Search

Opgangen af Laks i Skjern-Å-systemet er i 2023 estimeret til 4.662 stk. Dette er et fald på 38% i forhold til undersøgelsen i 2022, hvor opgangen blev estimeret til 7.533 laks.

I Kongeå blev opgangen af laks estimeret til 722 laks. Dette er en fremgang i forhold til tidligere undersøgelser.

Størrelsen af og tilstanden (rekrutteringsstatus) for laksebestandene i de fire danske vandløb med oprindelige laksebestande blev undersøgt i perioden 2014-2017. Ribe Å blev undersøgt i 2014, Storå i 2015, Skjern Å i 2016 og Varde Å i 2017. I denne rapport præsenteres de samlede resultater for de fire vandløb. Bestandsstørrelsen af vilde ½-års, vilde 1 års og ældre samt udsatte laks blev beregnet ved anvendelse af en model, der kombinerer fisketætheder og habitatkvalitet. Herudover blev den potentielt maksimale bestand af ½-års laks beregnet, dels for de dele af vandløbet hvor laksene aktuelt var udbredt, dels for hele vandløbssystemet. Storåen nedstrøms vandkraftsøen ved Holstebro havde den største bestand af ½-års laks (207.200) efterfulgt af Skjern Å (192.500), Ribe Å (121.200), Varde Å (93.100) og Storåen opstrøms Vandkraftsøen ved Holstebro (18.600). Det største potentiale for hele vandløbssystemet fandtes i Ribe Å (971.900) efterfulgt af Skjern Å (716.700), Varde Å (425.600), Storå opstrøms Vandkraftsøen (398.800) og Storå nedstrøms Vandkraftsøen (322.700). Baseret på den aktuelle bestand af vilde ½-års laks og den potentielt maksimalt mulige bestand af disse, er bestandenes rekrutteringsstatus (RS = aktuel bestand / potentielt maksimale bestand) beregnet. Den bedste rekrutteringsstatus blev fundet i Storåen nedstrøms Vandkraftsøen med 72,2% inden for laksenes aktuelle udbredelsesområde hhv. 64,2% for hele vandløbet. De tilsvarende værdier for de øvrige vandløb var Ribe Å: 33,1% hhv. 12,5%, Varde Å: 50,1% hhv. 21,9%, Skjern Å: 28,7% hhv. 18,5%, Storå opstrøms Vandkraftsøen: 13,0% hhv. 4,7%. Baseret på det estimerede antal smolt, der har startet udvandringen fra åen og opgørelse af den aktuelle opgang af voksne laks, blev der beregnet estimater for den andel af de udvandrede smolt der vendte tilbage til vandløbet (return rate) efter opvækst i havet, dels for hele opgangen samlet og herudover aldersmæssigt opdelt for laks med

DTU Aqua har igennem næsten 20 år fulgt små sætteål, som blev udsat opstøms Vestbirk Vandkraft i Gudenåen. Kun 2,5% af de små ål, der blev sat ud, ser ud til at have nået en alder, hvor de vandrer mod havet. I andre undersøgelser vurderes det, at 15-20% udvandrer til havet.

Som led i EU’s genopretningsplan for ål, udsættes omkring 1,5 millioner sætteål i danske ferskvandsområder om året. Viden om udkommet af disse udsætninger er mangelfuld. Formålet med denne undersøgelse har derfor været at belyse effekten af udsætninger i den del af Gudenåen, der ligger opstrøms Vestbirk Vandkraftværk. I forsøgsområdet er den naturlige indvandring af yngel meget begrænset og ved Vestbirk Vandkraftværk findes en fiskefælde som kan tilbageholde fisk, der vandrer nedstrøms fra området. I 2001 og 2002 blev der opstrøms Vestbirk Vandkraftværk udsat i alt 77.151 ål mærket med et, for øjet usynligt, CW-mærke (Coded Wire). Fiskene blev udsat i to størrelsesgrupper, henholdsvis små (2,8 gram) og store (9,5 gram). Begge størrelsesgrupper blev det første år udsat i Gudenåens hovedløb og det efterfølgende år i Gudenåens tilløb. Fiskefælden blev drevet og registrerede nedtrækkende blankål i årene 2001-2020. Projektet ophørte som følge af den planlagte lukning af vandkraftværket i 2021. Den første blankål med et CW-mærke blev genfanget i fiskefælden ved Vestbirk Vandkraftværk i år 2007. I årene frem til 2020 blev der genfanget i alt 712 mærkede blankål. Kønsfordelingen på de genfangede ål var 27 % hanål i størrelsen 33-42 cm (62-155 gram) og 73 % hunål i længden 45-90 cm (174-940 gram). Fældens effektivitet blev beregnet til 37 % for alle blankål, som er vandret nedstrøms fra udsætningsområdet, og den totale nedvandring af udsatte ål blev dermed estimeret til 1.924 blankål. Det svarer til en samlet overlevelse på 2,49 % af de 77.151 ål, som blev sat ud. Overlevelsen af de ”store” ål var gennemsnitlig 2,51 % og de ”små” ål 2,38 %. De små 2,8 grams ål har nogenlunde samme overlevelse i 2001 (2,33 %) som i 2002 (2,43 %), men overlevelsen for de store ål er næsten dobbelt så høj i 2001 (3,11 %) i forhold til 2002 (1,87 %), hvilket indikerer signifikant højere overlevelse (P< 0,001), når store ål udsættes i Gudenåens hovedløb i mo

