Search

Begrebet ‘velfærdsteknologi’ introduceres i dag i en række velfærdsprofessioner. Dels som redskab til ‘ajourføring’ af de enkelte professionsuddannelser og professioner, dels som løftestang for den såkaldte ’konkurrencestat’, dvs. for effektivisering af den danske velfærdsstat i forhold til øget global konkurrence. Formålet med denne artikel er at diskutere denne udvikling og de omtalte teknologiers betydning for arbejdet som henholdsvis socialrådgiver og lærer, for på den baggrund at belyse og diskutere, hvad begrebet ’velfærdsteknologisk dannelse’ betyder for henholdsvis lærere og socialrådgivere.

Begrebet ‘velfærdsteknologi’ introduceres i dag i en række velfærdsprofessioner. Dels som redskab til ‘ajourføring’ af de enkelte professionsuddannelser og professioner, dels som løftestang for den såkaldte ’konkurrencestat’, dvs. for effektivisering af den danske velfærdsstat i forhold til øget global konkurrence. Formålet med denne artikel er at diskutere denne udvikling og de omtalte teknologiers betydning for arbejdet som henholdsvis socialrådgiver og lærer, for på den baggrund at belyse og diskutere, hvad begrebet ’velfærdsteknologisk dannelse’ betyder for henholdsvis lærere og socialrådgivere.

Begrebet ‘velfærdsteknologi’ introduceres i dag i en række velfærdsprofessioner. Dels som redskab til ‘ajourføring’ af de enkelte professionsuddannelser og professioner, dels som løftestang for den såkaldte ’konkurrencestat’, dvs. for effektivisering af den danske velfærdsstat i forhold til øget global konkurrence. Formålet med denne artikel er at diskutere denne udvikling og de omtalte teknologiers betydning for arbejdet som henholdsvis socialrådgiver og lærer, for på den baggrund at belyse og diskutere, hvad begrebet ’velfærdsteknologisk dannelse’ betyder for henholdsvis lærere og socialrådgivere.

Begrebet ‘velfærdsteknologi’ introduceres i dag i en række velfærdsprofessioner. Dels som redskab til ‘ajourføring’ af de enkelte professionsuddannelser og professioner, dels som løftestang for den såkaldte ’konkurrencestat’, dvs. for effektivisering af den danske velfærdsstat i forhold til øget global konkurrence. Formålet med denne artikel er at diskutere denne udvikling og de omtalte teknologiers betydning for arbejdet som henholdsvis socialrådgiver og lærer, for på den baggrund at belyse og diskutere, hvad begrebet ’velfærdsteknologisk dannelse’ betyder for henholdsvis lærere og socialrådgivere.

Denne artikel handler om, hvordan forsøgsvis indførelse af digitale teknologier (tablets til kommunikation og kognitiv træning, virtuelle tavler og virtuel dagbog) på det specialpædagogiske område ændrer på grundlaget for brugernes livskvalitet, herunder autonomi og vilkår for social nærhed. Anvendelse af de digitale teknologier med den konkrete målgruppe, som er personer med varige svære kognitive funktionsnedsættelser, giver både nogle særlige udfordringer for autonomi og nogle særlige potentialer for social nærhed. Spørgsmålet om hvorvidt livskvalitet nødvendigvis forøges ved indførelsen af digitale teknologier på det specialpædagogiske område er derfor relativt. Herunder har ændringen af grundlaget for brugerens livskvalitet som konsekvens, at de professionelles arbejde ændres, og ledelsens forhåbninger om, hvad de pågældende teknologier skal indfri af visioner om forbedret livskvalitet for brugerne, må gentænkes., 2015; 2.1

Denne artikel handler om, hvordan forsøgsvis indførelse af digitale teknologier (tablets til kommunikation og kognitiv træning, virtuelle tavler og virtuel dagbog) på det specialpædagogiske område ændrer på grundlaget for brugernes livskvalitet, herunder autonomi og vilkår for social nærhed. Anvendelse af de digitale teknologier med den konkrete målgruppe, som er personer med varige svære kognitive funktionsnedsættelser, giver både nogle særlige udfordringer for autonomi og nogle særlige potentialer for social nærhed. Spørgsmålet om hvorvidt livskvalitet nødvendigvis forøges ved indførelsen af digitale teknologier på det specialpædagogiske område er derfor relativt. Herunder har ændringen af grundlaget for brugerens livskvalitet som konsekvens, at de professionelles arbejde ændres, og ledelsens forhåbninger om, hvad de pågældende teknologier skal indfri af visioner om forbedret livskvalitet for brugerne, må gentænkes., 2015; 2.1

Denne artikel handler om, hvordan forsøgsvis indførelse af digitale teknologier (tablets til kommunikation og kognitiv træning, virtuelle tavler og virtuel dagbog) på det specialpædagogiske område ændrer på grundlaget for brugernes livskvalitet, herunder autonomi og vilkår for social nærhed. Anvendelse af de digitale teknologier med den konkrete målgruppe, som er personer med varige svære kognitive funktionsnedsættelser, giver både nogle særlige udfordringer for autonomi og nogle særlige potentialer for social nærhed. Spørgsmålet om hvorvidt livskvalitet nødvendigvis forøges ved indførelsen af digitale teknologier på det specialpædagogiske område er derfor relativt. Herunder har ændringen af grundlaget for brugerens livskvalitet som konsekvens, at de professionelles arbejde ændres, og ledelsens forhåbninger om, hvad de pågældende teknologier skal indfri af visioner om forbedret livskvalitet for brugerne, må gentænkes., 2015; 2.1

Denne artikel handler om, hvordan forsøgsvis indførelse af digitale teknologier (tablets til kommunikation og kognitiv træning, virtuelle tavler og virtuel dagbog) på det specialpædagogiske område ændrer på grundlaget for brugernes livskvalitet, herunder autonomi og vilkår for social nærhed. Anvendelse af de digitale teknologier med den konkrete målgruppe, som er personer med varige svære kognitive funktionsnedsættelser, giver både nogle særlige udfordringer for autonomi og nogle særlige potentialer for social nærhed. Spørgsmålet om hvorvidt livskvalitet nødvendigvis forøges ved indførelsen af digitale teknologier på det specialpædagogiske område er derfor relativt. Herunder har ændringen af grundlaget for brugerens livskvalitet som konsekvens, at de professionelles arbejde ændres, og ledelsens forhåbninger om, hvad de pågældende teknologier skal indfri af visioner om forbedret livskvalitet for brugerne, må gentænkes., 2015; 2.1

Denne artikel handler om, hvordan forsøgsvis indførelse af digitale teknologier (tablets til kommunikation og kognitiv træning, virtuelle tavler og virtuel dagbog) på det specialpædagogiske område ændrer på grundlaget for brugernes livskvalitet, herunder autonomi og vilkår for social nærhed. Anvendelse af de digitale teknologier med den konkrete målgruppe, som er personer med varige svære kognitive funktionsnedsættelser, giver både nogle særlige udfordringer for autonomi og nogle særlige potentialer for social nærhed. Spørgsmålet om hvorvidt livskvalitet nødvendigvis forøges ved indførelsen af digitale teknologier på det specialpædagogiske område er derfor relativt. Herunder har ændringen af grundlaget for brugerens livskvalitet som konsekvens, at de professionelles arbejde ændres, og ledelsens forhåbninger om, hvad de pågældende teknologier skal indfri af visioner om forbedret livskvalitet for brugerne, må gentænkes., 2015; 2.1