses i sammenhængmed en ændret beboersammensætning i mange boliger, ændret beboeradfærd og øget brug afvandforbrugende installationer som vaske- og opvaskemaskiner, hvilket også kan påvirkesamtidigheden for brug af brugsvand.Denne rapport beskriver det arbejde, der er udført i et myndighedsprojekt udført af BUILD vedAalborg Universitet for Bolig- og Planstyrelsen med henblik på at belyse, om der sker enoverdimensionering af brugsvandsinstallationer i etageboliger ved dimensionering efter DS 439.I projektet blev der udført brugsvandsmålinger med et logningsinterval på 10 sekunder i enperiode på 4 måneder på 8 etageboligbygninger med tilsammen 31 fordelingsledninger.På baggrund af de udførte målinger blev det fundet, at der sker en overdimensionering affordelingsledninger til brugsvand i etageboliger. Ud fra målingerne er der givet forslag til etopdateret funktionsudtryk (jf. DS 439), der reducerer den dimensionsgivende vandstrøm med ca.25 % og 50 %. Ved dimensioneringen af vandinstallationer i boligbyggeri spiller samtidighed for tapninger envæsentlig rolle. Vandinstallationer bliver i Danmark projekteret ud fra anvisningerne beskrevet iDS 439 (Dansk Standard, 2009), hvor der antages en samtidighedsbetragtning, som blevudarbejdet i forbindelse med SBi-rapport 178 ”Nye muligheder for udformning af vand- ogafløbsinstallationer” (Nielsen, 1986). Vandforbruget per person er dog faldet med ca. 40 % siden1986, da den oprindelige beregningsmetode blev udarbejdet. Dette skal også ses i sammenhængmed en ændret beboersammensætning i mange boliger, ændret beboeradfærd og øget brug afvandforbrugende installationer som vaske- og opvaskemaskiner, hvilket også kan påvirkesamtidigheden for brug af brugsvand.Denne rapport beskriver det arbejde, der er udført i et myndighedsprojekt udført af BUILD vedAalborg Universitet for Bolig- og Planstyrelsen med henblik på at belyse, om der sker enoverdimensionering af brugsvandsinstallationer i etageboliger ved dimensionering efter DS 439.I projektet blev der udført brugsvandsmålinger med et logningsinterval på 10 sekunder i enperiode på 4 måneder på 8 etageboligbygninger med tilsammen 31 fordelingsledninger.På baggrund af de udførte målinger blev det fundet, at der sker en overdimensionering affordelingsledninger til brugsvand i etageboliger. Ud fra målingerne er der givet forslag til etopdateret funktionsudtryk (jf. DS 439), der reducerer den dimensionsgivende vandstrøm med ca.25 % og 50 %.

​Da der kan sættes LCA-krav til renovering, er formålet med dette projekt at analysere muligheden for at stille krav til klimapåvirkningen af renoveringer, hvor både selve kravet og metoden skal være operationelle og sigte mod en reduktion af CO2-udledningen. Dette er gjort gennem en systematisk kombination af renoveringstyper og grænseværdier, som eksemplificeres gennem indsamlede renoveringsprojekter.

