Search

krigsreportager fra første verdenskrig

This chapter argues that Spise med Price belonging to a tendency in contemporary cooking shows in the UK and Denmark in which men are portrayed cooking in women-free zones, far away from everyday-like context and far from women. It argues that male hosts are using food and cooking to escape the constant negotiations of the post-traditional life and to create culinary counter-spaces. The overall point in the analysis will be that the homosocial heterotopia evokes, constructed through, a series of outdated discursive repertoires of masculinity. It also argues that Spise med Price is an example that referred to as a masculine-cooking-as-escapism tendency, and that Nak og d and Jamie at Home can also be considered examples of this tendency. The homosocial spaces are constructed around imagination, fun and nostalgia, and appear to be explicitly impenetrable to women, or to dissolve themselves if penetrated by women or disturbed by feminised objects.

how people use the internet and traditional media in relation to food in their everyday routines and practices

introduktion til antologien

Forbrydelsen i en krimi kan betragtes som ondskab. Men det er ikke ondskab i metafysisk forstand. I stedet bruger krimien hovedsageligt fire typer ondskab til at beskrive den forbrydelse, som efterforskeren skal opklare: den idealistiske, den instrumentelle, den dæmoniske og den sociale ondskab.

Mordfortællinger i Danmark fra 1800-tallets skillingsviser til nutidens tabloidpresse

I artiklen diskuterer jeg sammenhængen mellem samtidsanalysen og ønsket om at gøre en politisk og/eller kulturel forskel i denne samtid – kort sagt mellem kulturanalyse og kulturkamp. Jeg ser på, hvordan sammenhængen mellem kulturanalyse og kulturforandring etableres i Kants oplysningstænkning, og hvordan de sidste 20 års diskussion af det moderne og det postmoderne hos Jürgen Habermas, Jean-Francois Lyotard, Richard Rorty og Richard Shusterman arver forestillingen om kulturanalytikeren som kulturel og politisk aktør. Samtidig diskuterer jeg teoretikernes grænsedragninger i to veletablerede tredelin­ger mellem videnskab, moral og kunst og mellem det individuelle, sociale og universelle. Derigennem er det muligt at præcisere, hvor den kulturelle og politiske forandring kan komme fra, og hvor kulturkampens fronter går. Det er nemlig ikke så enkelt, som det ofte fremstilles, at den moderne tænkning arver oplysningstraditionen, mens den postmoderne forkaster den. De arver den snarere på forskellige måder.