Search

Based on life-history interviews and fieldwork among second-generation minority parents of various ethnic backgrounds in Denmark, this article explores generational changes in parenting norms and practices between first-generation and second-generation minority parents. The second-generation parents generally experience that they, compared to their own parents and contemporary first-generation parents, have a more “open” and “engaged” relationship with their children and their schools making them feel intimately shaped by Danish society. Con-testing integration and governmentality approaches, the article takes a figurational approach (Elias, 1994), illuminating the historical changes in and current characteristics of the relationship between state, school, children and parents, which shapes the Danish “state-school figuration”. It explores how the second-generation minorities’ entanglement in the interdependencies of this figuration as children and later parents, makes it valuable and sensible for them to engage in the “intensive parenting” (Lee et al., 2014) applauded in Danish schools. Yet, due to these interde-pendencies their intensive parenting involves that they both distance themselves from and act as cultural brokers for first-generation parents and use their insider knowledge to protect their children against negative influence, stigmatization, and discrimination. Based on life-history interviews and fieldwork among second-generation minority Danish parents from different ethnic backgrounds, this article explores changes in parenting norms and practices between first-generation and second-generation minority Danish parents. The second-generation parents generally experience that, compared to their own parents and contemporary first-generation parents, they have a more ‘open’ and ‘engaged’ relationship with their children and their schools, making them feel intimately shaped by Danish society. Contesting integration and governmentality approaches, the article takes an Eliasian figurational approach, illuminating the historical changes in and current characteristics of the relationship between state, school, children, and parents that shapes the Danish ‘state-school figuration’. It explores how these second-generation minorities’ entanglement in the interdependencies of this figuration—first as children and later as parents—makes it valuable and sensible for them to engage in the ‘intensive parenting’ applauded in Danish schools. Yet, due to these interdependencies, their intensive parenting involves both distancing themselves from and acting as cultural brokers for first-generation parents, as well as using their own insider knowledge to protect their children from negative influence, stigmatisation, and discrimination

Forældres og især mødres situation, position og identitet påvirkes og forandres når deres børn diagnosticeres med en funktionsnedsættelse. De seneste års stigning i antal børn som udredes og klassificeres med en (neuro)psykiatrisk diagnose gør det relevant også at interessere sig for disse børns forældres situation. Med udgangspunkt i konkrete eksempler viser jeg hvordan processer af stigmatisering, problematisering og udskamning spiller en rolle i nogle af disse mødres hverdagsliv og dermed potentielt fratager dem muligheden for at handle og forstå sig selv som helt almindelige mødre. I hvert fald hvis de samtidig forsøger at forholde sig til de anderledes vilkår som deres børns diagnoser skaber.

Denmark has a long tradition of public provision of early childhood education and care (ECEC) as part of what is known internationally as the Nordic welfare model. Both traditions and transformations within Danish ECEC are parallel to the establishment and development of this model. The emergence of child-centered pedagogy, so characteristic for Danish ECEC, is part of specific historical processes. Since the 1960s, the ECEC sector has undergone significant expansion and in 2020, most children in Denmark between the ages of 1 and 6 attend an ECEC institution. This expansion has positioned ECEC as a core universal welfare service, including a special focus on preventing injustice and inequality and on taking care of the vulnerable and disadvantaged. Early 21st-century international discourses on learning and early intervention have influenced political reforms and initiatives addressing ECEC institutions and the work of “pedagogues” (the Danish term for ECEC practitioners with a bachelor’s degree in social pedagogy). Since the 1990s, there has been growing political interest in regulating the content of ECEC, resulting in various policies and reforms that have changed the nature of Danish ECEC by introducing new learning agendas. This has been accompanied by an increased focus on the importance of the early years of childhood for outcomes later in life and on the role of parents in this regard. These tendencies are embedded in political initiatives and discourses and shape the conditions for ECEC, perceptions of children and childhood, the legitimacy of the pedagogical profession, the meaning of and emphasis on young children’s learning, the importance of inclusion, and the changing role of parents. These changes in social reforms and pedagogical initiatives interact with national historical processes and international tendencies and agendas at different levels.

Based on linguistic-ethnographic fieldwork among six middle-class families in a Copenhagen housing cooperative, this article explores cultural ideologies of childhood, parenting and individual freedom in Scandinavia as evoked in daily negotiations between parents and children. Combining language socialisation studies of family discourse and anthropological parenting studies, the analyses show how children seek to utilize adults' ambiguities on parenting, safety and autonomy for their own purposes.

Formidlingsbog henvendt til professionelle og forældre der interesserer sig for børns leg og gerne vil tilrettelægge godt for leg i spændende og udfordrende miljøer. bogen gennemgår legens kendetegn og legens mange former, ligesom bogen diskuterer indretning, legetøj, og leg på skærm. Bogen opfordrer forældre, professionelle opdragere og myndigheder til at få øjnene op for den farefulde legs potentialer og tilskynder till en mere risikobetonet legekultur og opdragelse.

Denmark has a tradition of kindergarten pedagogy focused on children’s play, sociality and individual interests. Political emphasis on global competition, however, has led to reforms in early child...