The heat consumption in comparable multi-storey residential buildings can vary significantly from building to building, just as the consumption in a building varies from year to year. The former typically relates to year of erection, level of insulation and realised energy improvements, composition, caretaker skill and enthusiasm and similar factors, while the latter usually relates to weather (temperature, wind, and sun). Therefore, it can be difficult for the housing association, the building administration and the building owner to assess whether a specific building performs satisfactorily, what the energy saving potential is of specific energy improvements and the value of optimising operational control parameters. In 1990, Technological Institute in Denmark analysed 23,000 Danish dwellings divided into 92 typical multi-storey buildings. This study included measurement data for the 1970s and the years after the energy crises and the first tightening of the building regulation’s thermal requirements. The study showed significant reductions in energy consumption. In an ongoing study of the heating consumption in Danish multi-storey residential buildings, 18,000 dwellings with a total heated area of 1,085,000 m², is being analysed. This study includes measurement data from the last 10-20 years and thereby cover a period with an increasing focus on environmental and climate impacts of energy consumption. During these two decades, the heat consumption has increased and decreased, but the consumption is more or less the same today as it was in 2000. This paper presents a comparative study of the two sets of measurement data and thereby energy saving efforts. In addition, the results feed into a web-based benchmarking tool using key indicators like monthly energy consumption, energy signatures and annual carbon emission. The purpose of the benchmarking tool is also to predict the effects of energy saving measures and to estimate pre- and rebound effects. In 1990, Technological Institute (TI) in Denmark made a benchmarking study of 92 typical multi-storey buildings covering 23 000 dwellings. The study included measurement data from the 1970s and the years after the energy crises. This study showed that over a period of less than 20 years a significant reduction in energy consumption took place. In a new similar study, TI and Aalborg University have analysed 62 buildings covering 18 000 dwellings including measurement data from the last 20 years. This time, the data covers a period with an increasing focus on the carbon-emission impacts of energy consumption. As opposed to the first benchmarking study, the new 20-years study shows that the heat consumption has been almost constant over the last 20 years. This paper presents a comparative study of the two sets of measurements and evaluates energy saving efforts and individual building energy performance. Furthermore, the paper compares two different ways of deriving benchmarks from the data and demonstrates how utilizing change-point models/energy signature as opposed to the more traditional mean annual values per heated area, significantly increases the usability.

The heat consumption in comparable multi-storey residential buildings can vary significantly from building to building, just as the consumption in a building varies from year to year. The former typically relates to year of erection, level of insulation and realised energy improvements, composition, caretaker skill and enthusiasm and similar factors, while the latter usually relates to weather (temperature, wind, and sun). Therefore, it can be difficult for the housing association, the building administration and the building owner to assess whether a specific building performs satisfactorily, what the energy saving potential is of specific energy improvements and the value of optimising operational control parameters. In 1990, Technological Institute in Denmark analysed 23,000 Danish dwellings divided into 92 typical multi-storey buildings. This study included measurement data for the 1970s and the years after the energy crises and the first tightening of the building regulation’s thermal requirements. The study showed significant reductions in energy consumption. In an ongoing study of the heating consumption in Danish multi-storey residential buildings, 18,000 dwellings with a total heated area of 1,085,000 m², is being analysed. This study includes measurement data from the last 10-20 years and thereby cover a period with an increasing focus on environmental and climate impacts of energy consumption. During these two decades, the heat consumption has increased and decreased, but the consumption is more or less the same today as it was in 2000. This paper presents a comparative study of the two sets of measurement data and thereby energy saving efforts. In addition, the results feed into a web-based benchmarking tool using key indicators like monthly energy consumption, energy signatures and annual carbon emission. The purpose of the benchmarking tool is also to predict the effects of energy saving measures and to estimate pre- and rebound effects. In 1990, Technological Institute (TI) in Denmark made a benchmarking study of 92 typical multi-storey buildings covering 23 000 dwellings. The study included measurement data from the 1970s and the years after the energy crises. This study showed that over a period of less than 20 years a significant reduction in energy consumption took place. In a new similar study, TI and Aalborg University have analysed 62 buildings covering 18 000 dwellings including measurement data from the last 20 years. This time, the data covers a period with an increasing focus on the carbon-emission impacts of energy consumption. As opposed to the first benchmarking study, the new 20-years study shows that the heat consumption has been almost constant over the last 20 years. This paper presents a comparative study of the two sets of measurements and evaluates energy saving efforts and individual building energy performance. Furthermore, the paper compares two different ways of deriving benchmarks from the data and demonstrates how utilizing change-point models/energy signature as opposed to the more traditional mean annual values per heated area, significantly increases the usability.

