Search

Der er inden for samarbejdsprojektets rammer gjort værdifulde erfaringer med oliering af æg og beskydning med henblik på nedbringelse af antallet af skarver. Begge metoder kan være effektive. Forhold som udsving fra år til år i forekomsten af let tilgængelige fi sk og de lovmæssige muligheder for at jage i vigtige vådområder kan dog i praksis gøre det vanskeligt eller umuligt at reducere skarvernes antal i et lokalområde i det omfang, det måtte ønskes. Forsøg med forskellige metoder til opgørelse af skarvers påvirkning af fi skebestande har desværre vist, at det er uhyre vanskeligt at estimere, hvor stor en andel af de tilstedeværende fi sk, skarverne fortærer. Det gælder ikke mindst for skrubber, der skifter opholdssted fl ere gange gennem livet

Skov- og Naturstyrelsen, Ringkjøbing Amt, Miljøcenter Ringkøbing, DanmarksMiljøundersøgelser v. Aarhus Universitet, Danmarks Fiskeriundersøgelser ogMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri gennemførte i årene 2002-2007et samarbejdsprojekt om skarvregulering og fi skebestandene i de vestjyskefjorde. Projektet blev iværksat for at belyse en række spørgsmål, herunder:Hvad betyder skarven for fi skebestandene i Ringkøbing Fjord ? Kan antalletaf skarver reduceres ved hjælp af de værktøjer, der fi ndes i skarvforvaltningsplanen? Hvordan opfatter de forskellige interessegrupper konfl ikten mellemskarverne og fi skeriet ?

I et forsøg på at nedbringe antallet af skarver i de vestjyske fjorde blev skarvæg oversprøjtet med madolie, der forhindrer æggene i at klække. Det betød færre unger og dermed mindre behov for føde, dvs. mindre prædation på fi skebestandene i fjordene. Efter nogle år med oliering begyndte antallet af ynglende skarver at gå tilbage, dels på grund af den lille ungeproduktion, dels fordi nogleaf ynglefuglene udvandrede

For at fi nde ud af, hvor stor en andel skarverne tager af de småskrubber, somfi ndes i Ringkøbing Fjord, blev der indfanget, mærket og genudsat godt 6.000småskrubber. Derefter blev der i kolonierne indsamlet omkring 2.000 gylp. Dissegylp, som skarverne producerer et af i døgnet, består af ufordøjelige føderesterinklusiv de anvendte fi skemærker. Undersøgelserne tyder på, at skarverne i detmindste i nogle forår kan tage en stor del af de 1 år gamle skrubber.

For at undersøge, hvor mange unglaks der ender som skarvføde, blev der over to sæsoner mærket og udsat fl ere end 120.000 1-års laks i Skjern Å. Herefter blev der indsamlet 8.000 gylp i skarvernes ynglekolonier i Ringkøbing Fjord. I gylpene, der består af ufordøjelige føderester, blev der fundet 42 mærker, svarende til at skarverne i de to sæsoner havde fortæret fl ere end 7.000 af deudvandrende lakseungfisk

Over tre jagtsæsoner blev det afprøvet, om antallet af skarver i de vestjyskefjorde kunne bringes ned ved beskydning i efteråret. I en af fjordene lykkedesdet i ét år at reducere antallet af skarver, fordi skarverne blev beskudtintensivt i en kort periode nær deres overnatningsplads. Det fi k mange afskarverne til at trække mod syd tidligere, end de ellers ville have gjort. I altblev der skudt over 1.000 skarver, men det havde ingen effekt på antallet afskarver i de efterfølgende år.

Skarven begyndte at yngle i de vestjyske fjorde i midten af 1980'erne. I 1997nåede antallet af ynglepar op på 3.000, men antallet har i nogle af de senere årværet lavt som følge af fl ere års oliering af æg. I sensommeren og efteråret besøgesfjordene af skarver fra Norge, Limfjorden og Kattegat. Antallet af trækkendeskarver svinger fra år til år, men en egentlig nedgang har ikke kunnet spores.

For at fi nde ud af, hvor stor en andel skarverne tager af de småskrubber, som fi ndes i Ringkøbing Fjord, blev der indfanget, mærket og genudsat godt 6.000 småskrubber. Derefter blev der i kolonierne indsamlet omkring 2.000 gylp. Disse gylp, som skarverne producerer ét af i døgnet, består af ufordøjelige føderester inklusiv de anvendte fi skemærker. Undersøgelserne tyder på, at skarverne i det mindste i nogle forår kan tage en stor del af de 1 år gamle skrubber.

For at få bedre viden om skarvernes mulige påvirkning af fi skebestandene iRingkøbing Fjord blev skarvernes fødevalg undersøgt gennem tre sæsoner.Skarverne dækkede størstedelen af deres fødebehov ved at fange fi sk i fjorden.De tog især små skrubber og rødspætter samt sandkutlinger, skaller ogaborre. Når skarverne søgte føde i Vesterhavet, tog de især isinger og tunger.

Ved at fiske med et lille bundtrawl i Ringkøbing Fjord blev antal og udbredelse af skrubbeyngel, rødspætteyngel, sandkutling, hesterejer og strandkrabber fulgt fra 2003 til 2006. Sæsonvariationen for hver art er stor; for sandkutling er der f.eks. 25 gange så mange fi sk om efteråret som om foråret. Fiskeundersøgelserne viste, at skrubbebestanden er meget varierende og helt afhængig af indvandring af yngel fra Vesterhavet. Skrubbens livscyklus skitseres, ogfaktorer af betydning for skrubbernes tilstedeværelse i fjorden diskuteres