Juvenile salmonids often experience high mortality rates during migration and bird predation is a common source of mortality. Research suggests that hatchery-reared salmonids are more prone to predation than wild salmonids, and that Atlantic salmon (Salmo salar) experience lower predation than Sea trout (Salmo trutta), yet telemetry studies have displayed equivocal results. Here, using a large data set on passive integrated transponder (PIT) tagged hatchery-reared and wild juveniles of Atlantic salmon and Sea trout (25,769 individuals) we investigate predation probability by piscivorous birds (mainly Great Cormorants Phalarocorax carbo) on salmonids originating from River Dalälven in Sweden. Bird colonies and roosting sites were scanned annually (2019–2021), and the temporal dynamics of bird predation on salmonids released in 2017–2021 was assessed. Hatchery-reared trout was clearly most susceptible to cormorant predation (0.31, 90CRI] = 0.14–0.53), followed by wild trout (0.19, 90.08–0.37), hatchery-reared salmon (0.13, 90.07–0.23), and wild salmon (0.08, 90.04–0.14), in subsequent order. This order in predation probability was consistent across all studied tag- and release-years, suggesting that the opportunistic foraging of cormorants affects the overall survival of juvenile salmonids, but that the inherent predation risk between different salmonid types differs systematically.

Skarver æder også voksne havørreder.

Denne rapport omfatter resultaterne af tre delprojekter, der blev gennemført med støtte fra European Maritime and Fisheries Fund (EMFF) i perioden 2019-2022. Projektet omhandler arterne ål (Anguilla anguilla) og havørred (Salmo trutta). For åls vedkommende forsøges der at svare på spørgsmål vedrørende udvandringen af blankål fra Østersøen og risikoen for at blive fanget i det danske fiskeri. For havørred ønskes viden om omfanget af skarvprædation på unge ørreder på kysten samt viden om omfanget af såkaldt Catch and Release (C&R) lystfiskeri på havørreder på kysten, og hvordan C&R påvirker fiskene efter genudsætning. Udvandring og fangst af blankål i dansk farvand blev undersøgt i fællesskab med øvrige forskningsinstitutioner i Østersøområdet via et samarbejde, som blev indledt i 2019. Nærværende rapport omhandler de af EMFF-finansierede mærkninger, hvor blankål mærket af DTU Aqua og svenske SLU Aqua i 2019, kan anvendes til at estimere fiskeritrykket på blankål i danske farvande. I alt 248 ål blev mærket med elektroniske (akustik) mærker på hhv. Yxlö (103 ål), Svartö (72 ål) og Utlängän (73 ål) langs den svenske Østersøkyst i august-oktober 2019. Det elektroniske mærke udsender et unikt, kodet signal hvert minut, som kan registreres af hydrofoner. Ved at opstille hydrofoner, som kan monitere bundgarnsfiskeriers fangster af elektronisk mærkede ål og samtidig opstille rækker (arrays) af hydrofoner på tværs af Lillebælt, Storebælt og Øresund, kunne det registreres, hvor mange mærkede ål der hhv. fangedes af de overvågede bundgarnsfiskerier eller lykkedes med at vandre ud af Østersøen. Af de 103 mærkede ål fra Yxlö, som er det nordligste udsætningspunkt, blev ganske få (8 stk.) individer registreret på hydrofonerne i Øresund eller Bælterne, og derfor vil disse ål ikke indgå i analyserne. I alt 84 individer (58%) af de 145 øvrige mærkede ål trak ud af Østersøen, og 82 (98%) af disse vandrede ud af Østersøen gennem Øresund. Det tog i gennems

