Search

I 2007 blev der udgivet en rapport med titlen ”Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV”, der opsamlede viden og erfaringer om bilag IV-arter i Danmark til brug i administration og planlægning. Håndbogen beskrev arternes levevis og udbredelse samt registreringsmetoder og håndtering i forvaltningsmæssig sammenhæng. I de 15 år der er gået siden da, er der opbygget ny viden om arterne og gjort erfaringer med virkningen af forvaltningstiltag. Der er derfor behov for at få opdateret og synliggjort den nye viden om arterne og få samlet op på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med håndtering af arterne. Det er således ønsket, at nærværende rapport videregiver relevante og opdaterede oplysninger om disse arter.

I november 2021 afholdt Miljøstyrelsen i samarbejde med DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, konsensuskonference om vurdering af ikke-hjemmehørende arter i Danmark og deres påvirkning på natur, miljø, økonomi og human sundhed. Nærværende rapport opsummerer det forudgående arbejde med revision af skala og protokol for vurderingen af påvirkningerne, de efterfølgende ekspertvurderinger, samt arbejdet med at skabe konsensus omkring vurderingerne under og efter konsensuskonferencen. Herefter er listerne med vurderinger af ikke-hjemmehørende arter og Horizon-scan arter revideret (Bilag 1 og 2). Desuden er kriteriet, for hvornår en art betragtes som invasiv, revideret. Baseret på konsensusvurderingerne og det reviderede kriterium anses 77 af de 2513 ikke-hjemmehørende arter, der forekommer i Danmark, for at være invasive. Fakta-ark for alle invasive arter er evideret og desuden er udarbejdet fakta-ark for 10 udvalgte Horizon-scan arter. De reviderede fakta-ark findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

I 2021 omfattede artsovervågningen i alt 34 arter af pattedyr, krybdyr og padder, karplanter og mosser samt et enkelt leddyr på Habitatdirektivets Bilag II og IV. Det omfattede bæver, 17 flagermus, markfirben, 9 padder, fire karplanter og en mosartsamt stor kærguldsmed. Alt efter art dækker indsamlingerne tidsperioden 2018-2021. Overvågningsresultaterne viste at udbredelsen af bæver er stigende. Ingen af de 17 flagermusarter viste vigende forekomst, men enkelte havde bestandstilbagegang. Markfirben har øget sin udbredelse. For de ni afrapporterede paddearter har tre arter en stabil udbredelse, to arter er i fremgang og fire arter i tilbagegang. Hos karplanterne har fruesko og gul stenbræk vist en positiv udvikling, og vandranke har en stabil udbredelse. Enkelt månerude er ikke fundet i perioden. Blank seglmos viser et varieret billede, med nogle bestande i fremgang og andre i tilbagegang. Stor kærguldsmed har vist en stigende udbredelse

I 2020 omfattede artsovervågningen i alt seks arter af leddyr, snegle og en mos på Habitatdirektivets Bilag II og IV. Det var grøn kølleguldsmed, sortplettet blåfugl, sumpvindelsnegl, skæv vindelsnegl, kildevældsvindelsnegl og grøn buxbaumia. For sortplettet blåfugl dækker rapporten indsamlinger i både 2017 og 2020 og for vindelsneglene er der indsamlinger fra både 2018 og 2020. Overvågningsresultaterne viste at grøn kølleguldsmed, sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl er i fremgang. Sidstnævnte er dog fragmenteret i sin udbredelse. Sortplettet blåfugl er stabil med en meget begrænset bestand og udbredelse. Endelig er udviklingstendensen for kildevældsvindelsnegl og grøn buxbaumia usikker/ukendt.

