Search

Dette notat udgør en del af forarbejdet til den samlede afrapportering af forprojektet ”IndeklimaKvalitet i enfamiliehuse – en videreudvikling af IK-kompas”. Forprojektet skal afdække værdien og efterspørgslen af IK-kompas i et marked med andre certificeringssystemer med henblik på at videreudvikle det nuværende IK-kompas til etageboliger (udviklet i REBUS-projektet) til at kunne beregne IndeklimaKvalitet for enfamiliehuse.Forprojektet gennemføres af BUILD - Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, Videnscentret Bolius, Realmæglerne, Velux og DTU.Forprojektet er finansieret af Realdania, projektnummer: PRJ-2021-00199.

IK-kompas Etageboliger – værktøj til holistisk vurdering af indeklima er en dokumentationsrapport, der forklarer brugen af værktøjet IK-kompas. Værktøjet bruges til at vurdere bygningens mulighed for at opnå et godt indeklima. Værktøjet tager udgangspunkt i bygningens fysiske rammer og er uafhængig af brugernes adfærd i bygningen. Værktøjet vurderer bygningens IndeklimaKvalitet, ikke brugernes adfærd. Værktøjet er som udgangspunkt udviklet til at kunne bruges bredt således, at det på sigt vil kunne benyttes til vurdering af indeklima i alle bygningstyper, men i første omgang afgrænses udviklingen til at omfatte etageboligbyggeri. Dokumentationsrapporten henvender sig til bygherrer, rådgivere og eksperter, lejere og Almene Boligselskaber som ønsker at kende til eller forbedre deres indeklima. Værktøjet kan benyttes i alle former for etageboliger. Denne publikation er udgivet som støtte og dokumentation for IndeklimaVurderingsværktøjet IK-kompas, der beregner en boligs potentiale for et godt indeklima, angivet ved en IndeklimaKvalitet. Værktøjet er udviklet i samfundspartnerskabet REBUS (Renovating Buildings Sustainably) og er støttet af Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Innovationsfonden. Det er målrettet renovering i etageboliger, men perspektivet for udviklingen af værktøjet til holistisk vurdering af indeklima er, at det på sigt også skal omfatte andre bygningstyper.Formålet med IK-kompas er at vurdere potentialet for at opnå et godt indeklima. værktøjet angiver en IndeklimaKvalitet (angivet som et bogstav fra A til G) i enten eksisterende byggeri eller ved design af nybyggeri. Det kan også benyttes til at sammenligne IndeklimaKvaliteten før og efter en bygningsrenovering, og dermed fungere som dokumentation af, at de forventede indeklimaforbedringer er opnået.IK-kompas omfatter en samlet vurdering af indeklimaets kvalitet baseret på fire overordnede evalueringsområder, hhv. akustisk, atmosfærisk, termisk og visuelt indeklima, der hver vurderes ud fra tre bygningsrelaterede parametre og en brugerrelateret parameter. I den brugerrelaterede parameter indgår beboerens muligheder for justering af indeklimaet i boligen, da beboernes handlemuligheder spiller en stor rolle for deres tilfredshed med indeklimaet og dermed for opfattelsen af dets kvalitet.Akustisk indeklima; lyd udefra, fra andre lejligheder og fra egen boligAtmosfærisk indeklima; påvirkning fra udeluft, fra bygning og materialer samt fra egen boligTermisk indeklima; temperatur sommer og vinter samt trækVisuelt indeklima; dagslys, direkte sollys samt udsyn, indkig og afskærmningDenne publikation består af dokumentationen til værktøjet, men også en beskrivelse af tilgangen og de valg, der er truffet ved udviklingen af værktøjet. Der er for hvert evalueringsområde beskrevet, hvilke metoder, der benyttes til vurdering af de enkelte parametre og kriterier, som udgør evalueringsområdet.

