Jord med høj kvalitet eller bærerdygtig jord, defineret som jord med en god struktur, høj biodiversitet og rig på organisk materiale, yder en serie vigtige økosystem tjenester. Mest tydeligt som produktionsfaktor i landmænds produktionsfunktion, hvor en god jord kvalitet giver højere og mere stabil produktion. Det betyder også at, på langsigt vil bærerdygtig dyrkning af jord sikre fødevarer og fiber produktionen. Jord med en god jordstruktur yder også en serie økosystem tjenester så som rensning af vand og som karbon binding. Samlet set betyder dette at jord kvalitet er meget vigtigt. Det er dog samtidig et emne med lav politisk opmærksomhed sammenlignet med f.eks. vand kvalitet. Det overordnede formål med denne afhandling er hvordan man kan skabe incitament for bærerdygtig dyrkning af jorden. Analyserne er baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse, hvor valg eksperimenter bruges til at kortlægge landmændenes præferencer. Afhandlingen består af 4 artikler, alle med det overordnede tema bærerdygtig dyrkning af jord. For landmænd vil jordkvaliteten være endnu mere vigtig i fremtiden da ændringer i klimaet vil øge antallet af ekstreme vejr begivenheder. Bærerdygtig jord vil også øge bindingen af organisk karbon i jorden, og er dermed et vigtigt værktøj til at nå målsætningerne for karbon reduktion.Artikel 1 analyserer muligheden for at betale landmanden for at dyrke jorden bærerdygtigt. Dvs. man skaber et marked for bærerdygtig dyrket jord. Analysen er baseret på et valgeksperiment blandt danske landmænd, og analysere landmændenes præferencer ved en kontrakt. Der tages desuden højde for at udover at være et offentlig gode, vil bærerdygtig jord også øge værdien af jorden i produktions øjemed, da det både vil øge og give mere stabil produktion. Valgeksperiment data er analyseret i en conditional logit model, en latent class model og en mixed logit model. Hvor conditional logit antager uafhængige og identisk fordelte fejlled, løsner latent class og mixed logit denne betingelse og tager højde for heterogenitet. Analysen viser at landmænd foretrækker kontrakter med høj fleksibilitet. Resultaterne angiver også at landmændene anerkender den positive effekt ved bærerdygtig dyrkning.Artikel 2 analyserer mulighederne for at benytte en kombination a traditionel markeds forsikring og naturlig forsikring til at øge jordens bærerdygtighed. Reduceret jordbearbejdning og nedmuldning af halm bruges som naturlig forsikrings redskaber. Begge metoder vil øge jordens kvalitet og reducere risikoen for oversvømmelse ved skybrud. Analysen er baseret på et valgeksperiment og analyseret i en conditional logit og latent class model. Som i artikel 1 foretrækker landmænd kontrakt attributter med høj fleksibilitet. Analysen indikerer også at selvom der er en afvejning mellem markeds og naturlig forsikring, er der stadig en efterspørgelse på en sådan forsikring blandt danske landmænd. Og hvis man bruger et naturlig forsikrings redskab som f.eks. nedmuldning, der kræver mindre af landmanden og samtidig har mindre usikkerhed, så har landmanden intet imod naturlig forsikring betingelsen i forsikringskontrakten.Artikel 3 analyserer hvilke implikationer ved tab af jordkvalitet danske landmænd allerede har oplevet, samt deres forventninger til hvorledes fremtidige klima ændringer vil påvirke dem og deres produktion. Artiklen analyserer hvad landmændene allrede gør for at tilpasse sig det mere ekstreme vejr og hvad de gør for at mindske deres effekt på klimaet. Analysen er baseret på svar fra spørgeskema undersøgelsen og data analyseres dels i statistiske analyser dels i en probit model. Resultaterne indikerer at danske landmænd er velinformeret om klima ændringer og fremtidige usikkerhed. Flertallet har allerede tilpasset sig ændringerne og forbereder sig på mere ekstremt vejr. Det ser dog ud til at der er et paradoks i det landmændene ikke kombinerer deres egne oplevelser med f.eks. skybrud med klima ændringer.Artikel 4 analyserer omkostningseffektiviteten ved at bruge en PES aftale som redskab til at minimere karbon. Artiklen beregner mulighed for karbon ophobning i jorden i Danmark ved at bruge IPCCs retningslinjer i en rummelig analyse. Resultaterne fra artikel 1 bruges til at beregne den marginale omkostning for at reducerer karbon ved reduceret jordbearbejdning. Afhængigt af hvilken effekt man antager at reduceret jordbearbejdning har på karbon bindingen i jord, vil reduceret jordbearbejdning enten være yderst omkostningseffektivt eller, hvis man tager højde for nye forskningsresultater der indikerer at reduceret jordbearbejdning har lille eller ingen effekt på karbon binding, vil det på ingen både være omkostningseffektivt.Danske landmænd er overordnet set velinformeret omkring de fremtidige udfordringer grundet ekstremt vejr og klima ændringer. De ved også at en god jordkvalitet er vigtig, de foretrækker dog så stor frihed som mulig i deres forvaltning af jorden og høj fleksibilitet i kontrakter. Det er vigtigt at tage højde for disse faktorer for at opnå målsætningen om bærerdygtigt jordbrug.