Størrelsen af det målte varmeforbrug er væsentlig for igangsætning af tekniske forbedringer, styringsmæssige ændringer og informationstiltag i boligejendomme. I forbindelse med de nødvendige reduktioner af fossile brændsler i boligmassen er der brug for et værktøj til benchmarking og fremskrivning af forbrug, så indsatsen for forskellige typer af ejendomme kan prioriteres ud fra realistiske forventninger, baseret på sammenligninger af målte varmeforbrug. Hertil kommer at den grønne omstilling ændrer fokus fra energiforbrug til forbrug af fossile brændsler, hvorfor CO2 bliver et vigtigt nøgletal. Formålet med projektet er at udvikle et fremskrivnings- og benchmarkingværktøj baseret på et omfattende datagrundlag relateret til varmeforbrug i etageboligområder.Værktøjet skal levere nøjagtige forudsigelser af fremtidige energiforbrug og CO2-emissioner for typiske etageejendomme. Herunder mulighed for at sammenholde den beregnede energimæssige effekt af energirenoveringsprojekter med målte erfaringstal fra andre lignende energirenoveringsprojekter.Projektets undersøgelse retter sig mod:- Administratorer og tekniske afdelinger for private udlejningsselskaber og boligselskaber- Rådgivende ingeniører, bygherrerådgivere- Ingeniør- og arkitektvirksomheder med ansvar for gennemførelsen af energirenoveringsprojekter, ESCO-ansvarlige- Energiansvarlige, Driftsansvarlige- Energiplanlæggere, forsyningsselskaber

Formålet med analysen og rapporten er at opnå større viden om, hvor der er de største energi- og CO2-besparelsespotentialer i bygninger ved renovering af klimaskærm og vedskift af varmeforsyning. Analysen er udformet, så resultaterne kan anvendes som et generelt grundlag for fokusering af den fremtidige indsats hen mod en energieffektivisering af den ek-sisterende bygningsmasse. Det har ikke været analysens formål at forholde sig til, hvordan besparelsespotentialerne bedst indfris.Rapporten indeholder en ret detaljeret segmentering af besparelsespotentialet efter bygningstype, byggeperiode og varmeforsyning. Potentialet i hvert segment er bestemt på basis af registreringen af den faktiske tilstand af de enkelte bygninger i segmenterne i energi-mærkningsordningen og skaleret til hele bygningsmassen ved brug af data fra BBR. Resultaterne for de enkelte segmenter findes i rapporten og i det medfølgende regneark i Microsoft Excel-format. Rapporten er udformet med støtte fra Energistyrelsen gennem bevillingen til Videncenter for Energibesparelse i Bygninger. Formålet med analysen og rapporten er at opnå større viden om, hvor der er de største energi- og CO2-besparelsespotentialer i bygninger ved renovering af klimaskærm og vedskift af varmeforsyning. Analysen er udformet, så resultaterne kan anvendes som et generelt grundlag for fokusering af den fremtidige indsats hen mod en energieffektivisering af den ek-sisterende bygningsmasse. Det har ikke været analysens formål at forholde sig til, hvordan besparelsespotentialerne bedst indfris.Rapporten indeholder en ret detaljeret segmentering af besparelsespotentialet efter bygningstype, byggeperiode og varmeforsyning. Potentialet i hvert segment er bestemt på basis af registreringen af den faktiske tilstand af de enkelte bygninger i segmenterne i energi-mærkningsordningen og skaleret til hele bygningsmassen ved brug af data fra BBR. Resultaterne for de enkelte segmenter findes i rapporten og i det medfølgende regneark i Microsoft Excel-format. Rapporten er udformet med støtte fra Energistyrelsen gennem bevillingen til Videncenter for Energibesparelse i Bygninger.