IK-kompas Etageboliger – værktøj til holistisk vurdering af indeklima er en dokumentationsrapport, der forklarer brugen af værktøjet IK-kompas.Værktøjet bruges til at vurdere bygningens mulighed for at opnå et godt indeklima. Værktøjet tager udgangspunkt i bygningens fysiske rammer og er uafhængig af brugernes adfærd i bygningen. Værktøjet vurderer bygningens IndeklimaKvalitet, ikke brugernes adfærd.Værktøjet er som udgangspunkt udviklet til at kunne bruges bredt således, at det på sigt vil kunne benyttes til vurdering af indeklima i alle bygningstyper, men i første omgang afgrænses udviklingen til at omfatte etageboligbyggeri.Dokumentationsrapporten henvender sig til bygherrer, rådgivere og eksperter, lejere og Almene Boligselskaber som ønsker at kende til eller forbedre deres indeklima.Værktøjet kan benyttes i alle former for etageboliger. IK-kompas Etageboliger – værktøj til holistisk vurdering af indeklima er en dokumentationsrapport, der forklarer brugen af værktøjet IK-kompas.Værktøjet bruges til at vurdere bygningens mulighed for at opnå et godt indeklima. Værktøjet tager udgangspunkt i bygningens fysiske rammer og er uafhængig af brugernes adfærd i bygningen. Værktøjet vurderer bygningens IndeklimaKvalitet, ikke brugernes adfærd.Værktøjet er som udgangspunkt udviklet til at kunne bruges bredt således, at det på sigt vil kunne benyttes til vurdering af indeklima i alle bygningstyper, men i første omgang afgrænses udviklingen til at omfatte etageboligbyggeri.Dokumentationsrapporten henvender sig til bygherrer, rådgivere og eksperter, lejere og Almene Boligselskaber som ønsker at kende til eller forbedre deres indeklima.Værktøjet kan benyttes i alle former for etageboliger.

Denne rapport omhandler arbejdet med identifikation af de parametre, der i vores indeklima påvirker vores komfort og/eller sundhed. Rapporten skal ses som en afrapportering af de overvejelser og valg, der er truffet forud for identifikationen af de centrale parametre, som kommer til at danne grundlaget for vurdering af indeklimaet i boliger i det videre arbejde i REBUS. 2. udgave af denne rapport er udgivet i december 2020. I 2. udgave er kun afsnit vedrørende akustik revideret. De øvrige afsnit er de samme som 1. udgave fra 2017. Arbejdet med indeklima i REBUS spænder vidt og omfatter både kortlægning af de centrale parametre, der bør indgå ved vurdering af indeklima samt kvantificering og håndtering af parametrene fx ved måling og registrering eller ved brug af spørgeskema. Herudover udvikles et værktøj til vurdering af indeklimaet, IK-kompas, og i sammenhæng med dette en metode til indeklimaklassificering. Arbejdet og de løsninger, der udvikles i forbindelse hermed, er alle målrettet almene boliger som udgangspunkt, men vil på et senere tidspunkt kunne videreudvikles til andre bygningstyper. I forlængelse af arbejdet med indeklima udarbejdes der desuden en SBi-anvisning om indeklimaforbedringer ved renovering.Resultaterne fra arbejdet med indeklima i REBUS skal danne baggrund for dialogen med relevante myndigheder og andre interessenter ifm. implementering, så det sikres at resultaterne bruges fremadrettet til fremme af det gode indeklima også efter REBUS-projektets ophør i fx Bygningsreglement 2020 eller andre relevante steder.Denne rapport er én ud af tre rapporter, udgivet i forbindelse med arbejdet gennemført under arbejdspakke WP2a.3A - Definition af indeklimaaspekter og –parametre, som er den første arbejdspakke af i alt 6 arbejdspakker, der alle omhandler indeklima.Arbejdet i denne delopgave har resulteret i identifikation og definition af de centrale parametre og indeklimaaspekter, der skal beskrive den indeklimamæssige kvalitet i det fremadrettede arbejde med indeklima og totalværdi i REBUS. Resultaterne fra arbejdet er:- En nettoliste med centrale indeklimaparametre, beskrevet i denne rapport.- Et kort spørgeskema til evaluering af det oplevede indeklima blandt lejere i almene boliger før og efter en renovering af deres boliger, beskrevet i rapporten ”Oplevet indeklima”. (Knudsen et al., 2017)- En række testscenarier for kommunikation til brugerne målrettet en forbedret indeklimamæssig brugeradfærd, beskrevet i rapporten ”Brugerkommunikation – vejen til et bedre indeklima?” (Larsen and Knudsen, 2017)Arbejdet er målrettet vurdering af indeklimaet i boliger før og efter renovering med henblik på forbedringer, men værktøj og metode kan også benyttes til vurdering af indeklima i nybyggeri. Spørgeskemaet og testscenarierne vil senere blive anvendt og evalueret via feltstudier i en række almene boliger, som en del af REBUS.2. udgave af denne rapport er udgivet i december 2020. I 2. udgave er kun afsnit vedrørende akustik revideret. De øvrige afsnit er de samme som 1. udgave fra 2017.