I dette kapitel vises, hvordan forebyggelses-, og optimeringsstrategier samt diagnostiske kategorier og screeningsprocedurer kommer i spil når det parate barn bliver til i den forhandling om parathed og ikke-parathed der udspiller sig i mødet mellem forældre og pædagoger. Fokus er i særlig grad på, hvordan det ikke-parate barn træder frem, og hvordan risikobevidsthed, optimering og diagnosetænkning påvirker pædagogers og forældres fortolkninger af børn. Kapitlet tager afsæt i feltens dominerende konstruktion, nemlig at parathed primært knyttes til forestillingen om det sociale barn (jf. kapitel 1 og 2). I denne sammenhæng placeres de empiriske fund i relation til nogle overordnede samfundsmæssige tendenser, bl.a. det socialpsykologen Svend Brinkmann karakteriserer som diagnosekulturer. En af de centrale pointer er, at diagnostiske kategorier både fremtræder manifest som del af ekspertsystemer med tilhørende institutionelt forankrede diagnostiske former og som det, der i kapitlet omtales som skyggekategorier. Sidstnævnte er de eksplicitte eller uudtalte hverdagsdiagnoser, der mere generelt præger forståelsen af de måder, hvorpå børn indgår i sociale sammenhænge, især når de betragtes som problematiske.

Many parents worry over their children’s gaming habits, but to what extent do such worries match possible detrimental effects of excessive gaming? We attempted to answer this question by comparing children of highly concerned parents with other adolescents of the same age.34 parents who identified as highly concerned over their children’s video game habits were recruited for a public study in collaboration with a national TV station. Using an online experimental platform in conjunction with surveys of parents’ beliefs and attitudes, we compared their children to age-matched peers in an exploratory case-control study.The scores of children with highly concerned parents on tests of cognitive control (cued task-switching and Iowa Gambling Task) and psychological wellbeing (WHO-5) were statistically similar to controls, suggesting no selective cognitive or psychological detriments from gaming or otherwise in the cases with concerned parents. The case group however, did spend more time gaming, and scored higher than controls on problem gaming indicators (Gaming Addiction Scale), which also correlated negatively with wellbeing. Within the case group, wellbeing effects seemed mainly to consist in issues of relaxation and sleep, and related to gaming addiction indicators of playing to forget real-world problems, and the feeling of neglecting non-gaming activities.Where most results of research staged for TV never get published, making it difficult to interpret both methods and results, we here present, this paper describes findings and participant recruitment in detail.The relationship between parental concern and children’s gaming is discussed, as is the merits and challenges of research conducted with media, such as TV programs and their recruited on-screen participants.

Diagnoser blandt børn og unge er på fremmarch og pædagoger i daginstitutioner opfordres til at være opmærksomme på tidlige tegn på afvigelser for at kunne etablere såkaldt tidlig indsats. Rationalet i tidlig indsats handler om forebyggelse og bygger historisk på en forestilling om sociale problemer, forstået som barnets livssituation i institution og familie. Dette rationale findes parallelt og i kombination med en stigende tendens til at opfatte børns afvigende adfærd som udtryk for ofte medfødte neurologiske dysfunktioner (Brinkmann 2017). SFI konkluderede i sin kortlægning over børn med funktionsnedsættelse og deres familier, at forældre, især mødre, så ud til at være mere påvirkede af barnets funktionsnedsættelse end barnet selv, samt at forældrene generelt levede med større belastninger i form af fx stress, skilsmisse, kamp med offentlige myndigheder, institutioner mv. end forældre generelt (Bengsson et al. 2011: 14-16; 30-33). Fænomenet med at børn problematiseres og eventuelt diagnosticeres må derfor antages at påvirke tilværelsen for en stor gruppe forældre. Jeg belyser i artiklen erfaringer fra forældre til problematiserede og diagnosticerede børnehavebørn. Mit fokus ligger på hvad der sker i mødet med daginstitutionspersonalet og hvad dette betyder for forældrene.

Bullying is an extreme form of social exclusion, which hits a significant number of children in schools and institutions. The amount of 11 year old children reported being bullied from 42 countries 2013-2014 was approximately 10 % for girls and 12 % for boys according to the HBSC Study released 2016. The definition of bullying is under debate among researchers. Some researchers emphasize aggressive respectively vulnerable individual personality traits as a basic premise for the emergence of bullying behavior. Others conceptualize bullying as an effect of dysfunctional social mechanisms in groups.Following such diverse understandings of how to define and understand bullying, the part played by parents in children’s bullying practices is also being discussed by researchers. Researchers who work with understandings of bullying as an effect of deficits in individual children tend to explain these as a consequence of inadequate upbringing, whereas researchers who explain bullying behavior as an effect of dysfunctional social patterns in groups of children (and adults) tend to focus upon the ways in which the parents interact with each other and with the school professionals as one among many different aspects involved in the processes and outcomes of the whole school environment. Bullying is an extreme form of social exclusion that affects a significant number of children in schools and other childhood institutions. The definition of bullying is a matter of debate among researchers. Some researchers emphasize aggressive contra vulnerable individual personality traits as a basic premise for the emergence of bullying behavior. Others conceptualize bullying as an effect of dysfunctional social mechanisms in groups.In line with such diverse understandings of how to define and understand bullying, researchers also discuss the part played by parents in children’s bullying practices. Researchers who understand bullying as an effect of deficits in individual children tend to explain such deficits as a consequence of inadequate upbringing. Researchers who explain bullying behavior as an effect of dysfunctional social patterns in groups of children (and adults), meanwhile, tend to focus on the ways in which parents interact with each other and with school professionals as one of a number of aspects involved in the processes and outcomes of the school environment as a whole. This entry looks at the conseqences of such approaches for the encounter between school and parents.

