Search

Skimmelsvampe danner under deres vækst i bygninger både sporer og flygtige stoffer, der er mistænkt for at give helbredsgener for bygningsbrugere. Ved renovering af skimmelsvamperamte bygninger anbefales det, at al inficeret materiale fjernes eller afrenses. Men somme tiderer dette ikke fysisk eller økonomisk muligt. Forsegling eller indkapsling anvendes ved nogle renoveringer, men metoden har aldrig været testet videnskabeligt. Formålet med projektet var at undersøge om det er muligt at forsegle/indkapsle skimmelsvampevækst i bygningens sværttilgængelige dele af klimaskærmen, således at sporer og flygtige stoffer forbliver på og i de materialer, de er dannet på og ikke trænger ud i indeklimaet, hvor mennesker opholder sig.Gips- og OSB-plader blev opfugtet og de skimmelsvampesporer, der naturligt var i materialerne, fik lov til at gro ud. Frigivelse af sporer, partikler og flygtige organiske stoffer (TVOCer) blev undersøgt under laboratorieforhold i CLIMPAQ opstillinger. Mycometer Air blev anvendt tilsporedetektion og en Lasair II til partikelbestemmelse. Ethanol blev brugt som modelstof for TVOCerne og detekteret med en Innova 1312 gasmonitor. Almindelig Flügger akrylvægmaling, Luxi maling på spraydåse og Protox Forsegler blev testet for deres evner til at indkapsle sporer,partikler og ethanol. Skimmelsvampe danner under deres vækst i bygninger både sporer og flygtige stoffer, der er mistænkt for at give helbredsgener for bygningsbrugere. Ved renovering af skimmelsvamperamte bygninger anbefales det, at al inficeret materiale fjernes eller afrenses. Men somme tiderer dette ikke fysisk eller økonomisk muligt. Forsegling eller indkapsling anvendes ved nogle renoveringer, men metoden har aldrig været testet videnskabeligt. Formålet med projektet var at undersøge om det er muligt at forsegle/indkapsle skimmelsvampevækst i bygningens sværttilgængelige dele af klimaskærmen, således at sporer og flygtige stoffer forbliver på og i de materialer, de er dannet på og ikke trænger ud i indeklimaet, hvor mennesker opholder sig.Gips- og OSB-plader blev opfugtet og de skimmelsvampesporer, der naturligt var i materialerne, fik lov til at gro ud. Frigivelse af sporer, partikler og flygtige organiske stoffer (TVOCer) blev undersøgt under laboratorieforhold i CLIMPAQ opstillinger. Mycometer Air blev anvendt tilsporedetektion og en Lasair II til partikelbestemmelse. Ethanol blev brugt som modelstof for TVOCerne og detekteret med en Innova 1312 gasmonitor. Almindelig Flügger akrylvægmaling, Luxi maling på spraydåse og Protox Forsegler blev testet for deres evner til at indkapsle sporer,partikler og ethanol.

​I rapporten Erfaringer fra 20 træbyggerier – eksisterende byggerier 2021 præsenteres erfaringer fra nuværende træbyggerier i Danmark. Der har de seneste år været stigende fokus på træ som byggemateriale med henblik på at reducere den globale drivhusudledning. Branchen oplever en række barrierer, men en gruppe af aktører har over en længere årrække oparbejdet kompetencer på området. I rapporten vises det, at det er muligt at bygge med bærende konstruktioner i træ. Desuden, hvilke kompetencer der er i spil, når der skal bygges i træ. Der gives et bud på, hvilke strategier organisationer, der ønsker at bygge i træ og fremme denne dagsorden, kan fokusere på. Rapporten viser, at det er muligt at bygge med bærende konstruktioner i træ og samtidig overholde bygningsreglementet. Det kræver øvelse, men der er en række aktører i branchen, som på nuværende tidspunkt har kompetencerne og er villige til at brede budskabet.Bemærkninger: ​I denne udgave er der lavet konkretiseringer i afsnittene 3.1 Krav til brandsikkerhed, 3.2 Dokumentation for overholdelse af brandkrav samt 3.6 Dokumentation for overholdelse af statikkrav. Disse konkretiseringer er lavet for at gøre det helt klart, hvilke krav der stilles samt hvilke typer af dokumentation, der forventes til de pågældende emner.