Hvidbog – Ventilation af eksisterende etageboliger’ samler viden om renovering af eksisterende etageboligers ventilationssystemer, især med fokus på de mange udfordringer, der viser sig i praksis. Hvidbogens formål er at tilvejebringe et vidensoverblik og fremme vidensdeling, så renovering af ventilationssystemer i etageboligbyggeriet fremover kan få et bedre udgangspunkt for renoveringsprocessen. I sidste ende er målet, at der opnås velfungerende, driftssikre og vedligeholdelsesvenlige ventilationsløsninger, som bidrager til et sundt og komfortabelt indeklima.Hvidbogen er baseret på den viden, der blev indsamlet under et forstudie og tre åbne dialogmøder afholdt for interesserede beboere og professionelle fra ventilationsbranchen. I 6 overordnede kapitler behandler hvidbogen emnerne: Ventilationssystemer, lovgivning og standarder, beboernes oplevelser, sundhed og komfort, renoveringsprocessen og drift og vedligeholdelse. Hvert kapitel beskriver den nuværende viden og afsluttes med nogle anbefalinger til overvejelser og undersøgelser af forhold, som der bør fokuseres på fremadrettet for at løse nogle af de mange udfordringer, der er ved renovering og drift af eksisterende etageboligers ventilationssystemer.Der er en række emner relateret til kravene i bygningsreglementet, hvor det anbefales, at der foretages undersøgelser af, om kravene skal udbygges, skærpes eller tydeliggøres. Beboerundersøgelser viser, at beboernes tilfredshed generelt stiger efter renoveringer, hvor der installeres mekaniske ventilationssystemer. Undersøgelserne viser dog også, at der er plads til forbedringer, fx ved at reducere støjgener fra komponenter eller forhindre ”lydveje”, hvor støj overføres fra et rum til et naborum eller fra en bolig til en anden bolig samt selve renoveringsprocessen, hvor beboerinddragelse og uddannelse af driftspersonalet er vigtige elementer for at opnå højere beboertilfredshed og velfungerende ventilationsanlæg.

This deliverable is part of the project Integrated Demand REsponse SOlution Towards Energy POsitive NeighbourhooDs (RESPOND) and it reports the activities and findings from Task 6.3 Evaluation of user experiences and lessons learnt. The main goal of Task 6.3 was to report on the overall user engagement and satisfaction during the RESPOND demonstration activities (e.g. utilising the RESPOND personal assistant application for smartphones). The evaluation of user experiences is based on qualitative interviews and a questionnaire survey and has in particular focused on providing a better understanding of how the RESPOND solutions have been used and experienced by the participating households, incl. how the solutions fit in with the everyday practices of the households. The aim is that the findings of this deliverable should inspire the work of technical designers and others involved to develop better future DR solutions for households.