Purpose The purpose of this paper is to analyse through ethnographic fieldwork the social and cultural context and (unintended) consequences of introducing a management concept from the private sector (LEAN) into the public sector. Design/methodology/approach Ethnographic fieldwork combined with reading of reports and material. Findings The major findings are: first, Lean is seen in a cultural context, it is argued that the persuasiveness of Lean depends on building a metaphorical connection between organizational aims and individual experiences and bodily ideals; second, Lean purports to be a win-win game and road to eliminating “waste” through worker participation, empowerment and enthusiasm. The research points to the contrary. Lean was met with scepticism and was seen by the social workers as a waste of time. Originality/value As demonstrated in the paper, the vast majority of research published about Lean is hortatory in nature. It is recipe books trying to convince readers of the benefits of introducing Lean. This paper, on the contrary, attempts an open ethnographic exploration of the Lean process and its social and cultural ramifications.

Parental collaboration is both promoted for enhancing children's performance and criticized for reproducing educational inequality. The issue of parental collaboration, thus, presents an opportunity to discuss theoretical differences in current debates about education, notably the educational consequences of social background and governmentality. The article emphasizes the conflictual nature of children's school lives and analyzes the social interplay between the involved subjects, who are connected through their engagement in common matters and concerns. Our analysis challenges approaches inspired by Bourdieu that analyze the social reproduction of inequality in terms of discrepancies between parental style and the culture of the school. It also raises questions about the Foucauldian perspective which regards policies and practices of parental collaboration as means to govern parents. Through a discussion of these analyses, the article shows how different ways of conceptualizing parental collaboration offer different opportunities for organizing collaboration and dealing with the historical problems of the school.

The terms “gifted” or “gifted and talented” are bestowed on students, who display a variety of characteristics, including high performance capabilities in an intellectual, creative, or artistic area. Although certain characteristics can be generalized, some gifted students may not possess the same characteristics as other gifted individuals, and they may not appear to have the same observable differences. Depending on how their giftedness has been dealt with previously, they may even appear to be relatively “ungifted”. Many gifted students resist routine and exhibit nonconformist behavior. Others may withdraw; doing only a minimum of what is required. These students may have developed undesirable behavior due to a lack of challenges in school, and their intellectual development may have been arrested. So, it is important to identify these students as early as possible in order to secure a positive schooling experience. Checklists for identifying “the upper”, 5% of students were distributed to 150 gifted and talented students, and to their parents and teachers, as well as to 188 “ordinary” students and their parents and teachers, in order to determine the probability of giftedness. The results reveal the probability of giftedness from the perspectives of the students, parents, and teachers, respectively.

Begavede og talentfulde elever er bl.a. karakteriseret ved at have en række kompetencer herunder evnen til at præstere på et højt niveau intellektuelt, kreativt og kunstnerisk. Selv om visse karakteristika kan generaliseres, er der begavede og talentfulde elever, som ikke udviser de samme observerbare forskelle. Alt afhængigt af hvorledes de tidligere har haft mulighed for at bruge og udvikle deres kom-petencer, er der endog nogle, der kan fremtræde ”ret ubegavede”. Mange begavede elever bryder sig eksempelvis ikke om routineopgaver i skolen og kan reagere med udad reagerende adfærd på en ukonstruktiv måde, mens andre bliver apatiske og passive og honorerer et minimum af, hvad der kræ-ves i skolen. Disse elever kan have udviklet en uheldig adfærd på grund af manglende udfordringer i skolen og er således mere eller mindre fastlåst i deres intellektuelle udvikling. Det er derfor vigtigt at identificere disse elever så tidligt som muligt med henblik på at sikre dem en positiv skolegang. 150 be-gavede og 188 ’almindelige’ elever samt deres forældre og lærere blev bedt om at udfylde tjeklister til identifikation af ”de øverste” fem procent af begavede og talentfulde elever med henblik på at be-stemme sandsynligheden for, at det drejede sig om en begavet og talentfuld elev. Af resultaterne fremgår den procentuelle sandsynlighed for begavelse og talentfuldhed set i elev-, forældre- og lærer-perspektiv.