Driftspersonalet er centrale aktører i håndteringen af problemer med skimmelsvampevækst i danske lejeboliger. Denne afhandling bidrager, gennem en kvalitativ undersøgelse, til en dybere forståelse for både hvordan skimmelsvampevækst er et problem i lejeboliger, og hvordan driftspersonalet kan støttes i deres vigtige arbejde med at forebygge skimmelsvampevækst. Gennem interviews med de mange involverede parter i skimmelproblemer – driftspersonale, beboere, rådgivere, myndigheder m.fl. - etableres et mangefacetteret billede af, hvordan disse problemer er komplekse og kræver dedikerede resurser til samarbejde mellem mange forskellige parter og fagligheder.

Denne publikation beskriver eksisterende viden om polyethylen (PE) og i særdeleshed PE-membraner, der anvendes som luft- og dampspærrer i byggeriet. Membranerne kan være fremstillet af ren PE, regenereret PEeller en kombination heraf.Beskrivelsen af PE-membraner omfatter bl.a. produktegenskaber, kemisk sammensætning og ændrede materialeegenskaber ved ældning. Der er lagt vægt på litteratur om PE-membraner anvendt i byggeri i et klima, der er sammenligneligt med det danske. Litteraturstudiet danner grundlag for et testprogram til vurdering af PE-membraners levetid i byggeriet.

I denne rapport belyses, hvilke fugtforhold der kan forventes i fremtidens højisolerede klimaskærm med fokus på tage, ydervægge og krybekældre. Analyserne sker med henblik på at forebygge fugtproblemer, der kan opstå, når klimaskærmen udsættes for mere ekstreme påvirkninger forårsaget af reduceret varmestrøm gennem konstruktionerne. Højisolerede konstruktioner skal forstås som de isoleringstykkelser, der forventes brugt for at opfylde Bygningsreglement 2020 og frem over. Konklusionerne gælder for bygninger som boliger og kontorer med normal fugtbelastning.Spørgsmålet på, om de øgede isoleringstykkelser vil udsætte klimaskærmens konstruktioner for en øget risiko for fugtrelaterede skader, fx skimmelsvamp og frostsprængninger, besvares gennem litteraturstudier fra de nordiske lande, beregninger af de typiske konstruktioner samt målinger i udvalgte enfamiliehuse.

This paper discusses the prediction of the density necessary for the prevention of the settling of hygroscopic and nonhygroscopic loose-fill insulation in walls, when the criteria for creep in granular materials are applied. The practical use of a theoretical framework presented earlier and the material characteristics used to develop an equation from which the necessary density can be predicted, are described. The empirical framework allows a quantitative approach to the problem of achieving nonsettling of a loose-fill insulation material in a given wall. The study involves the use of empirically derived equations to predict the density of a loose-fill insulation material required to ensure volume stability in a wall exposed to one type of cyclical humidity conditions. An empirical model for predicting the creep of materials has been developed in earlier papers. The creep was determined from the corresponding tests. The use of the method is demonstrated by showing the results from a full-scale wall test. The method is applied for different cavity sizes together with the associated characteristics of four hygroscopic and one nonhygroscopic loose-fill insulation materials exposed to the same climatic conditions. In addition, it is shown that for many repeated cyclical humidity conditions, the creep of the hygroscopic and nonhygroscopic loose-fill insulation materials asymptotically approached equilibrium.

Denne rapport beskriver måleprogram og resultater for Komforthuset beliggende Stenagervænget 49, Skibet, 7100 Vejle. Måleprogrammet er gennemført af Aalborg Universitet i en tre-årig periode med opstart 1. oktober 2008. Rapporten giver en gennemgang af resultaterne fra ovenstående bolig. Generelle resultater fundet for alle huse i projektet findes i rapporten ”Komforthusene - Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008-2011”. Desuden henvises til rapporten ”Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri”, som er udgivet fra Aalborg Universitet i januar 2011 (se referenceliste).Projektet er støttet økonomisk af Realdania.

Denne rapport beskriver måleprogram og resultater for Komforthuset beliggende Stenagervænget 37, Skibet, 7100 Vejle. Måleprogrammet er gennemført af Aalborg Universitet i en tre-årig periode med opstart 1. oktober 2008. Rapporten giver en gennemgang af resultaterne fra ovenstående bolig. Generelle resultater fundet for alle huse i projektet findes i rapporten ”Komforthusene - Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008-2011”. Desuden henvises til rapporten ”Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri”, som er udgivet fra Aalborg Universitet i januar 2011 (se referenceliste).Projektet er støttet økonomisk af Realdania.