Within the smart energy and smart grid field, Demand Response (DR) is expected to play an important role in balancing energy consumption with intermittent energy production from renewable sources in the future. This DR vision, in many cases, relies on active involvement of households in actions aimed at time shifting their energy demand. However, DR solutions targeted households have had a rather limited diffusion and impact so far, and it has proven difficult to ensure sustained user engagement.Based on practice-theoretical approaches to residential energy demand, this paper takes as its starting point that new methods to involve households are required if we are going to design DR solutions that will be successful in engaging households in DR actions. As a contribution to this, the paper explores what role learning might play in realizing DR solutions based on active involvement of households. Here, learning is understood as both the self-reflection about own habits and the appropriation of new practices. The role of learning is explored by, first, identifying and discussing the types of situations and dynamics in everyday life that can initiate processes of learning. Such situations or dynamics are termed “initiators of cultivation”, and examples include social feedback, encountering others’ ways of doing, embodied sensory feedback, etc. Secondly, we discuss to what extent existing DR approaches are employing these situations or dynamics in order to foster instances of learning in relation to moving everyday practices in time. The conclusion is that the scope of present DR approaches is quite narrow and only addresses a limited number of possible initiators of cultivation. Therefore, the paper provides some first ideas on how to make DR designs better at initiating processes of learning, which could lead to more engaging and successful DR solutions. This part informs policy-makers as well as DR solution designers.The paper is based on a literature review. We are not necessarily implying that new learning approaches “by default” result in efficient DR solutions that are successful in changing the energy consumption profiles of households. This is an open question, which needs further theoretical and empirical exploration to be answered, but we hope that our paper contributes to the foundation of such further investigation.

Samfundspartnerskabet Rebus har i tre år arbejdet intenst på at udvikle en række nye værktøjer og guidelines. Et centralt mål er at øge fokus på et godt indeklima, når beslutningerne skal træffes. Løsningerne er målrettet renovering, men perspektiverne rækker også til brug i nybyggeri.

I rapporten evalueres, hvorvidt BOLIG+ i Søborg lever op til målet om at være Danmarks første reelt energineutrale etageboligbyggeri. Evalueringen bygger på målinger af energi og indeklima i bygningen gennem halvandet år samt interview af beboerne. Desuden vurderes, om det projekterede energibehov er sammenligneligt med det målte energiforbrug.Rapporten er afslutningen på en lang udvikling og realisering af BOLIG+ konceptet, som startede under Energy Camp 2005.

Denne rapport omhandler arbejdet med identifikation af de parametre, der i vores indeklima påvirker vores komfort og/eller sundhed. Rapporten skal ses som en afrapportering af de overvejelser og valg, der er truffet forud for identifikationen af de centrale parametre, som kommer til at danne grundlaget for vurdering af indeklimaet i boliger i det videre arbejde i REBUS.

Det har været formålet at udvikle et kort spørgeskema til evaluering af det oplevede indeklima blandt lejere i almene boliger før og efter en renovering af deres boliger. Spørgeskemaet afdækker 1) hvilke indeklimaproblemer lejerne oplever, 2) hvor tilfredse de er med indeklimaet og 3) hvilke indeklimarelaterede symptomer de har, når de opholder sig i deres bolig.Spørgeskemaet kan anvendes alene som det er, eller som et ”grundmodul” i en bredere spørgeskemaundersøgelse med flere spørgsmål. Spørgeskemaet kan anvendes af fx rådgivere og boligselskaber; før renoveringen for at identificere hvor der er behov for forbedringer og dermed muligheder for at tilføre værdi i forbindelse med en renovering og efter renoveringen for at dokumentere om de opstillede mål for indeklimaet er nået.Spørgeskemaet tænkes bl.a. anvendt sammen med et værktøj til indeklimavurdering, IV20, som viser potentialet for indeklimaet baseret på de fysiske rammer.Spørgeskemaet er udviklet på baggrund af tidligere erfaringer med spørgeskemaundersøgelser blandt beboere i den almene sektor. Det har været vigtigt at spørgeskemaet ikke er for omfattende og målet har været, at det skal kunne besvares på maksimalt 10 minutter.