Når børn oplever udsathed i skolen rammer det også forældrene forstået på den måde, at de almindelige udfordringer der er forbundet med at være skoleforældre, som fx at følge med i, hvordan det går i barnets skoleliv og samarbejde med lærerne, bliver ekstra svære. I artiklen bliver udsathed knyttet til de svære processer forældre kommer til at stå i, når deres barn oplever vanskeligheder i deres skoleliv. Vanskeligheder kan være fysiske symptomer, som opkast og ondt i maven, som gør at barnet ikke vil i skole, faglige vanskeligheder, konflikter mellem børnene eller i relation til en eller flere lærere, oplevelse af ensomhed eller udelukkelse mv. Når børn oplever vanskeligheder i relation til deres skoleliv oplever forældre ofte at deres samarbejde med skolen bliver udfordret. Artiklen tager afsæt i at børns vanskeligheder altid er både personlige og sociale. Vi får ofte øje på vanskelighederne på grund af at et barn har det dårligt eller reagerer på måder, vi har svært ved at forstå eller som virker uhensigtsmæssige, men vanskeligheder er opstået og udspiller sig i en social sammenhæng, hvor andre børn, sociale dynamikker i klassen, lærernes samarbejde, forholdet mellem forældrene også spiller ind og får betydning. Børns vanskeligheder skabes på tværs af skole og hjem i den forstand at børns hverdag i skolen har betydning for deres familieliv og omvendt. Samtidig kan problemer og udfordringer se helt forskellige ud derhjemme og i skolen. Derfor er det problematisk hvis vi forstår vanskeligheder som noget der primært har med det enkelte barn at gøre – og dette barns forældre. Forældre er afhængige af samarbejdet med skolen i forhold til at kunne få indblik i hvad barnets vanskeligheder i skolen handler om og hvad der kan gøres ved dem. Derfor bliver også håndteringen og støtten til barnets vanskeligheder i skolen muliggjort - og besværliggjort - igennem samarbejdet og forældre kan opleve afmagt, opgivelse og udsathed knyttet til vanskelige samarbejdsforløb.

The number of parents undertaking an intensive home training programme of children with disabilities (e.g. Applied Behavioural Analysis) has increased. It reveals a paradox in current disability research and policies. On the one hand, policies in general are aimed at inclusion through movement of social barriers for participation, grounded in the social model of disability. On the other hand, intensive home training is based on the aim of rehabilitation through intensive training of individual cognitive and social skills, an approach grounded in a bio-medical model. Intensive home training programmes are supported by political legislation that enables parents to partake the training and hire the necessary helpers. How is this paradox viewed from the perspective of the parents? From the departure of the dialectical model of disability – and its central concepts of developmental incongruence, developmental time and social agency – two mothers practising home training with their children with autism ...

Kapitlet illustrerer, hvordan man kan anvende situationelle kort som analytisk redskab. Situationelle kort kan bruges med forskellige teoretiske afsæt, men er særligt velegnede til at skabe indsigt i komplekse, sociale dynamikker, hvor det vidende, handlende subjekt ikke sættes som analysens centrum. Fokus i denne type af analyse rettes mod relationerne mellem forskellige elementer og kræfter i en given empirisk situation og på den måde, hvorpå disse opnår betydning og agens igennem hinanden og den større situation, de er en del af. På den måde får man mulighed for at undersøge virkelighedsproducerende processer i hverdagssituationer og hvordan disse skaber mulighedsbetingelser såvel for de humane som for de non-humane aktører, der er involveret i situationen. Ved at arbejde med situationelle kort, der kan rumme de fleste typer af empirisk materiale på én gang, kan man med denne tilgang således indfri en ambition om at opnå indsigter i gensidigt konstituerende dynamikker mellem mange forskellige kræfter. Den præsenterede analytik er inspireret af sociologen Adele Clarkes `Situational Analysis´(2005), som jeg har kombineret med udvalgte begreber og perspektiver fra poststrukturalistisk og ny-materialistisk tænkning.

Kapitlet omhandler forholdet mellem børnenes fællesskaber i skolen og forældrenes fællesskab om børnenes skoleliv. Der tages afsæt i, at børns hverdagsliv går på tværs af skole og hjem, og at forældre og professionelle derfor er forbundet gennem et fælles ansvar. Samtidig er netop denne arbejds- og opgavefordeling omstridt. Kapitlet følger forældres forløb som skoleforældre, og hvilke dilemmaer de oplever i forbindelse med deres børns første år i skolen. Herigennem vises, hvordan forældre arbejder på at følge med i, hvordan barnet håndterer skolelivet og trives, og hvordan dette er forbundet med en høj grad af uvished, uforudsigelighed og udfordringer. I kapitlet udforskes endvidere forældres forskellige perspektiver på klassen og skolens opgaver – og forældresamarbejdet om dette på forældremøder og i det daglige skoleliv. Forældre er forbundet gennem børnenes fælles liv i skolen, men kan i forbindelse med børnenes forskellige oplevelser og konflikter i skolen komme til at stå over for hinanden og opleve sig modstillet i hver deres forsøg på at bakke deres eget barn op. Forældres muligheder for at overskride konflikter og udvikle fælles handlemuligheder ser ud til at hænge sammen med, hvordan lærere organiserer muligheder for udveksling og måder at forbinde de forskellige hensyn i en klasse på. Det indebærer også at forholde konflikter til de almindelige udfordringer og dilemmaer, som børn og unge søger at håndtere, og at vise, hvordan den personlige læring og trivsel knytter sig til de fælles dynamikker i en klasse. På den måde bidrager kapitlet med viden om forældres perspektiver på deres børns skoleliv og understreger samtidig, hvordan samarbejde mellem lærere og forældre har stor betydning for fællesskaber og deltagelsesmuligheder i skolen. Kapitlet bygger på deltagerobservationer i en skoleklasse fra 1.-3. klasse samt deltagelse i forældremøder og interviews med børn og forældre.

