Search

Miljø- og naturtilstanden i Lillebælt er presset af bl.a. eutrofiering med iltsvind mm. til følge, trawlfiskeri, miljøfremmede stoffer og manglende levesteder for dyr og planter. Vandområderne i Lillebælt lever ikke op til kravene i vandrammedirektivet og N2000-områderne er ikke i gunstig bevaringsstatus, som krævet af habitatdirektivet. Der meldes om nedgang i fiskebestande, og den marine biodiversitet er fortsat under pres. Fra national side er der igangsat en række initiativer i form af næringsstofreduktioner fra land, som på sigt forventes at bidrage til forbedret miljøtilstand i danske vandområder, herunder Lillebælt. Men andre presfaktorer kan også have en betydning. Aktiv naturrestaurering og forvaltningstiltag direkte i det marine miljø kan ligeledes bidrage til at forbedre miljø- og naturforhold og kan være afgørende for, at forsvundne levesteder som ålegræsbede, tangskove og stenrev kan komme tilbage til Lillebælt. For at forbedre miljø- og naturtilstanden i Lillebælt har 10 kommuner i oplandet til Lillebælt1 taget initiativ til et forprojekt til belysning af miljøtilstand, presfaktorer og mulige virkemidler til forbedring af miljø – og naturtilstanden i Lillebælt. Forprojektet skal kvalificere et større projekt ”Liv i Lillebælt”, hvor Lillebæltskommunerne vil etablere et partnerskab omkring Lillebælt med henblik på at iværksætte nye initiativer til gavn for havmiljøet og naturen i Lillebælt. Det skal gøres ved at inddrage en række aktører, herunder forskere, frivillige borgere, erhvervsliv, NGO’er m.m. I nærværende rapport belyses miljø- og naturtilstanden i Lillebælt, og de eksisterende presfaktorer kortlægges. Arbejdet er støttet af VELUX fonden og udført af forskere ved DTU og AU. Valg af metoder, behandling af data, beskrivelse og præsentation af resultater har udelukkende været forfatternes beslutning og ansvar. Lillebæltskommunerne har haft et udkast af rapporten til kommentering.

In the marine environment, we find a wide range of non-indigenous species. Some of these have stages of pelagic drift and the dispersal of such “introduced non-indigenous species (NIS) with pelagic stages” is dependent on both species characteristics, habitat availability and hydrographic conditions. The NIS may be highly concentrated in some marine areas while their presence is diminished or completely absent in others. Their spread between areas is determined by the corridors through which their pelagic stages are dispersed. There is a need for further understanding of these corridors in order to implement protective actions against the spread of NIS in Danish marine waters. This is specifically relevant for ballast water management with regard to ship traffic. In this respect, the Danish Environmental Protection Agency (DEPA) is assessing exemption applications under the Ballast Water Management Convention's (BWMC) exemptions rules. Information on the potential occurrences of NIS as well as on the transport corridors of their pelagic stages is thus important in support of the risk assessment.The estimation of potential primary dispersal corridors for marine NIS may be used in an evaluation of existing national monitoring stations in Danish waters, and whether these are located in areas that are relevant for monitoring of changes in the overall NIS abundances. If the monitoring stations are outside areas of major NIS presence, the monitoring is not adequate to effectively be used for early warnings on changes in abundances, thereby having consequences for the treatment of exemption applications. Finally, the modelled dispersal corridors may contribute to the understanding of the presence/absence of NIS in the national monitoring program by an analysis of distances between national monitoring stations and main shipping routes through Danish marine waters.In the present study, we aim at identifying the potential dispersal corridors for selected marine non-indigenous species (NIS) in the Danish marine waters, subsequently examining whether these dispersal corridors coincide with areas where NIS observations are conducted during the national monitoring programme, NOVANA or where the main shipping routes are positioned. We specifically investigate whether dispersal corridors and simulated dispersal- and settling densities of NIS (estimated from our drift model simulations) can explain the observed presence or absence of 19 selected species recorded across the NOVANA stations.The results show clear differences in the overall mean probability of presence between species as well as between decades of analyses, where estimates for the recent decades indicate an overall increased probability of presence of NIS over time. This in turn indicates a geographical spread of NIS across the area in recent decades.Our analyses also show that the presence of NIS in Danish waters is affecting a range of factors regarding both their colonization and their establishment. The colonization process is related to the drift and settlement of larvae, described by our drift model simulations and/or the density of vessels acting as potential mediators of dispersal. The establishment process is determined primarily by the environmental conditions and the sea bed habitat at each site, depending on its capacity to allow for survival and reproduction. The modelled settling density is related to the observed NIS occurrences, thus strengthening the potential information value by combining drift modelling and actual observations in future risk assessments.In conclusion, the presented model studies of NIS dispersal have shown that there is a large potential for improving the general understanding of NIS presence and dispersal in Danish waters, demonstrated by combining the analysis of model output and different environmental variables and comparing them to observed NIS occurrences. We recommend continuing the analysis on these data, specifically with regard to the assessment of environmental linkages when identifying sites of primary importance for future NIS monitoring.