Denne rapport beskriver måleprogram og resultater for Komforthuset beliggende Stenagervænget 12, Skibet, 7100 Vejle. Måleprogrammet er gennemført af Aalborg Universitet i en tre-årig periode med opstart 1. oktober 2008. Rapporten giver en gennemgang af resultaterne fra ovenstående bolig. Generelle resultater fundet for alle huse i projektet findes i rapporten ”Komforthusene - Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008-2011”. Desuden henvises til rapporten ”Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri”, som er udgivet fra Aalborg Universitet i januar 2011 (se referenceliste).Projektet er støttet økonomisk af Realdania.

Demonstrationsprojektet Fugt i boliger har fokuseret på at blive i stand til at registrere fugtindhold i boligdele og give alarm, når der opstår uhensigtsmæssige forhold. Målet var både nyt og eksisterende byggeri.

Fugt i bygninger fører hvert år til omfattende og kostbare skader. Denne anvisning har til formål at reducere antallet af skader ved at gøre vores bygninger mere fugtsikre - både ved nybyggeri og renovering. Anvisningen indeholder grundlæggende oplysninger om luftfugtighed, materialernes fugtligevægtstilstand og beregning af fugttransport. Anvisningen henvender sig både til projekterende, rådgivere og udførende. Det er hensigten, at læseren ved hjælp af anvisningen bliver i stand til også at bedømme andre konstruktioner end de viste, samt til at foreslå udbedring af konstaterede fugtskader. Anvisningen indeholder mange eksempler på udformning af konstruktionerne i kældre, krybekældre, ydervægge, vinduer og tage samt sammenbygning mellem disse.

Sammenfatning I projektet 'Fugt i træfacader II' er udført fugt- og temperaturmålinger i ventilerede, uventilerede og kompakte facadeelementer i perioden 2005 - 2009. Målingerne er foregået i SBi's fugtforsøgshus i Hørsholm. Formålet med pro-jektet var at dokumentere fugtforholdene med og uden ventilation i en række træfacader med forskellig opbygning og dermed udpege hensigtsmæssige løsninger. Målingerne viste - at det ikke var muligt entydigt at anbefale en ventileret konstruktion frem for en uventileret. Hvorvidt den ene er at foretrække frem for den anden afhænger af facadebeklædningens tæthed, typen af vindspærre og orientering af facaden - at typen af vindspærre har betydning for hvordan en uventileret konstruktion klarer sig, hvis der benyttes en tæt facadebeklædning (vandret eller lodret panel) - at en kompakt konstruktion ikke kan anbefales, hvis der benyttes en tæt facadebeklædning. Yderligere undersøgelser behøves for at konkludere mht. om kompakte løsninger er en mulighed, hvis facadebeklædningen er åben (fx klink) - at træfacader skal være projekteret og udført korrekt, så fugtindtrængning via samlinger og utætheder undgås. I modsat kan vindspærren blive fugtskadet af fugt udefra, også hvis elementet inkluderer en ventilationsspalte - at en perforering af en korrekt monteret dampspærre ikke behøver at påvirke fugtforholdene, forudsat at perforeringen er af begrænset omfang og ikke muliggør konvektion. Parallelt med målingerne er foretaget beregninger af skimmelsvampeindeks (M-index) og simuleringer af fugthold. De viste- at der ikke i nogen elementer blev opnået et M-index, der var højt nok til at indikere skimmelsvampevækst bag vindspærren, når træfacaden er udført korrekt - at det kun i et vist omfang var muligt at opnå overensstemmelse mellem målinger og simulerede fugtforhold vha. programmet MATCH. Mulige årsager til den manglende overensstemmelse mellem målinger og simuleringer kunne være MATCH's manglende håndtering af slagregn, utilstrækkelige oplysninger om de forskellige facadebeklædningers tæthed, samt vanskeligheden med at simulere forholdene i ventilationsspalten.

I rapporten er vurderet forskellige vægkonstruktioners evne til at udjævne indeluftens fugtighed i forbindelse med pludselige ændringer af de indre fugtkilders styrke. Dataindsamlingen har omfattet feltforsøg i tre eksisterende boliger, henholdsvis et fuldmuret hus med indfarvet kalkpuds som eneste indvendige overfladebehandling, et træhus med akrylmalede gipsplader indvendigt samt et muret hus med akrylmalet letbeton indvendigt. Indsamlede data er sammenlignet med en simpel model for fugt i indeluft. Parallelt hermed er der udført simuleringer i BSim med henblik på at gengive fugtoptag under og efter målingerne, simuleringer af referencesituationer for måleperioderne samt helårssimuleringer. Beregningerne har indbefattet bygningernes termiske indeklima.