Bogen bygger på et forskningsprojekt, der har udforsket børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter – mellem børn, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere, psykologer, kommunal forvaltningspraksis og lovgivning. Formålet har været at skabe viden om skolelivet set fra mangfoldige perspektiver for herigennem at fremme inklusion og læring. Det tilstræbes i dag at arbejde med inklusion direkte i folkeskolens hverdag fremfor at henvise problemerne til specialhjælp, og derfor beskæftiger bogen sig med de processer, der danner betingelser for børns deltagelse og muligheder for at bidrage og gøre sig gældende i skolens læringsfællesskaber. Tidligere forskning har peget på, at forløb med børn i vanskeligheder er præget af sociale konflikter både mellem børnene og om børnene. Forskning har desuden peget på skoleledelse, forvaltningsprocedurer og lovgivning som fundamentale betingelser for samarbejde og inklusion. Bogens eksempler belyser derfor forskellige perspektiver på børns skoleliv gennem empirisk materiale fra fire forbundne delprojekter, der har udforsket: 1) Børns fællesskaber og forældresamarbejde2) Lærerfaglighed3) Kommunal forvaltningspraksis og lovgivning 4) Skoleledelse og inklusionBogen bidrager på den baggrund med praksisnær viden om børnenes sociale liv i skolen, og om hvad konflikter på skoleområdet handler om. Det er viden, der kan anvendes til udvikling af indsatser rettet mod skolens fællesskaber og til udvikling af samarbejdsformer i og om skolen for herigennem at udvide mulighederne for deltagelse og læring.

This article explores the subject of parents with respect to children’s bullyingat school. The overarching claim is that parental agency and positionson children’s bullying at school are produced and made possible by anapparatus of multiple, concurrent forces that provide poor conditions for aconstructive partnership between parents and schools in cases of bullying.This research adds to the existing literature in the field by suggesting that theconnections between schools, parents and their children’s social behaviour atschool must be seen as complexly entangled and involving a range of forcesat local, societal and political levels. Furthermore, based on an emergentresearch design, the article contributes to the discussion of post-qualitativeresearch, drawing upon varied, qualitative empirical material and analyticallyexperimenting with combining Adele Clarke’s idea of situational analysis andKaren Barad’s concepts of intra-action and apparatus. This article explores the subject of parents with respect to children’s bullying at school. The overarching claim is that parental agency and positions on children’s bullying at school are produced and made possible by an apparatus of multiple, concurrent forces that provide poor conditions for a constructive partnership between parents and schools in cases of bullying. This research adds to the existing literature in the field by suggesting that the connections between schools, parents and their children’s social behaviour at school must be seen as complexly entangled and involving a range of forces at local, societal and political levels. Furthermore, based on an emergent research design, the article contributes to the discussion of post-qualitative research, drawing upon varied, qualitative empirical material and analytically experimenting with combining Adele Clarke’s idea of situational analysis and Karen Barad’s concepts of intra-action and apparatus.

Kapitlet handler om kommunikation og samarbejde mellem forældre og skole i forbindelse med mobning. Med udgangspunkt i forskning om forældres positioner i børns mobning i skolen gør kapitlet det klart, hvordan en skolepolitisk strategi om ansvarsfordeling mellem skole og hjem – i kombination med en udbredt, individualiseret forståelse af mobning – gør det meget svært for forældre og skole at indgå i et frugtbart samarbejde, når det handler om mobning blandt eleverne. På baggrund af dette samt forskning i relationer mellem lærere og elever foreslås alternative tilgange til et konstruktivt samarbejde med forældre omkring mobning og trivsel i skolen.

Parental participation is a fundamental principle of the Danish folkeskole (for children aged 6–16), yet this article explores how too much parental cooperation influences the relationship of teachers to their professional responsibility. The majority of research on parent–teacher cooperation has focused on parents’ opportunities to participate in school life, but little is known about what teachers think about such collaboration, and how imbalances in power and authority in parent–teacher cooperation influence teachers’ professionalism. The use of reflexive autoethnographic accounts, participant observation and document analysis during a four-year period in one school provided emic insight into the, often invisible, social processes of power. Semi-structured interviews with teachers in a second school were also conducted. Drawing on a body of interrelated work focusing on Bourdieu, situated learning theory and literature about professional studies, the findings suggest that parent–teacher communities can be understood as stratified fields which provide different and complex spaces for exerting power and domination. Although power in these communities is constantly negotiated, professional responsibility may be lost when parents occupy central positions in parent–teacher collaborations.

