Introduktion:Denne rapport præsenterer Institut for Lærings erfaringsopsamling på pilotforløbet med fjernundervisning i det pædagogiske udviklingsprojekt Kivitsisa. I efteråret 2021 var det planlagt at gennemføre ca. 15 fjernundervisningsforløb under Kivitsisa med det mål at: ”Med dette program ønsker vi i Kivitsisa at udvikle fjernundervisningen i folkeskolen. Fjernundervisning giver os mulighed for at finde pædagogiske løsninger på landets udfordrende geografi og infrastruktur, der skaber lange afstande og ulige fordeling af uddannede lærere på skolerne.” (Jf. Kivitsisas projektbeskrivelse af fjernundervisningsprogrammet fra februar 2021, s. 2). I erfaringsopsamlingen, som Institut for Læring har udført, er der indsamlet viden og identificeret, analyseret og formidlet erfaringerne fra et udvalg af disse forløb. Der blev indgået en samarbejdsaftale om et F&U‐projekt mellem Institut for Læring, deltagere i fjernundervisningsforløbene (lærerne) samt medarbejdere fra Kivitsisa (vejlederne, læringskonsulenterne og projektlederen). Kivitsisa finansierer erfaringsopsamlingen og den praksisnære formidling, mens Institut for Læring medfinansierer, herunder også forsknings- og forskningsformidlingsdelen.Anvendelse af fjernundervisning i skolen tegner et billede af en meget mangfoldig praksis, hvor mange forskellige hensyn, målsætninger og løsninger bringes i spil. Der kan ikke beskrives en klar og entydig model for anvendelse af fjernundervisning, hvilket er positivt, i den forstand at fjernundervisning på den måde viser sig at have mange forskellige potentialer for skolen. Erfaringsopsamlingens analyse har resulteret i udarbejdelse af syv tematikker og tre idealtypiske modeller for fjernundervisning. De syv tematikker er: etableringsfase, teknologi og internetforbindelse, pædagogiske og didaktiske principper, koordinering af skema og hverdagens aflysninger, de lokale lærere, professionalisering af elevernes skole samt forandringer i lærerjobbet. De tre idealtypiske modeller for fjernundervisning er: bygdemodellen, kollegamodellen og faglærermodellen. Gennem disse tematikker og modeller berøres didaktiske og teknologiske forhold samt organisatoriske og samarbejdsmæssige forhold (herunder også ledelses- og administrative faktorer). De fundne tematikker er præsenteret i dette dokument sammen med projektets rammer, herunder kort præsentation af empiri og metode. På den måde minder dokumentet her om en mere klassisk afrapportering, som er relevant for styregruppe, projektmedlemmer og andre ledende aktører i Kivitsisa og for kommunale ledere, skoleledere, læringskonsulenter, der ønsker at arbejde med fjernundervisning. De tre modeller er præsenteret i et andet mere visuelt dokument – i en Sway. Det er gjort i format og sprog, som er mere vejledende, og kan fx bruges til Kivitsisa i næste runde med pilotforsøg. Modellerne er henvendt til skoler og undervisere, som kan implementere en model eller lade sig inspirere af dem. ------Baggrundsinformation:I Grønland gennemføres et stort projekt kaldet Kivitsisa-projektet. Kivitsisa betyder “lad os løfte”. Bag projektet står alle Grønlands fem kommuner i tæt samarbejde med læreruddannelsen på Institut for Læring, Ilisimatusarfik (Grønlands universitet) og Uddannelsesstyrelsen. Målet er at løfte niveauet i den grønlandske folkeskole betydeligt, gennem pædagogiske og digitale metoder (alle skoler, alle lærere og alle elever har hver fået en ipad), samt kompetenceudvikling af lærere og ledere.I projektet har fjernundervisning været brugt på mange forskellige måder, og Institut for Læring, Ilisimatusarfik har stået for at samle op på erfaringerne 16 pilotprojekter fra 2021-2022. Skolerne, lærerne og eleverne har på forskellige steder, på forskellige trin og i forskellige fag gennemført diverse former for fjernundervisning. Der er blevet eksperimenteret med både lærer- og elevroller, det tekniske setup, samarbejdet mellem skoler og ikke mindst med selve undervisningsformen. Hensigten har været sammen at blive klogere på, hvordan fjernundervisning virker bedst i forskellige kontekster.Erfaringsopsamlerne fra institut for læring har gennemført observationer, interviews, erfaringsmøder, samtaler, spørgeskemaundersøgelse mv. og analyseret dette.Vi ser, at fjernundervisning hjælper skolen med at blive mere professionel.Lærere og elever er glade for fjernundervisning, og skolerne får hjælp til, at eleverne får kvalificeret undervisning i alle fag. Men der er selvfølgelig både potentialer og barrierer.I teamets erfaringsopsamling på Kivitsisas fjernundervisningsprojekt har vi set, at gode relationer og et godt samarbejde mellem fjernunderviseren, eleverne, den lokale lærer og skoleledelsen er vigtige ingredienser for, at fjernundervisningen bliver vellykket.Vi har også set, at velfungerende teknologi, god organisering og eksplicitte valg om didaktik har stor betydning for, hvordan den fjernundervisning, som eleverne i sidste ende modtager, bliver.Vi har udviklet vejledningsmateriale, som kan tilgåes her fra disse sider:https://vbn.aau.dk/da/publications/erfaringer-fra-kivitsisas-fjernundervisningsforl%C3%B8b-n%C3%A5r-flere-elemog https://kivitsisa.gl/fjernundervisning/Vejledningsmaterialet udgangspunkt i de tre forskellige modeller for fjernundervisning, som lærere, skoler og kommuner kan vælge at bruge eller lade sig inspirere af:BYGDE-, KOLLEGA- og FAGLÆRER-modellen.De fem der har arbejdet med dette projekt er: Ivaaq Kriegel, Line Groth Nielsen, Louise Pindstrup Andersen, Anders Øgaard og Rikke Ørngreent som alle er affilieret med Institut for Læring, Ilisimatusarfik. Her er Rikke Ørngreen adjungeret professor, i en samarbejdstale mellem instituttet og Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet.Projektet er en del af Kivitsisa, hvor Rune Bundgaard er projektleder, og Rune har været en uundværlig partner i processen.Tak til Kivitsisa for det gode samarbejde, og Tak til alle jer fjernundervisere, lokale lærere og elever, som har deltaget og bidraget med jeres vigtige erfaringer./Rikke