Search

I bidraget inddrager jeg nogle interessante pointer fra Søren Langager og tilstræber en perspektivering i retning af bæredygtighed formuleret i ni udfordringer rækkende fra ulighed og klimaracisme til menneskerettigheder og generationskonflikter

Anmeldelsen af bogen med af samme titel (red. Rosskopf og Heilmann) diskuterer migration over flere årtier, herunder også de beg rænsninger som de nationale velfærdsstater i praksis kommer til at håndhæve. Bogen indeholder en række interessante empiriske eksempler fra de allerede nævnte lande. Desuden bringes en righoldig debat om de professionelles rolle som forkæmpere for menneskerettigheder.

Artiklen gennemg år Gramscis tilgang til at forstå det moderne samfund og de klassemæssige udfordringer samt hvordan en socialistisk revolution kan tage form. I artiklen trækkes på en række grundlæggende begreber i marxistisk tænkning og Gramscis bidrag i den videre udvikling af denne tænkning.Derefter knyttes disse mere teoretiske diskussioner til fænomenet uddannelse, herunder Gramscis forståelse af traditionelle og organiske intellektuelle. Endelig afrundes med perspektiver, der dels problematiserer visse af Gramscis forståelser, dels diskuterer de muligheder, de professionelle har for at udvikle former for modhegemoni.

Anmeldelsen af Marco Bonacker og Günther Geigers bog konstaterer, at ganske mange forhold og dagsordener dukker op. - isolation, fremmedgørelse, marginalisering. Imidlertid medfører dette også, at velfærdsprofessionerne er i den største krise siden 2. vk. Videre rejser det en række spørgsmål om rettigheder og retfærdighed. Vilkårene for professionerne er forringede, hvilket fremkalder et krav om at få eksempelvis sundhedsvæsenet til at fungere bedre.

Anmeldelsen af Groterath, Langher og Marianellis bog om flugt og migration begynder med at fremhæve det faktum, hvor vanskeligt det er at forstå, hvem migranterne er, og hvad migartion handler om. Højrefløjen taler om at smide migranterne ud af Europa (reconquista). Dvs. det er en velkommen udgivelse, der fremlægger en anden historie end den racistiske udlægning. Derfor kommer den også omkring populisme (f.eks. den italienske regering p.t.). Det interessante i udgivelsen er fremstillingen af, hvordan professionelle arbejder for at løse problemer - til trods for, at de udsættes for mangfoldige angreb. Udgivelsen/bogen repræsenterer en række faglige felter af stor interesse for danske socialarbejdere og socialpædagoger.

Anmeldelsen fremdrager en række elementer i Christian Sandbjerg Hansens bog om Københavns nordvestkvarter. Dels understreges nogle pointer fra bogen, dels tre vinkler på den pædagogisering, som kvarteret indgår i.

I artiklen tages afsæt i overgangen fra klassisk velfærdsstat til konkurrencestat og de konsekvenser, denne overgang har haft for socialpædagogik. Derefter trækkes på Balibars teori om lighed oig frihed.

Artiklen opridser forholdet mellem kapitalisme og socialpædagogik og belyser herunder kriseøkonomien i 2008. den nationale velfærdsstatslighed, en følger heraf er, at socialpædagogik kan betragtes som professionens politisk-økonomiske nydefinerede funktioinalisme. Artiklen afrundes med et blik på dannelse og uddannelse som modpol.

Begge bøger gennemgås kort med vægt på at fremhæve deres betydning for socialpædagogisk arbejde.

Hvorfor skal socialt arbejde og socialpædagogik tage klimaforandringer op? Klimaforandring har afgørende betydning for socialpædagogisk og socialt arbejde, fordi klimaforandringerne rammer nogle (de fattige i det globale syd) hårdere end andre (de bemidlede i det globale nord). Det indebærer en række kendte tendenser: klimaflygtninge, klimamigration, klimaracisme osv. Hvordan kan man så handle som professionel? Det handler kapitel 5 i bogen om, hvor ikke mindst temaet klimaretfærdighed spiller en rolle. Pædagogiske handlerum antydes også i form af en økologisk orienteret oplevelsespædagogik.

I Danmark kom medborgerskab som term først for alvor på den politiske dagsorden i starten af 00’erne, hvor det i særlig grad blev associeret med begrebet ‘sammenhængskraft’ og knyttet sammen med immigrationspolitik, (mono)kulturel integrationspolitik og initiativer mod radikalisering og ekstremisme. Medborgerskabsproblematikken er imidlertid på et langt mere alment niveau forbundet med samfundets overordnede institutionelle opbygning.