Ifølge Task Force for Fremtidens Dagtilbud (2012) kommer forældresamarbejde i centrum for Fremtidens Dagtilbud. Langt de fleste børn i Danmark er i dagtilbud, og barnets læring og trivsel påvirkes derfor både af det, der finder sted i hjemmet og i daginstitutionen, og ikke mindst i samspillet mellem de to arenaer. Det er således vigtigt at definere, konkretisere og skabe indhold i dette samspil.Det er netop formålet med denne vidensopsamling - på baggrund af et gennemført litteratur review - at undersøge, hvilke domæner og indikatorer samt principper for forældresamarbejde der kan identificeres i forskningen. Desuden har ekspertgruppen knyttet til projektet Fremtidens Dagtilbud bidraget med input baseret på danske empiriske undersøgelser og erfaringer fra praksis.Det overordnede reviewspørgsmål er:Hvilken effekt har programmer for forældreinvolvering på børn i dagtilbud? / How do programmes for parental involvement affect child outcomes in day care?Reviewet viser overordnet, at programmer for forældreinvolvering kan indeholde et eller flere af følgende elementer: Pædagog besøger hjemmet, forældre foretager bestemte aktiviteter med barnet, forældre møder andre forældre og forældre deltager i aktiviteter i dagtilbud.På baggrund af den inddragede litteratur om effektive interventionsprogrammer og input fra projektets ekspertgruppe har vi identificeret en række domæner for forældresamarbejde. Disse domæner kan overordnet inddeles i to hovedspor, der beskriver henholdsvis det generelle forældresamarbejde og det specifikke forældresamarbejde.Under det generelle forældresamarbejde hører samarbejde og kontakt forstået som et velorganiseret samspil mellem dagtilbud og hjem. Det specifikke forældresamarbejde er kendetegnet ved forældreaktiviteter i hjemmet, der understøtter dagtilbuddets aktiviteter med hensyn til læring samt kropslig, personlig og social udvikling. Under dette hovedspor hører også, at forældre undervises og tilbydes anvisninger i at træne barnets - især sociale færdigheder.I vidensopsamlingens diskussionsafsnit diskuterer vi forskelle og ligheder ved de kortlagte interventions- programmer i forhold til spørgsmålet om effekt forstået som gode resultater for barnets kognitive, emotionelle og sociale udvikling. Vi peger ligeledes på to overordnede tendenser, der kan identificeres i de beskrevne interventionsprogrammer på tværs af de inddragede studier og programmer: Den udviklingsfremmende tendens og den adfærdsregulerende tendens.Vi kan konkludere, at det særlige ved effektive interventionsprogrammer er, at de involverer forældrene som aktører i styrkelsen af børnenes udvikling og dette foregår i et tæt samarbejde med dagtilbuddet.Forældrene modtager både støtte og konkret undervisning, og de skal deltage aktivt i udførelsen af de aktiviteter, der indgår i programmet. Nogle programmer er kendetegnet ved en høj grad af konkret forankring i aktiviteter, dvs. en styrkelse af bestemte former for udviklingsfremmende adfærd i familierne og i samspillet mellem dagtilbud og familie. Andre programmer supplerer disse konkrete arbejdsområder med en bred interventions- tilgang, som inddrager flere og andre forhold end forældre-barn-relationen og ofte en adfærdsregulerende træning, fx i forhold til social uhensigtsmæssig adfærd. Opfattelsen på tværs af interventionerne er, at en styrkelse af forældrenes egne forudsætninger og forældrekompetencer også er en vigtig forudsætning for barnets læringsmuligheder.

I kapitlet undersøger vi praksis på skoleområdet medfokus på, hvad der sker, når medarbejdere fra PædagogiskPsykologisk Rådgivning (PPR) og skoleansatte arbejder sammenom inklusionsopgaven. Folkeskolereformerne fra 2012og 2013 indebærer et øget krav om inklusion i skolen, og dethar medført et stigende behov for, at skolens medarbejderekan samarbejde med eksterne parter om inklusionsopgaven,fx PPR, forældre, det psykiatriske system mv. Klassisk psykologiskudredningsarbejde spiller derfor en mindre rolle,hvorimod PPR forventes at levere konsultativt arbejde, somskal understøtte skolepersonalets refleksions- og udviklingsarbejdeift. disse grupper af børn. Med afsæt i et empiriskstudie om samarbejde mellem PPR og skolemedarbejdereundersøger vi, hvad PPR’s konsultative funktion får af betydningfor, hvilke vidensformer og professionelle subjekterder skabes i dette samarbejde, samt det følelsesarbejde, somindgår heri. Herigennem peger vi på nogle af de konsekvenser,disse processer har for det, der kan betegnes som tværprofessioneltsamarbejde.