IK-kompas Etageboliger – værktøj til holistisk vurdering af indeklima er en dokumentationsrapport, der forklarer brugen af værktøjet IK-kompas. Værktøjet bruges til at vurdere bygningens mulighed for at opnå et godt indeklima. Værktøjet tager udgangspunkt i bygningens fysiske rammer og er uafhængig af brugernes adfærd i bygningen. Værktøjet vurderer bygningens IndeklimaKvalitet, ikke brugernes adfærd. Værktøjet er som udgangspunkt udviklet til at kunne bruges bredt således, at det på sigt vil kunne benyttes til vurdering af indeklima i alle bygningstyper, men i første omgang afgrænses udviklingen til at omfatte etageboligbyggeri. Dokumentationsrapporten henvender sig til bygherrer, rådgivere og eksperter, lejere og Almene Boligselskaber som ønsker at kende til eller forbedre deres indeklima. Værktøjet kan benyttes i alle former for etageboliger. Denne publikation er udgivet som støtte og dokumentation for IndeklimaVurderingsværktøjet IK-kompas, der beregner en boligs potentiale for et godt indeklima, angivet ved en IndeklimaKvalitet. Værktøjet er udviklet i samfundspartnerskabet REBUS (Renovating Buildings Sustainably) og er støttet af Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Innovationsfonden. Det er målrettet renovering i etageboliger, men perspektivet for udviklingen af værktøjet til holistisk vurdering af indeklima er, at det på sigt også skal omfatte andre bygningstyper.Formålet med IK-kompas er at vurdere potentialet for at opnå et godt indeklima. værktøjet angiver en IndeklimaKvalitet (angivet som et bogstav fra A til G) i enten eksisterende byggeri eller ved design af nybyggeri. Det kan også benyttes til at sammenligne IndeklimaKvaliteten før og efter en bygningsrenovering, og dermed fungere som dokumentation af, at de forventede indeklimaforbedringer er opnået.IK-kompas omfatter en samlet vurdering af indeklimaets kvalitet baseret på fire overordnede evalueringsområder, hhv. akustisk, atmosfærisk, termisk og visuelt indeklima, der hver vurderes ud fra tre bygningsrelaterede parametre og en brugerrelateret parameter. I den brugerrelaterede parameter indgår beboerens muligheder for justering af indeklimaet i boligen, da beboernes handlemuligheder spiller en stor rolle for deres tilfredshed med indeklimaet og dermed for opfattelsen af dets kvalitet.Akustisk indeklima; lyd udefra, fra andre lejligheder og fra egen boligAtmosfærisk indeklima; påvirkning fra udeluft, fra bygning og materialer samt fra egen boligTermisk indeklima; temperatur sommer og vinter samt trækVisuelt indeklima; dagslys, direkte sollys samt udsyn, indkig og afskærmningDenne publikation består af dokumentationen til værktøjet, men også en beskrivelse af tilgangen og de valg, der er truffet ved udviklingen af værktøjet. Der er for hvert evalueringsområde beskrevet, hvilke metoder, der benyttes til vurdering af de enkelte parametre og kriterier, som udgør evalueringsområdet.

IK-kompas Etageboliger – værktøj til holistisk vurdering af indeklima er en dokumentationsrapport, der forklarer brugen af værktøjet IK-kompas.Værktøjet bruges til at vurdere bygningens mulighed for at opnå et godt indeklima. Værktøjet tager udgangspunkt i bygningens fysiske rammer og er uafhængig af brugernes adfærd i bygningen. Værktøjet vurderer bygningens IndeklimaKvalitet, ikke brugernes adfærd.Værktøjet er som udgangspunkt udviklet til at kunne bruges bredt således, at det på sigt vil kunne benyttes til vurdering af indeklima i alle bygningstyper, men i første omgang afgrænses udviklingen til at omfatte etageboligbyggeri.Dokumentationsrapporten henvender sig til bygherrer, rådgivere og eksperter, lejere og Almene Boligselskaber som ønsker at kende til eller forbedre deres indeklima.Værktøjet kan benyttes i alle former for etageboliger. IK-kompas Etageboliger – værktøj til holistisk vurdering af indeklima er en dokumentationsrapport, der forklarer brugen af værktøjet IK-kompas.Værktøjet bruges til at vurdere bygningens mulighed for at opnå et godt indeklima. Værktøjet tager udgangspunkt i bygningens fysiske rammer og er uafhængig af brugernes adfærd i bygningen. Værktøjet vurderer bygningens IndeklimaKvalitet, ikke brugernes adfærd.Værktøjet er som udgangspunkt udviklet til at kunne bruges bredt således, at det på sigt vil kunne benyttes til vurdering af indeklima i alle bygningstyper, men i første omgang afgrænses udviklingen til at omfatte etageboligbyggeri.Dokumentationsrapporten henvender sig til bygherrer, rådgivere og eksperter, lejere og Almene Boligselskaber som ønsker at kende til eller forbedre deres indeklima.Værktøjet kan benyttes i alle former for etageboliger.