Vi har i denne rapport undersøgt baggrunden for at insekter er gået tilbage. Tilbagegangen er tydeligst for sommerfugle, bier og løbebiller. Det er gennemgående, at arter, der enten har en begrænset spredningsevne, er specialister, er tilknyttet næringsfattige habitater eller lever i områder med lav landskabsdiversitet, alle går tilbage. Analyser af rødlistedata understøtterde tendenser, som er beskrevet i litteraturen, men tilføjer nogle flere insektordener til rækken af truede insektgrupper. Det er blandt andet ordner, som indeholder insektfamilier, der ikke er specialister eller spredningsbegrænsede, men som er afhængige af ressourcer, som ikke længere er så almindelige som tidligere (blomster, dødt ved, ådsler, møg, og specifikke planter). Hertil kommer, at der er nogle arter, som kræver specielle fysiske forhold. De omfatter vandløbsarter og arter, der er tilknyttet tørre, solrige og næringsfattige habitater.Rapporten gennemgår, hvilke forhold, der er af betydning for, om et insekt trives. På baggrund disse levevilkår, diskuteres de eksterne faktorer, der kan påvirke insekterne. Påvirkningsfaktorerne omfatter således: Habitatødelæggelse og fragmentering, forurening (sprøjtemidler, organisk stof, kvælstof/fosfor, veterinære lægemidler og lysforurening), invasive arter, klimaforandringer og forvaltning af levesteder.På den baggrund anbefales en række overordnede tiltag, der kan forbedre vilkårene forarter, der er truede og i tilbagegang

I det netop afsluttede projekt ”Generalisering og validering af model for sprøjtemiddelafdrift til læhegn og andre marknære biotoper” har vi målt, hvor meget af det sprøjtemiddel, landmanden sprøjter ud, der ender i markens læhegn. Målingerne er anvendt til at videreudvikle og validere en model, der kan forudsige afdriften af de fleste sprøjtemidler under forskellige betingelser. Modellen kan tage hensyn til de givne egenskaber for pesticidet og til dysens dråbestørrelser, hvordan vejret er og om der er en sprøjtefri zone mellem traktoren og naturen uden for marken. Desuden kan modellen differentiere mellem forskellige højder i læhegn. Som forventet var afdriften til læhegn mindre ved brug af en luftinjektions-dyse end ved sprøjtning med fladsprede-dyse i den samme mark. Forskellen i afdrift mellem de to typer af dyser viser, at der er potentiale for, via valg af sprøjteudstyr, at reducere mængden af pesticider, der lander i læhegnene og dermed reducerer blomstring og frugtsætning. Samtidig viser såvel målinger som modelberegninger, at der ikke er den store effekt af sprøjtefrie bufferzoner på afdriften til læhegn, specielt ikke i den øverste del af læhegnene, hvor frugterne ofte er mest talrige.

The report presents the results on effects of herbicides on plants found in natural habitats within the agricultural land. Furthermore, it evaluates whether the current risk assessment of herbicides represents an adequate safeguard for protection of these species and habitats. We found several areas where risk assessment seems to be insufficient. The most extensive conclusion is that seed production is a more sensible end-point for risk assessment of herbicides than the currently used end-point biomass. Crop species, in general, were not less sensitive to herbicides than non-target species. Finally, we found that interactions between species are important for their responses to herbicides.

se engelsk abstrakt The goal for the new improved indicator, PestNaB (Pesticiders NaturBelastning), was to develop a valid indicator reflecting the potential risk for nature due to application of pesticides and based on available data set for Danish conditions. The focus is on risk in relation the nature close to, and directly inside, the agricultural areas so this excludes the risk for contamination of groundwater and the human risk. Elements from existing indicators are combined in a way that can make optimal use of the available data, where the level of complexity is adjusted to fit the conditions of uncertainty. The basic composition of the indicator includes a description of: (1) Where is the nature?; (2) Where takes the spraying place?; (3) What active ingredient is sprayed?; (4) How toxic is the sprayed active ingredients?. Three types of nature elements close to the agricultural fields are defined and described separately: (1) Terrestrial nature; (2) Steams; (3) Ponds and lakes. GIS is used to combine data for agriculture praxis in terms of the crop distribution with distance to the nature elements. Pesticide application was estimated based on crop distribution and the toxicity for a series of toxic end-points covering Fish, daphnia, mammals, arthropods, insects, algae and plants. Totally 18 separated indicators are calculated for each km2 in Denmark and feed into a multi criterion analysis using a partial order method. Like all others pesticide indicators this indicator is relative. So, it is possible to predict one year as more/less risky as an other year or to predict one geographically area are more risky than another area. It is also possible to compare different means of risk reduction in order to find the most effective one, or to find the cheapest way to reduce risk.