Moisture absorption and desorption of materials in contact with indoor air of buildings can be used as a passive, i.e., nonmechanical, way to moderate the variation of indoor humidity. This phenomenon, which is recognized as `moisture buffering', could potentially be used as an attractive feature of building products to improve indoor air quality and to save energy. Of interest therefore is to establish a unit to appraise this quality of building products and to investigate the importance of moisture buffering when it is considered in whole building hygrothermal simulation. This paper will illustrate both. A new test method specifies a protocol for determination of what has recently been termed the Moisture Buffer Value (MBV) of building products. The paper presents the definition of MBV and introduces a test protocol which has been proposed for its experimental determination. The MBV is primarily meant as a value to characterize the ability of building products to moderate the variations of humidity in air which is in contact with the products, since it indicates the rate of flow of moisture over the product's surface when exposed to a certain humidity excitation. Hygroscopic interaction between air of the indoor climate and materials in the building envelope is taken into account in a model for whole building heat and moisture simulation. By means of an example, it will be investigated if: 1. it is possible to use the benefits of moisture buffering to save energy by reducing the requirement for ventilation if indoor humidity is a parameter for controlling ventilation rate, 2. it is possible to improve the perceived acceptability of indoor air, as judged by the temperature and humidity of the air, by using moisture buffering to control the indoor humidity. The results of the whole building hygrothermal simulations show that it is possible to rather significantly reduce the amplitudes of indoor relative variation when the moisture buffering effect of building materials is taken into account, compared to a situation with moisture tight interior building surfaces. The modeling also shows some possible benefits on energy consumption if humidity-controlled ventilation is employed, as well some benefit on the indoor acceptability with the hygrothermal quality of indoor air. However, both benefits seem to be somewhat limited in the model room used for analysis.

Denne anvisning behandler efterisolering af etageboliger bygget i perioden 1850-1977. Der gøres rede for de grundlæggende principper for efterisolering og de bygningsfysiske krav til de enkelte bygningsdele. Anvisningen indeholder desuden vejledning i, hvordan efterisolering udføres i henholdsvis ældre muret byggeri med træbjælkelag, nyere muret byggeri med betondæk og sandwichelementbyggeri af beton. De oprindelige konstruktioners udførelse er beskrevet, og der er redegjort for, hvordan bygningsdelene kan efterisoleres, med vægt på at undgå kuldebroer og forebygge fugtskader. Desuden indeholder anvisningen tabeller til vurdering af energibesparelsen ved forskellige forbedringer.

Idéen i behovsstyret ventilation er, at tilpasse ventilationen til menneskers og bygningers behov så der tilvejebringes et tilfredsstillende indeklima, og så energiforbruget begrænses. Denne rapport afslutter tredje og sidste fase i et projektprogram om behovsstyret boligventilation. De tidligere faser har omfattet teoretiske udredninger og laboratorieforsøg. I dette projekt er der i en etageboligbebyggelse på Frederiksberg installeret dels et behovsstyret ventilationsanlæg dels et traditionelt mekanisk udsugningsanlæg. Der er foretaget målinger i tolv lejligheder. Fire af lejlighederne var ventileret ved behovsstyret ventilation, fi re ved traditionel mekanisk udsugning, og i de sidste fi re lejligheder var ventilationen alene baseret på de oprindelige aftrækskanaler fra køkken og bad. I lejlighederne med behovsstyret ventilation var ventilationen styret efter rumluftens fugtighed.

The objective of this study was to develop energy efficient ventilation strategies that will provide both a healthy and comfortable indoor climate and reduce energy consumption compared to present ventilation standards. Humidity was used as a control parameter for the ventilation. Four different ventilation strategies were tested in a test apartment. The results of the experiments indicated that humidity can be used as a control parameter for ventilation and that energy can be saved without compromising indoor air quality.

On a Danish housing estate moisture sensors were installed in dwellings, partly in exterior walls and partly in attics. At each location sensors were installed within the insulation at two positions, one facing the outer cold side and the other facing the inner warm side. The exterior walls and attics were insulated with cellulose, flax and mineral wool as thermal insulation. Exterior walls were constructed without PE vapour barriers while ceilings were constructed with PE vapour barriers. The investigation showed that for a typical Danish way to construct dwellings neither the moisture conditions in walls nor attics provide a risk or concern of mould growth in the thermal insulation.