The increase in abundance of great cormorants (Phalacrocorax carbo sinensis) over the last decades has caused concern for the sustainability of fish populations. Cormorants are opportunistic piscivorous birds that eat fish from a wide range of species and sizes, in marine, lacustrine and riverine habitats. It has been documented that juvenile salmonids are under significant predation pressure by great cormorants, although knowledge on the predation of adult salmonids by cormorants is limited. In this study, adult anadromous brown trout (Salmo trutta) were tagged over multiple years with PIT tags during their spawning migration in a Danish lowland river. Two nearby cormorant colonies were subsequently scanned for PIT tags to estimate predation rate. It was estimated that by minimum 15.4% of tagged adult sea trout were predated by cormorants. The majority of the individuals were predated in the river, and females were more likely to be predated than males. Moreover, length had a significant effect on predation probability: individuals between 35 and 43 cm had the highest likelihood to be predated, while smaller and larger individuals were less likely to be predated. Our findings challenge the assumption that cormorants do not prey on reproductively mature salmonids. Furthermore, predation of mature individuals may have implications for the recruitment and sustainability of the population.

I Storå er opgangen i 2022 estimeret til 5.259 laks.

Sea trout (anadromous brown trout, Salmo trutta L.) is a popular recreational angling target species in the Baltic Sea region and beyond. Across countries, a substantial part of angled sea trout is released after capture either due to management regulations or due to voluntary decisions by the anglers. However, information about post-release impacts of catch and release (C&R) on survival and growth in saline waters is largely missing. We used a flow-through seawater raceway (4–10 °C) to investigate impacts on survival and growth of angled and released sea trout (< 40 cm) up to 29 days post release. Bleeding was common among angled sea trout, but differed between angling treatments, i.e., lure fishing with treble hook (size 4), lure fishing with single hook (size 1/0) and fly fishing with single hook (size 12). However, no mortality and no significant differences in growth were found after a 26–29 days monitoring period among a control group and the three treatment groups, but a small subset (6%) of the angled fish caught on lure had unhealed/infected hooking wounds at the end of the experiment. The results infer that adverse effects of C&R on coastal sea trout due to high post-release mortality or reduced growth can be limited and may not pose a significant problem for sea trout stocks. Nevertheless, further studies are required to corroborate these results under more natural field conditions and at higher water temperatures. In addition, further studies on long-term sublethal impacts of C&R on sea trout are needed.

I Skjern Å er opgangen i 2022 estimeret til 7.533 laks.

Laksebestanden (Salmo salar) i Varde Å-systemet blev undersøgt ved elbefiskninger og opmåling af habitatforholdene i vandløbet i perioden august-oktober 2017. Herudover er anvendt oplysninger fra Plan for Fiskepleje indsamlet i 2016 og fra undersøgelser foretaget af Danmarks Center for Vildlaks (DCV) indsamlet i 2015. Der indgår således oplysninger fra i alt 299 elfiskestationer. Baseret på en model der kombinerer tætheder og habitatkvalitet er bestanden af vilde ½-års laks i hele vandløbssystemet i efteråret 2017 beregnet til i alt 93.100 (95% CL: 19.100 – 185.500) stk., heraf langt den største andel i hovedløbet (Varde + Grindsted Å’er) efterfulgt af Linding og Ansager Å’er. Bestanden af vilde 1-års og ældre unglaks blev beregnet til 44.300 (95% CL: 9.500 – 91.600), flest i hovedløbet. Antallet af udsatte laks (1-års og ældre) i systemet blev beregnet til at være ca. 7.700 (95% CL: 1.800 – 14.000). Udbredelsen i vandløbssystemet var meget ujævn, idet der i store dele af dette ikke blev fundet vilde ½-års laks. Specielt blev der ikke fundet vilde laks i det meste af Ansager Å, de øverste dele af Grindsted Å (Grene Å og Billund Bæk) og kun på én station i hhv. Holme Å og Alslev Å’er. Den maksimalt mulige bestand i de dele af vandsystemet, hvor der i 2017 fandtes laks, er beregnet til 185.700 (95% CL: 147.600 – 227.700 stk. ½-års). Områder, der var egnede for laks, men som ikke var udnyttet i 2017 (altså også opstrøms spærringer) kunne rumme yderligere 239.800 (95% CL: 205.500 – 276.900) ½-års laks med de eksisterende habitatforhold. Den samlede teoretisk mulige bestand for hele systemet var dermed ca. 425.600 (95% CL: 353.100 - 504.600) vilde ½-års laks. Dermed var rekrutteringsstatus (aktuel bestand / teoretisk mulig bestand) for den vilde bestand af ½-års laks i 2017 i de dele af vandløbs-systemet hvor der fandtes laks ca. 50 % (13 - 82 %), og i forhold til alle egnede områder ca. 22 % (95% CL: 5 – 37 %). Rekrutteringsst