The 2019 meeting of the Working Group on Marine Habitat Mapping (WGMHM) was held jointly with the Working Group on Deepwater Ecology (WGDEC). The primary objective for the WGMHM was to provide information and guidance on how Predictive Habitat Model (PHM) techniques can support the work of ICES, and specially the WGDEC, on the estimation of where Vulnerable Marine Ecosystems (VMEs) are likely to occur in the North Atlantic (see WGMHM work plan for year 2).The main recommendations and outputs from WGMHM to WGDEC are: (i) the use of carefully-executed PHMs represents the best possible evidence for assessing the likely distribution of these features when compared with the current methods for plotting point observations of VMEs (which are generally grossly under-sampled); (ii) a WGMHM report describes the background, use and caveats of using PHM for estimations of VME distribution; (iii) detailed advice on the extraction and use of predictor variables that are likely to be relevant for VME prediction; and (iv) a ‘roadmap’ for implementing the PHM. The guidance produced represents a significant step forward towards the adoption of PHM for estimating the distribution of VMEs and providing more robust evidence for assessing the overlap between VMEs and other human activities.Having highlighted the value of predictive habitat modelling, the roadmap clearly defines the steps required for the implementation of these techniques. These steps include: (i) generating a specification for the modelled outputs so that clear thresholds of resolution and accuracy con-strain the modelling process; (ii) both WGDEC and WGMHM work together again in 2020 to produce a method for modelling VMEs (i.e. agreeing on sources of data for both response and predictor variables, PHM techniques and required validation steps for the modelled outputs); (iii) conduct a trial run for a small number of models to ensure that both the approach and out-puts are fit-for-purpose; and (iv) a period of review to ensure the compatibility of the outputs with subsequent advice drafting analyses.

DTU Aqua har sammen med DSC, DHI, Wittrup Seafood A/S og Dansk Akvakultur gennemført et projekt, hvor muslingeyngel produceret i vandsøjlen er udlagt i kulturbanke i As Vig, øst for Horsens Fjord. I den oprindelige projektplan indgik, at muslingeyngelen skulle produceres i Horsens Fjord på SmartFarm systemer, men pga isskader på anlæg var dette ikke muligt. I maj 2011 blev 75 tons kompensationsopdrættede muslinger fra Skive Fjord udlagt i et 300x100 m stort område på 10-11 meters vanddybde i en tæthed på 2,5 kg m-2. I forbindelse med afhøstning af muslingerne i Skive Fjord, transport til Horsens Fjord og udlægning blev stressniveau og andelen af muslinger, der havde skalskader eller var knuste undersøgt. Opbevaringen af muslingerne på afhøstningfartøj i Skive Fjord medførte ikke et øget stressniveau, hvorimod transport på lastbil og omlastning til udlægningsfartøj medførte en mindre øgning i stressniveau. Prøvetagning af muslinger ombord på afhøstningsfartøj viste at, af de muslinger der var afhøstet først havde 7,4 % skalskader, hvorimod kun 1,4, af de sidst afhøstede muslinger havde skalskader. Efter transport til Kulturbanke var andelen af skadede muslinger 2,8 % for muslinger indsamlet øverst i de bigbags, der blev anvendt til transport, og det tilsvarende tal var 10-11 % for muslinger indsamlet nederst i bigbags. For muslinger opbevaret nederst i bigbags er der kun to målinger, så denne værdi er forholdsvis usikker. Udlægningsmetodik af blåmuslingeyngel i kulturbanke var ikke hensigtsmæssig, og side scan undersøgelse af kulturbanke efter udlægning