Formålet med denne rapport har været at identificere de typiske indeklima-relaterede problemer i etageboliger for herefter at udarbejde forslag til hvordan beboernes adfærd kan påvirkes i positiv retning for at reducere eller måske helt at undgå problemerne. Problemer med indeklimaet i boliger er oftest problemer med for høje temperaturer, høj luftfugtighed og skimmelsvampe, træk, miljøfremmede stoffer samt støj fra nabolejligheder.

This paper focuses on the indoor climate in new Danish low-energy houses and discusses the issue of overheating in relation to evaluation methods and user satisfaction. The user satisfaction has been evaluated among 370 owners of new low-energy class 2015 detached single-family houses based on a questionnaire survey. The survey evaluated overall satisfaction, and more specifically satisfaction with the indoor climate parameters temperature, draught, air quality, noise and daylight, and also technical installations of the house. The survey showed satisfaction with living in new low-energy houses and more than 90% perceived the indoor environment as satisfactory both in summer and winter. The majority perceived the various indoor climate parameters to be better in their new low-energy house compared to conditions in their former house. Compared with earlier studies on previous generations of low-energy houses, problems with overheating seem to have decreased, as only 12% found temperature conditions to be unsatisfactory in summer.

The need for renovation and energy retrofitting of Danish social housing from the 1960s and 1970s is substantial. Such energy retrofits often include the installation of mechanical ventilation systems with heat recovery to fulfil the current standards for energy efficiency. These systems typically ensure a more constant and higher ventilation rate than previous systems. Therefore, there is potential for residents to perceive a higher air quality and a reduction in problems due to condensation on cold surfaces and mould growth after retrofits. The purpose of the present study was to evaluate if this potential is realised for residents in social housing complexes. A questionnaire survey was performed among residents in dwellings with ventilation categorised within one of the five ventilation principles: natural ventilation, bathroom fan, exhaust fans in the kitchen and bath, decentralized balanced mechanical ventilation and centralized balanced mechanical ventilation. Compared with residents without balanced mechanical ventilation, residents having such systems perceived less often problems with unpleasant odour from their own apartment and less visible mould, but more often perceived the air as dry. Residents with decentralized mechanical ventilation tended to experience more often problems with noise from their ventilation system. However, results show that nuisance are avoidable with correctly designed decentralized ventilation. The purpose of the present study was, among other things, to evaluate how tenants perceived the indoor environment in renovated and energy-retrofitted social housing erected in the 1960s. Tenants answered a questionnaire to quantify problems and satisfaction with the indoor environment before and after the renovation work. A majority of tenants perceived the indoor environment improved for all parameters: temperature, draught, air quality, noise and daylight, after the renovation work. In particular, the tenants experienced fewer problems with too low temperature and draught during the winter, noise from outside and too little daylight. The evaluation shows that it is possible to achieve a win-win situation, with both energy savings and improved perceived indoor environment. The evaluation also reveals that careful attention is needed to avoid introducing annoying noise from new technical installations.

The aim of this study was to assess whether low energy consumption in dwellings imposes problems by deteriorating the indoor environment. Several indoor environment parameters were correlated with the energy consumption of low energy houses. One house from a village of low energy houses in Denmark was selected and sensitivity analyses were conducted for the importance of occupancy, ventilation, window opening, and heat recovery efficiency. In particular occupancy and venting played significant roles for the indoor environment and energy consumption. It was also shown that with passive measures, but also with the installation of a chiller, a comfortable thermal indoor environment could be achieved with only a minor increase in the energy consumption.