This report presents a proposal for a standardised method for creep tests and the necessary theoretical and empirical framework that can be used to describe creep of granulated loose-fill material exposed to climate. Furthermore results from a round-robin test are shown. The round-robin test was carried out in collaboration with Norwegian Building Research Institute department of Materials and Structures in Trondheim, SP-Swedish National Testing and Research Institute department of Energy Technology, Building Physics, Ete in Borås, VTT-Technical Research Centre of Finland department of Building and Transport in Espoo and the Danish Building Research Institute department of Building Design and Technology. For the round-robin test a cellulosic fibre insulation material was used. The proposed standardised method for creep tests and theoretical and empirical framework are limited to cases when the granulated loose-fill material is exposed to a climate that is characterised as cyclic humidity conditions (a constant temperature and a relative humidity alternating between two predetermined constant relative humidity levels). A better understanding of the behaviour of granulated loose-fill material is provided and a standardised method is proposed. This enables control of the settling and prediction of densities necessary to prevent settling. The Nordtest, Organisation for Testing in Scandinavia funded the Nordtest Projekt 1623-03.

The thermal performance of cellulose insulation material was investigated and compared with the thermal performance of stone wool batts. The moisture content in selected facade elements insulated with cellulose loose-fill insulation material and stone wool, was investigated as well as the influence of the moisture content on thermal transmittance. The investigation was carried out as a full-scale test under normal climate conditions in a moisture test house facility. Facade elements were built as timber frame constructions. Heat flow through the facade elements was measured with built-in heat flowmeters and the moisture content in the thermal insulation behind the wind barrier was measured with moisture measuring dowels. The test showed that the thermal performance of the tested type of cellulose loose-fill insulation material was significantly lower than the thermal performance of stone wool batts. The maximum moisture content of the insulation material was below, what in Denmark is considered critical for the onset of rot and growth of wood decaying fungi. The thermal transmittance did not change with changes in the moisture content within the investigated hygroscopic range.

Borup Seniorby er et demonstrationsbyggeri hvori der både er anvendt alternative isoleringsmaterialer og mineraluld. Denne rapport viser fugtophobningen i de valgte isoleringsprodukter, og redegør for hvorvidt isoleringsarbejder er udført korrekt. Ni forskellige produkter enten i form af løsfyld eller formstykker indgår i undersøgelsen. Der redegøres for fugtophobningen i løbet af to vintre, om isoleringsmaterialet udfylder de hulrum, der var tiltænkt isoleret, og om de enkelte isoleringsmaerialer egner sig bedre til nogle typer opgaver end andre.

Effektiv afhjælpning og vurdering af skimmelsvampevækst i bygninger kræver en forudgående undersøgelse. Anvisningen gennemgår en metode til at gennemføre en sådan tilstandsundersøgelse af fugt og skimmelsvampevækst i bygninger. Anvisningen indeholder bl.a. en række checkskemaer til praktisk brug ved undersøgelsen, samt en vejledning i, hvordan man kan foretage en sundhedsmæssig og bygningsteknisk vurdering af undersøgelsens resultater. Desuden beskrives baggrunden for at vækst af skimmelsvampe opstår i bygninger, og der gives en oversigt over årsager til at væksten opstår.

Fugtophobningen i en række træfacadeelementer med forskellige konstruktionsopbygninger med eller uden fejl i samlingerne er bestemt under laboratorieforhold. Rapporten dokumenterer, at fejl i samlinger mellem træfacadeelementer medfører højere fugtindhold i konstruktionstræet, end når samlingerne er udført korrekt. Målingerne viser samtidig, at fugtindholdet i konstruktionstræet er på et acceptabelt niveau, uanset om der er fejl i samlingerne eller ej. Tidligere forsøg med fejlfri samlinger viser dog, at fugtindholdet andre steder i elementet kan være højere end i konstruktionstræet. De her afrapporterede forsøg er en del af en længere forsøgsrække under projektet Fugtsikre træfacader.

Skimmelsvampe i bygninger kan være sundhedsskadelige for brugerne og ødelæggende for bygningen, og skal derfor fjernes. Anvisningen beskriver, hvordan man planlægger og gennemfører en renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, samt hvilke midler og meoder, der findes til at fjerne skimmelsvampevækst fra materialer, konstruktioner og inventar i en bygning, der er angrebet af skimmelsvampe.