Sea trout (anadromous brown trout, Salmo trutta L.) is a popular target species for angling in Denmark and many other countries. In most regions, angling for sea trout is regulated by measures such as minimum landing sizes, bag limits or seasonal closures. This can lead to high catch and release (C&R) rates. However, information about angler behavior, C&R practices, hooking locations and level of injury and bleeding, as well as post-release impacts on survival and growth, is largely missing for this species. In this study, we used a citizen science approach to investigate C&R practices of Danish sea trout anglers and to explore drivers for hooking location and bleeding. During the study period from January 2016 to August 2021, 35,826 sea trout caught by angling were reported by users of the citizen science platform. Spin fishing was the most popular angling method (46 %), followed by fly fishing (35 %), bombarda fishing (19 %) and natural bait fishing (1 %). The results confirmed that C&R is a very widespread practice among Danish sea trout anglers, and ≥80 % of all sea trout captured are being released, the majority because they are below the minimum landing size. Twenty-five percent of the caught sea trout bled, and 2 % showed heavy bleeding. Bleeding was related to hooking location (deeply hooked fish bled the most) and to angling method (fly-caught sea trout bled less than fish caught on spin fishing gear), but the role of these two factors varied with fish length. When looking at fish above the legal minimum size, the share of bleeders among the released sea trout was significantly lower compared to harvested fish, suggesting that anglers were more prone to harvest fish that bled. Further studies on lethal and sublethal effects of C&R on coastal sea trout are needed, ultimately aiming to provide fishery managers and anglers with species- and fishery-specific best practice C&R guidelines.

Miljø- og naturtilstanden i Lillebælt er presset af bl.a. eutrofiering med iltsvind mm. til følge, trawlfiskeri, miljøfremmede stoffer og manglende levesteder for dyr og planter. Vandområderne i Lillebælt lever ikke op til kravene i vandrammedirektivet og N2000-områderne er ikke i gunstig bevaringsstatus, som krævet af habitatdirektivet. Der meldes om nedgang i fiskebestande, og den marine biodiversitet er fortsat under pres. Fra national side er der igangsat en række initiativer i form af næringsstofreduktioner fra land, som på sigt forventes at bidrage til forbedret miljøtilstand i danske vandområder, herunder Lillebælt. Men andre presfaktorer kan også have en betydning. Aktiv naturrestaurering og forvaltningstiltag direkte i det marine miljø kan ligeledes bidrage til at forbedre miljø- og naturforhold og kan være afgørende for, at forsvundne levesteder som ålegræsbede, tangskove og stenrev kan komme tilbage til Lillebælt. For at forbedre miljø- og naturtilstanden i Lillebælt har 10 kommuner i oplandet til Lillebælt1 taget initiativ til et forprojekt til belysning af miljøtilstand, presfaktorer og mulige virkemidler til forbedring af miljø – og naturtilstanden i Lillebælt. Forprojektet skal kvalificere et større projekt ”Liv i Lillebælt”, hvor Lillebæltskommunerne vil etablere et partnerskab omkring Lillebælt med henblik på at iværksætte nye initiativer til gavn for havmiljøet og naturen i Lillebælt. Det skal gøres ved at inddrage en række aktører, herunder forskere, frivillige borgere, erhvervsliv, NGO’er m.m. I nærværende rapport belyses miljø- og naturtilstanden i Lillebælt, og de eksisterende presfaktorer kortlægges. Arbejdet er støttet af VELUX fonden og udført af forskere ved DTU og AU. Valg af metoder, behandling af data, beskrivelse og præsentation af resultater har udelukkende været forfatternes beslutning og ansvar. Lillebæltskommunerne har haft et udkast af rapporten til kommentering.

DTU Aqua har i efteråret 2021 undersøgt laksebestanden i Brede Å-systemet. Undersøgelsen viser, at bestanden er vokset i forhold til undersøgelsen i 1995. I 1995 blev opgangen af laks beregnet til ca. 120 laks og i 2021 til ca. 868 laks.

DTU Aqua har i efteråret 2021 undersøgt laksebestanden i Ribe Å-systemet. I 2021 blev opgangen af laks beregnet til 3564 laks.