I artiklen analyserer vi en samtale om en 7. klasses folkeskoleelev, som har højt fravær. Vi viser, at det er blevet et ideal, at man samler mange professionelle med forskellige fagligheder for at afsøge problemerne og derigennem skabe nye løsningsmuligheder. I den samtale, vi analyserer, opstår en fælles forståelse, som går på, at problemet er elevens manglende selvtillid, dynamikkerne i familien og moderens tendens til depression. Den tværprofessionelle og problemafsøgende samtaleform kommer på den måde til at rette sig mod at se problemer med inklusion som et spørgsmål om at få elev og forældre til at tage ansvar for elevens selvinklusion. Vi rejser med artiklen spørgsmålet om, hvorvidt dette er særligt for denne samtale, eller den er eksempel på en mere generel tendens: En tendens til at problemer ses fra mange faglige vinkler, der alle har det til fælles, at løsningen placeres i familien, idet elevens selvforhold ses som forudsætning for elevens inklusion i folkeskolen.

Artiklen diskuterer skole-hjem-samarbejde i relation til børn der er kategoriseret som børn i komplicerede læringssituationer. Der argumenteres for at selv om særlige (special) pædagogiske indsatser bliver iværksat med afsæt i afvigelsen, så bør der i samarbejdet arbejdes hen mod det samme mål som for alle andre af skolens børn, nemlig at skabe optimale betingelser for det enkelte barns læring, dannelse og menneskelige udvikling, og det bør være præget af hvad der i kapitlet kaldes ’almindeliggørelse’. En særlig udfordring opstår i forældres samarbejde med de professionelle når disse indgår i det tværfaglige samarbejde som i dag anses for en nødvendig forudsætning for et vellykket inkluderende arbejde. Dette ’samarbejde’ betyder imidlertid at forældre tendentielt bliver afmægtiggjort fordi de mødes af en ’mur af professionelle’. I kapitlet diskuteres strategier til at modvirke denne afmægtiggørelse så forældrene anerkendes som eksperter på deres eget barn.

De senere års øgede fokus på institution-hjem-samarbejde og på involvering af forældre i institution-hjem-relationen er led i en øget institutionalisering af børns og unges liv. Den består i en tendentiel samkøring af børns livsarenaer og af de institutionelle sammenhænge de indgår i. Af særlig betydning i denne sammenhæng er at familiens rum i stigende grad er blevet til genstand for statslig intervention. Derfor handler en stadig større del af de politiske og pædagogiske tiltag i relation til forældres ’samarbejde’ med lærere og pædagoger om hvordan de kan (skal) varetage deres forældreskab over for børnene i hjemmet. I artiklen kastes et kritisk lys på disse tendenser og på de forestillinger om nødvendigheder der begrunder disse tiltag: a) at børns læring skal styrkes allerede fra vuggestuealderen, både i institution og i hjem b) at forældre i højere grad skal tage forældreansvaret på sig.

Når børn har problemer med mobning i skolen, har de ofte brug for de voksnes hjælp. Mange børn får hjælp af deres lærere, deres forældre eller af disse voksnes samarbejde. Men i mange tilfælde får børnene ikke den hjælp de har brug for, selvom de faktisk beder om den, og selvom alle involverede voksne har oprigtige intentioner om at hjælpe. Samarbejdet mellem forældre og skole i forbindelse med mobning synes at have en tendens til at producere en dialog, som efterlader både lærere og forældre i afmagtspositioner, der risikerer at forværre det udsatte barns sociale situation i skolen yderligere. Artiklen her giver et bud på, hvordan vi kan forstå de dynamikker i skole/hjem-samarbejdet omkring mobning, der synes at gøre dette samarbejde decideret kontraproduktivt i forhold til sit formål.

Kapitlet belyser, hvordan inklusion kan skabes gennem n decentrering, der i fortsat bevægelse flytter opmærksomheden ud på de omgivelser, som den konkrete pædagogiske prak er indlejret i. Fokus er på forældresamarbejdets betydning for inklusion af alle børn i børnefællesskabet i institutionen og lokalmiljøet.

uncertainty as condition for teenage life when confronted with parental serious illness is presented as the main challenge charracterising this situation. based on 26 semi-structured interviews everyday life with an ill parent is described and analysed. a model of uncertainty is suggested which points to typical ways of handling the challenge by making firm divisions between a private and socal life-world and also divisions between a home-zone and a youth-life zone.

Artiklen fremlægger og diskuterer forskning i hvordan forældresamarbejde i pædagogisk arbejde kan bidrage til at styrke den sociale resiliens i børns opvækstmiljø

The article presents a review of international research on the effect of early interventions with parental involvement. Ten international and national databaseswere searched. Hits were supplemented with references from the review group.The search process found 1933 unique references, which were subsequentlyscreened for relevance. Seventy-eight references, which reported on 27 differentstudies, were relevant for the conceptual focus of the mapping. These 27 studieswere re-described and data were extracted from them. They were also examinedfor evidence weight (high, medium, low) in a double peer review system. Thirteeninterventions with evidence-based positive effects on the cognitive, emotional,and social development of the children were identified. The interventions werethen described in terms of curriculum, theoretical framework, empirical basis,and methods of parental involvement. The study shows that parents are involvedthrough a variety of activities, which include: (1) educators visit the homes andprovide guidance for parents and their children there; (2) parents conduct specific activities with the children at home and or in the institution; (3) parents participate in activities with other parents, and (4) parents participate in activities with the group of children in the day care center. Only four studies (examining three interventions) of the 13 studies investigate the effect of parentalinvolvement in particular. Thus, it cannot be concluded that parental involvement is a decisive factor for the positive effects in the remaining ten interventions. However, the review shows that parental involvement, when day care center staff or other facilitators assist the parents, seems to have a positive effect when combined with an intervention in the day care center.