viste en meget klumpet fordeling. Der blev frem til september 2011 observeret en stor dødelighed af muslinger, som antages at skyldes en kombination af effekter fra fødemangel og prædation fra specielt edderfugl. Fra September 2011 til juni 2012 skete der kun en lille reduktion i biomassen. Forholdet mellem udlagt biomasse og produktion (P/B) var -0,4 til -0,8. Væksten af muslingerne var forholdsvis langsom med specifikke vækstrater på 12 % mdr-1 i sommerperioden 2011 og 5 % mdr-1 over et år. Muslingerne i kulturbanken opretholdt et højt kødindhold, både målt som tørvægt af kød, kødprocent og konditionsindeks. I juni 2012 var kødprocenten i kulturbanken på 32 % hvilket er betydeligt over de 20 % som Wittrup Seafood har som minimum for muslinger, inden et fiskeri igangsættes. Kødprocenten var ligeledes højere end for muslinger i en naturlig muslingebanke lige syd for kulturbanken. De udlagte blåmuslinger viser fra maj til september 2011 en signifikant øgning i både skalvægt, relativ skaltykkelse og skaldensitet. Således øges den relative skaltykkelse med 65 % over sommeren 2011. I juni 2012 er den relative skaltykkelse 16 % mindre end skaltykkelsen af muslinger i den naturlige muslingebanke. På baggrund af muslingernes høje kødindhold og kapacitet til at danne en tyk skal vurderes muslingerne at have en høj kvalitet i forhold til en kommerciel udnyttelse. Det er således et produkt, der inkluderer de bedste karakterer fra bund- og linemuslinger i forhold til forarbejdningsmulighed og produktkvalitet. En øgning af muslingernes overlevelse i forhold til forbedret udlægningspraksis og kontrol af prædation anses som værende afgørende i forhold til at skabe en økonomisk bæredygtig produktion. I forbindelse med projektet er der opstillet en model for de biologiske produktionsforhold i As Vig området i det sydvestlige Kattegat, herunder kortlægning af de optimale områder for muslingeproduktion generelt, samt en analyse af betydningen af udlægningstæthed af muslinger for muslingeproduktionen. Der anvendes en model, der er opbygget af en hydrodynamisk model og en økologisk model. Til modelarbejdet anvendes data fra 2011 og første halvår 2012, samt data for muslingers tilvækst, som er indsamlet under projektet. På baggrund af modelanalyser anbefales det at udlægningstætheden af muslinger i området ikke overskriver 400 individer m-2. Kortlægning af muslingeproduktionspotentialet i sydvestlige Kattegat viser, at området ved As Vig ikke er optimalt hvad angår muslingernes fødegrundlag. Fødegrundlaget kan øges med ca. 50 % ved at placere kulturbanken på bedre lokaliteter f.eks. nord for Endelave, i det nordlige Lillebælt og på andre mindre lokaliteter i det sydvestlige Kattegat. Endelig bemærkes, at kulturbankedyrkning i områder væsentligt større end den modellerede banke kan give problemer med et for højt iltforbrug af bundkulturen. I november 2012 er der gennemført en undersøgelse af område i Horsens Fjord udlagt som kulturbanke med en dybde på 4-5 meters dybde. Der er gennemført 14 punktdyk med dykkerobservationer og billedoptagelse, og der er gennemført en side scan kortlægning af området. Der er ikke observeret ålegræs i området. I forbindelse med projektet er projektets resultater formidlet til Fødevareministeriet og Miljøministeriet i forhold til tilladelsesgivning til omplantning af muslinger fra Skive Fjord til As Vig og i forbindelse med afklaring af de forvaltningsmæssige udfordringer i forhold til at anvende muslinger opdrættet som kompensationsmuslinger ved havbrug til bundkultur. Der er afholdt møder med lokale kommuner for at orientere om projektet, og der er holdt en række følgegruppemøder