We tested the feeding behavior of small European perch (Perca fluviatilis) in a laboratory study during the first 24 hours after handling and 23 mm PIT tag implantation. Feeding commenced almost immediately following tagging and overall feeding patterns were unaffected by tagging. However, untagged perch had more feeding events than PIT-tagged individuals. This discrepancy could be attributed to post-tagging effects or/and reduced room for food due to the presence of the tag in the body cavity.

Skarver er i de seneste 10 år begyndt at søge føde i vandløbene, især om vinteren. I de tidligere undersøgte områder har dette medført en dokumenteret stor nedgang i bestandene af både bækørred og stalling.

Barrier removal is increasingly being seen as the optimal solution to restore lotic habitat and fish communities, however, evidence of its efficacy is often limited to single sites or catchments. This study used a before-after methodology to examine the short-term (average, 541 days) effects of low-head (0.1-2.9 m) barrier removal at 22 sites distributed across Denmark and northern England on fish density, community, and river habitat responses. Following barrier removal, changes in the aquatic habitat were observed, such that the area immediately upstream of the former barrier location became shallower, with larger substrate and faster flow conditions. The reinstatement of this habitat was especially valuable in Danish streams, where these habitat features are rare, due to the naturally low gradients. Across all 22 sites fish species richness and diversity was similar before and after removal of barriers, likely because of the short study timescale (1-2 years). Across all sites combined, there was an increase in total fish density following barrier removal. A large increase in salmonid (Salmo trutta and Salmo salar) densities following barrier removal occurred at 7 out of 12 Danish sites. No similar response in salmonid density was observed at any of the UK sites which were mostly characterized by high channel gradients and short ponded zones. Two UK barrier removal sites showed marked increases in density of non-salmonid fish species. This study suggests that the removal of low-head barriers can be an effective method of restoring lotic habitats, and can lead to positive changes in fish density in the former ponded zone. The short-term effect of small barrier removal on the fish community is more variable and its effectiveness is likely to be determined by wider riverine processes.

Forvaltningsmyndigheder og forskere fra Sverige, Danmark, Finland, Åland og Norge mødtes virtuelt den 10. - 11. februar 2021, for at diskutere forvaltningen af den fælles skarvbestand. Formålet var at udvikle et stærkere nordisk samarbejde om forvaltning af skarv.

Lystfiskere har i de senere år rapporteret om faldende fangster af bækørreder over mindstemålet i danske vandløb. DTU Aqua bekræfter nu i ny rapport, at der reelt er sket en tilbagegang i Øvre Gudenå, og formentlig også i en række andre mellemstore vandløb.

I efteråret 2020 blev opgangen af laks undersøgt i grænsevandløbet Vidå. Den totale opgang af laks er estimeret til 574 laks, inkl. de 38 laks, lystfiskerne tog med hjem fra fisketuren. Der var flest laks i Sønderå og færre i Grønå og Arnå.

DTU Aqua har i efteråret 2020 undersøgt laksebestanden i Sneum Å-systemet. Undersøgelsen viser, at bestanden er vokset i forhold til undersøgelsen i 2015. I 2015 var opgangen af laks ca. 1.200 laks og i 2020 er opgangen beregnet til ca. 1.600 laks.

This paper provides the results from the first meta-analysis to examine the impact of cormorant (Phalacrocoracidae) predation on fish. It is based on a systematic search of literature, covering studies using significance-based hypotheses tests on the relation between fish parameters and cormorant abundance. The results show that extensive research on cormorant diet exists, but few studies use statistical hypotheses testing to examine the effect on fish populations. In total, 603 publications were identified from titles and abstracts, to include the interaction between cormorants and fish. From these, 27 articles tested fish population parameters against cormorant predation, whereof 22 could be included in analyses. The effect size was defined negative in cases when cormorant numbers or presence reduced fish numbers or biomasses, or when individual fish sizes decreased, and vice versa for a positive effect. In a hierarchical dependence model, the combined effect of cormorant predation on fish was negative, but the overall effect was not significant at the 95% confidence level (−0.169, 95% C.L. −0.505 to 0.167, p = .256, df = 5.26). A covariate analysis revealed a difference in predatory effects between fish prey taxa (p = .006, df = 5.73), but no difference in effect sizes between study type, foraging habitat, or response variable measured. The meta-analysis reveals a complex interaction between cormorants and fish, but adds to the consensus on the importance of considering cormorant predatory effects in research, conservation actions, ecosystem-based management, and environmental monitoring.