Afhandlingen `Forældrepositioner i elevmobning´ beskæftiger sig med forældres positioner i børns mobning. Med udgangspunkt i en kvalitativ, empirisk tilgang søges indsigt i, hvordan forældre forstås og positioneres som aktører i relation til mobning, og i hvilke muligheder og betingelser forældre har for at agere, når deres barn er involveret i mobning i skolen. Ved hjælp af et teoriapparat sammensat af begreber fra såvel poststrukturalistisk som sociologisk og udviklingsøkologisk tænkning, tilbyder afhandlingen nye perspektiver på forældres positioner i børns mobning, og på, hvordan sådanne nye, analytiske perspektiver kan udvikles. Den udforsker forældres oplevelser af at være forældre til et barn, der mobbes, og interesserer sig for forældrenes betingelser for at indgå i et konstruktivt samarbejde med skolen i en sådan situation. Igennem caseanalyser og afsøgninger af skolefeltets forståelser af forældres ansvar for og indflydelse på børns skoletrivsel, sætter afhandlingen desuden fokus på, hvordan forældres agens og positioner her ikke kan forstås isoleret, men må betragtes som interagerende med en række andre aktører og elementer på såvel lokale niveauer som på et samfundsmæssigt og politisk niveau.

Kapitlet redegør for resultater af og diskuterer den del af et VIDA-survey, der omhandler forældresamarbejde og -involvering (VIDA-Basis+). Kapitlet præsenterer resultater vedrørende ændringer i forældresamarbejdets karakter, omfang og prioritering i de deltagende dagtilbud. Derudover foretages en sammenlignende analyse af interventionstyper og kommuner i forhold til forældreinvolvering.

I VIDA-projektet indgår forældreinddragelse og -samarbejde som en betydningsfuld del. I undersøgelsen af VIDA-projektet er der foretaget interview med ledere i de deltagende institutioner. I dette kapitel behandles de dele af interviewene, der omhandler, hvordan lederne forstår betydningen af forældreinddragelse for styrkelsen af livsmuligheder for udsatte børn, og hvilke metoder de anser for afgørende i dette arbejde. Dette kapitel viser gennemgående træk ved den måde, som forældresamarbejde opfattes og tilrettelægges på - samt beskriver de dilemmaer og udfordringer, der er for dagtilbuddene i forbindelse med forældresamarbejdet. I interviewene fortælles det, at det, der fra institutionernes side lægges vægt på i forældresamarbejdet, er (1) at opbygge en åben, gensidig, direkte og anerkendende dialog, fortrinsvis bygget op gennem den daglige kontakt og samtale; (2) hurtig indsats ved observerede udfordringer i forhold til trivslen for et enkelt barn og/eller børnegruppen; (3) at der er en fortløbende information om, hvad der foregår i institutionen samt (4) en klar og åben forventningsafstemning mellem hjem og institution.Det træder tydeligt frem, at det vigtigste i forældresamarbejdet er den åbne, respektfulde og løsningsorienterede dialog. Samtidig gives der udtryk for, at dialogen er vigtig, fordi der er sider af barnets liv, som ikke ses fra henholdsvis institutionens side og forældrenes side. Institutionen ser ikke, hvordan barn og forældre fungerer sammen i familien – og forældre ser ikke barnets sociale liv og udvikling i institutionen. Det nævnes, at forældregruppen kan komme til at bidrage til eksklusion ved at have meget fokus på deres eget barn og ikke på fællesskabet – og ved i nogle tilfælde at være aktivt stemplende og problemfokuserede omkring bestemte børn (og forældre) i institutionen. Derudover er der et fokus på mulighederne for, at daginstitutionen bidrager til at opbygge et forældrefællesskab, der er inkluderende og anerkendende.

Oversigt over resultaterne af en række kvalitative undersøgelser af forældreinvolvering i institutioner for børn.

The article investigates family as a conflictual community with a specific starting point in exploring children's lives across day-care institution and home. Children's development is theorised in relation to taking part in different communities across different contexts. The article draws on an ethnographically inspired research project with 6 families living in a small town in Denmark. The analysis points to how the children's possibilities of participation are created across their different life contexts and that the social interplay and conflicts between the children in the day-care institution have impacts on the relation and interaction between parents and children. Parenting in that way reaches far beyond the family and includes taking into account various issues in the other places where the children spend their time. The children's developmental possibilities are shaped by the relations and connections between the day-care institution and home.