Følelsen af tidsnød betegnes som en moderne epidemi, som både påvirker vores arbejds- og privatliv. Vi bestræber os på at vinde og låne tid, da tiden føles som en knaphedsressource, der blot består af 24 timer i døgnet (Holt, Hvid, Kamp & Lund, 2013, s. 13). Dette speciale tilsigter netop at undersøge en række medarbejderes oplevelse af tidsmiljøet og balancen mellem arbejds- og privatliv i en fire dages arbejdsuge. Det handler ikke alene om at opnå den kortest mulige arbejdstid, men ligeledes hvilken indflydelse én ekstra fridag kan have på medarbejdernes arbejdsmiljø. At reducere arbejdstiden bliver beskrevet som et arbejdsmiljøbehov, men fokuserer samtidig også på, hvor lav arbejdstiden skal være, før at vi som samfund kan bevæge os fra, at vi “lever for at arbejde” til at vi “arbejder for at leve” (Lund & Gleerup, 2019, s. 9). Tid er en objektiv faktor, som er afgørende for vores muligheder, men også vores begrænsninger. Arbejdstidens placering og længde spiller en central rolle for den oplevede tid til at vedligeholde og dyrke relationer med f.eks. familie, venner, fritidsinteresser og foreningsliv. Da tiden ofte anses som en manglende ressource i det moderne samfund, er der stadig flere mennesker, som oplever en følelse af manglende tid til nærvær, ro og fordybelse (Lund & Gleerup, 2019, s. 9-10).I specialet tilsigtes indsigt i medarbejdernes oplevelse af en fire dages arbejdsuge, samt hvilken indflydelse denne kan have på medarbejdernes oplevelse af tid samt deres balance mellem arbejds- og privatliv. Denne viden erhverves gennem kvalitative interviews, som kan give indsigt i, hvilke tendenser der gør sig gældende både i Odsherred Kommune og virksomheden Nordic Sustainability (NS). Der findes imidlertid mange forskellige konstellationer af den fire dages arbejdsuge. F.eks. kan nævnes modellen, 4/30 (en arbejdsuge på 30 timer om ugen fordelt på fire dage), hvor også medarbejdernes arbejdstid er reduceret. Medarbejderne får således løn for 37 timer, men arbejder i praksis 30 timer om ugen (Abildgaard, 2019). Ligeledes findes modellen, 4/40 (her arbejder medarbejderne ti timer fordelt på fire dage), som er en udbredt og velafprøvet komprimeret arbejdstidsmodel, der primært benyttes i USA (Grosse, 2018, s. 32). I Odsherred anvendes modellen, 4/35, hvilket anses som værende en komprimeret arbejdstidsmodel. Medarbejderne arbejder således 37 timer ugentligt fordelt på fire arbejdsdage, hvoraf 35 timer er almindelig arbejdstid, mens de sidste to timer er kompetencetimer (Gleerup & Lund, 2021, s. 231). I NS bestræber de sig på, at medarbejderne arbejder 32 timer fordelt på fire dage. På den måde har NS ikke en komprimeret arbejdstidsmodel. Arbejdstidsmodellerne for hhv. Odsherred og NS vil blive udfoldet yderligere i afsnit 3., During the 20th century, we have reduced the number of working hours through central agreements between the social partners. In this way, the working hours are a societal construction constantly negotiated; one such negotiation is the four-day work week. Today, some companies are challenging traditional time management in innovative ways. Among others are the organizations Nordic Sustainability (NS), a private company, and Odsherred Kommune, a municipality. These two case studies are used to empirically elaborate on the theory.The theoretical foundation consists of Hartmut Rosa’s social critical theory of acceleration and deceleration. His theory is used to identify the parts of the four-day work week that lead to acceleration and deceleration, respectively. Furthermore, elements of Anders Raastrup Kristensen’s eight dimensions of boundaryless work are applied. First, we identify how the employees' lives are affected by boundaryless. Second, we assess how they manage to navigate a boundaryless working life. According to boundary theory, we can identify the boundaries that the employees maintain or create between their work life and private life and whether the employees integrate or segmentate these two parts of their lives.In this empirical study, we will analyze how the employees in Odsherred and the employees in NS experience the time environments in a four-day work week. Next, we will examine how the employees experience boundaries at their respective workplaces, and how they are balancing their working life and private life.Based on our theoretical foundation and empirical study, we conclude that the four-day work week can be a well-defined working time model. However, it requires common commitment in the organization. The case study shows that both organizations have adapted their working environment to the new working time model. Furthermore, we conclude that the four-day working week does not avoid the need for management to focus on boundaryless work.